Han, hun, Dirch og Dario
Den søde historie om Marianne Borg, hvis ægtemand har benzin
- og arbejde - i blodet, og som derfor må ty til kvindelist - og en flytning - for at åbne hans øjne.
Selv om Ghita Nørby er bedårende, kan man nu ikke fortænke
Ebbe Langberg i at blive besnæret af Hanne Borchsenius.
Filmen rummer mange sjove lokations - bl.a. en racerbane der er blevet PARKeret...

 

Marianne og Poul Borgs lejlighed er i filmen beliggende i ejendommen Lille Constantia, Esperance Allé i Charlottenlund. Boligerne er opført i 1959. På stedet lå fra 1753 og frem til ca. 1930 traktørstedet og restauranten Constatia, klods op ad nabotraktørstedet Bonne Esperance, der blev opført året efter, men lukkede allerede i 1890erne.
Traktørstedernes haver var anlagt som parker, og det er på et stykke af lyststedet Constantias grund, at Lille Constantia blev bygget i 1959. Stykket var tidligere fælles bymark for Gentofte bønderne, kaldet "enghaven".
Lejlighederne var i begyndelsen lejelejligheder, med forholdsvis høje huslejer - bl.a. var indskudet omkring 25.000 kr - en ret betragtelig sum i begyndelsen af tresserne. Senere er lejlighederne blevet ændret til ejerligheder.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film. Info fra Lille Constantias hjemmeside.


Poul Borg sætter Marianne af vedmodekongen monsieur Baptiste's skrædderi og showroom, der er beliggende i ejendommen Frrederiksgade 5, lige overfor Marmorkirken (Frederiks Kirke) i København.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.

Den smukke nye Jaguar, som Poul Borg prøvekører, får en tur op ad motorvejen til Roskilde. I filmen ses tydeligt afkørslerne til hhv. Fløng og Hedehusene. Denne del af den nuværende Holbækmotorvejen, blev bygget blot et par år før filmen blev indspillet, som omfartsvej ved Hedehusene.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.

Poul Borg's Jaguar importfirma er beliggende på Amager, helt præcis i Uplandsgade 72. Her havde bilimportfirmaet E. Sommer A/S til huse, som havde import og salg af jaguar fra 1945. Senere blev Ole Sommer museumsdirektør - for Sommers Automobilmuseum, naturligvis.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Nederste foto fra værksted fra Claus Frausing bog om Ole Sommer, forlaget Motorploven, 2003.

Marianne Borg indlogerer sig på pensionatet "Hos Jenny", Overgaden oven vandet 50-52, København. Det er her Dirch og Dario huserer - som Eigil og Mario, og hvor Mario får øjnene op for Marianne, til Dortes (Gitte Hænnings) store fortrydelse.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.

Mario redder den italienske opera festival, da han træder til og tager det mandlige parti i "Carmen". Stedet er Falconer Salen på Frederiksberg.
Falkoner Centret, der er beliggende på Falkoner alle 9, blev opført mellem 1954 og 1959. Bygningskomplekset blev tagenet af arkitekt Ole Hagen, og bestod af en nu nedlagt biograf, 16 etagers hotel, teater- og koncertsal med plads til mere end 2000 gæsterl, samt diverse butikker, kontorer, skole mm.
I 1988 blev hele komplekset renoveret, hvorved facaden fik sit nuværende udseende, og den indre går blev overdækket. Det var også på dette tidspunkt biografen blev sløjfet, og lavet til mindre sal.
I følge en artikel i BT sidst i 1950'erne, forfattet af journalist Arne Myggen, var Falconer Salen også stedet, hvor arveprins Knud og arveprinsesse Caroline-Mathilde efter sigende uforvarende skulle være kommet til at lægge navn til udtrykket "En gang til for Prins Knud", da de efter forestillingen "Det forsinkede stævnemøde" blev adspurgt om stykket af direktøren, hvor til arveprinsessen svarede at der ver en speciel scene, de ikke havde kunnet se fra kongelogen. Deror blev denne scenen genopført for de kongelige - og Arne Myggen.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.

Poul Borg tager imod udfordring af Laura, til et kapløb på Roskilde Ring. Roskilde Ring lå placeret ved Søndre Ringvej, stort set midt i Roskilde. Banen blev lukket i 1968, efter flere års klager over støj. I dag er der park i området, samt en disc-bane, hvor man kan spille golf med frisbees.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.

Roslkilde RIng blev anligt i 1955. Dengang var banen blot knap 700 meter lang, og belagt med grus. Allerede året efter blev banen asfalteret, og i 1957 blever baen udvidet til ca. 1400 meter og godkendes til internationale løb. Banen var kendt for Pirelli Svinget, Bosch Svinget, Toms Svinget, Politiken Svinget, Everton Svinget og Philips Bakke. På banens sidste løbsdag, 22. september 1968, slog den svenske kører Reine Wisell banerekord, med blot 42 sekunder på den 1400 meter lange bane - eller en gennemsnitsfart på 120 km/t.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.