at Villa Orfeus i virkeligheden hedder Sokkelundllille.
Navnet er så tilpas sjovt, at det sagtens kunne være opfundet til filmen.
Og hvad har en Havemann at gøre med Lykkens musikanter?
Villa Orfeus er et smukt lille bindingsværkshus beliggende på Utterslev Torv i København. Landsbyen Utterslev har eksisteret siden 1300-tallet, og var oprindelig en samling huse omkring et gadekær. I 1770 opførte Christian den 7. Sokkelundlille som jagthytte. I dag er stedet børnekulturhus.
Efter en større omlægning af torvet, er vejen forbi Sokkelundlille nu sløjfet, og området henlagt til grønt areal.
Venstre foto er fra filmen, øverste højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Her ses Villa Orfeus - Sokkelundlille - fra den modsatte vinkel.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
I filmen vises det faktisk ganske tydeligt, at Villa Orfeus ikke er Villa Orfeus, da men ser det indmurede navneskilt helt tydeligt.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Elevatorscenen, hvor Gogol - Dirch - kører kunder op og ned, og kommer med mystiske kommentarer, er formodentligt optaget i det tidligere Havemanns Magasin på Vesterbrogade 74 i København.
Når jeg skriver formodentligt, er det fordi jeg ikke har klare beviser, men ud fra et par billeder, virker det sandsynligt at det var her optagelsen fandt sted. Kigger man på de to billeder i anden række, kan man se at træpaneerne på væggene er ens. Ligeledes er skriften benyttet til RULLETRAPPE mage til de sidste bogsatver i ELEVATOR på væggen. Og endelig ser det ud til, at skrifttypen over elevatoren og på plakaten er ens.
Havemanns Magasin var beliggende på Vesterbrogade 74-76. Oprindeligt var det en aflægger af Magasin du Nord. I 1898 bleb Johan Havemann ansat som forretningsbestyrer, og godt tyve år senere, i 1919, overtog han magasinet, og omdøbte stedet til Havemanns Magasin.
Johan Havemann fik et voldsomt endeligt, da han i 1944 blev offer for et såkaldt cleraingmord, begyet af tyske sympatisører. Hans sønner førte virksomheden videre, frem til ca. 1975 hvor det lukkede. I dag rummer bygningen et FØTEX varehus, men kigger man efter, kan man stadig se det originale ur på det forhøjede elevatortårn.
Øverste to fotos er fra filmen, nederste højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.