Heldigvis kunne Dirch også godt slappe af på forskellig vis. Gerne med en fodbold.
Og da han var barn, gik han også gerne i biografen.
Hans mor, Ragnhild, sparede gerne på husholdningsbudgettet, for at kunne tage børnene med i biografen, og havregrød til aftensmad, nogle dage, var en billig pris at betale for en tur i biografens eventyrlige mørke.
Men ellers var det fodbolden, som stod Dirchs hjerte nært, og banerne i Fælledparken blev flittigt brugt.
Øbro Hallen, i daglig tale kaldet Østerbro Svømmehal, var stedet hvor Dirch, som barn, tog sine svømmeprøver. Senere var det lige i nærheden, hanudholdt alverdens pinsler i Oda og Paul Huls danskeskole. Præcis hvor danseskolen holdt til, ved jeg desværre ikke, men det var i et selskab i nærheden af Øbrohallen.
Foto Google
Fodbolden blev en livslang kærlighedsaffære for Dirch, og hvad han og de andre spillere på Stjerneholdet, har samlet sammen af penge gennem tiden, er ikke småbeløb. Kimen blev lagt i Fælledparken sammen med kammeraterne, og på B93 baner. En kort overgang spillede han for Sion KFUM, men vendte hurtigt tilbage til SIT hold, B93.
Foto Google
Ragnhild Passer har sikkert slæbt sine børn med i mange af hovedstadens biografer, men lige præcis til biografen Øbro Bio, knytter der sig en bestemt historie om Dirch. En historie der kunne have været gået helt galt. For han og kammeraterne havde været i Øbro Bio for at se en western, og da filmen var færdig, var de naturligvis opstemt. I filmen havde cowboys lynchet en indianr, og de ville drengene da prøve. Så et reb belv fremskaffet, og lagt over en gren på et et træi Fælledparken. Dirch blev udvalg til at være offeret - men heldigvis var han kvik nok til at sige, at han absolut ikke ville have rebet om halsen, så det kom rundt om brystet på ham, og blev bundet i en knude på ryggen. Og så blev Dirch ellers hevet til vejrs. Nu var Dirch jo en halvstor kleppert, så den spinkle gren knækkede under hans vægt, og Dirch styrtede til jorden. Det kostede ham et skadet ben og skulder, og så var det slut med at hænge hinanden i slænget.
Foto Google