Elsk - din næste! er en af de film, man ikke rigtigt ved hvad man skal sige til.
For skidt til at være god - for god til at være dårlig.
Men filmens omgivelser fejler ikke noget. Norge viser sig fra sin bedste side.
I filmens begyndelse rykker politiet ud, for at beslaglægge pornografisk materiale. Bilerne ræser ud af porten på Københavns politigård, Otto Mønsteds Gade 4.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Filmen er optaget i Norge, i og omkring Telemarkskanalen - eller Bandakkanalen, som den også er kendt under. Ghita Nørby og hendes aseksuelle erotiske forfatter-mand, sejler til den fiktive bygd, Mårbøosen, med skibet Victoria af Skien.
Kanalen blev udbygget med vandkraftværk, og det omfangsrige slusessystem sidst i 1800-tallet. Her bliver skibet hævet 23 meter, i sluseanlægget ved Vrangfoss.
I alt hæver de mange sluseanlæg, skibene 72 meter
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Ghita Nørbye og hendes mand medbringer deres enorme ægteseng, hvilket Ghita håber vil sætte noget i gang hos hendes noget udslukte mand.
Her sætter skibet Victoria dem af ved anlægsstedet ved Strengen, en mindre bebyggelse beliggende ved den del af kanalen der hedder Straumen.
Den hvide pil viser hvilken vej kameraet filmer, for at vise udsigten på foto 1.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
I filmen er det en mindre båd, med navnet Victoria, som besejler ruten. Ruten besejles også i dag af et skib, med navnet Victoria, men der er dog nogen usikkerhed om, det er det samme skib. Højre foto stammer fra en TV udsendelse, som NRK lavede om kanalens fremtid, i 1971. Den gang var der tale om at nedlægge slusesystemet, som mentes at være for gammeldags og umoderne, og desuden kostede noget af effektiviteten i vandkraftværket.
Venstre foto er fra filmen, højre foto fra tv udsendelse i NRK 1971. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Her vises Victoria igen, kort før det lægger til anlægsstedet ved Strengen. Filmen er formodentligt optaget i dette område - men det vides ikke med sikkerhed præcist hvor henne.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.