Nå, ja - bare bare - der er også nogle enkelte spisesteder imellem, og et par danserestauranter har også sneget sig ind i mylderet af vandhuller.
Før vi går videre, så lad mig slå det fast, en gang for alle: Nej, Dirch var ikke alkoliker. Bevares - han var glad for de våde varer. Men det var et særsyn i brancen den gang, at man ikke tog for sig af de våde varer - sådan var det også i mange andre brancher. Men det var periodevist det skete for Dirch, at han tyede til sin ven, sminkestangen. Senere blev han langt bedre til at sig nej, og til slut i sin karriere, stod den kun på danskvand med hvidvin.
Men gennem en årrække var Dødsruten - den faste pubcrawl fra bar til bar i det Københavnske natteliv - en fast bestanddel af Dirchs liv. Det er ikke til at komme udenom. Kjeld og Dirch havde behov for at geare ned - og det foregik gerne rundt om på knejperne. Efterhånden blev turene kortere og kortere, og lå som en fastlagt ceremoni op til en premiere: Dirch blev nervøs for de store krav der blev stillet til ham, de nærmest overmenneskelige forventninger direktører, medskuespillre og publikum havde til ham, og nerverne skulle dulmes - og den bedste medicin i disse vanskelige perioder var - spiritussen. Til gengæld var det nemt for Dirchs kolleger og familie at finde ham, når han forsvandt ud på Dødsruten, for turen var nærmest fast, så det var blot at starte ved bar nummer 1 - og så ellers bevæge sig fremad. Før eller siden stødte man på Dirch.
Det gør man ikke længere - dog måske i folkemunde og overleveringer på de enkelte serveringssteder - men mange af værtshusene findes endnu, mens enkelte for længst er forsvundet. God pubcrawl - husk redningsvest!
Hyttefadet i Nyhavn, var et af de faste steder, som den unge Dirch holdt til. Det er her han en dag ser Jon Iversen sidde ved et bord, og hvor han bidr al skam i sig, og går hen og spørger om han kan bruge en ung mand som ham, på teateret. Det er Jon Iversen der sætter Dirch i forbindelse med Axelillum - og resten er historie, som man siger.
Foto Google
Alleenberg blev på det nærmeste brugt som kantine, for staben på ABC-Teatret. Det var nemt og bekvemt, da det lå lige om hjørnet, og man kunne gå derhen fra teateret på få minutter, og så har prisniveauet sikkert være rimeligt.
Foto Google
Et af stederne hvor Kjeld Petersen og Dirch så på "kropduer", som han selv udtrykker det i "Mudderkliren". Hvad der foregik bag Kakadu's døre, forblev derinde i mørket, men Kjeld Petersens elskerinde, der arbejdede på stedet, Vicki X, har i en bog løftet lidt af sløret, for hvad de to kumpaner foretog sig på Kakadu. Og det er ingen hemmelighed at de begge var både glade for kvinder - og havde kvindetække.
Foto Google
Hotel Scandinavia - det nuværende Radisson - var stedet hvor Dirch bestilte en lækker Othellolagkage, blot for at kyle den lige i ansigtet på Se & Hørs Mugge. Forud var gået en træls periode, med skilsmissen fra Hanne Passer, som ugebladene var mere end almindeligt nysgerrige omkring, og Dirch stod lidt højt i tændingen, efter en episode, hvor en Se & Hør journalist havde kontaktet Josefine Passer i skolen, for at få en kommentar. Det var langt over stregen, og Dirch var faktisk blevet rigtig vred over den manglende pli fra bladets side. Denen aften skal han til jazzkoncert sammen med Bente Askjær, da han tilfældigt ser Mugge, og der farer en djævel i ham, hvorefter han bestiller lagkagen. Mange andre ville have bidt det i sig, og totalt negliseret Mugge, som i øvrigt intet havde med sagen at gøre. Andre ville have stukket Mugge en flad, hvilket Dirch heldigvis ikke gjorde. Han lavede i stedet et klovnenummer ud af det.
Foto Google
Laurits Betjent, var stedet hvor Dirch stødte ind i parret Irma og Mogens Brandt. Og i en lang periode var de en slags mentorer for den unge, vordende skuespiller. De tog sig af ham, og i en kortere peridoe, boede han også hos parret. Laurits Betjent var i værtshus med rødder helt tilbage til 30'erne, men lukkede endeligt omkring 2013.
Foto Google
Galatheakroen var et af de faste stop på Dødsruten. Her kunne man ikke blot få de våde varer, men også solid mad.
Foto Google
Et af Kjeld og Dirchs yndlingssteder, var danserestauranten Adlon i Nørregade. Her spillede nogle af de bedre og mere kendte danseorkestre, og de to brødre nød at holde hof i danserestauranten, sel om de havde en uvane med at overse de andre, når de var først var varmet op, og fyrede brandere af.
I 1976 skiftede stedet navn til Montmartre, og blev nu en rendyrket jazzklub. Senere overtog Crazy Daisy lokalerne, og i de senre år har stedet levet en lidt omflakkende tilværelse. En ting er helt sikkert, at fordums storhed, er totalt forsvundet, fra de engang smukke og tilrøgede lokaler.
Foto Google
Royal på hørnet af Allégade og Frederiksberg Allé var det foretrukne natmads-sted, når aftenens show på ABC var overstået. Indehaveren Kurt, sørgede for natservering, så de sultne skuespillere kunne få noget i skrutten, og få lagt bunden, til den efterfølgende tur ud til vandingshullerne.
Foto Google
10'eren i Badstuestræde var også et fast stoppested på ruten rundt i byen.
Foto Google
Ligeså La Fontaine i Kompagnistræde...
Foto Google
- samt Casanova Bar i farvergade. Casanova var kendt som det man kaldte for en "amerikanerbar", atså en natklub, indrettet efter alle kunstens regler, så den mindede mest muligt om en ægte amerikansk bar. Her var der både barer og dansegulv.
Foto Google
Lille KOngens Gade, var et fast stoppested. Her lå barerne nærmest som perler på en snor, og Hviids Vinstue på hjørnet af Lille Kongens Gade og Kongens Nytorv, fik ofte besøg af Dirch. Ovenover lå diskoteket Tordenskjold, hvor den senere racerkører, Thorkild Tyrring, var diskjockey. Han beretter om en episode, hvor Dirch bumpr ind i ham på Tordenskjold. Dirch er stukekt af hjemme fra, fordi Hanne Passer har inviteret nogle venner, og de sidder og diskuterer politik. Det gad Dirch ikke, så hellere ind og have det muntert i nattelivet.
Foto Google
Skindbuksen lå lige ved siden af Hviids Vinstuer - det gør den sådan set stadig. Så det var meget passende det næste stop på ruten.
Foto Google
Og lidt længere henne i gaden, lå Parnas, som ofte også blev beæret med skuespillernes besøg.
Foto Google
I den mere ekskluive ende af skalaen, var Palace Bar i Palcae Hotel et oplagt bud. Også her lagde skuespillerne ind i mellem vejen forbi.
Foto Google
Vi slutter med et mere utraditionelt værtshus, som må siges at være temmelig meget uden for ruten. Ikke desto mindre, er der en historie de rknytter sig til dette sted, hvor en betjent en dag bliver tilkaldt til Café Jernstangen, da Dirch ikke har kunne betale sin regning. Han var kimmet lidt uden for sit distrikt, så at sige, og på Café Jernstangen havde han ikke regning, hvilket han lige havde overset. Og nu ville den mere end almindeligtr mugne bartender have sine penge, hvilket Dirch ikke kunne klare, da han sjældendt have mange kontanter på sig. Stemningen var anspændt da betjenten, politikomissær Svend Gedsted, ankommer til stedet. Gælden var på 230 kr, og den bliver klaret, hvorefter Gedsted tager Dirch med tilbage til sin private lejlighed, der lå i umiddlebar nærhed af stationen. Gælden blev naturligvis betalt, mend et er uvist om Dirch besøgte stedet oftere.
Foto Google