Victor "Viffer" Hansen er tilbage,
Denne gang er han i lommen på den en italiensk mafioso, med en giftelysten datter.
Det bringer ham
til Rom, de københavnske forstæder, Rundetårn - og ikke mindst i problemer...
Køreturen i Rom fører gennem mange dele af Rom - øverst ses bilen med Viffer passere Piazza del Popol. Navnet betyder oversat "Folkets Plads". Det var har man århundreder foretog offentlige henrettelser (Den sidste i 1826). Navnet er sandsynligvis afledt af de mange poppeltræer på stedet.
De tre næste billeder viser Viffer køre over broen Ponte Fabricio til Isola Tiberina i Tiberen. I dag kan der ikke køre biler på stedet, da broen kun er for gående. Broen stammer fra år 62 før Kristus, er 5,5 meter bred og 62 meter lang. Broen forbinder Rom med øen Isola Tiberina. På øen ligger bl.a. hospitalet Ospedale Fatebenefratelli, der regnes for at være verdens ældste hospital.
Bilen gør holdt foran porten til Don Luigis villa, der er beliggende på Via Garibaldi - skråt overfor Largo di Porta san Pancrazio. Bygningen sedder Villa Aurelia - en del af The American Academy in Rome.
Det er her Jytte Abildstrøm gør tilnærmelser til Viffer - iført meget florlette gevandter.
Villaen var oprindelig bygget til cardinal Girolamo Farnese omkring 1650. Bygningen har levet et omskifteligt liv, og har bl.a. været bombet, men huser i dag Det Amerikanske Akademi i Rom, og er et yndet sted at afholde alt fra konferencer til bryllupper.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Rundetårn har været en yndet location i mange af Dirchs film. Således også her, hvor Viffer sælger tårnet som udsigtstårn til sheik Abdul (Preben Marht)
Det voldsomme regnvejr, skyldes Københavns Brandvæsen, da optagelserne fandt sted på en solbeskinnet juni-dag.
Den søde unge dame, Viffer sælger med tårnet, blev spillet af Lill Christensen, en 21-årig pige fra Kerteminde, udvalgt af Saga Film i samarb ejde med Fyns Tidende.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film. Info fra Dansk Film Database.
Viffer følger sjeiken og dennes advokat ind i Københavsn Rådhus, gennem bagindgangen.
Bagindgangen er beliggend epå forbindelsesvejen
mellem Vester Voldgade og H. C. Andersen Boulevard.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Hotel Sheraton - det nyværende Scandic Copenhagen - er beliggende Vester Søgade i København, overfor Sankt Jørgense Sø, med udsigt til Planetariet.
Hotellet blev opført mellem 1967 og 1971, og er tegnet af Jørgen Buschardt. I 1996 overtog Scandic hotellet, og har siden renoveret hotellet i samarbejde med arkitektfirmaet doos arkiteter, Bronwynn Welsh og Kristiina Gilts Stenhardt.
Den klassiske indretning er blevet erstattet med noget der mest af minder om en plastikstøbemaskine fra LEGO, en marskandiserbutik og en legeplads, der har kastet op i fællessskab.
Nederste billeder viser bussen der kører hen ad Gammel Kongevej.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Viffer klæder sig ud som protestsanger, og synger foran forbipasserende på strøget, på en bænk uden for hegnet ind til Helligåndskirken. Det er også her Valdemar kommer forbi og henter Viffer i sin røde motorcykel med sidevogn.
Kirken er bygget mellem 1400 og 1450 - og genopbygget 1730 til 1732. Den ligger ikke langt fra Amagertorv, på Strøget, men kirken har adresse på Niels Hemmingsens Gade, opkaldt efter en teolog som var præst ved kirken 1547 til 53.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Viffer og Valdemar jagtes af de skurkene mens de ræsr gennem København på deres røde motorcykel. Jagten er lidt hoppende, da den springer fra Strøget, til krydset Landemærket / Vognmagergade, fortsætter over Gothersgade, og ind i Kongens Have.
Her flyver de videre til Fredensbro, hvor de drejser til venstre og fortsætter langs Sortedamssøen - ind til de, på mirakuløs vis ender på landet...
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Viffer stikker af fra Olfert, og "låner" en tilfældig kvindes kjole, ved et bondehus, hvor han parkerer sidevognen fra Valdemars motorcykel, som han har brugt som båd i den nærliggende å. Huset er beliggende på Kalkværksvej mellem Farum og Vassingerød.
Den vrede og håndklædeiklædte frue, der langer Olfert en ordentlig en på kajen, var ingen ringere end Karen Thisted.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Fra bondehuset på Kalkværksvej, forsøger Viffer at skjule sig for Olfert, på en restaurant. Detter sker i krydset Ordruphøjvej / Ordrupvej i Charlottenlund. SÅ både Viffer og Olfert har været ihærdige, da det er en løbetur på små 15 km...
Restauranten var i virkeligheden Ordrup Kro, der siden 1786 havde ligget på stedet. Efter en brand i 1881 blev den nuværende bygning bygget. I 1986 åbnede Teatret Bag Kroen i kroens gamle teatersal, som morskabs - og serveringsteater. Men efter flere år med underskud, blev pengekassen lukket i for stedet, og kort efter lukkede naboen, Ordrup Kro og restaurant Ludie's. I 2014 overtog en gruppe kinesere stedet, og har nu indrettet kinesisk restaurant i krostuen, og - så vidt vides - running sushi i den gamle teatersal, hvor Viffer tager en svingom med Olfert.
Det er ud for den gamle teatersal, Ordruphøjvej 2, i Charlottenlund, at Viffer bestiller en ambulance til sig selv. Og den svinger til højre ad Ordrupvej.
Bygningen der anes mellem træerne over ambulancen, er børnehjemmet Dohns Minde.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Scenen hvor Viffer graver efter penge i en isbod, er optaget på Lyngby Kirkestræde i Lyngby. Det er her han gemmer sig for Olfert og Sildehajen, ved et fugleskydningsarrangement. I filmen hedders tedet Fjordby. Måske en lille reference til en anden af Dirchs film?
Lyngby Kirkestræde er også kendt fra filmen "Færgekroen". Det er her Buster Larsen karakter skjuler sig sammen med pantebrevet.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Scenen hvor Sildehaejen ender som kattemad på dåse, er formentlig filmet i Sydhaven, sandsynligvis i Frederiksholmløbet.
Det må blive et kvalificeret gæt, da området har ændret karakter siden optagelserne i 1974.
Men sammenligner man placeringen af SAS hotellet på overste billede, hvor Lone Hertz står ved kajen, så passer det med retningen, hvis man ser på billedet under, som viser stedet nu, med en orange markering af hotellet, og Lones placering hvor kajen sandsynligvis har gået i 1974.
I dag hedder stedet Teglholm Havnepark.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.
Sindsygehospitalet, med den mildest talt sindsyge overlæge, Gudmund Brikse, spillet af Ulf Pilgaard, har hovedindgang i krydset Asylgade / Schallsgade i Kgs. Lyngby. Porten har adressen Asylgae 7.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet
nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.