På vej mod havnen, får man en køretur gennem Le Havre. Bl.a. en tur ned ad Quai George V, med udsigt til tårnet på Saint Joesph kirken i baggrunden.
Til venstre i billedet ses Passeralle Francois le Chavalier broen. Broen blev indviet 16. august 1969 - året før filmen blev optaget.
Kirketårnet er 105 meter højt, og er foruden at være katolsk kirke, også mindesmærke for byens dræbte under 2. Verdenskrig.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Hårlung og Møller inviterer Helle Berg på en forfriskning. Det foregår på markedspladsen ved Kanalgade i Charlotte amalie på St. Thomas. I baggrunden kan man se Christ Church Methodist Church. Pladsen hed før i tiden Casimir Square, opkaldt efter Casimir Wilhelm von Scholten, der var far til en vis Peter von Scholten.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Hårlung og Møller bevæger sig rundt i det gamle New Orleans - kan man sige det? Her passerer de en bygning på hjørnet af Burgundy Street og St. Peter Street, og fortsætter op ad St. Peter Street.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
På St. Thomas ser mand e to detektiver bevæge sig rundt i Charlotte Amalie. Her skråer de over Kronprindsens gade, og fortsætter op ad Kanalgade, mens de passerer den gamle Bank og St. Thomas bygning. Bankbygningen er ikke længer ebank, men indeholder nu flere mindre butikker. Det røde tag der lige kan anes til højre for bankbygningen, er i øvrigt Christ Church Methodist Church.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
De to detektiver kan naturligvis ikke undgå at løbe ind i lidt god klassisk New Orleans jazz, nu de er i byen. I filmen besøges den gamle jazzclub, Preservation Hall.Den er beliggende på 726 St. Peter Street, i det franske kvarter. Stedet har rødder tilbage i 1950erne, men fik sit navn i 1961. Stedet skal fungere som en slags levende frilandsmuseum for den origanle New Orleans jazz, og er, foruden hjemsted for The Preservation Hall Jazz Band, også hjemsted for et pladeselskab. Bygningen er fra 1803.
Kigger man på bagvæggen bag bandet, er der ikke sket meget, siden filmen blev optaget i 1970, og frem til 2013 hvor billedet er fra. Det er dog blevet ca. 40 gange mere bekosteligt at høre The Saints, som bandet virkelig må have at ret så anstrengt forhold til.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
På sejlturen fra Le Havre, støder de på den unge Helle Berg. Det gør de på skibet SS Antilles. Krydstogtskibet blev søsat i 1953, og var hele 182,5 meter langt. I filmen sker der mystiske ting i Helle Bergs kahyt, og Hårlung og Møller beslutter derfor at hjælpe hende.
Filmen blev optaget i 1970, og det var meget heldigt, for året efter løb SS Antilles på grund ud for øen Mustique i Det Caraibiske Hav. Der blev slået hul på brændstoftankene, og skibet udbrændte - heldigvis blev alle passagerer reddet i land. Dette skete 8/1 1971 -
ca. halvanden måned før filmen havde premiere.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. Foto fra filmen og simplonpc.co. Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.