Indledningssekvensen er filmet i restaurant Orchide Terrassen, der var beliggende i indkøbscentret Rødovre Centrum. Stedet skulle have haft plads til selskaber på op til 1000 gæster. Resturanten lukkede en gang i løbet af 1980'erne.
Rødovre Centrum er i øvrigt Danmarks første rigtige indendørs indkøbscenter, og åbnede 1. april 1966. Det er beliggende på hjørnet af Tårnvej og Rødovre Parkvej.
Venstre foto er fra filmen, øverste højre foto er stedet
nu - de to nederste til højre er fra Rødovre lokalhistoriske samling og er fotogreferet omkring 1967.
(Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Efter festen med sin gamle gymnasieklasse, vågner Henry Villand Møller op i sin bil, beruset og forvirret, over at blive vækket af to motorcykelbetjente.
I baggrunden kan ses et stort lærred, og det stammer fra Drive-in biografen på parkeringspladsen ved Rødovre Centrum.
Bil-Bio spillede sin første forestilling 1. april 1971, med filmen "Sæt en pige i banken". Sidste forestilling var 30. december 1982.
Biografen havde plads til 450 biler, og i begyndelsen kostede en bil med to personer 20 kr - 5 kr for hver ekstra person.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. Nederste venstre foto fra Rødovre Centrums hjemmeside, nederste højre foto fra biografmuseet.dk
(Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Vandværket hvor Henry Villand Møller, sørger for at vandkvaliteten opretholdes, er Søndersø Vandværk uden for København, med den karakteristiske vandtrappe. Vandværket er beliggende på Ballerupvej ud til Søndersø Værløse.
Vandværket belv tegnet af arkitekt Ove Huus og blev opført fra 1941-43 og igen fra 1947-51, og er flere gange siden belvet udvidet og moderniseret.
Iltningstrapperne er beliggende i den aflange bygning i bunden af nederste højre foto herover.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Henry Villand Møller venter på en taxi, og det gør han på helle-anlægget ved Slotsholmsgade, lige ud for Christiansborg, i København.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Da Henry mister sit kørekort, kører han afsted i sin bil hver morgen, for ikke at hans kone og mor skal opdage det, men parkere en gade borte.
Bilen parkerer han på Richeleus Allé, i Hellerup, en sidegade til A. N. Hansens Allé, hvor Henry bor.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Huset hvor Henry bor med sin kone og mor, er beliggende på A. N. Hansens Allé nr. 31 i Hellerup.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Postbudet der er så venlig at overbringe Henry Villand Møller brevet, der indkalder ham til afsoning, cykler hen ad A. N. Hansen Allé, Hellerup, og drejer så ind ad Jacobsens Allé. I virkeligheden skulle han blot have fortsat ligeud ad A. N. Hansens Allé, for at komme hen til Henrys bolig - men det har sikkert set bedre ud, at hen drejede ind ad sidevejen.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Henry og de andre fulderister, der skal til afsoning i Maribo, kører over den gamle Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster. Broen åbnede26. september 1937, er 3.199 meter lang, og går fra Masnedø til Orehoved.
Broen er ved at være nedslit, og var i en længere periode lukket for togtrafik, grundet slitagen. Der er nu tale om at bygge en ny bro, og rive den gamle ned.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Fulderisterne ankommer til station der skal forestille stationen i maribo. I virkleigheden var det den gamle station i Ølstykke. Stationen åbnede 17. juni 1879. Den gamle stationsbygning blev nedrevet da man anlagde det nye dobbeltspor og hele banegårdsområdet blev omlagt en gang mellen 1989 og 2002.
Midterste venstre foto viser stedet hvor den gamle station lå - også markeret med rødt på fotoet ved siden af - nederste foto viser stedet nu.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Før Henry tager til afsoning i Maribo, afleverer han sin kone på hendes arbejde. Stedet er Rigsdagsgården på Christiansborg i København. Og døren hans kone går ind ad, fører ind til Proviantpassagen. Herefter kører Henry ud på den anden side af porten til Rigsdagsgården, og parkerer bilen på parkeringspladsen ud til Slotsholmsgade.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Henry ankommer til arresten i Maribo. Eller det gør han nu ikke, for bygningen der spiller Maribo arrest's ydre, er nemlig Roskilde Ting og Arresthus, beliggende Jernbanegade 21A i Roskilde.
Bygningen er tegnet af arkitekt Vilhelm Petersen og opført i 1878. Dommerkontoret fraflyttede adressen i 1954. Arresten har plads til 25 indsatte.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Under sin udflugt ender Henry i Knutheborg Safariepark. Parken er beliggende sydvest for Bandholm på Lollands nordkyst, og blev etableret i 1860. Safariparken blev atableret i 1969, og havde dengang hele tre eksotiske dyrearter: sebra, struds og antilope.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Indendørsoptagelserne fra arresten, blev optaget i Risby studierne beliggende på Ledøjevej 1, i Risby uden for Albertslund. Billedet til højre stammer ikke fra optagelserne, men viser blot en af studiets store haller.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.