Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Dirch træder sine første spæde trin på revy- og teaterscenerne i sidste halvdel af 1940'erne. Han må godt nok farte land og rige rundt, bære på de andre skuespilleres kufferter, sætte scene op og nøjes med statistroller. Han oplever at gå fra så dårlige anmeldelser at revyen kun gik halvanden gang samt et stykke der kun overlevede to forestillinger, få succes med visen "Lille Dynevang" i Fiffer-Revyen 1949. Samt at være med i Lommers ABC-revyer, der gik halve år, og blev eksporteret til Sverige.
Han bliver kaldt en sprællemand uden for Helligåndskirken ved juletid - så kan man jo tage det som en kompliment eller ej. Han bliver kaldt en genial amatør - eller et fremtidigt talent. Han synger kaudervælsk-russisk med påtaget vodkastemme - og spiller gudhjælpemig Fortinbras i Hamlet - iført en rustning lavet af en gammel kakkelovn. Og undervejs når han lige at få lavet en grimasse eller to. Men han er på vej. Kritikerne giver ham skiftevis tæsk og laurbær. Men publikum elsker ham.
Han løber - bogstaveligt talt løber - fra succes til succes, med enkelte afbrændere, falder igennem, fejer sig selv op, med gode kollegers hjælp, genopfinder sig selv, og ender på toppen, på den revyscene han elskede. Den scene han dør på. Den scene, der samtidig, gjorde ham udødelig.
Han laver one-man shows, drømmer om et to-mands show, der desværre aldrig bliver til noget, viser sig fra sin seriøse side - uden den store forståelse - er baby, ornitolog, soldat, konge - og hundredvis af andre figurer. Men mest af alt, er han sig selv.
Her på siden passerer Dirchs scene-liv revy - fra de store afbrændere til de endnu større succeser.

Scenografi betyder egentlig: Den visuelle udformning af en forestilling. Men jeg har taget mig den frihed at udskifte ordet betydning med: En optegnelse over teater og revy.
Enkelte stykker/revyer er vist med et sort skilt i stedet for programmet. Dette kan enten skyldes at programmet har været umuligt at støve op, eller at den enkelte optræden har været et mindre arrangement.

 

 

 

 

Teater 1944
Handling og omtale
1944

Axel Illums Teaterselskab
- turné over hele landet.


Handlingen foregår i hallen på ”Manderlay”, Maxim de Winters gods ved den engelske vestkyst.

Skuespil i 6 afdelinger af Daphne Du Maurier.
Oversat af Holger Beck. Iscenesat af Svend Fridberg.
Persongalleri
Medvirkende:

Ester Andersen: Beatrice Lacey

Harry Komdrup: Giles Lacy

Per Andersen:
Frith, hushovmester

Erik Koch:
Frank Crawley, godsforvalter

Paola Locher Illum:
Fru Danvers, oldfrue

Palle Reenberg:
Maxim de Winter

Grethe Jensen:
Alice, stuepige

Birthe Illum: Fru de Winter

Poul Erik Christiansen:
Jack Favell

Knud Almar:
Oberst Julyan poilitichef

Alf Hansen:
William Tabb, bådebygger

Dirch Birolle, tjener.
Ikke nævnt i programmet.
Dirch's numre og rolle
DPs rolle:
Tjeneren Robert.

I dette program er Dirch ikke nævnt, da rollen kun er en birolle.

Handling og omtale
1944

Axel Illums Teaterselskab
- turné over hele landet.


Handlingen foregår i hallen på ”Manderlay”, Maxim de Winters gods ved den engelske vestkyst.

Skuespil i 6 afdelinger af Daphne Du Maurier.
Oversat af Holger Beck. Iscenesat af Svend Fridberg.
Persongalleri
Medvirkende

Inger Bagger: Beatrice Lacey

Povl Vendelbo: Giles Lacy

Per Andersen:
Frith, hushovmester

Hugo Bruun:
Frank Crawley, godsforvalter

Paola Locher Illum:
Fru Danvers, oldfrue

Axel Bang: Maxim de Winter

Alf Hansen: Tjener

Asta Riis Poulsen: Fru de Winter

Harry Komdrup: Jack Favell

Max Ibenfeldt:
Oberst Julyan poilitichef

Harald Neble:
William Tabb, bådebygger

Dirch Birolle, tjener.
Ikke nævnt i programmet.
Dirch's numre og rolle
DPs rolle:
Tjeneren Robert.

I dette program er Dirch ikke nævnt, da rollen kun er en birolle.

Handling og omtale
1944

Axel Illums Teaterselskab
- turné over hele landet.


Handlingen foregår i hallen på ”Manderlay”, Maxim de Winters gods ved den engelske vestkyst.

Skuespil i 6 afdelinger af Daphne Du Maurier.
Oversat af Holger Beck. Iscenesat af Svend Fridberg.
Persongalleri
Medvirkende

Lili Lani: Beatrice Lacey

Helmuth Larsen: Giles Lacy

Per Andersen:
Frith, hushovmester

Hugo Bruun:
Frank Crawley, godsforvalter

Paola Locher Illum:
Fru Danvers, oldfrue

Axel Bang: Maxim de Winter

Torben Schroll: Tjener

Turi Veierskov: Fru de Winter

Harry Komdrup: Jack Favell

Max Ibenfeldt:
Oberst Julyan pilitichef

Dirch Passer:
William Tabb, bådebygger

Dirch Birolle, tjener.
Ikke nævnt i programmet.
Dirch's numre og rolle
DPs rolle:
Tjeneren Robert.
William Tabb, Bådebygger

Birollen som tjener ikke nævnt i programmet.

Teater 1945

 

Handling og omtale
Hamlet

14 oktober til ca. 1. december 1945.


Axel Illums Teaterselskab - turné over hele landet.

Engelsk skuespil
af William Shakespeare.

Det havde vist sig umuligt at fremskraffe en rustning str. Dirch, men den blev bundet fast på hans krop, så måtte den sidde så godt den kunne. Rustningen var i virkeligheden en kakkelovn...
Samtidig med de tre roller, var Dirch regissør - lønnen var 15 kr. om dagen.
Under en af forestillingerne - det var Mortensaften 1945 faldt bagtæppen ned i hovedet på skuespillerne (Dich havde hængt tæppet op).
De spillede for Venstres Ungdom, der altid var meget uopmærksomme, fordi de kun tænkte på ballet bagefter forestillingen.
Da det var Mortensaften skulle de have gås bagefter, men det havde Dirch ikke råd til, og han tog til takke med en kotelet. Uheldigvis var gåsen tør og trannet, og Dirch kunne nyde den saftige kotelet han var blevet hånet for.

Anmeldelse udrag:

Rix skrev i Aalborg Amsttidende:
”Forestillingen kunne såmænd være rigtig nydelig, hvis den ikke var blevet komplet og aldeles ødelagt af en ung mand ved navn Dirch Passer. Han var en katastrofe, og han lignede mere en repræsentant for værnemagten”.

Heimdal skrev i en avis i Haderslev:
”Rollen som Fortinbras er lige så alvorlig som resten af dette meget spændende stykke. Men hr. Dirch Passer fik den ødelagt ved at spille åndet. Bogstaveligt talt, for det lød som om han ikke kunne få vejret, og så var han nok lovlig ung til rollen”.
Persongalleri
Medvirkende bl.a.:

Erling Schroeder Hamlet
Max Ibenfeldt
Dirch Passer
Dirch's numre of roller
DPs roller:

Prins Fortinbras
Tjenere Francesco
En mand der bliver dræbt af Laerts i en sværdduel

Teater 1946 - 47
Handling og omtale
Tirsdag 01-01-1946

Seks kammerater • Riddersalen

Amerikansk skuespil i 3 akter af John Patrick
(The Hasty Heart)

Oversættelse: Martin Glanner.
Iscenesættelse: Bendt Rothe.

Det var før denne forestilling, Erling Schroeder stillede en buket med vedlagt kort ind i Dirchs garderobe:
”Alt godt fremover - og tak fordi du ikke skuffer mig - jeg tror på dig. Din hengivne Erling”.

Anmeldelse udrag:

Svend Kragh Jacobsen i Berlingske Tidende:
” En ny ung mand, Dirch Passer, havde ikke blot den umådeholdende længde, som newzealænderen kræver, men virkede tiltalende og naturlig”.

Persongalleri
Medvirkende
(i den rækkefølge de optræder)

Paul Secher: Sygepasser

Kai Wilton: Yank

Bjørn Spiro: Guldgraveren

Dirch Passer:Kiwi

Gunnar Strømvad: Sommerfuglen

Valsø Holm: Tommy

Clara Østø: Søster Margaret

Jakob Nielsen: Obersten

Olf Nordgren:
Lachleen Mac Lachlen

Musikprogram:

Johannes Kjær på piano:
Mandalay
I should fall in love again
You fascinating you
Dirch's numre og roller
DPs rolle:
New Zealænderen Kiwi

Handling og omtale
De Frederikbergske teatres elevskole.

Elevforestilling på teaterskolen.
Persongalleri
Med bl.a. Elin Reimer
Dirch's numre og roller
Dirch spillede Lenny.

Handling og omtale
De Frederikbergske teatres elevskole.

Elevforestilling på teaterskolen.
Persongalleri
Medvirkende ukendt
Dirch's numre og roller
Dirchs rolle ukendt.

Teater 1948
Handling og omtale
1948

En endefuld
Frederiksberg Teater


Fransk skuespil af Jean Letraz (La Fessée)
Persongalleri
Medvirkende:

Mogens Davidsen:
Lucien Pousset

Astrid Villaume:
Hermine, Poussets kone

Berthe Qvistgaard:
Colette de Chambreuil

Ellen Aggerholm:
Blanche du Lys Saint-Alba, Hermines mor

Grethe Thordahl:
Liliane du Lys Saint-Alba, Hermines søster

Knud Rex:
Vicomte Edouard, Doudou

Minna Jørgensen:
Sophie, tjenestepige hos Pousset

Dirch Passer:
Justin, tjener hos Pousset

Preben Mahrt: Albert Gresillon

Iscenesættelse: Edvin Tiemroth
Oversat af: Jens Dennow
Bearbejdet af Børge Müller
Dekorationer: Erik Aaes
Kostumer: Ole Teglers
Dirch's numre og rolle
DPs rolle:
Justin,
tjener hos Pousset

Handling og omtale
Premiere 17. april 1948

Du kan ikke ta’ det med dig
Provinsturne Poul Vendelbos Teaterselskab

Af Moss Hart og
George S. Kaufmann

Anmeldelse uddrag:

En provinsavis skrev:
”Dirch Passer stjal billedet fra de øvrige, når han gav sine kommentarer, spiste eller sang en russersang med vodkastemme”.

Efter forestillingen i Roskilde henvendte skuespilleren Sigfred Johansen sig til Dirch med ordene:
”Hvornår har De lært at spille komedie. Ja, jeg ved godt det er i dag - men hvornår i dag?”.

Det var også efter denne forestilling Dirch svor, at det var slut med at være regissør.
Persongalleri
Medvirkende bla:
Hilma Egeskov
Dirch's numre og rolle
DPs rolle:
Dirch Passer Russik balletmester Boris Kolenkov
Regissør

Handling og omtale
1948

Smil til verden (revy)
Greve Badehotel


Revyen spillede kun tre gange - tredje gang endda kun 1. akt, da skuespillern valgte at gå hjem efter første akt. Anmeldelserne var hårde, og publikum var mest familie.

Anmeldelse udrag:

Unavngiven anmelder:
”Her må grænsen være nået. Man kan tilgive, at stoffet er dårligt, man kan tilgi’ - når man er i det gode humør - at der ikke findes talent, ikke findes instruktion, men man kan ikke tilgive, at der ikke er arbejdet med stoffet. Det viser sig, at skuespillerne først indfandt sig til sceneprøve på hotellet, få timer før forestillingen skulle begynde...der er muligvis talent i Dirch Passer, men bevares hvor skal der kæles for det. Han må gå stille med dørene i mange år.”
Persongalleri
Medvirkende bla:
Grethe Thordal
Dirch's numre og rolle
Dirchs roller er ukendte.

Handling og omtale
Premiere fredag 8. oktober 1948

Lucienne og slagteren Alléscenen


Programmet er trykt, før Dirch tog over for Jørn Jeppesen, der blev syg før premieren.
Dirch optræder derfor ikke i programmet.

Fransk skuespil i 4 akter af Marcel Arymé (Lucienne et le boucher)
Handlingen foregår i en fransk provinsby.

Anmeldelse udrag:


I aviserne bemærkede flere anmeldere, at Dirch forsøgte at spille rollen som Jørn Jeppesen. Dirch var 22 år og skulle spille en mand på 45 år.

Unavngiven anmelder:
”Dirch Passer spiller rollen, efter han er blevet rigtig fortrolig med den, så man ligefrem kommer til at holde af denne moderne Samson...det skal blive interessant at se, om der er elastik nok i hans talent til at indfri de løfter, man bliver fristet til at nære. Han synes i hvert fald ikke at være nogen dusinskuespiller.”

Professor Hans Brix, en af datidens skarpeste kritikere, skrev i Berlingske Tidende: ”Han er en sprællemand udenfor Helligåndskirken ved juletid”. Den grinede Dirch selv en del af - for kritikeren havde ret.
Persongalleri
Medvirkende:

Peter Malberg: Moreau

Jørn Jeppesen: Duxin, slagteren

Olaf Nordgreen: Alfred

Berthe Qvistgaard: Lucienne

Agnes Rehmi: Frk. Vorbe

Jakob Nielsen: Lægen

Anna Henriques Nielsen:
Den gamle dame i parken

Miskow Markwart: Corbin

Hermod Knudsen: Stortrommen

Jakob Nielsen: Kriminalassistent

Lilly Holmer: Julie

John Bøgwald: Dagdriveren

En kasketdregn, musikere og betjente.

Iscenesættelse: Sam Besekow
Oversættelse: Holger Bech
Dirch's numre og rolle
DPs rolle:
tog over for Jørn Jeppesen, der blev syg før premieren.

Slagteren.

Handling og omtale
Premiere fredag 8. oktober 1948

Lucienne og slagteren Alléscenen


I dette program optræder Dirch på rollelisten.

Fransk skuespil i 4 akter af Marcel Arymé (Lucienne et le boucher)
Handlingen foregår i en fransk provinsby.

Anmeldelse udrag:


I aviserne bemærkede flere anmeldere, at Dirch forsøgte at spille rollen som Jørn Jeppesen. Dirch var 22 år og skulle spille en mand på 45 år.

Unavngiven anmelder:
”Dirch Passer spiller rollen, efter han er blevet rigtig fortrolig med den, så man ligefrem kommer til at holde af denne moderne Samson...det skal blive interessant at se, om der er elastik nok i hans talent til at indfri de løfter, man bliver fristet til at nære. Han synes i hvert fald ikke at være nogen dusinskuespiller.”

Professor Hans Brix, en af datidens skarpeste kritikere, skrev i Berlingske Tidende: ”Han er en sprællemand udenfor Helligåndskirken ved juletid”. Den grinede Dirch selv en del af - for kritikeren havde ret.

Dirch fortalte selv, at rollen som slagtermester Duxin, og samspillet med dygtige skuespillere, lærte ham langt mere end han havde lært på elevskolen.
Persongalleri
Medvirkende:

Peter Malberg: Moreau

Dirch Passer: Duxin, slagteren

Olaf Nordgreen: Alfred

Berthe Qvistgaard: Lucienne

Agnes Rehmi: Frk. Vorbe

Jakob Nielsen: Lægen

Anna Henriques Nielsen:
Den gamle dame i parken

Miskow Markwart: Corbin

Hermod Knudsen: Stortrommen

Jakob Nielsen: Kriminalassistent

Lilly Holmer: Julie

John Bøgwald: Dagdriveren

En kasketdregn, musikere og betjente.

Iscenesættelse: Sam Besekow
Oversættelse: Holger Bech
Dirch's numre og rolle
DPs rolle:
tog over for Jørn Jeppesen, der blev syg før premieren.

Slagteren.

Teater og revy 1949
Handling og omtale
Premiere lørdag 26/3 1949.

Dit liv får du lov at leve om Alléscenen


Matinéer af »Truppen 49«.
Svensk skuespil af
Pär Lagerkvist
(Han som fick leva om sitt liv)

Uddrag af anmeldelse:

Hans Brix i BerlingskeTidende:
”Sønnen Elof, der skyder sig, fremførtes af en ung mand kaldet Dirch Passer. Hvis man havde set hans navn før, havde man husket det. Han fremstillede i fuld naturlig størrelse og uden kunster en stille fortvivlet lærling. Måske vil han også engang magte andet end skomagerdrengen”.
Persongalleri
Medvirkende:
Ukendt.

Instruktion William Rosenberg
Dirch's numre og roller
DPs rolle:
Skomagersønnen Elof

Handling og omtale
Premiere 4. juni 1949

Fiffer Revyen
ABC Teatret på Montmartre


Kære publikum - mine damer og herrer!
Stig Lommer har skænket os et nyt teater - en morsom lille boulevard-scene med parisisk stemning iblandet frederiksbegsk hygge.
Det skylder vi ham tak for - hvilken hermed følger fra undertegnede! Så er der stolene og pillerne og de, der sidder for langt ude til siden. Jeg ved det alt sammen - ! Men hør nu her - hånden på hjertet - hvis De i Paris eller London kommer ud for lignende forhold, så er det ”ægte fransk” eller ”typisk engelsk” osv. osv. - jeg er glad, hvis De bare vil sige: ”Det minder lidt om Paris-” det synes jeg nemlig, det gør - og jeg har aldrig været der-!
Til de, der sidder for langt ude til siden må jeg sige: ”kom igen en anden aften på midterfeltet - man skal altid se en sag fra to sider!”
Hvis jeg ta’r pillerne væk, så vælter huset - og det vil jeg hellere ha’ at DE gør! Tak!
Kniber det med pladsen mellem rækkerne, så stå op på stolen - det gør De jo alligevel så ofte, når De er ude at more Dem - og det er De jo i aften- ikke?
Og hermed - tak fordi De kom - De er altid velkommen - jeg ønsker Dem af hele mit hjerte - god fornøjelse!
Deres ærbødige
Knud Pheiffer


Anmeldelse udrag:


Børsen:
”Den største overraskelse i år er ikke Kjeld Petersen, der allerede er fastslået som en god revymand i den behagelige intelligente genre, men den usandsynligt lange Dirch Passer, som forbløffede med både mimik og fik folk til at vride sig af latter.”

Mogens Lind, radiojournalist:
”Enten er han en genial amatør - eller et betydeligt kommende talent.”

Berllingske Tidende:
”Et nyt barokt humør af utvivlsom solistklasse”.

BT:
”Ny i København var Dirch Passer - ved første syn en ejendommelig scenefremtoning, men han har noget specielt over sig, noget vi slet ikke er vant til. Og det er jo også sjovt.”
Persongalleri
Tekst: Tao Michaëlis og Knud Pheiffer
Musik mm.: Hans Schreiber
Iscnesættelse: Kai Wilton
Dekorationer: asger Jerrild og Henning Simon
Kostymer: Ester Riis-Hansen og Ole Teglers
Scenemester: Svend Lasson
Orkester:: Skat Nørrevig med Henry Hagemann, Alfred Rasmussen og Dan Rasmussen. Sommerdirektion: Knud Pfeiffer.

Medvirkende
Kjeld Petersen
Skat Nørrevig
Birgitte Federspiel
Henry Hageman
Grethe Thordal
Alfred Rasmussen
Ole Monty
Dan Rasmussen
Johs Marott
Knud Pfeiffer
Balletten L. Rasmussen
Axel Garst
Dirch Passer

Instruktion Knud Pfeiffer

1. akt
Ouverture Skat Nørrevig med Henry Hagemann, Alfred Rasmussen og Dan Rasmussen.
En finale Hele ensemblet
Intermezzo Johs. Marrott og Knud Pheiffer
Her kommer han Ole Monty op Knud Pheiffer
La’ den leve Kjeld Petersen
Det første møde Kjeld Petersen, Johs. Marrott, Grethe Thordal samt balletten L. Rasmussen (tlf. Ægir 35007)
Vi finder frem te’et Grethe Thordahl
Den sidste
Dommeren - Ole Monty
Anklager - Kjeld Petersen
Forsvarer - Birgitte Federspiel
Olsen - Dirch Passer
Valse triste - det sidste glid (den sidste svajer) Ole Monty
De danske i Paris Birgitte Federspiel
F.N. Ole Monty, Kjeld Petersen, Johs Marrott
Lille Dynevang Dirch Passer
Tallenes tale Kjeld Petersen, Ole Monty
Tak for et dejligt forår Grethe Thordahl
Fri dsikussion i en farlig radio
Redaktør Knokkel - Kjeld Petersen
Professor Sortesen - Johs Marrott
Dr. Nyretang - Dirch Passer
- den ender i kassen Birgitte Federspiel
Vi skal aldrig gøre det mere
- udenfor Café Nemsjus Hele ensemblet
Musikalsk arrangement: orgelbygger E- Fehrenbach og Hans schreiber

15 minutters pause

2. akt
Skål i skivet! Sutter om bord Dirch Passer, Ole Monty, Kjeld Petersen, Johs. Marrott, Knud Pheiffer, Birgitte Federspiel, Axel Gaarst
Kærlighed Grethe Thordahl
Tvangstanker, psykoanalytiker og freudist Ole Monty
Det vanskeliggør jo situationen noget Kjeld Petersen
Den evindelige trekant
Gylden mellemmad - frit efter Morten Korch
Den rige Mikkel til Høvedgård - Ole Monty
Mette, hans kone - Birgitte Federspiel
Jacob fra overdrevet - Dirch Passer
Mælkevejen 13. over gården - frit efter Kjeld Abel
Hjalmar, en mælkemand - Kjeld Petersen
Venus - Grethe Thordahl
gift med Venus - Dirch Passer
Ihvorvel jeg endog gerne ville Knud Pheiffer
Flugten til Amerika Kjeld Petersen og Grethe Thordahl
Han ved, hvad den er til Johs. Marrott
Her er han igen Ole Monty - Knud Pheiffer
Det kommer ganske pluds’lig når det kommer Grethe Thordahl
Der har vi den igen
Finale Hele ensemblet osse balletten
Dirch's numre og roller
DPs rolle:
Olsen
Dr. Nyretang
Jacob fra Overdrevet
Gift med Venus
Edgar, en bandagist

DPs numre:
Den sidste
Lille Dynevang
Fri diskussion i en farlig radio
Vi skal aldrig gør’ det mere
Skål i skivet! - Sutter om bord.
Den evindelige trekant

Dirchs første pladeindspilning:

Vi skal aldrig gøre det mere med Ole Monty og Kai Mortensens Danseorkester.
Tekster: Tao Michaëlis og Knud Pfeiffer

Handling og omtale
Premiere 4. juni 1949

Fiffer Revyen 1949 • ABC Teatret på Montmartre (Dagmar teatret )

Kære publikum - mine damer og herrer!
Stig Lommer har skænket os et nyt teater - en morsom lille boulevard-scene med parisisk stemning iblandet frederiksbegsk hygge.
Det skylder vi ham tak for - hvilken hermed følger fra undertegnede! Så er der stolene pg pillerne og de, der sidder for langt ude til siden. Jeg ved det alt sammen - ! Men hør nu her - hånden på hjertet - hvis De i Paris eller London kommer ud for lignende forhold, så er det ”ægte fransk” eller ”typisk engelsk” osv. osv. - jeg er glad, hvis De bare vil sige: ”Det minder lidt om Paris-” det synes jeg nemlig, det gør - og jeg har aldrig været der-!
Til de, der sidder for langt ude til siden må jeg sige: ”kom igen en anden aften på midterfeltet - man skal altid se en sag fra to sider!”
Hvis jeg ta’r pillerne væk, så vælter huset - og det vil jeg hellere ha’ at DE gør! Tak!
Kniber det med pladsen mellem rækkerne, så stå op på stolen - det gør De jo alligevel så ofte, når De er ude at more Dem - og det er De jo i aften- ikke?
Og hermed - tak fordi De kom - De er altid velkommen - jeg ønsker Dem af hele mit hjerte - god fornøjelse!
Deres ærbødige
Knud Pheiffer


1. akt
Ouverture Skat Nørrevig, Henry Hageman, Alfred Rasmussen og Dan
En finale Hele ensemblet
Intermezzo Johs. Marrot og Knud Pheiffer
Her kommer han- Ole Monty og Knud Pheiffer
La’ den leve Kjeld Petersen
Det første møde - Kjeld Petersen, Johs. Marrott, Grethe Thordal samt balletten R. Jensen (tlf. Ægir 35008)
Vi finder frem te’et! Grethe Thordahl
Valse triste - det sidste glid (Den sidste svajer) Ole Monty
De danske i Paris Betty Helsengreen
F.N. Axel Garst, Kjeld Petersen. Johs Marrott
Lille Dynevang Dirch Passer
Tallenes tale Kjeld Petersen og Ole Monty.
Tak for et dejligt forår! Grethe Thordahl
Fri diskussion i en farlig radio
Redaktør Knokkel - Kjeld Petersen
Professor Nyretang - Johs Marott
Dr. Nyretang - Dirch Passer
Et bud - Axel Garst
Den ender i kassen! Kjeld Petersen
Vi skal aldrig gøre det mere - (udenfor Cafe Nemesjus) Hele ensemblet
Musik Orgelbygger E. Fehrenbach og Hans Schreiber

2. akt
Skål i skivet! Sutter ombord Dirch Passer, Ole Monty, Kjeld Petersen, Johs. Marott, Knud Pheiffer, Axel Garst og Balletten.
Kærlighed Grethe Thordahl
Tvangstanker Ole Monty
Det vanskeliggør jo situationen noget Kjeld Petersen
Den evige trekant
Gylden mellemmad - frit efter Morten Korch
Den rige Mikke til Høvregård Ole Monty
Mette, hans kone Betty Helsengreen
Jacob fra overdrevet Dirch Passer
Mælkevejen 13, over gården - frit efter Kjeld Abell
Hjalmer, en mælkemand Kjeld Petersen
Venus Grethe Thordahl
Gift med Venus Dirch Passer
Rødt og gement! Frit efter Soya
Edgar, en bandagist Dirch Passer
Flora, hans kone Grethe Thordahl
Kaj Arne, postassistent Johs Marott
Ihvorvel jeg endog gerne ville Knud Pheiffer
Flugten til Amerika Kjeld Petersen og Grthe Thordal
Han ved, hvad den er til Johs. Marott
Her er han igen Ole Monty og Knud Pheiffer
Det kommer ganske pluds’lig, når det kommer Grethe Thordahl
Der har vi den igen
Finale Hele ensemblet - også balletten
Persongalleri
Tekst: Tao Michaëlis og Knud Pheiffer
Musik mm.: Hans Schreiber
Iscnesættelse: Kai Wilton
Dekorationer: Asger Jerrild og Henning Simon
Kostymer: Ester Riis-Hansen og Ole Teglers
Scenemester: Svend Lasson

Orkester:: Skat Nørrevig med Henry Hagemann, Alfred Rasmussen og Dan Rasmussen. Sommerdirektion: Knud Pfeiffer.)

Medvirkende
Skat Nørrevig
Henry Hageman
Alfred Rasmussen
Dan
Johs Marrott
Knud Pheiffer
Ole Monty
Kjeld Petersen
Grethe Thordal
Balletten R. Jensen
Betty Helsengreen
Axel Garst
Dirch Passer

Iscenesættelse: Kai Wilton
Tekst: Tao Michaëlis og Knud Pheiffer
Musik mm.: Hans Schreiber
Deko: Asger Jerrild og Henning Simon
Kostumer: Ester Riis-Hansen og Ole Teglers
Dirch's numre og roller
DPs rolle:
Dr. Nyretang
Jacob fra overdrevet
Gift med Venus
Edgar, en bandagist

DPs numre:
Lille Dynevang
Fri diskussion i en farlig radio.
Skål i skivet! Sutter om bord.
Den evige trekant

Handling og omtale
Premiere 4. juni 1949

Fiffer Revyen 1949 • ABC Teatret på Montmartre (Dagmar teatret )

Kære publikum - mine damer og herrer!
Stig Lommer har skænket os et nyt teater - en morsom lille boulevard-scene med parisisk stemning iblandet frederiksbegsk hygge.
Det skylder vi ham tak for - hvilken hermed følger fra undertegnede! Så er der stolene pg pillerne og de, der sidder for langt ude til siden. Jeg ved det alt sammen - ! Men hør nu her - hånden på hjertet - hvis De i Paris eller London kommer ud for lignende forhold, så er det ”ægte fransk” eller ”typisk engelsk” osv. osv. - jeg er glad, hvis De bare vil sige: ”Det minder lidt om Paris-” det synes jeg nemlig, det gør - og jeg har aldrig været der-!
Til de, der sidder for langt ude til siden må jeg sige: ”kom igen en anden aften på midterfeltet - man skal altid se en sag fra to sider!”
Hvis jeg ta’r pillerne væk, så vælter huset - og det vil jeg hellere ha’ at DE gør! Tak!
Kniber det med pladsen mellem rækkerne, så stå op på stolen - det gør De jo alligevel så ofte, når De er ude at more Dem - og det er De jo i aften- ikke?
Og hermed - tak fordi De kom - De er altid velkommen - jeg ønsker Dem af hele mit hjerte - god fornøjelse!
Deres ærbødige
Knud Pheifferr


1. akt
Ouverture Skat Nørrevig, Henry Hageman, Alfred Rasmussen og Dan
En finale Hele ensemblet
Intermezzo Johs.Marrot og Knud Pheiffer
Her kommer han- Ole Monty og Knud Pheiffer
La’ den leve Kjeld Petersen
Det første møde - Kjeld Petersen, Johs. Marrott, Grethe Thordal samt balletten L. Rasmussen (tlf. Ægir 35008)
Vi finder frem te’et! Grethe Thordahl
Den sidste
Dommeren Ole Monty
Anklager Kjeld Petersen
Forsvarer Birgitte Federspiel
Olsen Dirch Passer
Valse triste - det sidste glid (Den sidste svajer) Ole Monty
De danske i Paris Birgitte Federspiel
F.N. Axel Garst, Kjeld Petersen. Johs Marrott
Lille Dynevang Dirch Passer
Tallenes tale Kjeld Petersen og Ole Monty.
Tak for et dejligt forår! Grethe Thordahl
Fri diskussion i en farlig radio
Redaktør Knokkel - Kjeld Petersen
Professor Nyretang - Johs Marott
Dr. Nyretang - Dirch Passer
- Den ender i kassen! Birgitte Federspiel
Vi skal aldrig gøre det mere - - (udenfor Cafe Nemesjus) Hele ensemblet
Musik Orgelbygger E. Fehrenbach og Hans Schreiber

2. akt
Skål i skivet! Sutter ombord Dirch Passer, Ole Monty, Kjeld Petersen, Johs. Marott, Knud Pheiffer, Axel Garst og Birgitte Federspiel.
Kærlighed Grethe Thordahl
Tvangstanker Ole Monty
Det vanskeliggør jo situationen noget Kjeld Petersen
Den evige trekant
Gylden mellemmad - frit efter Morten Korch
Den rige Mikkel til Høvedgård Ole Monty
Mette, hans kone Birgitte Federspiel
Jacob fra overdrevet Dirch Passer
Mælkevejen 13, over gården - frit efter Kjeld Abell
Hjalmer, en mælkemand Kjeld Petersen
Venus Grethe Thordahl
Gift med Venus Dirch Passer
Rødt og gement! Frit efter Soya
Edgar, en bandagist Dirch Passer
Flora, hans kone Birgitte Federspiel
Kaj Arne, postassistent Johs Marott
Ihvorvel jeg endog gerne ville Knud Pheiffer
Flugten til Amerika Kjeld Petersen og Grthe Thordal
Han ved, hvad den er til Johs. Marott
Her er han igen Ole Monty og Knud Pheiffer
Det kommer ganske pluds’lig, når det kommer Grethe Thordahl
Der har vi den igen
Finale Hele ensemblet - også balletten
Persongalleri
Tekst: Tao Michaëlis og Knud Pheiffer
Musik mm.: Hans Schreiber
Iscnesættelse: Kai Wilton
Dekorationer: Asger Jerrild og Henning Simon
Kostymer: Ester Riis-Hansen og Ole Teglers
Scenemester: Svend Lasson

Orkester:: Skat Nørrevig med Henry Hagemann, Alfred Rasmussen og Dan Rasmussen. Sommerdirektion: Knud Pfeiffer.

Medvirkende
Skat Nørrevig
Henry Hageman
Alfred Rasmussen
Dan
Johs Marrott
Knud Pheiffer
Ole Monty
Kjeld Petersen
Grethe Thordal
Balletten R. Jensen
Axel Garst
Dirch Passer
Birgitte Federspiel

Iscenesættelse: Kai Wilton
Tekst: Tao Michaëlis og Knud Pheiffer
Musik mm.: Hans Schreiber
Deko: Asger Jerrild og Henning Simon
Kostumer: Ester Riis-Hansen og Ole Teglers
Dirch's numre og roller
DPs rolle:
Dr. Nyretang
Jacob fra overdrevet
Gift med Venus
Edgar, en bandagist

DPs numre:
Lille Dynevang
Fri diskussion i en farlig radio.
Skål i skivet! Sutter om bord.
Den evige trekant
Den sidste

Handling og omtale
Premiere 5. november 1949

Hendes ukendte mand • Alléscenen


Skuespil af Sys Gaugain. Forestillingen blev en stor fiasko og fik så dårlige anmeldelser, at stykket blev pillet af plakaten efter kun to forestillinger.
1. akt: Amøben
2. akt: En lille nisse rejste
3. akt: I kød og blod
4. akt: Slipset

Efter premiere mødte Dirch journalisten Sven Borre fra BT:
Havde jeg bare anet hvor rædselsfuld jeg var, havde jeg holdt mig selv lidt i ave”.

Uddrag anmeldelser:


Svend Kragh-Jacobsen i Berlingske Tidende:
”Figuren kræver uendelig diskretion og blændende mestret komisk spil for at stå sig. Dirch Passer tabte den på gulvet, så lang han var - og det er på det nærmeste et par såre påtrængende meter. Den unge skuespiller har for længst overbevist om talent, i aftes var han katastrofal slet, og hvad allerværst var, han mistede ethvert gran af charme, mens han forsøgte at gøgle figuren igennem i revysketchstil efter først at have spildt begyndelsen med at samle Peter Malbergs, Svend Billes og Kjærulff-Schmidts betoninger i håbløst miskmask.”

B.T:
”Det afgørende er, at hans særlige force, en slag amerikansk King Kong-komik til filmbrug, ikke her er blevet dæmpet ned i rimeligt artikuleret scenisk form. Hans mimiske udfoldelser antog gang på gang form af en naturkatastrofe.”
Persongalleri
Medvirkende
Berthe Quistgaard Charlotte
Olaf Nordgreen Victor , hendes mand
Hanna Bjarnhof Laura
Dirch Passer Ernst, hendes mand
Sigrid Horne-Rasmussen Lola
Knud Hallest Christensen, hendes ”mand”
Jakob Nielsen Værten

Iscenesættelse: Sam Besekow
Dekoration: Sys Gaugain
Dirch's rolle
DPs rolle:
Ernst, Lauras mand.

Handling og omtale
Premiere 7. december 1949

Døde uden grave • Alléscenen


Fransk skuespil af Jean Paul Sartre (Morts sans seputure)
Persongalleri
Det er desværre ikke lykkedes for mig, at grave mere info frem, om dette teaterstykke.
Dirch's rolle
DPs rolle:
Paul

Teater og revy 1950
Handling og omtale
1950

Det bli’r mellem os • Alléscenen

Skuespil af Victor Borge
i 2 akter / 7 billeder.
Persongalleri
Medvirkende
Mogens Brandt Dr. Frenger
Edwin Tiemroth Dr. Dahl
Mogens Davidsen Bjørn
Carl Ottesen Arne
Olaf Nordgreen Jens Kristian
Henning Ahrensborg Frederik
Dirch Passer Karl
Knud Hallest Kandidaten
Jakob Nielsen Reservelægen
Christian Fich Garderobemanden
Ebba Nørager Else
Clara Østø Grevinden
Elin Reimer Lise
Hannah Bjarnhof Liv
Troels Munk Jan

Iscenesættelse: Edvin Tiemroth
Oversat af: Soya
Dekorationer: Erik Aaes
Dirch's rolle:
DPs rolle:
Karl, Swingpjatte

Handling og omtale
Afhængig af kilder fastsættes premieredatoen til enten fredag 10. marts eller 23. marts 1950

Scapins gavtyvestreger • Folketeatret (Dansk Skolescene)

Fransk skuespil af Jean Baptiste Molière (Les fourberies de Scapin)
Oprindeligt: Scapins skalkestykker

Foto fra programmet, gengivet i John Lindskogs ”Dirch”. Her Dirch sammen med Preben Neergaard.
Persongalleri
Medvirkende bl.a.:
Preben Neergaard
Dirch Passer
(Søren Weiss)
Dirch's rolle:
DPs rolle:
Octaves tjener Sylvestre

Handling og omtale
Premiere 5. maj. 1950.
Opført sidste gang 27. august 1950.

Fiffer Revyen 1950 • Dagmar teatret


Dirch fik sin første større succes i en sketch med Ole Monty som “underpropagandachef”.
Persongalleri
Medvirkende bla.:
Phyllis Dixey and girls
June Richmond
Gaby Stenberg
Hans Kurt
Dirch Passer
Ole Monty
Grethe Holmer
Helmuth Larsen
Knud Pheiffer
Karen Marie Løwert

Direktion
Frede Skaarup jr.
Knud Pheiffer
Instruktion
Kai Wilton
Niels Bjørn Larsen
Tekst
Tao Michaëlis
Knud Pheiffer
Musik
Hans Schreiber
Musikalsk ledelse
Inger Christrup
Dekorationer
Asger Jerri

IKKE KOMPLET LISTE OVER NUMRE
bl.a.

Vi ser for lidt til hinanden Gaby Steenberg og Hans Kurt.
Sku’ vi gå en anden vej Madame Gaby Steenberg og Hans Kurt.
Kom op til mig og få en stjerne Gaby Steenberg
Vi sku’ aldrig ladt Colombus gå i land.
Phiselbach. Ole Monty og Knud Pheiffer
Traktorprinsessen. Folkedemokratisk operette. Hans Kurt, Dirch Passer, Gaby Steenberg og Grethe Holmer
- A living contribution to art by Phyllis and her girls. (Kvindelig skønhed i projektørlys)
Dirch's numre
DPs numre: bla
Traktorprinsessen

Handling og omtale
Premiere 13. januar 1950

(revy)
Forargelsens vershus • ABC teatret


- Dirch som dubleant.

Persongalleri
Medvirkende bla.:
Osvald Helmuth
Ulrik Neumann
Kjeld Petersen
Tove Maës
Lise Thomsen
Ove Sprogøe
Sigrid Horne-Rasmussen
Gitte.

Af Børge og Arvid Müller.
Musik: Amdi Riis.
Iscenesættelse: Stig Lommer.
Dekor: Arne Ungermann.
Koreografi: Albert Gaubier.
Ved flygelet: Kjeld Nørregård.
Direktion: Stig Lommer

Indvielse Alle
- eller med hvad? Osvald Helmuth
En kæmpefidus Ulrik Neumann og Kjeld Petersen
Det kan jeg ikke se Tove Maës
Genialt, ikke? Osvald Helmuth
Hvad skal vi gøre? Lise Thomsen
Har vi sagt no’et forkert? Tove Maës og Ove Sprogøe
Rødt, gult og grønt Sigrid Horne-Rasmussen
Intermezzo Ulrik Neumann og Ove Sprogøe
Ikke store dage Kjeld Petersen
Den sidder hvor den sad i går Sigrid Horne-Rasmussen
I anstændighedens navn Lise Thomsen og Ulrik Neumann
Lille Ditte og mig Osvald Helmuth og Gitte
Den store Bastian for voksne Kjeld Petersen og alle andre

2. akt
Verdenskommiteen ”Fredspiben”
Ove Sprogøe og alle andre
Hr. Mrs. Anderson Ulrik Neumann
Tragedie på et fortorv Sigrid HorneRasmussen, Kjeld Petersen og Ove Sprogøe
Det siger Halvor Osvald Helmuth
Pindehuggeri Ulrik Neumann og Ove Sprogøe
I sidste øjeblik Ulrik Neumann, Kjeld Petersen og Ove Sprogøe
Små amoriner De tre piger
Masser af whisky Ulrik Neumann, Kjeld Petersen, Ove Sprogøe, Lise Thomsen, Sigrid Horne-Rasmussen og Tove Maës
Livet på Rådhuspladsen Osvald Helmuth
Satens osse! Lise Thomsen og Ove Sprogøe
Pas på, hvad der bliver sagt - sch! Ulrik Neumann, Kjeld Petersen og Ove Sprogøe
Der er intet nyt Sigrid Horne-Rasmussen
Så gibber det igen Osvald Helmuth
Finale Alle
Dirch's numre
DPs rolle:
Dubleant for Ove Sprogøe

Handling og omtale
(Tidligere Forargelsens Vershus)

Fornyet 14. juli 1950
med titlen
FORARGELSENS SOMMERHUS
ABC Teatret


Denne forestilling overførtes til
ALLE SCENEN 16. august 1950.

Dirch som dubleant
Persongalleri
Medvirkende
Kjeld Petersen
Osvald Helmuth
Peter Kitter
Gitte Toksvig
Ove Sprogøe
Lise Thomsen
Bodil Udsen
Gitte
Maj Jansson
Dirch Passer som dubleant

1. akt
Indvielse Alle
- eller med hvad? Osvald Helmuth
Erotik ved første blik Gitte toksvig og Kjeld Petersen
Gamle eller Hof Kjeld og Kitter
Det ku’ jeg ikke se Gitte Toksvig
Intermezzo Ove Sprogøe og Kjeld Peterse
De hjemlige toner Lise Thomsen
Genialt, ikke? Osvald Helmuth
Både mor og søn Kjeld Petersen
Tragedie på et fortov Bodil Udsen, Kjeld Petersen (Dirch) og Ove Sprogøe
Livet på Rådhuspladsen Osvald Helmuth
Tale ud Bodil Udsen, Ove Sprogøe og Peter Kitter
Lille Ditte og mig Osvald Helmuth og Gitte
Tørst Ove Sprogøe og Kjeld Petersen (Dirch)
En lille finale 3 damer og 4 herrer

2. akt

Verdens komiteen ”Fredspiben” Ove Sprogøe og alle andre
Tænk på et tal Lise Thomsen
Oh, Dagmar Maj Jansson og Peter Kitter
Noget derhen ad Osvald Helmuth
I sommervarmen Lise Thomsen og Kjeld Petersen
Den nysgerrige mikrofon Peter Kitter
Et procentspørgsmål Gitte Toksvig og Ove Sprogøe
Der skal også være noget for husarerne Bodil Udsen og Osvald Helmuth
Masser af Whisky 3 damer og 3 herrer
Er et osse sådan hjemme hos dig? Osvald Helmuth
Satens osse Lise Thomsen og Ove sprogøe
De må gætte 20 gange Osvald Helmuth, Kjeld Petersen og Ove Sprogøe
Karla Bodil Udsen
Pas på hvad der bli’r sagt - sch! Ove Sprogøe, Peter kitter og Kjeld Petersen
Så gibber det igen Osvald Helmuth
Finale Alle

Af Børge og Arvid Müller.
Musik: Amdi Riis.
Iscenesættelse: Stig Lommer.
Dekor: Arne Ungermann.
Koreografi: Albert Gaubier.
Ved flygelet: Kjeld Nørregård.
Direktion: Stig Lommer
Dirch's numre og roller
DPs rolle:
Dubleant for Ove Sprogøe

Handling og omtale
Overført fra ABC teatret til
ALLE SCENEN 16. august 1950

Forargelsens sommerhus


Dirch som dubleant
Persongalleri
Medvirkende
Kjeld Petersen
Osvald Helmuth
Peter Kitter
Gitte Toksvig
Ove Sprogøe
Lise Thomsen
Bodil Udsen
Maj Jansson
Dirch Passer som dubleant

Af Børge og Arvid Müller.
Musik: Amdi Riis.
Iscenesættelse: Stig Lommer.
Dekor: Arne Ungermann.
Koreografi: Albert Gaubier.
Ved flygelet: Kjeld Nørregård.
Direktion: Stig Lommer

1. akt
Indvielse Alle
- eller med hvad? Osvald Helmuth
Erotik ved første blik Gitte toksvig og Kjeld Petersen ()
Gamle eller Hof Kjeld () og Kitter
Det ku’ jeg ikke se Gitte Toksvig
Intermezzo Ove Sprogøe og Kjeld Petersen ()
De hjemlige toner Lise Thomsen
Genialt, ikke? Osvald Helmuth
Både mor og søn Kjeld Petersen ()
Tragedie på et fortov Bodil Udsen, Kjeld Petersen () og Ove Sprogøe
Livet på Rådhuspladsen Osvald Helmuth
Tale ud Bodil Udsen, Ove Sprogøe og Peter Kitter
Lille Ditte og mig Osvald Helmuth og Gitte
Tørst Ove Sprogøe og Kjeld Petersen (Dirch)
En lille finale 3 damer og 4 herrer

2.akt
Verdens komiteen ”Fredspiben” Ove Sprogøe og alle andre
Tænk på et tal Lise Thomsen
Oh, Dagmar Maj Jansson og Peter Kitter
Noget derhen ad Osvald Helmuth
I sommervarmen Lise Thomsen og Kjeld Petersen ()
Den nysgerrige mikrofon Peter Kitter
Et procentspørgsmål Gitte Toksvig og Ove Sprogøe
Der skal også være noget for husarerne Bodil Udsen og Osvald Helmuth
Masser af Whisky 3 damer og 3 herrer
Er et osse sådan hjemme hos dig? Osvald Helmuth
Satens osse Lise Thomsen og Ove sprogøe
De må gætte 20 gange Osvald Helmuth, Kjeld Petersen () og Ove Sprogøe
Karla Bodil Udsen
Pas på hvad der bli’r sagt - sch! Ove Sprogøe, Peter kitter og Kjeld Petersen ()
Så gibber det igen Osvald Helmuth
Finale Alle
Dirch's numre og roller
DPs rolle:
Dubleant for Ove Sprogøe

Handling og omtale
Forargelsens sommerhus

Overført fra ABC teatret til
ALLE SCENEN 16. august 1950


Dirch overtog alle Kjelds Petersens roller.
Persongalleri
Medvirkende
Kjeld Petersen
Osvald Helmuth
Peter Kitter
Inge Ketti
Ove Sprogøe
Lise Thomsen
Bodil Udsen
Maj Jansson
Dirch Passer

Af Børge og Arvid Müller.
Musik: Amdi Riis.
Iscenesættelse: Stig Lommer.
Dekor: Arne Ungermann.
Koreografi: Albert Gaubier.
Ved flygelet: Kjeld Nørregård.
Direktion: Stig Lommer

1. akt
Indvielse Alle
- eller med hvad?
Osvald Helmuth
Erotik ved første blik Inge Kettio og Dirch Passer
Gamle eller Hof Dirch og Kitter
Det ku’ jeg ikke se Inge Ketti
Intermezzo Ove Sprogøe og Dirch Passer
Sensommersuk Lise Thomsen
Genialt, ikke? Osvald Helmuth
Både mor og søn Dirch Passer
Tragedie på et fortov Bodil Udsen, Dirch Passer og Ove Sprogøe
Livet på Rådhuspladsen Osvald Helmuth
Tale ud Bodil Udsen, Ove Sprogøe og Peter Kitter
Lille Ditte og mig Osvald Helmuth og Inge
Tørst Ove Sprogøe og Dirch Passer
En lille finale 3 damer og 4 herrer

2. akt
Verdens komiteen ”Fredspiben” Ove Sprogøe og alle andre
Tænk på et tal Lise Thomsen
Noget derhen ad Osvald Helmuth
I sommervarmen Lise Thomsen og Dirch Passer
Den nysgerrige mikrofon Peter Kitter
Et procentspørgsmål Inge Ketti og Ove Sprogøe
Der skal også være noget for husarerne Bodil Udsen og Osvald Helmuth
Masser af Whisky 3 damer og 3 herrer
Er et osse sådan hjemme hos dig? Osvald Helmuth
Satens osse Lise Thomsen og Ove sprogøe
De må gætte 20 gange Osvald Helmuth, Dirch Passer og Ove Sprogøe
Karla Bodil Udsen
Pas på hvad der bli’r sagt - sch! Ove Sprogøe, Peter kitter og Dirch Passer
Så gibber det igen Osvald Helmuth
Finale Alle
Dirch's numre og roller
DPs numre:
Erotik ved første blik
Gamle eller Hof
Intermezzo
Både mor og søn
Tragedie på et fortov
Tørst
En lille finale
Verdens komiteen ”Fredspiben”
I sommervarmen
Masser af Whisky
De må gætte 20 gange
Pas på hvad der bli’r sagt - sch!
Finale

Handling og omtale
Efter 16. august 1950 - sandsynligvis i december måned 1950

Forargelsens nissehus • Alléscenen


Juleficieret version af ”Forargelsens Sommerhus” - her har Dirch blot overtaget Kjeld Petersens roller.
Persongalleri
Medvirkende
Dirch Passer
Lise Thomsen
Osvald Helmuth
Ove Sprogøe
Sigrid Horne-Rasmussen
Bodil Udsen
inge
Peter Kitter
Eva Eklund

Af Børge og Arvid Müller.
Musik: Amdi Riis.
Iscenesættelse: Stig Lommer.
Dekor: Arne Ungermann.
Koreografi: Albert Gaubier.
Ved flygelet: Kjeld Nørregård.
Direktion: Stig Lommer

1. akt
Højt fra
Alle - undtagen?
Genialt, ikke? Osvald Helmuth
Tilgivelse Dirch Passer, Ove Sprogøe og Lise Thomsen
Livet på Rådhuspladsen Osvald Helmuth
Erotik ved første blik Sigrid Horne-Rasmussen og Dirch Passer
Tænk på et tal Lise Thomsen
Der skal også være noget for husarerne Bodil Udsen og Osvald Helmuth
Et procentspørgsmål Lise Thomsen og Ove Sprogøe
Den sidder hvor den sad - sidst Sigrid Horne -Rasmussen
Satens osse! Lise Thomsen og Ove Sprogøe
Sofavælgeren Osvald Helmuth
Tale Ud Bodil Udsen og Ove Sprogøe
Lille Ditte og mig Osvald Helmuth og Inge
Tørst Ove Sprogøe og Dirch Passer
Nissefinaler Alle

2. akt
Verdenskomiteen ”Fredspiben”
Ove Sprogøe og alle de andre
Koldekrog Lise Thomsen
Tragedie på et fortorv Sigrid Horne-Rasmussen, Dirch Passer og Ove Sprogøe
Så gibber det igen Osvald Helmuth
Dumme Dreng Lise Thomsen og Dirch Passer
Den nysgerrige mikrofon Peter Kitter
Glade Juhl Osvald Helmuth
Tre skønhedsdronninger Sigrid Horne-Rasmussen, Lise Thomsen og Eva Eklund
Intermezzo Ove Sprogøe og Dirch Passer
Græde Højt Sigrid Horne -Rasmussen
De må gætte 20 gange Osvald Helmuth, Dirch Passer og Ove Sprogøe
Pas på hvad der bliver sagt - sch! Ove Sprogøe, Peter Kitter og Dirch Passer
De gratis glæder Ove Sprogøe, Dirch Passer, Sigrid Horne-Rasmussen og Peter Kitter
Noget derhen ad Osvald Helmuth
Sikken voldsom trængsel Alle
Dirch's numre og roller
DPs numre:
Højt fra
Tilgivelse
Erotik ved første blik
Tørst
Nissefinaler
Verenskommiteen
Tragedie på et fortorv
Dumme Dreng
Intermezzo
De må gætte 20 gange
Pas på hvad der bliver sagt - sch!
De gratis glæder
Sikken voldsom trængsel

Handling og omtale
Premiere 29. november 1950

Et juleeventyr • Alléscenen


Dansk version af Dickens lange novelle (A Christmas Carol) ved Harald H. Lund

Persongalleri
Medvirkende
Ukendt

Instruktion: Buster Larsen
Oversættelse: Harald H. Lund
Dirch's numre
DPs rolle:
Nordenvinden

Teater og revy 1951
Handling og omtale
17. januar 1951

Så går karusellen
ABC TEATRET


Overført til GLASSALEN I TIVOLI
16. september 1951
(re-premiere)

Det var til nummeret ”Er du med Eigil?” Dirch udviklede sit meget karateristiske brøl. Til Ninka fra Dagens Nyheder, fortalte han senere:
"Ham Lundberg talte jo helt tilbage i munden, nærmest med drøblen som membran, og så blev jeg jo nødt til at lægge brølet helt bagud i munden. Derved fik det sådan en speciel klang, og det ku’ folk altså godt li’!”

Anmeldelse; Knud Poulsen i Politiken:
”Dirch Passer har gudhjælpemig lagt endnu en alen til sin imponerende vækst!”

Berllingske Tidende:

”Dirch Passer tog enorme kegler i sin Lundberg-monolog, hvor han ikke blot var barok, men charmerende grinagtig tillige. Han havde flere fabelfigurer, der ligner tegninger af Cosper og kan være lige så morsomme; ja han var endog stilfærdig pudsig i en af de indledende sketcher.
Persongalleri
Medvirkende
Dirch Passer
Birgitte Reimer
Sigrid Horne-Rasmussen
Lise Thomsen
Svend Asmussen
Jytte Breuning
Ulrik Neumann
Anita Pontoppidan
Elly Gundmann
Preben Mahrt
Svend Asmussens orkester:
Gregers, Frederik og Jørgen

Iscenesat af Stig Lommer.
Af Arvid Müller, Børge Müller,
Poul Henningsen og Tao Michaëlis.
Musik af Amdi Riis m. fl.
Deko: Maggie Baaring, Høyrup, Jørgen Mogensen, Gerda Nystad, Tabita Schween, Stender og Holger Worm. Udført af Elvin Gay.
Dekoratørarbejde: Robert Homen & Co.
Kostumer: Preben Birck.
Danse: Per Gundmann.

Ouverture
Hvordan vil du ha’ mig? Lise Thomsen, Jytte Breuning, Elly Gundmann, Anita Pontoppidan
Safari i synd Sigrid Horne Rasmussen, Dirch Passer, Preben Mahrt, Ulrik Neumann
Med tryk på -! Jytte Breuning
Musikalsk tyveri Svend Asmussen og hans orkester
12 rigtige!! Preben Mahrt
Fedthas Ulrik Neumann
Langt ude i skoven Svend Asmussen og hans orkester
Belærende legetøj Sigrid Horne Rasmussen, Anita Pontoppidan, Dirch Passer
Wilhelmina Ulrik Neumann
Nerver Preben Mahrt, Ulrik Neumann, Svend Asmussen, Dirch Passer
På gammelda’s Sigird Horne Rasmussen
Dans på stedet Alle
--
Kommunal skovtur Alle
Paradissangen Lise Thomsen
Kalorius Dirch Passer
Charming people Preben Marth, Ulrik Neuman
New hits Svend Asmussen og hans orkester
Kvinden, bag manden Sigird Arne Rasmussen, Jytte Breuning, Lise Thomsen
Den 5te Preben Marth, Ulrik Neumann, Svend Asmussen, Dich Passer med flere
Bliv hos mig! Jytte Breuning
Tidens børn Jytte Breuning, Anita Pontippidan, Elly Gundmann, Preben Marth, Ulrik Neumann, Svend asmussen, Dirch passer
Et orkester arbejder med sig selv Svend Asmussens og hans orkester, Ulrik Neumann
Mosekonen brygger Sigird Horne Rasmussen
Sønderjysk efterspil Preben Marth, Lise Thomsen, Dirch Passer
Kendt mand truer Ulrik Neumann
- SÅ går karusellen! Alle
Dirch's numre og roller
DPs numre:
Safari i synd
Belærende legetøj
Nerver
Dans på stedet
Kommunal skovtur
Kalorius
den 5te
Tidens børn
Sønderjysk efterspil
Så går karusellen

Er du med, Eigil? (Kaloriusserier)
(er ikke i programmet - men afleveret af Tao Michaelis 4 timer før pressegeneralprøve)
Nummeret sad ikke helt, så da Dirch ikke kunne huske teksten, gik han hen til sufflørkassen og sagde: Står der virkelig det? Publikum lo selvfølgelige, da de troede det var en del af nummeret. Dirch måtte faktisk tage rolleheftet fra suffløren, fordi han ikke kunne høre hvad der blev sagt, på grund af de høje latterbrøl.

Handling og omtale
1951 (revy)

Så går karusellen • Folkan - Stockholm


Stig Lommerrevyn
Så går karusellen
av Arvid Müller och Börge Müller
I svensk version av Cello, Gösta Rybrant, Sven Gustafsen och Sixten Ahrenberg

Revyen blev overflyttet til et nyistandsat Folkan, da Lommer ikke havde mulighed for at forlænge opsætningen på ABC, på grund af en anden kontrakt. Men gennem sine svenske forbindelser fik han forestillingen sat lynhurtigt op, og det svenske publikum blev væltet fuldstændig bagover af Dirch som særdelses højrøstede dansk-svenske energibundt.

Sitter spillede med i revyen på Folkan, men måtte forlade revyen, da hun rejste hjem en uge før hun skulle føde. Den 7. august, efter aftenens forestilling på Folkan, fik Dirch nyheden om han var blevet far til datteren Dorte.

Dirch boede på Grand Hotel i Saltsjöbaden uden for Stockholm, der blev en slags fast base, når han opholdt sig i Sverige.
Det er også her han begår et af sit livs største fadæser, nemlig da han skriver under på procucent Lars Bjurman, fra Europa Films, kontrakt. En kontrakt der fik vidtrækkende konsekvenser for Dirch i de kommende år.

I den danske version af ”Så går karusellen” havde Dirch, Preben Marth, Svend Asmussen og Ulrik Neumann en sketch om fire nervelæger. En sketch der havde lagt København ned - men på den hårde måde måtte den danske trup, lære, at der åbenbart ER forskel på dansk og svensk humor. For der blev ikke bevæget så meget som en enkelt smilerynke i Stockholm, og sketchen røg hurtigt i papirkurven...
Persongalleri
Medvirkende
Dirch Passer,
Christina Lundqvist,
Ullacarin Rydén,
Christina Sorbon,
Ulrik Neumann,
Svend Asmussen med orkester,
Ester Estéry,
Elly Gundmann,
Bengt Eklund,
June Richmond

Så går karusellen
av Arvid Müller och Börge Müller
I svensk version av Cello, Gösta Rybrant, Sven Gustafsen och Sixten Ahrenberg
Musik: Amdi Riis m.fl.
Dekorationer:
Maggi Baaring, Hÿrup, Jörgen Mogensen, Gerda Nystad, Tabita Schwenn, Stender, Holger, Worm.
Kostymer: Preben Birck
Danser: Per Gundmann
Scen- och belysningsmästere: Sven Johnn
Regi: Stig Lommer
Direktion: Europa Film.

Program:

Ouvertyr
På tal om Torsten Eva Dahlbeck
Ät, drick och var smärt Dirch Passer
Musikalskt inbrott Svend Asmussen och hans orkester
Episod vid en barnvogn Ullacarin Rydén och Dirch Passer
100 man och 1 Bengt Ekland
Falsterbo 1890 Ullacarin Rydén, Elly Gundmann, Freerik och Jörgen
Hela familien går ut med geten Christina Sorbon och Ulrik Neumann
Episod på en gata Dirch Passer och Bengt Eklund
Långt uti skogen, högt på en gren (Två danska barnvisor för vuxna) Svend Asmussens kvintet
Glada Änkan Eva Dahlbeck
Charming people Ulrik Neumann och Frederik
Episod i ett fönster Elly Gundmann och Dirch Passer
Darling dear Eva Dahlbeck
Episod i en tambur Ullacarin Rydén, Elly Gundann och Dirch Passer
I dimman Christina Sorbon och Ulrik Neumann
Asmussen style Svend Asmussen och hans orkester
Skåpmat Ullacarin Rydén, Bengt Eklund och Dirch Passer
Wilhelmina Ulrik Neumann
June Richmond
Så går karusellen Alla

Er du med, Jepson? Dirch Passer Ikke nævnt i programmet - men nummeret ”Er du med, Ejgil?” blev forsvensket til revyen. Hvorfor det mangler i programmet vides ikke.
Dirch's numre og roller
DPs numre:
Er du med, Jepson?
Ät, drick och var smärt
Episod vid en barnvogn
Episod på en gata
Episod i ett fönster
Episod i en tambur
Skåpmat
Så går karusellen

Handling og omtale
September 1951

Købehavns Rundskuedag


Succesen med Lundbergs vise, var den direkte årsag til, at Dirch blev inviteret med til at spille på Stjerneholdet af kendte, der skulle spille mod et hold af Københavnske journalister til Rundskuedagen.
Persongalleri
Holdet:
Målmand: Osvald Helmuth, Centrehalf: Dirch,
Centerforward: Poul Reichhardt
- andre.
Buster Larsen,
Poul Bundgaard,
Kjeld PEtersen,
Ole Monty,
Louis Miehe-Renard,
William Rosenberg.

Dommer var Knud Liundberg, Linjevogtere: Jean Darville og Birgitte Reimar.
Dirch's numre
Dette blev en årlig tilbagevenden begivenhed, i Dirchs liv, langt op i hans karriere.

Handling og omtale
1951
Flere velgørenhedshows.


Bl.a.:
Til fordel for afdøde Schøler Lincks enke

Koncert i Saga til fordel for indsatte i psykopatanstalten Hedstedvester. (sammen med en stribe kendte kunstnere)
Persongalleri
Ukendt
Dirch's numre
Ukendt

Handling og omtale
Paa’en igen
Hornbæk Badehotel
1951


Hornbæk Sommer Lommer Revy.
Revyen er nok især kendt for Ove Sprogøes og PH ”Fandens Oldemor”.
Persongalleri
Medvirkende
Dirch Passer
Helle Virkner
Karen Marie Løwert
Jytte Ibsen
Preben Mahrt
Ove Sprogøe

Iscenesættelse: Kai Wilton
Forfattere: Poul Henningsen, Børge Müller, Tao Michaëlis, Arvid Müller.
Musik: Inger Grimstrup m.fl.
Dekorationer: Arne Ungermann (udført af Elvin Gay)
Maggi Baaring kabarettæppe leveret af Carli Gry.
Kostumer: Preben Birck
Koreografi: Göte Arnbring

Cocktailparty Alle
Gu’ ve’ vi ej! Helle Virkner, Karen Marie Løwert og Jytte Ibsen
Det ha’de De ikke ventet Preben Marht og Ove Sprogøe
Abadabadabadabadaba Helle Virkner
De taler med Ove Sprogøe
Der må være en blonde Jytte Ibsen
Gadens Piger Dirch Passer, Ove Sprogøe og Preben Marht
Alle andre går og - ! Karen Marie Løwert
Skærmydsler Preben Marht, Ove Sprogøe og Kytte Ibsen
Pyramidepeters kone Karen Marie Løwert og Dirch Passer
U.S.A Helle Virkner
Der må ikke mere slås Alle
Eksamensfeber Karen Marie Løwert
Alte Kameraden Dirch Passer, Preben Mahrt og Ove Sprogøe
Petty Girl Helle Virkner
Stålfarfar Preben Marht
Et procentspørgsmål Karen Marie Løwert og Ove Sprogøe
Kaloriusserier Dirch Passer
Hønsefødder Jytte Ibsen
Fandens Oldemor Ove Sprogøe
June Richmond - ved flyglet: Paul Collet
Fem på rad Alle
Dirch's numre og roller
DPs numre:
Cocktail Party
Gadens Piger
Pyramidepeters kone
Der maa ikke mere slaas
Alte Kammeraden
Kalorioserier
Frem paa rad

Handling og omtale
Har vi det ikke dejligt?
ABC Teatret


Premiere enten 6.
eller 17. maj 1951
Persongalleri
Medvirkende
Birgit Zacho
Henning Moritzen
Jytte Ibsen
Karen Marie Løwert
Kjeld Petersen
Lise Thomsen
Miskow Makwarth
Osvald Helmuth
Sigrid Horne-Rasmussen
Aase Werrild

Endvidere overtog Preben Marht og Dirch Passer numrene efter Markwarth og Kjeld Petersen.
Birgitte Reimer indlagt med nye numre.

Af Børge og Arvid Müller.
Envidere tekster af Poul Henningsen, Tao Michaelis og Dan Christoffersen. Musik: Amdi Riis. Dekor: Jørgen Mogensen og Gerda Nystad.
Ved flyglerne: Kjeld Nørregaard, Niels Rothenborg. Bas: Hemming Hartmann.
Iscenesættelse og direktion: Stig Lommer.

Numre - i tilfældig rækkefølge:

- Er det dejligt.
- Mona Lisa.
- Faders VIlje.
- Tippetoppen. Osvald Helmuth
- Mona LIsa.
- Krag i New York. Osvald Helmuth.
- 100 mand og een bajer. Osvald Helmuth
- Hvad er der så til overs. Sigird Horne-Rasmussen.
- Darling dear. Aase Werrild
- Sofa vælgeren Osvald Helmuth
- Det kan de godt tro. Kjeld Petersen
- Jeg ka’ ikke la’ vær’ at tale om Thorkild. Asse Werrild
- Er det dejligt - eller ikke dejligt - nok. Kjeld Petersen.
Dirch's numre og roller
Ukendt

Handling og omtale
Lille far skildpadde
Radioteatret


28/11 1951

En uskyldig hverdagshistorie af Soya. Instruktion Kai Wilton.
Persongalleri
Medvirkende
Hanne - Gotte Toksvig
Far - Gunnar Lauring
Mor - Beatrice Bonnesen
Onkel - Karl Stegger
Huslægen - Albert Luther
Psykiateren - Olaf Ussing
Direktøren - Johannes Meyer
Momsem - Rasmu Christensen
En Stemme - Dirch Passer
Dirch's rolle
En Stemme - Dirch Passer

 

Revy 1952
Handling og omtale
ABCDecameron
ABC Teatret

20. januar 1952

Sidste opførelse 14. april 1952
Overført til Folkan i Stockholm.

Dirch optrådte som dørmand foran ABC Teatret, og fik for det en større bunke drikkepenge. Han besluttede, at de skulle gå Grønlandsindsamlingen. 4.032 kroner blev det til. Ifølge oldmoney.dk svarer det til små 69.000 i 2017-kroner.
Persongalleri
Medvirkende
Sigrid Horne-Rasmussen
Svend Asmussen (Og hans orkester)
Helle Virkner
Jytte Ibsen
Anette Lisberg
Dirch Passer
Ulrik Neumann
Frederik
Jørgen
Gregers
Max
Ove Sprogøe
Sten Meurk

Af Børge og Arvid Müller med musik af Kai Normann Andersen.
Mis Thalia fortæppet og dekorationer: Maggi Baaring
Kostumer: Preben Birck
Ministerdress: English House
Cykler: Henry Hansen
Koreografi: Per Gudmann
Iscenesættelse: Stig Lommer

1. akt
Ouverture
Ni Boccacio-boys Decameron-Drengene
Som De behager Decameron-pPigerne
Dobbelt så lille som før Sigrid Horne-Rasmussen
Drømmebilleder Svend Asmussen og hans orkester
Pegemad Helle Virkner, Jytte Ibsen, Anette Lisberg, Dirch Passer og Ulrik Neumann
Klaverstemmmeren Sigirid Horne-Rasmussen, Ulrik Neumann
John og Marsha Svend Asmussen og Frederik
Pas de Faux royalles Annette Lisberg
Han-Ham Helle Virkner
To herrer med paraply Dirch Passer, Ove Sprogøe
Lidt regnvejrsmusik Svend Asmussen o.h.o.
En bryllupsnat Sigrid Horne-Rasmussen, Dirch Passer, Sten Meurk
Eventyrland Ove Sprogøe - og alle

2. akt
Ma Madeleine Svend Asmussen o.h.o.
Pas på baghjulet Dirch Passer. Frederik
Guitaren Ulrik Neumann
Ulejligheden værd Helle Virkner, Ove Sprogøe
I en seng på hospitalet Sigrid Horne-Rasmussen, Ulrik Neumann, Ove Sprogøe
Det var på tide Helle Virkner, Dirch Passer
Balanceakt Svend Asmussen, Max, Frederik, Jørgen og Gregers
Omstigning til akvariet Annette Lisberg, Dirch Passer, Sten Meurk
Fodboldpræsten Ove Sprogøe
Fjernsyn Ulrik Neumann
Vi stjæler fra folk Ulrik Neumann, Ove Sprogøe, Svend Asmussen
Mød mig på Casiopeia Helle Virkner, Dirch Passer, Ove Sprogøe
Jyttes enkle sang Ibsen
House of Parliament Sigrid Horne-Rasmussen og Jaketterne
Komplekser Helle Virkner
Brazil Svend Asmussen o.h.o.
Ta’ det roligt Alle
Dirch's numre
DPs numre:
Pegemad
To herrer med paraply
En bryllupsnat
Pas på baghjulet
Det var på tide
Omstigning til akvariet
Mød mig på Cassiopeia

Handling og omtale
Vi spelar igen
- Lommers SOMMAR-REVY
Folkan


Premiere på Folkteatern (Folkan) i Stockholm 18 maj 1952.

200 udsolgte forestillinger.
Spillede efterfølgende nogle gange på ”Södran” i Malmø.
Dele af revyen blev brugt i filmen ”Drömsemester” fra 1952.

Efter succesen i Stockholm, tog Lommer chancen og satte revyen op på ”Södran” i Malmø. For de kunne jo altid tage hjem, hvis det gik ad helvede til. De første tre næstter boede de på Hotel Kramer, men herefter fandt de ud af, de kunne nå den sidste færge, hvis de ikke sminkede af, og styrtede afsted efter forestillingen. Så kunne de også nå prøverne på ”Slap af” om dagen i København.
Persongalleri
Medvirkende
Svend Asmussen med orkester,
Sigrid Horne Rasmussen
Meg Westergren,
Ulrik Neumann
Guje Lagerwall
Inge Östergaard
Sten MeurkStig

Av Börge och Arvid Müller
Instruktion Stig Lommer
Musik: Kai Normann Andersen
Svenska sångtexter: Gösta Rybrant
Kisse-Miss Thalia-ridån och dekor: Maggi Baaring
Kostymer: Preben Birck
Scen- och belysningsmästare: Sven Johnn
Regi: Stig Lommer
Direktion: Europa Film

Program:
Ma Madeleine Svend Asmussens och hans orkester
Sju Boccaccio-boys Pöjkarna
Dubbelt så liten som förr Sigrid Horne Rasmussen
Lilla Helgonet Meg Westergren och Dirch Passer
Pianostämmaren Ulrik Neumann
Brazil Svend Asmussen och hans
orkester
Stackars Elvira Meg Westergren, Guje Lagerwall och Dirch Passer
Gitarren Ulrik Neumann
Upp och ned och ut och in Svend, Max, Frederik, Jörgen och Gregers
Flickan i fönstret Inge ôstergaard
Megs enkla sång Meg Westergren
Ringlek Ulrik Westergren och Sten Meurk
Dam och herre med paraply Meg Westergren och Dirch Passer
Lite regnvädersmusik Svend Asmussen och hans orkester
Äktenskåpet Guje Lagerwall, Dirch Passer och Frederik
Clownen Dirch Passer
House of Parliament Sigrid Horne Rasmussen och jacketterne
Fan också! Inge Östergaard och Dirch Passer
Drömbilder Svend Asmussen och hans orkester
Det var på tiden Meg Westergren och Dirch Passer
Television Ulrik Neuman
En bröllupsnatt SIgrid Horne Rasmussen, Dirch Passer och Sten Meurk
Mitt svärmeri - och ditt Svend Asmussen och vi - och ni...
Dirch's numre
DPs numre:
Lilla Helgonet
Stackars Elvira
Dam och herre med paraply
Clownen
Fan också!
Det var på tiden
En bröllupsnatt

Handling og omtale
ABC TEATRET

29/30.november 1952

Opført fra 30. november 1952 til 17. januar 1954.
I alt 311 gange.

(Blev taget af plakaten i DK 7. august 1953 - fortsatte herefter i Stockholm)
Opført på FOLKAN i Stockholm under titlen ”Hej” med bl.a. Dirch Passer, Sigrid Horne-Rasmussen og Inge Østergaard, samt svenske solister.

Anmeldelse udrag:
”En crazyklovn i verdensformat” ukendt avis

Svend Kragh Jacobsen i Berlingske Tidende:
”Han var sat på en Uriaspost... men denne Goliath stod sig som en David, holdt til ansvaret og bar forestillingen flot igennem. Det blev hans bedste præstation på en scene til dato, nu kan vi regne med ham som en rigtig komiker, der i fremtiden bør bruges med forstand.”

Harald Engberg, Politiken:
”Motoren i maskineriet er Dirch Passer. Tolv Cylindre, hundrede heste, fri udblæsning, brølet af den barbariske civilisation, tilbage til urskoven juhu... men uhyrligheden er stærkere og stærkere behersket klovneteknik i koloossalstil. Et verdensnummer i sin voldsomme vorden, en mastodont af et muntert køkken. Det er krop udnyttet til kunst... udfoldelsen rev alting med sig.”

I hver forestilling spiste Dirch 24 stykker smørrebrød. Og da stykket gik i alt 506 gange i Danmark og Sverige, kom Dirch således til at spise i alt 12.144 stykker smørrebrød.
Med tiden begyndte medspillere at drille, og servere højere og højere belagt smørrebrød. En af Dirchs små drillerier resulterede i en raffineret hævn. En aften havde han stjålet en af medspillernes replikker, og hævnen kom prompte: 24 stykker med russisk salat, som bestemt ikke var Dirchs favoritpålæg.

Under de sidste krampetrækninger af ”Vi spelar igen” på Södran i Malmø, kom Lommer over, for at høre Sigrid Horne Rasmussen, hvad der var galt. For under prøver på ”Den mandlige husassistent faldt humøret til under nulpunktet.
Sitter skulle spille med Osvald Helmuth, men han passeede ikke til rollen som elskeren. Han var for gammel og for tyk - set med hendes øjne.
Direkte adspurgt svarede Sitter:
”Det er jo ikke mit teater, men hvis du spø’r mig, fordi du gerne vil ha’ et ærligt svar...” ja, så tænkte hun altså ved alle prøverne; ”Gud sikke noget lort. Bare replikkerne - sådan er der jo ingen der taler mere..:”
Lommer tog en af hans hurtige beslutninger: Hvis han og Osvald ikke blev enige om hyren, så ville han give rollen til Dirch.
Det syntes Sitter godt om - men så skulle han få Børge og Arvid Müller til at skrive stykket om til crazykomik.

- Annonce i programmet for ABC Grammofon A/S anfører:
Om kort tid kommer monologer og sange fra ”Slap af”.
Disse plader ser dog ikke ud til at være blevet publiceret.
Persongalleri
Emil Marott’s Dansk Revy nævner rollebesætningen som denne:
Mogens Brandt
Tao Michaelis
Henry Nielsen
Grethe Holmer
Dirch Passer
Karl Stegger
Jessie Rindom
Tonni Bau
Poul Bundgaard
Kate Mundt
Sigrid Horne-Rasmussen
Jytte Ibsen
Inge Østergaard.

Men i programmet står disse skuespillere anført:
Medvirkende
Tao Michaêlis
Henry Nielsen
Elsebeth
Dirch Passer
Karl Stegger
Tonni Bau
Werner Thaysen
Bitten
Sigrid Horne-Rasmussen
Julie Grønlund
Frk. Judith
Lille Søren

Skuespil ”afslappet af” Børge Müller og Kai Normann Andersen meget frit efter ”Den mandlige husassisten” af Axel Frische og Flemming Lynge.

1. afdeling
Fru Justitia med Solbriller
Sagfører: Tao Michêlis
Gyldensø: Henry Nielsen
Sagførerens datter: Elsebeth
Thomsen: Dirch Passer
Sagførerens ven: Karl Stegger
Sagførerens kone: Tonni Bau
Sagførerens datters forlovede: Werner Thaysen

2. afdeling
Natten uden Nåde-somhelst
Den mareridte: Dirch Passer

3. afdeling
Vor sagførers dagligstue (og hans kones)
Den p.t. værende: Bitten
Den gennemgående: Tao Michaêlis
Kamilla (en frøken Frederiksen); Sigrid Horne-Rasmussen
Helle (den gennemgåendes datter): Elsebeth
Der er han igen: Dirch Passer
...og...: Karl Stegger
samt: Tonni Bau

4. afdeling
Pause (Fælles afslapning for publikum, presse og personale)

5. afdeling
En ny dag gryer
Med: Alle vore venner
Den ny p.t. værende: Dirch Passer
Den skilsmissende: Julie Grønlund

6. afdeling
Det muntre køkken
Henry Nielsen
Sigrid Horne-Rasmussen
Dirch Passer
Karl Stegger
Julie Grønlund
Tonni Bau
Elsebeth

7. afdeling
I ABC Teatret
En bryllupsnat
1. skuespiller: Dirch Passer
2. skuespiller: Bitten
3. skuespiller: Julie Grønlund
Med hilsen til go’e gamle Mack Sennett.

8. afdeling
Jomfruburet
Jomfrøknen: Elsbeth
Støvletten: Dirch Passer
Frk. Bar: Frk. Judith

9. afdeling
Nu lakker det mod enden
Alle vore mer eller mindre venner i bogstavorden
Bogstavorden: DP, TB, TM, E, JG, HN, SHR, KS
Den frelsende engel: Bitten
ABCDitten: lille Søren
Dirch's roller og numre
DPs rolle:
Thomsen
Den mareridte
Der er han igen
Den ny p.t. værende
1. skuespiller
Støvletten

DPs numre:

Fru Justitia med solbriller
Natten uden Nåde-somhelst
Vor sagførers dagligstue
En ny dag gryer
Det muntre køkken
En bryllupsnat
Jomfruburet
Nu lakker det mod enden

Handling og omtale
ABC TEATRET

29/30.november 1952

Opført fra 30. november 1952 til 17. januar 1954.
I alt 311 gange.

(Blev taget af plakaten i DK 7. august 1953 - fortsatte hefter i Stockholm)
Opført på FOLKAN i Stockholm under titlen ”Hej” med bl.a. Dirch Passer, Sigrid Horne-Rasmussen og Inge Østergaard, samt svenske solister.

Anmeldelse udrag:
”En crazyklovn i verdensformat” ukendt avis

Svend Kragh Jacobsen i Berlingske Tidende:
”Han var sat på en Uriaspost... men denne Goliath stod sig som en David, holdt til ansvaret og bar forestillingen flot igennem. Det blev hans bedste præstation på en scene til dato, nu kan vi regne med ham som en rigitg komiker, der i fremtiden bør bruges med forstand.”

Harald Engberg, Politiken:
”Motoren i maskineriet er Dirch Passer. Tolv Cylindre, hundrede heste, fri udblæsning, brølet af den barbariske civilaation, tilbage til urskoven juhu... men uhyrligheden er stærkere og stærkere behersket klovneteknik i koloossalstil. Et verdensnummer i sin voldsomme vorden, en mastodont af et muntert køkken. Det er krop udnyttet til kunst... udfoldelsen rev alting med sig.”

I hver forestilling spiste Dirch 24 stykker smørrebrød. Og da stykket gik i alt 506 gange i Danmark og Sverige, kom Dirch således til at spise i alt 12.144 stykker smørrebrød.
Med tiden begyndte medspillere at drille, og servere højere og højere belagt smørrebrød. En af Dirchs små drillerier resulterede i en raffineret hævn. En aften havde han stjålet en af medspillernes replikker, og hævnen kom prompte: 24 stykker med russisk salat, som bestemt ikke var Dirchs favoritpålæg.

Under de sidste krampetrækninger af ”Vi spelar igen” på Södran i Malmø, kom Lommer over, for at høre Sigrid Horne Rasmussen, hvad der var galt. For under prøver på ”Den mandlige husassistent faldt humøret til underr nulprunktet.
Sitter skulle spille med Osvald Helmuth, men han passeede ikke til rollen som elskeren. Han var for gammel og for tyk - set med hendes øjne.
Direkte adspurgt svarede Sitter:
”Det er jo ikke mit teater, men hvis du spø’r mig, fordi du gerne vil ha’ et ærligt svar...” ja, så tænkte hun altså ved alle prøverne; ”Gud sikke noget lort. Bare replikkerne - sådan er der jo ingen der taler mere..:”
Lommer tog en af hans hurtige beslutninger: Hvis han og Osvald ikke blev enige om hyren, så ville han give rollen til Dirch.
Det syntes Sitte rgodt om - men så skulle han få Børge og Arvid Müller til at skrive stykket om til crazykomik.

- Annonce i programmet for ABC Grammofon A/S anfører:
Om kort tid kommer monologer og sange fra ”Slap af”.
Disse plader ser dog ikke ud til at være blevet publiceret.
Persongalleri
Emil Marott’s Dansk Revy nævner rollebesætningen som denne:
Mogens Brandt
Tao Michaelis
Henry Nielsen
Grethe Holmer
Dirch Passer
Karl Stegger
Jessie Rindom
Tonni Bau
Poul Bundgaard
Kate Mundt
Sigrid Horne-Rasmussen
Jytte Ibsen
Inge Østergaard.

Men i programmet står disse skuespillere anført:
Medvirkende
Tao Michaêlis
Henry Nielsen
Elsebeth
Dirch Passer
Karl Stegger
Tonni Bau
Werner Thaysen
Bitten
Sigrid Horne-Rasmussen
Julie Grønlund
Frk. Judith
Lille Søren

Skuespil ”afslappet af” Børge Müller og Kai Normann Andersen meget frit efter ”Den mandlige husassisten” af Axel Frische og Flemming Lynge.

1. afdeling
Fru Justitia med Solbriller
Sagfører: Tao Michêlis
Gyldensø: Henry Nielsen
Sagførerens datter: Elsebeth
Thomsen: Dirch passer
Sagførerens ven: Karl Stegger
Sagførerens kone: Tonni Bau
Sagførerens datters forlovede: Werner Thaysen

2. afdeling
Natten uden Nåde-somhelst
Den mareridte: Dirch Passer

3. afdeling
Vor sagførers dagligstue (og hans kones)
Den p.t. værende: Bitten
Den gennemgående: Tao Michaêlis
Kamilla (en frøken Frederiksen); Sigrid Horne-Rasmussen
Helle (den gennemgåendes datter): Elsebeth
Der er han igen: Dirch Passer
...og...: Karl Stegger
samt: Tonni Bau

4. afdeling
Pause (Fælles afslapning for publikum, presse og personale)

5. afdeling
En ny dag gryer
Med: Alle vore venner
Den ny p.t. værende: Dirch Passer
Den skilsmissende: Julie Grønlund

6. afdeling
Det muntre køkken
Henry Nielsen
Sigrid Horne-Rasmussen
Dirch Passer
Karl Stegger
Julie Grønlund
Tonni Bau
Elsebeth

7. afdeling
I ABC Teatret
En bryllupsnat
1. skuespiller: Dirch Passer
2. skuespiller: Bitten
3. skuespiller: Julie Grønlund
Med hilsen til go’e gamle Mack Sennett.

8. afdeling
Jomfruburet
Jomfrøknen: Elsbeth
Støvletten: Dirch Passer
Frk. Bar: Frk. Judith

9. afdeling
Nu lakker det mod enden
Alle vore mer eller mindre venner i bogstavorden
Bogstavorden: DP, TB, TM, E, JG, HN, SHR, KS
Den frelsende engel: Bitten
ABCDitten: lille Søren
Dirch's roller og numre
DPs rolle:
Thomsen
Den mareridte
Der er han igen
Den ny p.t. værende
1. skuespiller
Støvletten

DPs numre:

Fru Justitia med solbriller
Natten uden Nåde-somhelst
Vor sagførers dagligstue
En ny dag gryer
Det muntre køkken
En bryllupsnat
Jomfruburet
Nu lakker det mod enden

Revy 1953
Handling og omtale
”Slap af” på turne i Danmark.

Aalborghallen, Fyens Forum og Hotel Roar i Roskilde.
Persongalleri
Emil Marott’s Dansk Revy nævner rollebesætningen som denne:
Mogens Brandt
Tao Michaelis
Henry Nielsen
Grethe Holmer
Dirch Passer
Karl Stegger
Jessie Rindom
Tonni Bau
Poul Bundgaard
Kate Mundt
Sigrid Horne-Rasmussen
Jytte Ibsen
Inge Østergaard.

Men i programmet står disse skuespillere anført:
Medvirkende
Tao Michaêlis
Henry Nielsen
Elsebeth
Dirch Passer
Karl Stegger
Tonni Bau
Werner Thaysen
Bitten
Sigrid Horne-Rasmussen
Julie Grønlund
Frk. Judith
Lille Søren

Skuespil ”afslappet af” Børge Müller og Kai Normann Andersen meget frit efter ”Den mandlige husassisten” af Axel Frische og Flemming Lynge.

1. afdeling
Fru Justitia med Solbriller
Sagfører: Tao Michêlis
Gyldensø: Henry Nielsen
Sagførerens datter: Elsebeth
Thomsen: Dirch passer
Sagførerens ven: Karl Stegger
Sagførerens kone: Tonni Bau
Sagførerens datters forlovede: Werner Thaysen

2. afdeling
Natten uden Nåde-somhelst
Den mareridte: Dirch Passer

3. afdeling
Vor sagførers dagligstue (og hans kones)
Den p.t. værende: Bitten
Den gennemgående: Tao Michaêlis
Kamilla (en frøken Frederiksen); Sigrid Horne-Rasmussen
Helle (den gennemgåendes datter): Elsebeth
Der er han igen: Dirch Passer
...og...: Karl Stegger
samt: Tonni Bau

4. afdeling
Pause (Fælles afslapning for publikum, presse og personale)

5. afdeling
En ny dag gryer
Med: Alle vore venner
Den ny p.t. værende: Dirch Passer
Den skilsmissende: Julie Grønlund

6. afdeling
Det muntre køkken
Henry Nielsen
Sigrid Horne-Rasmussen
Dirch Passer
Karl Stegger
Julie Grønlund
Tonni Bau
Elsebeth

7. afdeling
I ABC Teatret
En bryllupsnat
1. skuespiller: Dirch Passer
2. skuespiller: Bitten
3. skuespiller: Julie Grønlund
Med hilsen til go’e gamle Mack Sennett.

8. afdeling
Jomfruburet
Jomfrøknen: Elsbeth
Støvletten: Dirch Passer
Frk. Bar: Frk. Judith

9. afdeling
Nu lakker det mod enden
Alle vore mer eller mindre venner i bogstavorden
Bogstavorden: DP, TB, TM, E, JG, HN, SHR, KS
Den frelsende engel: Bitten
ABCDitten: lille Søren
Dirch's numre
DPs rolle:
Thomsen
Den mareridte
Der er han igen
Den ny p.t. værende
1. skuespiller
Støvletten

DPs numre:

Fru Justitia med solbriller
Natten uden Nåde-somhelst
Vor sagførers dagligstue
En ny dag gryer
Det muntre køkken
En bryllupsnat
Jomfruburet
Nu lakker det mod enden

Handling og omtale
Hej!
Folkan, Stockholm


August 1953 - frem til 17. januar 1954.

Det var Dirch skyld, at ”Slap af” kom til at hedde ”Hej!” i den svenske udgave. Han havde fanget, at det var den almindeligste svenske tiltaleform. Så ved første forestilling, gik han helt frem til scenekanten, og hilste på publikum med et ”Hææijj!” Det vakte vild jubel blandt publikum. Malin Lindgren skriver ligefrem, at Dirchs stemme lød som en mellemting mellen sirene og en mand der råbte under en dyne.
Persongalleri
Medvirkende
Inge Östergaard
Rune Halvarsson
Kulörten
Britta Holmberg
Dirch Passer
Douglas Håge
Katie Rolfsen
Artur Hultling
Sigrid Horne-Rasmussen
Viveca Serlachius
Sonja Näs
Gösta Ganner
(Ifølge Emil Marott, Dansk Revy)

Iscenetsættelse: Johs. Marrott.
Koreografi: Danoesti og Per Gudmann.
Dekor: Stig Lommer.
Ved flyglerne: Kjeld Nørregaard og Niels Rothenborg. Hemming Hartmann, bas.
Direktion: Stig Lommer.
Regi: Göran Gentele.

Crazyrevykomedielystspilfarce i 5 billeder.
Overført forsvenskning fra ”Slap af” fra ABC.Skuespil af Børge Müller efter ”Den mandlige husassisten” af Axel Frische og Flemming Lynge.
Dirch's roller og numre
DPs roller:
Thomsen
Den mareridte
Der er han igen
Den ny p.t. værende
1. skuespiller
Støvletten

Handling og omtale
Velgørenhedsfodboldkamp

21. august 1953

Dirch tager morgenflyveren fra Stockholm til København, for at spille fodbold på en velgørenhedsfodboldkamp for Dansk SKuespillerforbund.
Herefter tog han flyveren tilbage til Stockholm, for at spille ”Hej!” på Folkan om aftenen.
Persongalleri
Ukendt
Dirch's numre
Ukendt

Teater og revy 1954
Handling og omtale
Bum
Dagmar Teatret


16. maj 1954 - sidste spilledag 5. august 1954

Soldaterfarce efter engelskk ”tingelingelatter-farce” af Colin Morris.

Stykket blev en dundrende fiasko.

Anmeldelse udrag:
I en anmeldelse stod:
”Er Dirch Passer egentlig skuespiller?”.

B.T.:
”Sjov Passer i banal farce.”

Politiken:
”Starten morede med hele sin primitive stenalderkomik. Dirch Passer Faldt på enden, ind ad døren, over sine egne ben, ned fra loftet, ned ad scenen. Han trak i bare underbukser og smurte pudder og læbestift i ansigtet. Man skal være et meget subtilt gemyt for ikke at more sig over disse scenenkunstens ældste og barnligste virkemidler. Folk grinede da også så tårene trillede.”

Berlingske Tidende:
”Men hvis der ikke er andet, er der jo ALtid Dirch Passer at falde tilbage på ... Hvis Dirch Passer bliver ved på den måde, ender han som en dårlig vittighed.”

Ove Sprogø fortæller om ”Bum”: ”Dirch havde lige haft sin fantastiske succse i ”Slap Af”. Han var det nye store navn, og Stig Lommer, Marott og Børge Müller sad nede i salen, og sagde: Giv lige Dirch den replik, og spil lige op til Dirch. Til sidst havde Karl Stegger og jeg ingenting tilbage, og da Stig Lommer så oveni købet sagde, at nu skulle han og jeg tage os lidt sammen, blev jeg vred. Umage med hvad? Stykket var jo væk, for Dirch har fået det hele. ”Og så sidder det lange dos bare derovre og ta’r imod!” sagde jeg rasende. Av hvor blev han ked af det, han blev så lille, men han sagde ikke noget. Dirch blandede sig aldrig, når nogen var uenige - heller ikke hvis han faktisk var indblandet. Han havde altid en flugt i sig og ordet ansvar gjorde ham bange”.
Persongalleri
Medvirkende
Knast Ove Sprogøe
Rysensten Werner Thaysen
Madsen Dirch Passer
Sergent Lund Karl Stegger
Columbine Julie Grønlund
Militærlæge Tao Michaélis
Molly, Lotte Rita Mortensen
Nelly, Osselotte Mariann Mathiesen
Ursula Rasmussen, Overlotte Caja Heimann
Kaptajn Rudolph de fine Smith Poul Müller

Muligvis overtog Sigrid Horne Rasmussen Mariann Mathisens rolle...

Revy-deret af Børge og Arvid Müller, Hans Schreiber og Kai Normann Andersen.
Musik: Otto Francker, Leo Lipschitz og Erik Kaare
Dekor: Arne Ungermann.
Iscenesættelse: Johannes Marott.

1. træfning:
Herfra til Høvelte
Knast Ove Sprogøe
Rysensten Werner Thaysen
Madsen Dirch Passer
Sergent Lund Karl Stegger

2. træfning
Hurra! Hurra! Hurra!

3. træfning
Den er sprøjtegal
Vennerne Dirch Madsen, Werner Rysensten og Ove Knast
generes, munderes og torteres af
Sergent Stegger
Columbine Grønlund
og militærlægen, dr. chir. og med med meget mer Tao Michaêlis
Hjem, hjem, hjem og se dyner De armstukne

4. træfning
Kongens kyssekompagni Caja, Rita og Mariann

5. træfning
Der gik 3 måneder
Napoleong Dirch Passer

6. træfning
Nu er de gået - akkurat!
To lurmærkede Inge og Grethe
Alle ret Dirch, Ove Werner
Kaloriekarl Stegger
Molly, Lotte Rita Mortensen
Nelly, osselotte Mariann Mathiesen
Ursula Rasmussen, overlotte Caja Heimann
Rudolph de fine SMith, kaptajn Poul Müller
Gurli, hans datter forekommer ikke

7. træfning
Nat i Dannevang Ove Sprogøe

8. træfning

Operation BUM!
I forreste linje Dirch Passer, Ove Sprogøe, og Werner Thaysen
opildnet af
Kaptajn Poul Müller
Sergent Karl Stegger
Militærlæge Tao Michaëlis
Lotterne Rite Mortensen, og Mariann Mathisen
og Overlotte Caja Heimann

Kompagni - til Finale - træd an!
På tælling!
Syng!
(Vend!)
Dirch's rolle
DPs rolle:
Soldaten Madsen
Napoleong

Sange:

- Napoleong. Dirch Passer
- Luftværnsvise.

Handling og omtale
Du kan ikke ta’ det med dig
ABC Teatret


Premiere fredag 5/11 1954
(Premiere også angivet som 1/12 1954)

Du ka’ ikke ta’ det med dig
(You can’t take it with you)
Lystspil i 4 akter af Moss Hart & George S. Kaufmann

Anmeldelse udrag:

Inge Dam i Aftenbladet - en kommentar til Dirchs lyst til at forsøge sig som ”almindelig skuespiller”:
”Efter ti minutter fik han denne lyst styret. Resten af aftenen sneg, bugtede og slangede han sig over scenen, hostede og åndede sine replikker ud og var kort sagt hverken fin eller dannet, men akkurat så skør og vanvittig og henrivende, som han plejer at være”.

B.T.:
”Helt almindelig bliver Dirch Passer selvfølgelig ikke i dette liv. Han er i sig selv så mærkeligt konstrueret, at man ikke kan se, at han også behøver en mærkelig skrædder. Men han er et rigtigt menneske og en rigtig god skuespiller. Han kunne tilføre rille to ting, som den manglede: talent og personlighed. Som ung elsker har han sine egne metoder, morsomme replikbehandlinger, en charmerende nænsomhed, som man træffer den hos folk, der er helt generte ved at være i overstørrelse. Bedst lykkedes det i begyndelse, hvor han holdt masken og spillede mange point hjem ved små diskrete midler. Senere faldt han flere gange ind i sin crazy-rutine som urskovens søn i stormgang med optrukne skuldre. Det tager kegler, men han er så god en skuespiller, at han ikke behver at kovne. Der er ingen tvivl om, at han vil finde sin nye form. Romantiker bliver han aldrig, men han får sagt de tre små på sin egen måde, så det er et mandfolks tale.”
Persongalleri
Medvirkende
Grandpa Martin Vanderhof
Peter Malberg
Penelope Sycamore, kaldet Penny, hans datter
Sigrid Horne-Rasmussen
Paul Sycamore - hende mand Johannes Marott
Essie Carmichal - deres datter Lily Broberg
Alice Sycamore, deres datter Grethe Holmer
Ed Carmichael, Essies mand Ulrik Neumann
Wilburg C. Henderson - inspektør i skattevæsenet
Ove Rud
Anthony Kirby Ib Schønberg
Miriam, hans kone
Jessie Rindom
Tony, deres søn Dirch Passer
Hr. de Pinna Bent Christensen
Boris Kolenkhov, balletmester Bjørn Spiro
Gay Wellington, skuespiller
Aase Werrild
Storfyrstinde Olga Clara Østø
Rheba, negertjenesteinde hos Vanderhof Jasmine Garcia
Donald Ghana M*Bow
G-mænd:
Chefen Tao Michaëlis
Jim Kai Petersen
Mac Freddy Petersen

Oversættelse: Martin Glanner
Dekoration: Helge Refn
Kostumer: Magasin du Nord
Instruktion: Gunnar Lauring

Handlingen foregår hos Martin Vanderhof i New York
1. akt: En onsdag aften
2. akt: Nogle timer senere
3. akt: En uge senere
4. akt: Dagen derpå
Dirch's rolle
DPs rolle:
Tony deres søn.

Dirch Afløse Holger Perfort i rollen som Tony.

Dirch havde en gammel aftale med Lommer om at spille med ”Du kan ikke ta’ det med dig” - for anden gang, Han afløste Holger Perfort.
Stykket fik middelmådige anmeldelser, men Dirch blev rost til skyerne for sit spil som millionærsønnenTony Kirby. Sitter var også med, desuden var Peter Malberg og Ib Schønberg i forestillingen, der naturigvis trak fulde huse. Dirch dannede par med Grethe Holmer, og elskovsscenerne kiksede helt. Dirch svedte tran under scenerne. (Lindskog, Dirch)

Handling og omtale
Velkommen til Evergreens
ABC Teatret


Premiere 13. august 1954.
Sidste dag 24. oktober 1954.

Revyen præsenterede at udvalg af gamle revynumre bundet sammen af Svend Asmussen og hans orkester.

Omslag nr. 1
Persongalleri
Medvirkende
Svend Asmussen og hans orkester (Svend, Frederik, Jørgen, Max og Gregers)
Dirch Passer
Ulrik Neumann
Ove Sprogøe
Tao Michaëlis
Birgit Zacho
Inger Schnipper

Emil Marott, nævner i
"Dansk Revy", de medvirkende til at være:
Helge Kjæerulf-Schmidt
Lise Thomsen
Birgit Zacho
Preben Mahrt
Tao Michaelis
Marguerite Viby
Helle Virkner
Ove Sprogøe
Dirch Passer.

Dekor: Maggi Baaring.
Direktion: Stig Lommer.

1. akt
Lommer-philharmonikerne under ledelse af Neubert Ulriksen
Tao Michaëlis
Lidt rengvejrsmusik Svend Asmussen o.h.o.
Dagbogsblade Birgith Zacho, Ove Sprogøe, SA o.h.h
Satens osse Inger Schnipper, Dirch Passer
En skruebrækker Ulrik Neumann
På tide Birgith Zacho, Dirch Passer
Lidt fodboldteknik Svend Asmussen o.h.o.
Danish propaganda Dirch og Tao
Lidt solskinsmusik Svend Asmussen o.h.o.
Direktørens fødselsdag Birgith Zacho og Ove Sprogøe

2. akt
En formiddag kl. 10
Svend Asmussen o.h.o.
Mellem venner Svend, Dirch, Ove og Frederik
Opinionsundersøgelse Birgith Zacho og Ove Sprogøe
Wilhemline Ulrik Neumann
Darling Dear Birgith Zacho
Rundbordssamtale Dirch, Tao og Ove
Duke Ellington Svend, Frederik, Jørgen, Max og Gregers
Skaberi Birgit og Ove
Ulrik Neumann
Musikalsk tyveri Svend Asmussen o.h.o.
Hele skalaen Ove Sprogøe
Borger- og boldrepreæsentant Dirch Passer
Ten thousand miles, Dead man polka Svend Asmussen o.h.o.
Dirch's numre
DPs numre:
Satens osse
På tide
Danish propaganda
Mellem venner
Rundbordssamtale
Borger- og boldrepreæsentant

Handling og omtale
Velkommen til Evergreens
ABC Teatret


Premiere 13. august 1954.
Sidste dag 24. oktober 1954.

Revyen præsenterede at udvalg af gamle revynumre bundet sammen af Svend Asmussen og hans orkester.

Omslag nr. 2
Persongalleri
Medvirkende
Svend Asmussen og hans orkester (Svend, Frederik, Jørgen, Max og Gregers)
Dirch Passer
Ulrik Neumann
Ove Sprogøe
Tao Michaëlis
Birgit Zacho
Inger Schnipper

Emil Marott, nævner i
"Dansk Revy", de medvirkende til at være:
Helge Kjæerulf-Schmidt
Lise Thomsen
Birgit Zacho
Preben Mahrt
Tao Michaelis
Marguerite Viby
Helle Virkner
Ove Sprogøe
Dirch Passer.

Dekor: Maggi Baaring.
Direktion: Stig Lommer.

1. akt
Lommer-philharmonikerne under ledelse af Neubert Ulriksen
Tao Michaëlis
Lidt rengvejrsmusik Svend Asmussen o.h.o.
Dagbogsblade Birgith Zacho, Ove Sprogøe, SA o.h.h
Satens osse Inger Schnipper, Dirch Passer
En skruebrækker Ulrik Neumann
På tide Birgith Zacho, Dirch Passer
Lidt fodboldteknik Svend Asmussen o.h.o.
Danish propaganda Dirch og Tao
Lidt solskinsmusik Svend Asmussen o.h.o.
Direktørens fødselsdag Birgith Zacho og Ove Sprogøe

2. akt
En formiddag kl. 10
Svend Asmussen o.h.o.
Mellem venner Svend, Dirch, Ove og Frederik
Opinionsundersøgelse Birgith Zacho og Ove Sprogøe
Wilhemline Ulrik Neumann
Darling Dear Birgith Zacho
Rundbordssamtale Dirch, Tao og Ove
Duke Ellington Svend, Frederik, Jørgen, Max og Gregers
Skaberi Birgit og Ove
Ulrik Neumann
Musikalsk tyveri Svend Asmussen o.h.o.
Hele skalaen Ove Sprogøe
Borger- og boldrepreæsentant Dirch Passer
Ten thousand miles, Dead man polka Svend Asmussen o.h.o.
Dirch's numre
DPs numre:
Satens osse
På tide
Danish propaganda
Mellem venner
Rundbordssamtale
Borger- og boldrepreæsentant

Handling og omtale
Nat-Revue anno 1904:
Hurra for jubilaren
Tiviolis koncertsal


Journalistforbundets
50 års jubilæum.

5. september 1954
Persongalleri
Medvirkende bla:
Osvald Helmuth
Birgitte Reimer
Sigirid Horne -Rasmussen
Lise RIngheim
Bodil Udsen
Vivi Svendsen
Preben Neergaard
Ole Monty
Hans Kurt
Dirch Passer
Kjeld Petersen

Kapelmester: Hans Peder Åse. Dekor: Bjørn Wiienblad.
Dirch's numre
Ukendt

Handling og omtale
Juleknas
ABC Teatret


4. december 1954
(revy)

De 20 bedste numre
fra de 10 sidste revyer.

Persongalleri
Medvirkende:
Kjeld Peteren
Nina Pens
Sigrid Horne-Rasmussen
Aase Werrild
Dirch Passer
Ulrik Neumann
Frederik - og hans tre spille- og sprællemænd.

Julestjernen Sigrid Horne-Rasmussen synger og fremtryller alle tiders Dagmar.

Mandelgaven Nina Pens elsker en mand, der er gift, og spiller sin egen stuepige
Sølvtrompeten Aase Werrild synger om to så vidt forskellige ting, som Pigen i Bagsværd og Maharajahen af Magador.

Knallerten Dirch Passer mumler om lille Danevang og...

Englebarnet Kjeld Petesen om juleaften.

Sammen med Stjernekasteren Ulrik Neumann spiller de mange mærkelige sketches som f.eks:
- Rundbordssamtale
- Danish propaganda
- I hjørnet af ringen
- Tallenes tale
- Far og søn


og med Nina Pens:
- To herrer til Frokost.

Ulrik Neumann synger og spiller om sin elskede Wilhelmina og viser Dem en Paramaount Ugejournal

Nøddeknækkeren Frederik og hans tre spille- og sprællemænd indrammer det hele med jazz, vals, mambo, bananer og en hel flaske gin.
Dirch's numre
DP numre:
Lille Danevang
- muligvis flere...

Teater og revy 1955
Handling og omtale
ABC Revy 55 (1)
ABC Teatret


Premiere 15. januar 1955.

ABC Revy 55 var den revy, hvor Kjeld og Dirch for første gang slog igennem som Kjellerdirck bros. Det skete med numeret ”Brdr. Tapetersen”, der bogstaveligt talt fik publikum til at græde af grin.
”Uldbaren” var en Monty Pythonsk finale - og det 10-15 år før Monty Python kom til verden. Baren serverede uldtøj - og jo mere tøj folk tog på, desto mere berusede blev de. En kæmpe succes.
Og så indeholdt revyen også et par små ting, der hed ”Moder Sol” og ”Tømmerflåden”.

Anmeldelser uddrag:
Harald Engberg, Politiken:

”Man kan tage til New York, London eller Paris for at se, hvordan de virkelig store folkeunderholdere i international klasse arbejder. Men man ser dem alligevel ikke rigtigere, større og mere internationale i stilen, end hvis man tager til Frederiksbeg Allé og ler sig fordærvet i selskab med Dirch Passer, Kjeld Petersen og Svend Asmussen.”

Herbert Steinthal, Politiken:
”Et makkerskab som Dirch Passer og Kjeld Petersen er ikke set på en københavnsk revyscene - ja, man kan vist roligt sige i mands minde. Det vælter alt. Det er en tolver simplethen.”

Svend Kragh-Jacobsen, Berlingske Tidende:
”De to er det par, byen skal se - og vil elske, fordi de har humør, talent og kultur, den revykultur, det har været skralt med længe i dansk revy.”

Der har været talt og skrevet meget om, at Det ny Scala har kostet Aage Stentoft en halv million; det har ABC også kostet mig i 1954, uden at nogen kan se det.
Nu starter vi i 1955 på hjemmebane med en ny revy af Arvid Müller, Tao Michaëlis, Kai Normann Andersen og Amdi Riis med parret Passer-Petersen, skarpt forfulgt af Nina Pens-Ulrik Neumann, Aase Werrild-Jessie Rindom, Tao, Max og Gregers pacet frem af yndige massøser.
Startskuddet er affyret!
Vi håber på et godt løb!
Et 6 dages løb?
Et 6 ugers løb?
Et 6 måneders løb?
Det afgør kun De, mine damer og herrer.
Vi håber, De vil heppe rytterne og følge løbet med glæde, selv om De sidder hårdt i det.
Deres håbefulde
Stig Lommer
Persongalleri
Medvirkende
Jessie RIndom
Aase Werrild
Ulrik Neumann
Nina Pens
Dirch Passer
Bitten
Kjeld Petersen

Af Arvid Müller, Tao, Kai Normann Andersen og Amdi Riis.
Dekorationer: Maggi Baaring, Cosper, Klumpe-Dumpe, Gerda Nystad og Steff Hartvig.
Masker: Herbert Semey
Kostumer: Magasin og Esther Dreyer
Trin: Fredbjørn
Akkompagnement: Bent og Gregers
Iscenesættelse: Stig Lommer
Tegninger i programmet: Christel Marott

1. akt
Helan går
12 rigtige
Status quo

2 danefæ Jessie RIndom, Aase Werrild
James, Danefæhoved Ulrik Neumann
Den hvide dame Nina Pens
Den gennemgående uartige dreng Tao Michaëlis
Frøken, må jeg Dirch Passer med Bitten
Mellem venner Kjeld Petersen med Busten
Jul i de flyvende tallerkener Kjeld P.
Med kejserlig hilsen Ulrik Neumann
For at bourgoisi’e det lige Nina Pens
Skind og ben Dirch Passer, Aase Werrild, Ulrik Neumann, Nina Pens, Jessie Rindom
Født til noget større Kjeld Petersen
Bourgoisådan set Nina Pens
Ny ABC vise 55 To klovne
Brdr. Tapetersen Petersen og Passer hos Jessie Rindom

2. akt
4 mølædte Nina, Dirch, Kjeld og Ulrik
Gør deres hjem til en misundelse Jessi Rindom
Uldbaren Nina, Aase, Kjeld og Ulrik
Så er det bourgoisagt Nina Pens
Moder sol Dirch Passer
Kærlighed i luften Aase Werrild
For bourgoisidste gang Nina Pens
Kellerdirk Bros første gang i Skandinavien Kjeld og Dirch
En køre-kort historie Ulrik Neumann
En port i Søborg
Fabrikant Marta Mærth, A/S Nordisk læder og papmaché Nina Pens
Yngste kontorist Dirch Passer
Bavianen Kjeld Petersen
En opbyggende finale Allesammen

Dirch's numre og roller
DPs numre bl.a.
Frøken må jeg
Skind og ben
Brdr. Tapetersen
4 mølædte
Moder Sol
Kellerdirk Bros for første gagn i Skandinavien
En port i Søborg

Roller bl.a.
Kontorist
Maler / tapetserer

Handling og omtale
ABC Revy 55
ABC Teatret


Premiere 15. januar 1955.
Danmarksturne i maj og juni.

ABC Revy 55 var den revy, hvor Kjeld og Dirch for første gang slog igennem som Kjellerdirck bros. Det skete med nummeret ”Brdr. Tapetersen”, der bogstaveligt talt fik publikum til at græde af grin.
”Uldbaren” var en Monty Pythonsk finale - og det 10-15 år før Monty Python kom til verden. Baren serverede uldtøj - og jo mere tøj folk tog på, desto mere berusede blev de. En kæmpe succes.
Og så indeholdt revyen også et par små ting, der hed ”Moder Sol” og ”Tømmerflåden”.
Persongalleri
Numre og skuespillere var sandsynligvis ens med opsætningen på ABC - men dette har jeg ikke kunne finde oplysninger på.
Dirch's numre
Sandsynligvis samme som opsætningen på ABC - men vides ikke med bestemthed.

Handling og omtale
ABC Revy 55 (2)
ABC Teatret


Oprindelig premiere 15. januar 1955.

Denne opsætning sandsynligvis fornyet efter forårsturné.

ABC Revy 55 var den revy, hvor Kjeld og Dirch for første gang slog igennem som Kjellerdirck bros. Det skete med numeret ”Brdr. Tapetersen”, der bogstaveligt talt fik publikum til at græde af grin.
”Uldbaren” var en Monty Pythonsk finale - og det 10-15 år før Monty Python kom til verden. Baren serverede uldtøj - og jo mere tøj folk tog på, desto mere berusede blev de. En kæmpe succes.
Og så indeholdt revyen også et par små ting, der hed ”Moder Sol” og ”Tømmerflåden”.

Anmeldelser uddrag:
Harald Engberg, Politiken:

”Man kan tage til New York, London eller Paris for at se, hvordan de virkelig store folkeunderholdere i international klasse arbejder. Men man ser dem alligevel ikke rigtigere, større og mere internationale i stilen, end hvis man tager til Frederiksbeg Alle og ler sig fordærvet i selskab med Dirch Passer, Kjeld Petersen og Svend Asmussen.”

Herbert Steinthal, Politiken:
”Et makkerskab som Dirch Passer og Kjeld Petersen er ikke set på en københavnsk revyscene - ja, man kan vist roligt sige i mands minde. Det vælter alt. Det er en tolver simplethen.”

Svend Kragh-Jacobsen, Berlingske Tidende:
”De to er det par, byen skal se - og vil elske, fordi de har humør, talent og kultur, den revykultur, det har været skralt med længe i dansk revy.”

Kære Publikum
Tourné i Danmark - i foråret - i maj og juni - kan det være bedre?
Om vi har glædet os? Alle! Vi håber vor glæde og vort festlige rejsehumør må smitte af på revyen her i aften.
Vi kommer alle fra ABC og har ovenikøbet vor sommersensation med: ”La Bommie”, dejligere end Josephine og uartigere end Miss Bartira; direkte fra ”Embassy Club”, Bond Street, London - der hvor dronning Elisabeth vælger sine hatte; vi valgte vor dejlige kreolerpige - det var ”hovedsagen” for os.
På alles vegne
Stig Lommer
Persongalleri
Medvirkende
Henrik Wiehe
Dirch Passer
Sigyn Sahlin
Kjeld Petersen
Ulrik Neumann
Birgit Brüel
Julie Grønlund

Af Arvid Müller, Tao, Kai Normann Andersen og Amdi Riis.
Dekorationer: Maggi Baaring, Cosper, Klumpe-Dumpe, Gerda Nystad og Steff Hartvig.
Kostumer: Magasin og Esther Dreyer
Trin: Fredbjørn
Akkompagnement: Bent og Gregers
Iscenesættelse: Stig Lommer

1. akt
Lommer Philharmonikerne indleder under vildledelse af Kapelmester Neubert Ulriksen
Den gennemgående uartige dreng Henrik Wiehe
Frøken, må jeg Dirch Passer med Sigyn
Flyvende tallerkener Kjeld Petersen
Pin-up girl Sigyn Sahlin
Med kejserlig hilsen Ulrik Neumann
For at bourgoisi’e det lige ud Birgit Brüel
Skind og ben Dirch Passer, Aase Werrild, Henrik Wiehe, Julie Grønlund
Født til noget større Kjeld Petersen
Ny ABC-vise 55 To klovne
Dyp i Durup Petersen og Passer - hos Julie Grønlund

2. akt
4 mølædte Sigym, Dirch, Kjeld, Ulrik
For bourgoisudste gang Birgit Brüel
Kærlighed i luften Aase Werrild
En køre-kort historie Ulrik Neumann
Uldbaren Aase, Sigyn, Kjeld, Ulrik
Moder Sol Dirch Passer
La Bommie
Ulrik Neumann
Kellerdirk Bros for første gang i Skandinavien Kjeld Petersen og Dirch Passer
Håndværkerfinale
Dirch's numre og roller
DPs numre:
Frøken må jeg
Skind og ben
Dyp i Dyrup
4 mølædte
Kellerdirk Bros for første gang i Skandinavien

Handling og omtale
Paris-København
Det ny Scala
(senere kendt som Nørrebro Teater)

Premiere 29/6 1955 (revy)
Opført 79 gange.

Kære publikum!
København kaldes Nordens Paris. Det navn må byen vel have fået, fordi den atmosfære turisterne møder her i byen på en eller anden måde minde rom Paris. Skulle det derfor være så helt forkert en tanke vi to har fået, at en fransk-dansk revy må have mulighed for agt more simmerens publikumn?
”Paris-København” er dansk humør indrammet af raffineret fransk elegance.
Falder forestillingen i Deres smag, kan vi alle være glade - ikke mindst.

Deres hengivne
Stig Lommer Aage Stentoft
Persongalleri
Medvirkende
Lise Laurent
André Beaud
Kjeld Petersen
Dirch Passer
Aase Werrild
Henrik Wiehe
Ole Monty
Franc Jelincic
Jeff Meston
Jørgen Bech
Buster Larsen
Dirch Passer

Af Arvid Müller, Tao Michaëlis, Robert Arnold, Knud Pheiffer, Povel Ramel og Epe.
MusiK. Kaj Normann Andersen, Amdi RIis, Hans Jørgen Jensen, Kjeld Bonfils, Roger Lucchesi, Jaquues Metehen og Eduardo Adamais.
Dekorationer: Maggi Baaring, Cosper, Kaj Olsen og Erté.
Kostumeskitser: Erté.
Kostumerne fremstillet under medvirken af Worth, Carven, Sxhiaparelli, Balmain, Rochas, Paquin.
Koreografi: George Caren og Fredbjørn bjørnsson.
Musikalsk ledelse: Sylvio Mossé.
Iscenesættelse: Stig Lommer, Max Revol og George Carden.

Sort og hvidt Lise Laurent, André Beaud ”Les Madamoiselles de Paris”
Mellem Venner Kjeld Petersen
Skind og ben Dirch Passer, Aase Werrild, Henrik Wiehe, Ole Monty
Spillefugle Franc Jelincic, Jeff Meston, ”Les Madamoiselles de Paris”
Hilsen fra Klaksvig Ole Monty, Jørgen Bech, Henrik Wiehe, Buster Larsen
Kærlighed i luften Aase Werrild
Moder sol Dirch Passer
Jackson, James & Cornell
Spejlpaladset Lise Laurent, André Beaud, ”Les Madamoiselles de Paris”

PAUSE

Moden gennem tiderne Lise Laurent, André Beaud, ”Les Madamoiselles de Paris”
En gammel bekendt Ole Monty, Jørgen Bech
Uldbaren Kjeld Petersen, Aase Werrild, Henrik Wiehe, Sigyn Sahlin
Sommerens vise:
Harry Motor Buster Larsen
Mississipi Franc Jelinic, Jeff Meston, André Beaud, ”Les Madamoiselles de Paris”
La Bommie
Kellderdik Bros - første gang i Skandinavien Kjeld og Dirch
Paris-København Hele personalet.
Finale
Dirch's numre
DPs numre:
Skind og ben
Moder sol
Kellerdirk Bros
Paris-København

Handling og omtale
Det lille ABC-hus
ABC Teatret


Premiere 9/7 1955 (revy)
Opført 167 gange.

Er her ikke blevet pænt?
Men De skulle prøve at kigge indenfor en eftermiddag, når teatret er tomt. Det er De velkommen til. Stil Dem op på scenen og nyd synet af PH’s festlige indfald - det halvanden meter hævede gulv - de vidunderlige gamle stole, der er blevet homonbehandlede med skumgummi og kulører og anbragt amfiteatralsk, en dejlig Arvid Müller idé, hvilket jeg ikke undlader at bemærke, idet jeg har bedt ham skrive disse linier for mig, da jeg selv sidder nede i salen og overvåger revyens generalprøve.
Læg også mærke til den lille ting som de to før så tunge og besværlige søjler bag i salen - hvordan PH bare med nogle blå og hvide penselstrøg har gjort dem fem hundrede kilo lettere stykket. Og vendligst kig over tilvenstre i nichen, hvor der før stod et udrangeret piano og en brandmand. Nu er der blevet Kongeloge, og skulde der være en aften, hvor kongen ikke sidder der, kan pladserne erhverves af det almindelige borgerskab.
Ombygningen af de snævre garderober dernede kommer næste gang.
Indtil da - Velkommen i og til det lille ABC-hus!
Deres Stig Lommer.


I revyen spillede Dirch Kong Frederik d. 9., der dirigerer Det kongelige Kapel. I bæltet hang kongens karakteristiske dolk, og det gav senere Dirch en politianmeldelse på halsen. Heldigvis blev det hele udredt, og Dirch havde naturligvis ikke stjålet kongens dolk.

Anmeldelse udrag:

Knud Poulsen i Politiken:
”Sæt dem på finansloven. Tag dem af igen, for de er for gode til at blive statsstøttede. Giv dem Teaterpokalen, slå den i stykker, og lad dem få et skår hver, og Stig Lommer foden. For han er dog grundlaget for hele dette foretagende”.
Persongalleri
Medvirkende
Kjeld Nørregård
Louis M’Bola
Gregers
Marianne Flor
Kjeld Petersen
Dirch Passer
Dominique
Denise
Henrik Wiehe
Aase Werrild
Lily Broberg
Sigrid Horne -Rasmussen
Tao Michaëlis

Af Arvid Müller, Tao, Amdi RIis og Ulrik Neumann.
Dekorationer og kostumer: Bjørn Wiinblad.
Kjoler: Uffe Brydegaard.
Trin: Elsebeth.
Iscenesættelse: Stig Lommer.
Mellemaktstæppet: Bomholt og Kampmann i vandet

1. akt

Kjeld Nørregård spiller op med Louis M’Bola og Gregers
Med fjer og primadonnahat Marianne Flor og ABC-buketten
F.eks. Kjeld Petersen
Kriller det Dirch Passer, Dominique og Denise
Frisøndag Henrik Wiehe og 6 indfødte
Ønskedrømme Aase Werrild
Erotik i radioen Lily Broberg, Marianne Flor og Dirch Passer
Gudskelov at jeg har mig sel’ Sigrid Horne -Rasmussen
Tak ska’ du fik Petersen og Passer
Kameliadamen på Trianglen Lily Broberg
Skolekammerater Dominique, Dirch og Aase Werrild
Jeg mangler et eller andet Kjeld Petersen
I og omkring en seng Dominique, Dirch, Kjeld, Tao, Wiehe og alle Finalerne

2. akt
Sangforeningen ”Barmen” 10 liv og nederdel
Teater Kjeld Petersen, Lily Broberg, Henrik Wiehe
Jeg er for lille til det Dirch Passer
Tehuspigen Aase Werrild
Frederik er du nede (kolonihaven Kronen) Lily Broberg, Dirch Passer, Sigird Horne-Rsmussen, Henrik Wiehe
Lige på og hårdt Kjeld Petersen
Fortovsfilisofi Tao
Hold Dem fra min mand Sigrid Horne-Rasmussen
Artisteri KELLERDIRK
Eartha Kitt Lily Broberg
Grande Finale d’ABC Follies Fre’sber’ au Rondel Alle
Dirch's numre
DPs numre:
Kriller det
Erotik i radioen
Tak skal du fik
Skolekammaerater
I og omkring en seng
Jeg er for lille til det
Frederik er du nede?
Artisteri (Kjellerdirk)
Grande Finale

Handling og omtale
Det lille ABC-hus
Turné


Under revyens Danmarksturné skrev Aarhus Stiftstidende:
Lad fornuften blive hjemme og glæd jer til Kjeld og Dirch. De to kan alene favne en hel Aarhus Hal.
Persongalleri
De medvirkende er højst sandsynligt samme gruppe som i opsætningen på ABC. Se denne.
Dirch's numre
Dirchs numre er sandsynligvis de samme som i opsætningen på ABC. Se denne.

Handling og omtale
Kiss med goodnight
Dagmar Teatret


29. september 1955.

Særforestilling på engelsk, under den britiske udstilling i København.

Ladies and gentlemen
friends of the late hours -
My foremost regret in mixing this english-spoken ”Kiss-Me-Good-Nightcap” we are going to serve - and you are going to enjoy I hope - tonight - is, that it definitely is too seldom we have a British Exheibition in Copenhagen.
You know - everybody loves to do things they cannot do -.
Another thing is that I hope you will enjoy our linguistic (oh - what a nice word) mistakes as much as we are going to enjoy the mistakes of Joan Greenwood, Kay Kendall, Noël Coward and Laurance Olivier playing danish revue in London during The Danish Exhibition over there - next year - or - next year - or - next century.
However, to be sincere, I hope you will unerstand most of it and have a good sleep - good time I mean - so that you comment to the marvellous critics in the papers won´t be: ”WHy - we didn´t know we had such lot of fun-”.
Well - above everything - A hearty welcome to you all -
Sincerely yours
Stig Lommer
(if I may say so)
Persongalleri
Medvirkende
Kjeld Peteren
Ulrik Neumann
Sigrid Horne-Rasmussen
Svend Asmussen and his band
Aase Werrild
Dirch Passer

Stig Lommer present ”Kiss me good-night”
Starring: Svend Asmussen and his band
Jørgen Ingman Guitar
Max Leth Vibraphone and Piano
Preben Oxbøl Drums
Frank Jensen Bas and saxophone

From their classical and through a lot of years well-cultured evergreens we especially warn you against:
You are my sunshine
10.000 miles
Dead man polka (Wild west)
Civilization


From his worldcruise with Kungsholm - the swedish dreamboat - Svend Asmussen brings you:
Fjärlin vingad (Sweden)
Curaquinho (Brazil)
The hakilau song (Hawai)
Flamingo (West coast jazz from Los Angeles)
Trinidad Calypso Mambo

- in which number Svend and his boys like to fancy themselves as
Don Gasolino Esso & His Standard Oil Kings from Trinidad with their original gasoline music directly imported in the barrels.

Don´t be surprised if Winston Churchhill - good old Winnie - appears on the stage again - it os however
Sigrid Horne Rasmussen - and she sings:
The world is like A nursery

Aase Werrild
pops op now and again and sings, whistles and bewitches you - also in the duet:
Lovers from ABC - with
Ulrik Neumann
and his guitar - and his smile - and his One Man Television Show. Don’t applaud him to much if you don’t want him to bring you his version of Danny Kayes good old girl Wilhemina from ”Copenhagen” - but you can’t stp him in joining Svend Asmussen in the worlds sweetest Seranade.

Last but not least you will meet Kjeld Petersen and Dirch Passer

The Kellerdirk Bros.
IN SCANDINAVIA
FOR THE 3. TIME

xx
At the very last we could talk a little about two lovely frnch girls
DOMIIQUE and DENISE
the is lot to talk about.
Or we could talk a lot about alle the other funny things that will happen during the night - but it is nothing to talk about.

The danish words and lyrics by Arvid Müller, Tao a.o.
in english by Kai Ewns and Knud Pheiffer.
Dirch's numre
DP nummer:
The Kellerdirk Bros.
IN SCANDINAVIA
FOR THE 3. TIME

Handling og omtale
Hamlet
Radioteatret Danmarks Radio

25. november.

Dirch høstede stor ros for sin præstation i Radioteatrets udgave af Hamlet. Den skulle efter sigende stadig regnes for en af de bedste indspilninger af stykket.
Persongalleri
Medvirkende:
Mogens With var Hamlet
Bodil Ipsen var dronning Gertrud
Poul Reumert Polonius
Dirch Passer og Peter Malberg var to kirkegårdsgravere.
Og netop disse to graveres scener, blev rost for at være både morsomme og bevægende.
Dirch's numre og roller
Kirkegårdsgraver

Teater og revy 1956
Handling og omtale
Lasede engle
Alléscenen


Premiere 6/5 1956.
Opført 40 gange.

lystspil i 3 akter
Af Albert Husson
Oversættelse: Knud Poulsen

Anmeldelse udrag:

Harald Engberg i Politiken:

”Dirch Passer som den følsomme kæmpemæssige voldsmand Alfred var til at tårer i øjnene over, fordi så fordmidabel en fysik udstrålede så nænsom en ømhed i det fint stemte samspil. Med dette stille spil befriet for de obligatoriske Passer-gags kunne denne kunstner gøre en stor figur som kæmpen i ”Mus og mænd”. (Sjovt nok Dirchs drømmerolle)

Lasede engle blev tilsyneladende en begrænset publikusmsucces, selv om anmeldelserne var fine. I hvert fald skriver Stig Lommer i programmet til ”Knaldperler” - stykket efter ”Lasede Engle”:

Apropos succesen LASEDE ENGLE på Alléscenen.
Pressen skrev:
Lattermirakler på Alléscenen (Politiken)
Dundrende succes (Berlingske Tidende)
Bragende Succes (BT)
Publikum (de der var der) jublede.
Indtægter: kr, 120.364
Udgifter: kr. 158.709
Underskud kr. 38.345

Tre lasede engle og en laset dirketør vender tilbage med den bitre erfaring, at det ikke kan betale sig at kaste perler for publikum - nu forsøger vi med knaldperler - hvis det heller ikke går, bli’r det stinkbomber næste gang.
Deres trods alt meget hengivne
Stig Lommer.
Persongalleri
Medvirkende
Alfred Dirch Passer
Joseph Kjeld Petersen
Jules Bjørn Puggaard-Müller
Familien Ducotal:
Felix Jakob Nielsen
Amelie Beatrice Bonnesen
Isabelle Suzanne Bech
Fætter Juste Trochard Knud Hallest
Paul Gassagnon Henrik Wiehe
Løjtnanten
(Står ikke i hverken program eller Teaterårbogen)
Slangen ”Adolph” der spiller en stum og næsten ikke synlig rolle.

Instruktion Preben Neergaard
Stig Lommers gæstespil.
Lystspil af Albert Husson (La Cuisine Des Anges) Oversættelse: Knud Poulsen.
Iscenesættelse: Preben Neergaard.

Velkommen i Allén
Jeg har altid haft fiasko - på stykker - På ABC. Derfor rykker jeg nu over på The other side of the street - og håber det må blive The sunny side of the street for mine ”Lasede engle” og mig.
Stig Lommer
Ærkeengel

P.S Jeg har også haft fiasko på Alléscenen.

LASEDE ENGLE
eller
En julespøg ved sommertid.
Det er altid rart at være i god tid - også med julen. Det siger De, kære tilskuer, hvert år, men når De det alligevel? - Nej! - Med mindre De hører til en af de lykkelige, der allerede på indeværende tidspunkt er i fuld gang med at male julekort, fremstille vatnisser, bethlehemsstjerne, engle, fehår og andet godt julekram.
Vi har - direktøren, personalet og jeg - har imidlertid besluttet os til i år at være for sent på den, i år VIL vi være i god tid.
Det er grunden til, at vi allerede nu på indeværende tidspunkt virkelig er i stand til - ja, De vil næppe tro det - at præsentere Dem for ÅRETS FØRSTE JULEFORESTILLING.
Den forrgård ganske vist i troperne omkring århundredeskiftet i Cayenne, hovedstaden i de franske besiddelser i Cuyanne. Der tales ikke om nisser, risengrød nævnes ikke, endsige spises, det gør man nødigt i 30 graders varme, og snekastere er et ukendt begreb, men alligevel. Vi præsenterer Dem: EN Julespøg Ved Sommertid.
Og er det så ikke dejligt, virkeligt dejligt, at tænke åpå, at om det nu skulle gå godt, om denne julespøg ved sommertid nu skulle få sukces - 7.9.13 - jeg mener, det kan jo ske, det er dog set før! - kort sagt: Om De nu, kære tilskuer, skulle komme til at holde af den, så har vi jo en juleforestilling til Dem til jul - og måske til næste jul - - - og næste jul - - - og er det ikke vidunderligt at tænke på? Forestil Dem til den tid at komme ind i teatret fra juletravlheden kommer ind fra kulde og snesjap, vatnisser og risengrød ind til den tropiske varme og evige sommer, ind til lystspillets mirakler, ind til noget så befriende og afslappende som en EN SOMMERSPØG VED JULETID!
Forhåbentlig på gensyn
Preben Neergaard
Dirch's numre og rolle
DPs rolle:
Alfred

Handling og omtale
Nattesjov for natteravne
ABC Teatret

Spillede første gang 10. marts 1956.

”Nattesjov for natteraavne” var en midnatsforestilling, som kun spillede 3 gange.
Iscenesættelse: Stig Lommer.

Tre midnatsforestillinger med numre fra ”Knaldperler”
Persongalleri
Medvirkende bla
Kjeld Peteren
Dirch Passer
Dirch's numre og roller
Ukendt

Handling og omtale
Den fynske gøglervogn
Fyens forum


Underholdningsshow i Fyens Forum.

Søndag den 18. marts 1956
kl 19.30
Persongalleri
Medvirkende
Bror Kalles Kapel
Claus Walter
Grethe
Birthe Wilke
Dirch Passer
Kjeld Pedersen
Ib Mossin

PROGRAM
1 Bror Kalle spiller op til en munter aften
2 Claus Walter præsenterer
3 Bror Kalle, glade toner
4 Grammofonstjernen Birthe Wilke
5 Dirch Passer kigger indenfor
6 De to fra radioen, Grethe og Claus Walter
7 Det skønneste på jord
8 Kjeld Petersen si’r go’ aften
9 Bror Kalle og hans kapel

PAUSE

10 Bror Kalle tager fat igen
11 En pige fra Fyn
12 Ungkarlen Ib Mossin
13 En der kan li’ sin trompet
14 De to fra radioen, Grethe og Claus Walter
15 Og så underholder Bror Kalle og hans kapel
16 Grammofonstjernen Birthe Wilke
17 Dirch Passer og Kjeld Petersen
18 Bror Kalle og hans kapel
19 Tak for i aften og på gensyn
Dirch's numre og roller
DP numre:
Dirch Passer kigger indenfor
Dirch Passer og Kjeld Petersen

Handling og omtale
Knaldperler
ABC Teatret


Premiere 16/6 1956 (revy) Opført 34 gange.

Desuden vistes et uddrag af forestillingen i Lorry fra 27/8 til 2/9.
Viderført 3 gange som ”Nattesjov for natteravne” med div. medvirkende.
Persongalleri
Medvirkende bla
Dirch Passer
Kjeld Peteren
Bjørn Puggaard-Müller
Grete
Lise

Iscenesættelse: Stig Lommer m.fl.
Leverandører: Børge og Arvid Müller, Tao Michaelis, Poeten.
Musik: Amdi Riis, Kai Norman Andersen,
Ved flyglet: Inger Christrup.
Deko: Bjørn Wiinblad, Maggi Baaring, Otto Nielsen
Stig Lommer kaster KNALDPERLER for publikum

1. akt
Three men in a coat Passer, Petersen, Puggaard
Kjeld Petersen og Dirch Passer:
Kellerdirk Bros re-angageret til ABC
Disse operetteforfattere Puggaard-Müller
Mellem Venner Kjeld Petersen
Nerver - nerver- nerver Kjeld, Dirch og Bjørn
Konehjælp Bjørn Puggaard
Fotografier lyver aldrig Kjeld og Dirch
En tand til Kjeld Petersen
På tide Grethe og Dirch
Grand-Hotel-Cafe-Trio Trioen
Er du med Per? Dirch
Sommerteaterelskeren - som vor mor husker ham Puggaard-M.
Med kollegial hilsen til gode gamle Mack Sennet Hr. Passer med fruerne Petersen og Puggaard

2. akt
Vandkunsten
Passer, Petersen og Puggaard
3 x Bar 3 x Kjeld
For lille til det Dirch
Vift stolt Petersen og Puggaard
Jul à la Sartre Kjeld Petersen
Modeskaberi De damer og herrer
Hva’ nu` De tre
20 spørgsmål Samme tre
Natmad To af de tre
Et klassisk citat Bjørn Puggaard-Müller
ARTISTERI Kellerdirk
Slut Alle
Dirch's numre
DPs numre:
Three men in a coat
Kjellerdirk Bros
Nerver - nerver - nerver
Fotografier lyver aldrig
På tide
Er du med Per?
Med kollegial hilsen til gode gamle Mack Sennet
Vandkunsten
For lille til det
Modeskaberi
Hva’ nu?
20 spørgsmål
Natmad
Artisteri (Kjellerdirk)
Slut

Handling og omtale
ABC for viderekomne
ABC Teatret


Premiere 17/9 1956 (revy)
Opført 87 gange.

15/10 blev Ib Glindemanns orkester indlagt i forestillingen.
Persongalleri
Medvirkende
Bjørn Puggaard-Mûller
Tory, Kirsten, Anne Grete, Jytte, Grete, Dorte, Lise og Grete
Kjeld Petersen
Dirch Passer
Kirsten Passer
Lis Adelvard
Jytte Elga Olga
Mimi Heinrich

Stig Lommers højere Pigeskole præsenterer
ABC for viderekomne.

Af Arvid og Børge Müller, PH, Tao Knud Poulsen, Amdi Riis, Kai Norman Andersen, Inger Christrup.
Iscenesættelse: Stig Lommer.
Danse balletmester Carl Gustaf Kruuse.
Deko: Maggi Baaring, Svend Johansen, Leon o.fl.
Kostumer: Ellen Boland, Uffe Brydegaard og Modesalonen Magasin.
Hatte: Erik Bonne
Sko: Como sko
2 flygler og 1 bas: Inger Christrup, Ebba Clarup og Gregers.

1. akt
Rektor byder velkommen Puggaard-Müller
Musikalsk introduktion Skoleorkestret
Til skolens ære Tory, Kirsten, Anne Grete, Jytte, Grete, Dorte, Lise og Grete

Collegium Politicum
Personae dramatis:

Herman von Bremen, kandestøber Lektor Petersen
Sigvart Posekigger Lektor Passer
Franz Laasesmed Rektor P.- Müller
Abelone, opvartende jomfru Kirsten Passer

I skammekrogen Lis Adelvard
Konkyliebrus Jytte Elga Olga og alle Pigerne
Balladen om brylluppet Kjeld Petersen
Statens forbryderskole Puggaard-Müller
Reinkarnation Dirch og Pigerne
Knappenåle Kjeld Petersen
Hiv og håndsving Petersen, Passer og Puggaard
Hist hvor vejen Rektor Müller med Klassen
Mygge- og solstik Kjeld Petersen
Rektor præsenterer (venligst altfavnende) Puggaard-M

Macbeth (af Yngve Gamlin, Shakespeare og BM)
Personerne ( i den rækkefølge de forhåbentligt indfinder sig)
Macbeth, feltherre, skotte og skattesnyder Lektor Passer
Lady Macbeth, gift med ham, taber aldrig hovedet
Grete
Macduff, en brutal fyr Anne Grete
Lady Macduff, hans hustru har aldrig set magen Kirsten
Seyton, officer, halfback, solgt til Italien Jytte
En bustikke Lis
3 væbnere Tory, Grete og Dorthe
3 genfærd De samme
2 genfærd De samme
i alt 5 genfærd
Endvidere forekommer soldater, tjenere, mordere, disses ofre samt røde hunde og enkelte jarler

2. akt

Pigegymnastik i 3 G Petersen og pigerne
Social kunst Dirch Passer
Oppe og nede Kirsten og Anne Grete
Den glædelige begivenhed Mimi, Heinrich, Dirch Passer og Piggaard-Müller
En ord’nlig en Kjeld Petersen
ABC Cake Walk Tory, Dorte, Lis og Grethe
Skolekammerater Kjeld og Dirch
Vel vil jeg ej Mimi
Lis Groes Dirch Passer
Psykologiske udredninger Rektor Müller
Mandfolkesnak Alle piger
Julemanden Dirch med alle pigerne
Så klør det i fingrene Kjeld Petersen
Pigeskolepsykose Lektor Petersen og Passer, rektor og alle finalerne
Dirch's numre og roller
DPs numre:
Collegiium Politicum
Reinkarnation
Hiv og håndsving
Macbeth
Social kunst
Den glædelige begivenhed
Skolekammerater
Lis Groes
Julemanden
Pigeskolepsykose

Handling og omtale
På slap line nr. 1 - ABC Revy 1957

ABC Teatret samt miniturné i Århus og Odense

Premiere 16/12 1956 (revy)

Opført 249 gange (til 28/7 1957)
Deraf 5 gange i Århus og 3 i Odense.

De sidste 4 gange givetvis på Bellahøj.

”På slap line” blev kendt som revyen, hvor Kjeld og Dirch gav publikum den uforlignelige ”Tømmerflåden”.

"Jazzens tilblivelse" er Tao Michaëlis vanvittige tekst, løseligt bygget over den kendte jazzanmelder Erik Wiedemann. Erik Wiedemann var gennem en menneskealder fortaler for jazzen, og en flittig skribent i Information. Derudover lavede han jazz-programmer både i radio og på TV.
Persongalleri
Medvirkende:
Ib Glindemanns orkester
Dirch Passer
Sigrid Horne-Rasmussen
Clara Østø
Kjeld Petersen
Bjørn Puggaard-Müller
Lone Hertz
Lone , Lise, Tove, Grete, Grete,
Finn Kræfting

Stig Lommer præsenterer
På slap line - ABC revyen 1957

Af Børge og Arvid Müller, Epe, Inger Christrup, Amdi Riis, Piet Hein m.fl.
Dekoration: Bjørn Wiinblad
Kostumer: Magasin du Nord
Hatte: Erik Bonné
Trin: Fredbjørn
Flygel: Kjeld Nørregård
Bas: Gregers

Ib Glindemann og hans 14 mands orkester
Iscenesættelse: Stig Lommer.

1. akt
Glindemann spiller op med sine Glindemænner
Tohjulet åbning
Hun er der igen Dirch Passer
Lissågodt først som sidst Sigrid Horne-Rasmussen, Clara Østø
KJELD Og DIRCH
De er allesammen ude på det samme Kjeld Petersen
Studenterjubilaren Bjørn Puggaard-Mülelr
Familiens sorte får Clara Østø
Ovre i den anden gade Dirch Passer, Lone HertzNyt fra den store verden Clara Østø, Lone , Lise, Tove, Grete, Grete, Bjørn, Kjeld, Dirch
Klovn for idioterne Sitter
Tilfredshed Kjeld og Dirch
Hejsa og Hopsa
eller ”Da balletten rokkede i USA” Clara Østø
Her kommer de danske soldater Alle

2. akt
Glindemann fortsætter med sine 14
En almindelig kone Clara Østø
Mom!
Liberace Finn Kræfting
Hans Mom Sitter
I al fortrolighed Clara, Kjeld, Dirch, Bjørn
Ung leg Lone Hertz
Jazzens tilblivelse Dirch
Ud af mit jordbærbed Kjeld
En lille bly viol Clara

Kjeld Petersen og Dirch Passer: KOMIK
Kellerdirk Bros
for uigenkaldeligt tredie gang i Skandinavien
Patent anmeldt.


Bittens Boogie-Woogie Sitter og alle
Dirch's numre
DP numre
Hun er der igen
KJELD - Og DIRCH
Ovre i den anden gade
Nyt fra den store verden
Tilfredshed
Her kommer de danske soldater
I al fortrolighed
Jazzens tilblivelse
KOMIK
Kellerdrik Bros

Teater og revy 1957
Handling og omtale
På slap line nr. 2 - ABC Revy 1957

ABC Teatret samt miniturné i Århus og Odense

Premiere 16/12 1956 (revy)

Opført 249 gange (til 28/7 1957)
Deraf 5 gange i Århus og 3 i Odense.

De sidste 4 gange givet på Bellahøj.

”På slap line” blev kendt som revyen, hvor Kjeld og Dirch gav publikum den uforlignelige ”Tømmerflåden”.
Persongalleri
Medvirkende:
Ib Glindemanns orkester
Dirch Passer
Sigrid Horne-Rasmussen
Clara Østø
Kjeld Petersen
Bjørn Puggaard-Müller
Lone Hertz
Lone , Lise, Tove, Grete, Grete,
”Liberace”

Stig Lommer præsenterer
På slap line - ABC revyen 1957

Af Børge og Arvid Müller, Epe, Inger Christrup, Amdi Riis Piet Hein, m.fl.
Dekoration: Bjørn Wiinblad
Kostumer: Magasin du Nord
Hatte: Erik Bonné
Trin: Fredbjørn
Flygel: Kjeld Nørregård
Bas: Gregers

Ib Glindemann og hans 14 mands orkester
Iscenesættelse: Stig Lommer.

1. akt
Glindemann spiller op med sine Glindemænner
Tohjulet åbning
Hun er der igen Dirch Passer
Lissågodt først som sidst Sigrid Horne-Rasmussen, Clara Østø
KJELD Og DIrch
De er allesammen ude på det samme Kjeld Petersen
Studenterjubilaren Bjørn Puggaard-Müller
Familiens sorte får Clara Østø
Ovre i den anden gade Dirch Passer, Lone Hertz
Nyt fra den store verden Clara Østø, Lone , Lise, Tove, Grete, Grete, Bjørn, Kjeld, Dirch
Klovn for idioterne Sitter
Tilfredshed Kjeld og Dirch
Hejsa og Hopsa
eller ”Da balletten rokkede i USA”
Clara Østø
Her kommer de danske soldater Alle

2. akt
Glindemann fortsætter med sine 14
En almindelig kone Clara Østø
Mom!
Liberace ”Liberace”
Hans Mom Sitter
I al fortrolighed Clara, Kjeld, Dirch, Bjørn
Ung leg Lone Hertz
Jazzens tilblivelse Dirch
Ud af mit jordbærbed Kjeld
Hjem til fru Nielsen Clara
En lille bly viol Clara

Kjeld Petersen og Dirch Passer: KOMIK
Kellerdrik Bros
for uigenkaldeligt tredie gang i Skandinavien


Bittens Boogie-Woogie Sitter
Dirch's numre og roller
DP numre
Hun er der igen
KJELD - Og DIRCH
Ovre i den anden gade
Nyt fra den store verden
Tilfredshed
Her kommer de danske soldater
I al fortrolighed
Jazzens tilblivelse
KOMIK
Kellerdrik Bros

Handling og omtale
På slap line nr. 3 - ABC Revy 1957

ABC Teatret samt miniturné i Århus og Odense

Premiere 16/12 1956 (revy)

Opført 249 gange (til 28/7 1957)
Deraf 5 gange i Århus og 3 i Odense.

De sidste 4 gange givet på Bellahøj.

”På slap line” blev kendt som revyen, hvor Kjeld og Dirch gav publikum den uforlignelige ”Tømmerflåden”.
Persongalleri
Medvirkende:
Ib Glindemanns orkester
Dirch Passer
Sigrid Horne-Rasmussen
Aase Werrild
Kjeld Petersen
Bjørn Puggaard-Müller
Lone Hertz
Lone , Lise, Tove, Grete, Grete,
Finn Kræfting

Stig Lommer præsenterer
På slap line - ABC revyen 1957

Af Børge og Arvid Müller, Epe, Inger Christrup, Amdi Riis Piet Hein, m.fl.
Dekoration: Bjørn Wiinblad
Kostumer: Magasin du Nord
Hatte: Erik Bonné
Trin: Fredbjørn
Flygel: Kjeld Nørregård
Bas: Gregers

Ib Glindemann og hans 14 mands orkester
Iscenesættelse: Stig Lommer.

1. akt

Glindemann spiller op med sine Glindemænner
Tohjulet åbning
Hun er der igen Dirch Passer
Lissågodt først som sidst Sigrid Horne-Rasmussen, Aase Werrild
KJELD Og DIrch
De er allesammen ude på det samme Kjeld Petersen
Studenterjubilaren Bjørn Puggaard-Müller
Freddy! Aase Werrild
Synd? Dirch Passer, Lone Hertz
Nyt fra den store verden Aase Werrild, Lone , Lise, Tove, Grete, Grete, Bjørn, Kjeld, Dirch
Klovn for idioterne Sitter
Tilfredshed Kjeld og Dirch
Konduktricens sang Aase Werrild
Her kommer de danske soldater Alle

2. akt
Glindemann fortsætter med sine 14
16 tons Dirch Passer
Mom!
Liberace
Finn Kræfting
Hans Mom Sitter
I al fortrolighed Aase, Kjeld, Dirch, Bjørn
Ung leg Lone Hertz
Jazzens tilblivelse Dirch
Frem med de nye! Kjeld
En lille bly viol Aase

Kjeld Petersen og Dirch Passer: KOMIK
Kellerdrik Bros
for uigenkaldeligt tredie gang i Skandinavien
Patent anmeldt


Bittens Boogie-Woogie Sitter og alle
Dirch's numre
DP numre
Hun er der igen
KJELD Og DIRCH
Synd?
Nyt fra den store verden
Tilfredshed
Her kommer de danske soldater
16 tons
I al fortrolighed
KOMIK
Kellerdrik Bros

Handling og omtale
På slap line - ABC Revy 1957

Gæstespil i Göteborg i maj måned.
Persongalleri
Ukendt
Dirch's numre
Ukendt

Handling og omtale
Forår i ABC nr. 4
ABC Teatret


samt miniturné i Århus og Odense Premiere 16/12 1956 (revy)

Opført 249 gange (til 28/7 1957)
Deraf 5 gange i Århus og 3 i Odense.
De sidste 4 gange givet på Bellahøj.

Forår i ABC er samme revy som På slap line.

30/5 indlagdes Leesa Foster

6/6 erstattede Ib Glindemanns orkester af Arne Lamberth med Svend Asmussens musikere.

”På slap line” blev kendt som revyen, hvor Kjeld og Dirch gav publikum den uforlignelige ”Tømmerflåden”.
Persongalleri
Medvirkende:
Ib Glindemanns orkester
Dirch Passer
Sigrid Horne-Rasmussen
Clara Østø
Kjeld Petersen
Tao Micheaëlis
Lone Hertz
Lone , Lise, Grte, Kjerstin, Vips, Vinnie,
Else Kornerup
Birigt MArtin Jensen
Ulf Gjersøyen
Finn Kræfting

Stig Lommer præsenterer
På slap line - ABC revyen 1957

Af Børge og Arvid Müller, Epe, Inger Christrup, Amdi Riis Piet Hein, m.fl.
Dekoration: Bjørn Wiinblad
Kostumer: Magasin du Nord
Hatte: Erik Bonné
Trin: Fredbjørn
Flygel: Kjeld Nørregaard
Bas: Gregers

Ib Glindemann og Hans 14 mands orkester
Iscensættelse: Stig Lommer

1. akt
Glindemann spiller op med sine Glindemænner
En kvinde er overflødig Dirch Passer
Lissågodt først som sidst Sigrid Horne-Rasmussen, Clara Østø
Tilfredshed Kjeld og Dirch
Nyt fra den store verden Clara Østø, Lone, Lise, Grete, Kjerstin, Vips, Vinnie, Tao, Kjeld og Dirch
Dronningens nye klæder Kjeld Petersen
Toget skal køre i nat Lone og Dirch
På vej hjem Clara - Sitter
Vi venter på Godot Kjeld og Dirch
Ingen tid til kærtegn Clara Østø
Her kommer de danske soldater Alle

2. akt
Glindemann fortsætter med sine 14
Kongeligt besøg Else Kornerup, Dirch Passer, Birgit Martin Jensen, Ulf Gjersøyen og Tao Michaëlis
Mom!
Liberace Finn Kræfting
Hans Mom Sitter
I al fortrolighed Clara, Kjeld, Dirch, Tao
Ung leg Lone Hertz
Kjeld og Dirch
De er allesammen ude på det samme Kjeld Petersen
Jazzens tilblivelse Dirch
En lille bly viol Clara Østø

Kjeld Petersen og Dirch Passer: KOMIK
Kellerdrik Bros
for uigenkaldeligt tredie gang i Skandinavien
Patent anmeldt


Bittens Boogie-Woogie
Lone og alle
Dirch's numre
DPs numre:
En kvinde er overflødig
Tilfredshed
Nyt fra den store verden
Toget skal køre i nat
Vi venter på Godot
Her kommer de danske soldater
Kongeligt besøg
I al fortrolighed
Kjeld og Dirch
Jazzens tilblivelse
KOMIK
Kellerdrik Bros
Bittens Boogie-Woogie

Handling og omtale
På slap line nr. 5 - ABC Revy 1957

ABC Teatret samt miniturné i Århus og Odense

Premiere 16/12 1956 (revy)
Opført 249 gange (til 28/7 1957)
Deraf 5 gange i Århus og 3 i Odense.
De sidste 4 gange givet på Bellahøj.

30/5 indlagdes Leesa Foster

6/6 erstattede Ib Glindemanns orkester af Arne Lamberth med Svend Asmussens musikere.

Stig Lommer præsenterer
På slap line - ABC revyen 1957

”På slap line” blev kendt som revyen, hvor Kjeld og Dirch gav publikum den uforlignelige ”Tømmerflåden”.
Persongalleri
Medvirkende:
Arne Lamberts Stjerneorkester
Dirch Passer
Sigrid Horne-Rasmussen
Clara Østø
Kjeld Petersen
Tao Micheaëlis
Lone Hertz
Lone , Lise, Grte, Kjerstin, Vips, Vinnie,
Else Kornerup
Birigt Martin Jensen
Ulf Gjersøyen
Finn Kræfting

Af Børge og Arvid Müller, Epe, Inger Christrup, Amdi Riis Piet Hein, m.fl.
Dekoration: Bjørn Wiinblad
Kostumer: Magasin du Nord
Hatte: Erik Bonné
Trin: Fredbjørn

ABC Nye Stjerneorkester:
Arne Lambert, Grethe og Jørgen Ingemann, Max Leth, Frank Jensen, Kai Bøker, Frank Kuniss, Gregers og Kjeld Nørregaard

Iscensættelse: Stig Lommer

1. akt
Musikalsk Præsentation Orkestret
En kvinde er overflødig Dirch Passer
Lissågodt først som sidst Sigrid Horne-Rasmussen, Clara Østø
Tilfredshed Kjeld og Dirch
Slentre gennem regn Grethe Ingemann og Orkestret
Vi venter på Godot Kjeld og Dirch
Ingen tid til kærtegn Clara ØStø
Her kommer de danske soldater Alle

2. akt
Orkestret er ”In the blue heaven”
Kongeligt besøg Else Kornerup, Dirch Passer, Birgit Martin Jensen, Ulf Gjersøyen og Tao Michaëlis
Mom!
Liberace Finn Kræfting
Hans Mom Sitter
I al fortrolighed Clara, Kjeld, Dirch, Tao
LEESA FOSTER
Kjeld og Dirch
De er allesammen ude på det samme Kjeld Petersen
Arne Lambert og hans trompet
Jazzens tilblivelse Dirch
En lille bly viol Clara Østø

Kjeld Petersen og Dirch Passer: KOMIK
Kellerdrik Bros
for uigenkaldeligt tredie gang i Skandinavien
Patent anmeldt


Bittens Boogie-Woogie Lone og alle
Dirch's numre
DPs numre
En kvinde er overflødig
Tilfredshed
Vi venter på Godot
Her kommer de danske soldater
Kongeligt besøg
I al fortrolighed
Kjeld og Dirch
Jazzens tilblivelse
KOMIK
Kellerdrik Bros

Handling og omtale
På slap line nr. 6 - ABC Revy 1957

Turneprogram Premiere 16/12 1956 (revy)

Opført 249 gange (til 28/7 1957)
Deraf 5 gange i Århus og 3 i Odense.

De sidste 4 gange givet på Bellahøj.

”På slap line” blev kendt som revyen, hvor Kjeld og Dirch gav publikum den uforlignelige ”Tømmerflåden”.
Persongalleri
Medvirkende:
Arne Lamberts Stjerneorkester
Dirch Passer
Clara Østø
Kjeld Petersen
Lone, Lise, Grete, Kerstin, Vips, Vinnie
Ulf Gjersøyen
Henry Nielsen
Lone Hertz

Musikalsk Præsentation
Orkestret
Lis Groes takker af Dirch Passer
Ta’ te’ Tahiti Clara ØStø
Tilfredshed Kjeld og Dirch
Nyt fra den store verden Clara Østø, Lone, Lise, Grete, Kerstin, Vips, Vinnie, Henry, Kjeld og Dirch
Arne Lamberth og hans trompet
Toget skal køre i nat Lone og Dirch
Orkestret er ”In the blue heaven”
Vi venter på Godot Kjeld og Dirch
Ingen tid til kærtegn Clara Østø
Her kommer de danske soldater Alle
Slentre gennem regn Grethe Ingmann og Orkestret
Kongeligt besøg Clara Østø, Dirch Passer, Kerstin, Ulf Gjerøyen og Kjeld
Orkesterrytmer
I al fortrolighed Clara Østø, Henry Nielsen, Kjeld og Dirch
Ung Leg Arne Lamberth
Kjeld - og Dirch
De er allesammen ude på det samme Kjeld Petersen
Jazzens tilblivelse Dirch
En lille bly viol Clara Østø

Kjeld Petersen og Dirch Passer: KOMIK
Kellerdirk Bros
for uigenkaldeligt tredie gang i Skandinavien.
Patent anmeldt.


Bittens Boogie-Woogie Lone og alle

Stig Lommer præsenterer PAA SLAP LINE - ABC revyen 1957.
Af Børge og Arvid Müller, Epe, Tao, Inger Christrup, Amdi Riis.
Kostumer: Magasin du Nird - Trin: Fredbjørn
ABC’ nye stjerneorkester: Arne Lamberth, Grethe og Jørgen Ingmann, Max Leth, Frank Jensen, Kai Bøker, Frank Kuniss, Gregers og Kjeld Nørregård.
Iscenesættelse: Stig Lommer

Stig Lommer og Richard Stangerup præsenterer:
Den originale ABC Revy 1957.
med Kjeld Petersen - Dirch Passer
Clara Østø
Henry Nielsen - Lone Hetz
5 dejlige lommer-piger:
Grete, Lise, Vinnie, Vips og Kerstin.

ABC Revyen går på frilufttuourne - nu i sommer - med kun et eneste fromt ønske
HEDEBØLGE
Gid solen må infragrille bænkeraderne trindt om landt - vi trænger til at sidde lidt lunt i det i gamle Danmark.
Humøret kommer ABC revyen med - derfor garanterer undertegnede, edsvorne 50-årige teaterdirektør - og det kna selv Himlens åbne sluser ikke skylle bort.
Med hilsen og paraply i baghånden
Stig Lommer.
Dirch's numre
DPs numre:
Lis Groes takker af
Tilfredshed
Nyt fra den store verden
Toget skal køre i nat
Her kommer de danske soldater
Kongeligt besøg
I al fortrolighed
Kjeld - og Dirch
Jazzens tilblivelse
KOMIK
Kellerdirk Bros

Handling og omtale
Forårsmarked: Folkesfest i National Scala • National Scala

1957

Arrangeret af Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark
Underholdning af forskellige kendte.
Persongalleri
Medvirkende bla
Keld Petersen og Dirch Passer
Poul Richardt
Peter Kitter
Kaj Killian
Gunga
Wandy Tworek
Ib Mossin
Dirch's numre
Ukendt

Handling og omtale
ABC Teatret Sjov og show - Ska’ vi sofa eller hva’?
Frederiksberg Teater


1957 (revy)

Hver aften kl 19.30, kl. 20.30 og kl. 21.30

Premiere 1/8 1957 (revy)
Med undertitlen: ...Vi gi’r regeringen en gang lak.

Opført 3 gange pr. aften, ialt 117 gange til 8/9 1957.
Syngepigerevy i 13 afdelinger.

Forestilling med gamle numre samt
Stig Lommers
PARISER-LOPPETORV
en aftentur mellem
pjat og pjank, skæg og ballade, lopper og latter - kaffe og iskager, pølser og æbleskiver, hatte, sko, kjoler, næser, parykker, kostumer, plakater, fotografier og pressesekretær Irma Brandt.
Det helt store teater til de helt små priser.
Persongalleri
Medvirkende
Kjeld Petersen
Lone Hertz
Sigrid Horne-Rasmussen
Clara ØStø
Henry Nielsen
Arne Lamberth
Grethe Ingmann
Jørgen Ingmann
Max Leth
Frank Jensen
Kai Bøker
Frank Kuniss
Gregers

Instruktion Stig Lommer

Hver aften kl 19, 20 21:
Syngepigerevyen
”Ska vi sofa eller hva’?” eller ”Vi gi’r regering’n en gang lak”
Latterlige små billetpriser: 2 kr, 3 kr, 4 kr.

Med bækken og trommer Alle pigerne
Tjim-da-da-da Lone
På ryggen i Løkken Clara
Lille Viggo vil du ride ranke Dirgit og Pedersine
Ein herz aus St. Pauli Lone
Tjenerens sang Henry Nielsen
Kampmann’s dråber Sitter
Sylvias bryllup Petersine
Skat med glæde Clara
Kellerdirch Sisters Dirgit og Petersine
Køb blomster Lone
Ska’ vi sofa eller hva’? Dirgit
Takke-, jubel- og afskedsfinale Alle Pigerne
- Vi gider ikke mere før om ti minutter.

Musik for alle pengene.
1 kr, 2 kr, 3 kr.
OBS! Hvem bliver denne aftens spændende gæstesolist eller solister?

Slentre gennem regn Grethe og Jørgen ingmann
Brazilian ukulil Jørgen Ingmann
Lover man Grethe og Jørgen Ingmann
Ung leg Arne Lamberth
Dirch's numre
DP numre:
Lille Viggo vil du ride ranke
Kellerdirch Sisters
Ska’ vi sofa eller hva’?

Handling og omtale
Carmen Jensen
ABC Teatret


Premiere 16/10 1957.

Opført 103 gange til 5/1 1958. Af Arvid Müller, PH og Bizet.
Persongalleri
Medvirkende
Clara Østø Sigrid Horne-Rasmussen
Kjeld Petersen
Malene Schwartz
Lone Hertz
Jytte Abildstrøm
Paul Hagen
Vinnie, Lise, Grete, Grethe, Mirjam og Vips
Four Jacks

Iscennesættelse: Hans Brenaa.
Deko: Des Asmussen.
Kostumer:
Modelsalonen, Magasin.
Musikalsk indstudering og flygel: Kjeld Nørregård.
Orkester: Frank Ingmann, Max Leth, Frank Jensen, Kai Bøker, Frank Kuniss, Gregers.
Dameben: Nærum Nylon
Uniformer: SAS, Polititet, Toldvæsnet
Dansk crazy-udgave af Bizets Carmen, skrevet af PH og Arvid Müller (Parodi på filmen ”Carmen Jones”.)

1.Akt Rådhuspladsen

Lovens arme Four Jacks
Overarmen Paul Hagen
Konen med tasken Jytte Abildstrøm
Mickey, en ung dame af i da’ Malene Schwartz
Johannes, lillebilschauffør, hendes forldvede Kjeld Petersen
Carmen Jensen,en yngre dame af i da’ Clara Østø
Oscar Emil, taxichauffør Dirch Passer
Anderumpen Lone Hertz
Mor og far Jytte Abildstrøm, Gregers
Johannes, redaktør af Dagens Avis Kjeld P.
Oscar Emil, redaktør af Pressens Radioavis Dirch P.
Anderumper Grete, Lise, Vinnie, Vips, Mirjam og Grethe
Oscar EMil, dr. Form. Dirch

2. afd. Nyhavn
Carmen, formgivet Clara Østø
Johannes, poet Kjeld Petersen
Sømænd Four Jacks
Søpiger Sex girls
Overbetjent efter solnedgang Paul Hagen
Anderumpen Lone Hertz
Mor Nyhavn Sigrid Horne Rasussen
Oscar EMil, tyr Dirch Passer

2. akt Kastrup Lufthavn
Carmen, stewardess Clara Østø
Johannes og Oscar Emil, to kasketter Kjeld og Dirch
Fler kaseketer Fler af de andre
Mickey er der stadig Malene Schwartz
Four Trinidads Four Jacks
Dagens Horoskop Sigrid H.-R.
Johannes, Oscar Emil - Kosmopolitter Kjeld og Dirch
I pose og sæk Pigerne
Oscar Emil, antislider Dirch Passer

4 afd. Forum
Danske kvinder, fuldbårne mænd Mænd og kvinder
Johannes, slået ud Kjeld Petersen
Carmen, stadig på stikkerne Clara Østø
Mickey, maked up to date Malene Schwartz
Oscar Emil, verdensmester Dirch Passer
Massen Paul Hagen
Tak, Bizet! Alle
Dirch's numre
DPs numre:
Oscar Emil, Taxachauffør
Oscar Emil, red. af Pressens Radioavis
Oscar Emil, dr. form.
Oscar Emil, tyr
Johannes og Oscar Emil, to kasketter (kjeld og Dirch)
Oscar Emil
Oscar Emil, antislider
Oscar Emil, Verdensmester
Tak, Bizet (alle)

Teater og revy 1958
Handling og omtale
Spræl sprællemand, spræl
ABC Teatret


Premiere 29/3 - eller 30/3 1958 (revy).

Opført 71 gange til 4/6. Desuden ved 5 forestillinger i Århus 5/6 - 8/6 1958.

Endvidere gæstespil med uddrag af forestillingen på Ideon Teatret, Stockholm. Premiere 18. juni 1958.

Stig Lomemr præsenterer
Spræl,, sprællemænd, spræl!
Thers no business in showbisuness.

Af Børge og Arvid Müller.

Revyen indeholder den uforglemmelige ”Babs og Nutte”.

Anmeldelse udrag:
Svend Kragh-Jacobsen, Berlingske Tidende:

”Det er en af morskaberne hos Lommer, at dette hans i da i København uovertrufne trumfpar forestilling efter forestilling kappes om, hvem der er bedst - det er de for øvrigt hver for sig og på hver deres måde. Men da Petersen sidst tog føringen, er det retfærdigt allerførst at notere, at denne gang blev det Passer. Det passer - og klæder dem begge, de har så dejligt råd til at være large. Af det rinder sympatien også til dem. De er guld værd som humørskabere... Dette par, hvis enorme og evne til at skabe kontakt med tilskuerpladsen er helt eventyrlig. Ingen kan herhjemme som de to spille op til hinanden. Ingen arbejder mere utrætteligt end de, og med deres anturlige selvtillid, der ikke udarter sig til blank rutine, bliver der flere og flere nuancer i deres glade spil.

”Underlivsjægerne på Amager"
Francoise Sagan’s muse krøb en sexbetonet midnat ned i sengen til koreografen og inspirerede ham til at gøre en ballet. Musen gennemgik Bournonvilles samtlige dansedivertissementer og udvalgte sig ”Livjægerne på Amager” som den bedst egnede. Hun gav den straks ovennævnte mere Sagan-prægede titel, ligesom hun lagde lidt om på handlingsforløbet, hvilket her ii korte træk gengives:
Gårdejer Crillesens 3 smukke døtre er alene hjemm. De tolker deres sorg over, at der ikke i hele St. Magleby findes karle, der er deres legemer værdige.
De bryder et uvejr løs, og tre vakre Livjægere banker på og beder om husly. Hvilket med glæde indrømmes dem. Og længe varer det ikke, før jægerne gør de unge damer deres galante opvartning å en sådan måde, at tæppet øjeblikkeligt burde gå ned. Det gør det ikke. Derimod går en dør op, og Crillesens fjerde og allerdejligste datter træder ind.
Jægerne falder pladask for hende sdejlighed og kappes om at vinde hendes gunst. Det blvier den mørke Poulsen, der bliver den udvalgte. Juliane, som hun hedder - men det fremgår ikke af dansen - invitererr Poulsen med sig i bad.
De to livjægere er så ufine at kigge gennem nøglejhullet ind i badeværelset for at se, hvad der foregår. De bliver straks så ophidsee, at de beslutter også at ville ha’ en bid med af kagen og skjult i forskellige forklædninger dukker de op i badeværelset og forbitrer livet for deres mørkhårede kollega, hvorimod de selv nyder kagen i store, mere og mere umættelige mundfulde.
Divetissementer slutter i typisk fransk stil med, at to Amagerdøtrer ommer ind og skiller fårene fra bukkene, hvorefter den slkørede Poulsen slentrer ud i regnen, efterladende de to Amgerkoner og Crillesens fire smukke døtre i et vildt crescendo.
Persongalleri
Medvirkende
Kjeld Petersen
DIrch Passer
Svend Asussen og hans orkester
Lone Hertz
Judy Gringer
Marie Ade
Corps de ballet (Lise, Grete og Berit)
Henry Nielsen (som gæst)
Endvidere: Jørgen og Preben.
Gyrith

Musik George Branssens , Darbois et Lussel, Irving Fields, Charles Trenet, Dave Burgess, Bargoni-Stillman, Luigi Gelmini, Mike Stolles og Erving Berlin.
Iscenesættelse: Stig Lommer.
kostumer: Preben Birck og Modesalonen Magasin. Hatte: Erik Bonné. Trin: Carl-Gustaf Kruuse.
Gæst: Henry Nielsen.

1. akt
Nærsyn eller fjernsyn Alle
Tre mand frem Kjeld, Dirch og Svend
Den fine kjole Lone Hertz
Soyakagefabrikken Kjeld Petersen
American Barber Shop SIngs Svend Asmussen og hans orkester
Nielsens sidste Kellerdirk
Kærlighed Lone, Judy, jørgen og Preben
Stockholm - København Marie Ade - og Dirch
Underllivsjægerne på Amager
Ballet ’a la Francoise Sagan
Primaballarinaen Judy Gringer
1. primaballe Svend Asmussen
2 soloballer Kjeld Petersen og Dirch Passer
En almindelig balle Lone Hertz
Corps de Balle Lise, Grete og Berit

2. akt
Smoke and music
Svend Asmussen and his Smoke-Kings
Dukken Didde Lone
Ung vrede Kjeld P og Dirch P
Little Rock’n Roll Svend Asmussen og hans orkester
Min egen mor! Dirch Passer og Lone Hertz
Livets karussel Kjeld Petersen med påhæng
Babs og nutte Judy Gringer, Dirch Passer og Lise
Napoli nætter Svend Asmussen og hans bambinoer
Show-business Kellerdirk og Gyrith
Spræl, sprællemænd,spræl Alle

LET LEG
der flugter over scenen, sagde Lommer, da vi en Vinteraften samledes for at planere ABC’s Forårsrevy.
IKKE REVY
sagde Svend Asmussen, det har vi spillet så tit. Kan vi ikke finde en anden form - måske noget i retning af det , de laver i England og Amerika i dag?
SHOW?
spurgte Dirch - med masser af flotte optrin, fejende danse og stort orkester!
Ja!
råbte Kjeld - og lod projektørerne spille i sine begejstrede øjne.
NEJ!
svaredeforfatterne og henviste til scenens beskaffenhed og rummet størrelse.
HVAD SÅ?
spurgte alle hinanden og ventede på svar, der dkkede det, man gerne ville nå frem til.
LET LEG - gentog Lommer - en lys forårsspøg med festlig musik og med musikalske numre i stedet for de sædvanlige viser - lad os prøve på at lave det på en anden måde, end vi plejer - men dog alligevel helst sådan, at det bliver morsomt. Vi trænger allesammen til at le oven på en lang vinter.
VI PRØVER!
sagde vi, og gik hjem og i gang. Resultatet ser De i aften.
Forfatterne.
Dirch's numre og roller
DPs numre:
Tre mand frem (Kjel, Dirch og Svend)
Nielsens sidste (Kjellerdirk)
Stockholm - København (Mari Ade -- Dirch)
Underlivsjægeren på Amager, ballet a la Francoise Sagan (Primaballarin, Judy - 1. primaballe. Svend, 2 soloballer, Kjeld og Dirch, en almindelig balle, Lone Hertz, Corps de balle, Lise, Grethe, og Berit)
Ung Vrede (Kjeld og Dirch)
Min egen moer! (Dirch Passer og Lone)
Banb og Nutte (Dirch, Judy og Lise.
Show-Business (Kellerdirch og Gyrith)
There is no business... (Alle)

Handling og omtale
Stig Lommers Sommarrevy 1958
Idéon Teatret i Stockholm


1958 (revy)

Endvidere gæstespil med uddrag af forestillingen på Ideon Teatret, Stockholm.
Premiere 18. juni 1958.

Forsvenskning af Spræl sprællemand, spræl.

Dette var de sidste forestillinger med Kellerdirk Bros. Herefter gik de to skuespillere hver deres veje.
Persongalleri
Medvirkende bla
Kjeld Petersen
Svend Asmussen
Lizzie Alench?
Lillemor Hedland
Berith, Berith og Gurith
Mari Ade

Instruktion Stig Lommer
Dirch's numre
DPs numre: bla
Tekniskt missöde (alle)
Tre mand frem (KP; DP; SA)
Dansk Patent (Kjellerdirch Bros)
Dorte (DP)
Konsten at berätte en historia (KP, DP)
Extra Ballerini (KP, DP)
SHOWBUSINESS ”Kellådirk”
Ud i det blå (alle)

Handling og omtale
Charleys Tante 1
ABC Teatret samt efterfølgende turné

Premiere 16/11 1958.
Opført i alt 331 gange indtil 16/8 1959.

Derefter spillet på turné i alt 50 gange på 30 dage,
Første gang 17/8 i Roskilde og sidste gang 20/9 i Vordingborg.
Ved de sidste opførelser på ABC-teatret - fra 9/8 - og på turnéen overtoges Jessie Rindom og Karl Steggers roller af Bodil Steen og Hans W. Petersen.

Knud Pheiffers rolle blev på turnéen dubleret af Jørgen Bech og Palle Reenberg.

Engelsk skuespil af Brandon Thomas (Charleys Aunt)
Handlingen foregår i Oxford på Dronning Victorias tid.

At være eller ikke være - that’s the question!
Når jeg i aften er Charleys Tante, skyldes det udelukkende Stig Lpmmers sædvanlige overtalelsesevne. Helst havde jeg vist mig for Dem som Hedvig i Vildanden eller som Frøken Julie eller allerhelst som Nora i Et dukkehjem - tre kvindeskikkelser, der står mit hjerte nær.
Men Lommer fik altså sin vilje med mig - det får han altid med os figurantinder - og derfor har jeg trukket i Tantes corsage, mamelukker og bommesislag, og mine mål er følgende - til oplysning for eventuelle fans:
Buste: 2 meter og firs
Talje: 1 meter og 69
Hofter: 72 x 96
Smalben: 6 x 6 på den lange led
Højreb: Det taler vi om senere
Fødder: Ja, det kan du lige tro.
I al kvindelighed
Dirch Passer


Anmeldelse udrag:
I Berlingske skrev Jens Kistrup:

En af Dirchs hemmeligheder er, at han kan være stille, når andre råbe rop. Pointerne fyrer han nærmest tilfældigt af, som om han tænker på andre ting, og selv hvor han går mest amok, bevarer han illusionen, elskværdigheden og det ironiske glimt i øjet. Stilen er crazy, men manden er ikke så tosset endda. Det skal man være en meget stor komiker for at gennemføre”.

Harald Engberg i Politiken:
”Dirch Passer fik ABC til at skælve under latterudbruddene, som den mest barokke Charleys tante, dere r set”:

Clara Pontoppidan skrev på fint lyseblåt brevpapir med monogram:
”Kun et geni kan være så præcis, så diskret, så urkomsik og så var de tilmed charmerende! Sikken en oplevelse! Tusind tak!”

Klaus Rifbjerg i Information:
”Dirch Passer er åndedrætstandsende vidunderlig. I sit udstyr minder han om en kæmpemæssig høne med tournurens rigelige længde, så han næsten sprænger Stig Lommers skæve skib af et cinemascope-teater
Helt i den tilsvarende store stil er han indvendig, nu med overlegen beherskelse af plastik, timing og med en mimisk slevkontrol og et udtryk, der sætter ham på internationalt plan, samtidig med at han i sit specielt dasnke lune giver så meget om at få lov at beholde ham for os selv. Lad os skynde os at fortælle en kunstner, at han er uimodståelig, så længe han selv kan læse og høre det og ikke er død og borte eller har flækket Broadway på langs af grin. Ikke fordi Passer ser ud til at være på gravens rand. Han er vital som en brødmaskine, vitaminproppet som en ton havregryn og fatasifuld som de fleste af verdens store kovner tilsammen. Man skal bare ikke være karrig med urtekostene, når der virkelig er grund til at tage hele staudbedet med.”

Svend Kragh-Jacobsen i Berlingske Tidende:
”To meter tante og 200 pund talent.
Dirch Passer fik ABC til at skælve under latterudbrudden som den mest barokke Charleys tante, der er set...”

Charleys Tante var tæt på aldrig at have blevet til noget. De to teaterdirektører Stig Lommer og Aage Stentoft, havde indgået en form for partnerskab. De havde til sammen fem teatre: Aveny, ABC, Apollo, Mercur og Det Ny Scala, og de lod ”deres” skuespillere gå på omgang mellem teatrene, og de havde indgået den aftale, at Chr. Arhoff skulle spille hovedrollen, og at stykket skulle sættes op på ABC. Men før det kom så vidt, gik samarbejdet mellem de to direktører i vasken - de var begge meget temperamentsfulde - og nu stod Lommer med et teater og teaterstykker, der allerede var så langt i planlægningen, at de tikke kunne stoppes - men der manglede en hovedrolleindehaver. Så faldt tanken på Dirch - og resten er historie.
Persongalleri
Medvirkende
Brasset, butler Henry Nielsen
Studerende ved Oxford Universitet:
Jack Cherney Ebbe Langberg
Charley Wykeham Klaus Nielsen
Lord Faurscourt Babberley Dirch Passer
Oberst Sir Francis Cherney, tidl. Indien Knud Pheifer
Amely Verdun, Spittigues yndling Vivi Bak
Emely Spittigue, Spittigues niece Judy Gringer
Soliman Spittigue, sagfører i Oxford Karl Stegger
Donna Lucia D’Alvadorez Jessie Rindom
Penelope Duncan, en forældreløs Lone Hertz

Samt forskellige dubleringer undervejs.
Bl.a duplerede Ole Monty i rollen som butleren Brasset, for Henry Nielsen fra 18/4 til 31/5.

Stig Lommer præsenterer
Charleys tante
af Brandon Thomas
Oversættelse: Charles Kjærulff

Dekorationer: Maggie Baaring
Kostymeer: Preben Birck
Hatte: Tone
Dansedivertissemener: Hans Brenaa
Iscenesættelse: Johannes Marott
Ved det opretstående: Inger Christrup

1. akt
Jack Cherneys værelse i Oxford
”Når nøden er størst er tante nærmest”

2. akt
Haven udenfor Jack Cherneys værelse
”Så længe der er te, er der håb”

Pause

3. akt
Dagligstue hos sagfører Spittigue
”Hensigten helliger middagen”

Handlingen foregår i Oxford på dronning Victorias tid.
Champagne fra Vilh. Christensen.
Dirch's rolle
DPs rolle:
Lord Faucourt Babberley / Donna Luzia d’Alvadores.

Handling og omtale
Fjernsynsteatret
Møde ved midnat


En nytårsvignet af Frank Jæger, opført 31/12 1958.
Persongalleri
Medvirkende
Hun: Birgitte Reimer
Han: Paul Hagen
Mr. Fox: Dirch Passer

Instruktion: Gabriel Axel
Dirch's numre
DP rolle:
Mr. Fox

Teater 1959
Handling og omtale
Charleys Tante 2
ABC Teatret samt efterfølgende turné


Premiere 16/11 1958.
Opført i alt 331 gange indtil 16/8 1959.

Derefter spillet på turné i alt 50 gange på 30 dage,
Første gang 17/8 i Roskilde og sidste gang 20/9 i Vordingborg.

Ved de sidste opførelser på ABC-teatret - fra 9/8 - og på turnéen overtoges Jessie Rindom og Karl Steggers roller af Bodil Steen og Hans W. Petersen. Knud Pheiffers rolle blev på turnéen dubleret af Jørgen Bech og Palle Reenberg.

Engelsk skuespil af Brandon Thomas (Charleys Aunt)
Handlingen foregår i Oxford på Dronning Victorias tid.

At være eller ikke være - that’s the question!
Når jeg i aften er Charleys Tante, skyldes det udelukkende Stig Lommers sædvanlige overtalelsesevne. Helst havde jeg vist mig for Dem som Hedvig i Vildanden eller som Frøken Julie eller allerhelst som Nora i Et dukkehjem - tre kvindeskikkelser, der står mit hjerte nær.
Men Lommer fik altså sin vilje med mig - det får han altid med os figurantinder - og derfor har jeg trukket i Tantes corsage, mamelukker og bommesislag, og mine mål er følgende - til oplysning for eventuelle fans:
Buste: 2 meter og firs
Talje: 1 meter og 69
Hofter: 72 x 96
Smalben: 6 x 6 på den lange led
Højreb: Det taler vi om senere
Fødder: Ja, det kan du lige tro.
I al kvindelighed
Dirch Passer
Persongalleri
Medvirkende bla
Brasset, butler Henry Nielsen
Studerende ved Oxford Universitet:
Jack Cherney Ebbe Langberg
Charley Wykeham Klaus Nielsen
Lord Faurscourt Babberley Dirch Passer
Oberst Sir Francis Cherney, tidl. Indien Knud Pheifer
Amely Verdun, Spittigues yndling Vivi Bak
Emely Spittigue, Spittigues niece Judy Gringer
Soliman Spittigue, sagfører i Oxford Karl Stegger
Donna Lucia D’Alvadorez Jessie Rindom
Penelope Duncan, en forældreløs Anne Werner Thomsen
To husalfer Lise og Grethe

Samt forskellige dubleringer undervejs.
Bl.a dulerede Ole Monty i rollen som butleren Brasset, for Henry Nielsen fra 18/4 til 31/5.

Stig Lommer præsenterer
Charleys tante
af Brandon Thomas
Oversættelse: Charles Kjærulff

Dekorationer: Maggie Baaring
Dame kostymer: Preben Birck
Herrekostymer: I. H. Nyström
Hatte: Tone
Iscenesættelse: Johannes Marott
Ved det opretstående: Inger Christrup.

1. akt

Jack Cherneys værelse i Oxford
”Når nøden er størst er tante nærmest”

2. akt
Haven udenfor Jack Cherneys værelse
”Så længe der er te, er der håb”

Pause

3. akt
Dagligstue hos sagfører Spittigue
”Hensigten helliger middagen”

Handlingen foregår i Oxford på dronning Victorias tid.

Champagne fra Vilh. Christensen.
Dirch's numre og rolle
DPs rolle:
Lord Faucourt Babberley / Donna Luzia d’Alvadores.

Handling og omtale
Charleys Tante 3
ABC Teatret samt efterfølgende turné


Premiere 16/11 1958.
Opført i alt 331 gange indtil 16/8 1959.

Derefter spillet på turné i alt 50 gange på 30 dage,
Første gang 17/8 i Roskilde og sidste gang 20/9 i Vordingborg.

Ved de sidste opførelser på ABC-teatret - fra 9/8 - og på turnéen overtoges Jessie Rindom og Karl Steggers roller af Bodil Steen og Hans W. Petersen. Knud Pheiffers rolle blev på turnéen dubleret af Jørgen Bech og Palle Reenberg.

Engelsk skuespil af Brandon Thomas (Charleys Aunt)
Handlingen foregår i Oxford på Dronning Victorias tid.

At være eller ikke være - that’s the question!
Når jeg i aften er Charleys Tante, skyldes det udelukkende Stig Lommers sædvanlige overtalelsesevne. Helst havde jeg vist mig for Dem som Hedvig i Vildanden eller som Frøken Julie eller allerhelst som Nora i Et dukkehjem - tre kvindeskikkelser, der står mit hjerte nær.
Men Lommer fik altså sin vilje med mig - det får han altid med os figurantinder - og derfor har jeg trukket i Tantes corsage, mamelukker og bommesislag, og mine mål er følgende - til oplysning for eventuelle fans:
Buste: 2 meter og firs
Talje: 1 meter og 69
Hofter: 72 x 96
Smalben: 6 x 6 på den lange led
Højreb: Det taler vi om senere
Fødder: Ja, det kan du lige tro.
I al kvindelighed
Dirch Passer
Persongalleri
Medvirkende bla
Brasset, butler Henry Nielsen
Studerende ved Oxford Universitet:
Jack Cherney Ebbe Langberg
Charley Wykeham Klaus Nielsen
Lord Faurscourt Babberley Dirch Passer
Oberst Sir Francis Cherney, tidl. Indien Knud Pheifer
Amely Verdun, Spittigues yndling Vivi Bak
Emely Spittigue, Spittigues niece Judy Gringer
Soliman Spittigue, sagfører i Oxford Karl Stegger
Donna Lucia D’Alvadorez Jessie Rindom
Penelope Duncan, en forældreløs Lone Hertz
To husalfer Lise og Grethe

Samt forskellige dubleringer undervejs.
Bl.a dulerede Ole Monty i rollen som butleren Brasset, for Henry Nielsen fra 18/4 til 31/5.

Stig Lommer præsenterer
Charleys tante
af Brandon Thomas
Oversættelse: Charles Kjærulff

Dekorationer: Maggie Baaring
Dame kostymer: Preben Birck
Herrekostymer: I. H. Nyström
Hatte: Tone
Iscenesættelse: Johannes Marott
Ved det opretstående: Inger Christrup.

1. akt
Jack Cherneys værelse i Oxford
”Når nøden er størst er tante nærmest”

2. akt
Haven udenfor Jack Cherneys værelse
”Så længe der er te, er der håb”

Pause

3. akt
Dagligstue hos sagfører Spittigue
”Hensigten helliger middagen”

Handlingen foregår i Oxford på dronning Victorias tid.

Champagne fra Vilh. Christensen.
Dirch's numre og rolle
DPs rolle:
Lord Faucourt Babberley / Donna Luzia d’Alvadores.

Handling og omtale
Charleys Tante 4
ABC Teatret samt efterfølgende turné


Premiere 16/11 1958.
Opført i alt 331 gange indtil 16/8 1959.

Derefter spillet på turné i alt 50 gange på 30 dage,
Første gang 17/8 i Roskilde og sidste gang 20/9 i Vordingborg.

Ved de sidste opførelser på ABC-teatret - fra 9/8 - og på turnéen overtoges Jessie Rindom og Karl Steggers roller af Bodil Steen og Hans W. Petersen. Knud Pheiffers rolle blev på turnéen dubleret af Jørgen Bech og Palle Reenberg.

Engelsk skuespil af Brandon Thomas (Charleys Aunt)
Handlingen foregår i Oxford på Dronning Victorias tid.

At være eller ikke være - that’s the question!
Når jeg i aften er Charleys Tante, skyldes det udelukkende Stig Lommers sædvanlige overtalelsesevne. Helst havde jeg vist mig for Dem som Hedvig i Vildanden eller som Frøken Julie eller allerhelst som Nora i Et dukkehjem - tre kvindeskikkelser, der står mit hjerte nær.
Men Lommer fik altså sin vilje med mig - det får han altid med os figurantinder - og derfor har jeg trukket i Tantes corsage, mamelukker og bommesislag, og mine mål er følgende - til oplysning for eventuelle fans:
Buste: 2 meter og firs
Talje: 1 meter og 69
Hofter: 72 x 96
Smalben: 6 x 6 på den lange led
Højreb: Det taler vi om senere
Fødder: Ja, det kan du lige tro.
I al kvindelighed
Dirch Passer
Persongalleri
Medvirkende bla
Brasset, butler Henry Nielsen
Studerende ved Oxford Universitet:
Jack Cherney Ebbe Langberg
Charley Wykeham Klaus Nielsen
Lord Faurscourt Babberley Dirch Passer
Oberst Sir Francis Cherney, tidl. Indien Knud Pheifer
Amely Verdun, Spittigues yndling Grethe Hoffenblad
Emely Spittigue, Spittigues niece Judy Gringer
Soliman Spittigue, sagfører i Oxford Hans W. Petersen
Donna Lucia D’Alvadorez, fra Brazilien Bodil Steen
Penelope Duncan, en forældreløs Anne Werner Thomsen

Samt forskellige dubleringer undervejs.
Bl.a dulerede Ole Monty i rollen som butleren Brasset, for Henry Nielsen fra 18/4 til 31/5.

Stig Lommer præsenterer
Charleys tante
af Brandon Thomas
Oversættelse: Charles Kjærulff

Dekorationer: Maggie Baaring
Dame kostymer: Preben Birck
Herrekostymer: I. H. Nyström
Hatte: Tone
Iscenesættelse: Johannes Marott
Ved det opretstående: Inger Christrup.

1. akt
Jack Cherneys værelse i Oxford
”Når nøden er størst er tante nærmest”

2. akt
Haven udenfor Jack Cherneys værelse
”Så længe der er te, er der håb”

Pause

3. akt
Dagligstue hos sagfører Spittigue
”Hensigten helliger middagen”

Handlingen foregår i Oxford på dronning Victorias tid.

Champagne fra Vilh. Christensen.
Dirch's numre og rolle
DPs rolle:
Lord Faucourt Babberley / Donna Luzia d’Alvadores.

Handling og omtale
Charleys Tante
ABC Teatret
Stig Lommers 10 års jubilæum på ABC


Onsdag 18-03-1959,

Festforestilling med Charleys Tante, og derefter solistoptrædener af de mange kunstnere som havde optrådt på ABC i tidens løb.

Poul Reumert var inviteret, og han og hans kone Anna Borg sad på 3. række og så forestillingen. Bagefter kunne Reumert gengive både Dirchs betoninger og plastik. Til sidst gik Reumert på scenen, og læste Maglekilde-Petersen historier.

Da var klokken 2 om natten, og publikum havde siddet der siden kl. 20.
Persongalleri
Sandsynligvis samme rollebesætning som i Charleys Tante 4.
Dirch's numre
DPs rolle:
Lord Faucourt Babberley / Donna Luzia d’Alvadores.

Handling og omtale
Den varme enke
ABC Teatret


Danmarkspremiere 25/10 1959.
Opført en gang.

Det Lommerske Theaterselskab opfører i aften
Den varme enke
Tragikomisk farce i 3 akter af farbro Bertil Schütt.
(Ânkan)

Den såkaldte handling foregår faktisk i London før første verdenskrig - der er sket nok siden!

To mand frem for en enke
Det er med stor og megen glædem jeg byder de to svenske kunstnere, instruktøren Yngve Nordwall og dekorationsmaleren Stig Nelson fra Stadsteatret i Malmø velkommen til ABC Teatret i København.
Endelig kan jeg yde lidt gengæld for al den gæstfrihed, varme og enestående vnlighed, son Svend Asmussen, Ulrik Neumann, Kjeld og Dirch samt mange, mange andre med mig i mine svenske revygæstespil, har mødt overalt i Sverige.
PS: Nu skal De ikke lige med det samme fælde tårer over det med taknemmeligheden - det er af den rene skinbarlige Egoismer, jeg har budt dem indenfor i ABC - dom är nämligenförbasket bra.
Mycket välkomna
Stig Lommer


Anmeldelse udrag:
Anmelderne rakkede stykket ned.
Inge Dam i BT:

”I førsteakten tænkte vi, at det nok blev bedre. I andenakten kedede vi os, og i trejdeakten gabede vi”.

Jyllandsposten:
”Den varme enke er en vanskabning”.

Ole Brandstrup i Berlingske Aftenavis:
”Med enken i vandspejlet”.

Dirch gennemførte forestillingen med 39.8 i feber - som til hans held, kun gik denne ene aften.
Efter forestillingen aflyste Stig Lommer samtlige øvrige forestillinger, og begravede enken i ABC Teatrets baghave. Her stod der mange år en lille gravsten med inskriptonen: Her hviler Den varme Enke.

I sine erindringer i Hjemmet, skrev Dirch om Den Varme Enke:
”Det mindede os kun om den sætning: En glorie skal kun dale et lille stykke, for at blive til en løkke om din hals.”

I Dirch Passer Show 1, der blev optaget 27 år senere, kom Dirch selv med en besk kommentar til fiaskoene.
Han fortæller om de ringe stole på ABC teatret, og kommer ind på Den varme enke, der kun gik en aften.
"Der var kun en mand der lo. Hvad ler De af? spurgte jeg ham.
Jo, jeg er den eneste der har en pude med!"
Persongalleri
Medvirkende Det højtærede personale
Polly Grey, varm bjergbestigerske, Dame Jessie Rindom
Harry Pinker, Skuespiller Sir Dirch Passer.
Annie Mac Murphy, hans elskede Dame Grethe Thordal
Clara, indvendig jomfru indvendig Miss Judy Gringer
Walter, afskyelig snemand Sir Paul Mourier

Oversættelse: Morbro Børge Müller
Iscenesættelse: Yngve Nordwall
Dekorationer: Stig Nelson
Dametoiletter: Maison Uffe Brydegaard
Herretoiletter: Tøjsmed N. Nyström
Hovedtøjer: Tone

Første akt
Harry og Annies lille, fattige, kolde hybel

Pause
I pausen mellem første og anden akt vil der blive vist cinematografiske billeder for det meget ærede publikum som venligst opfordres til at blive siddende på spisestuestolene.

Anden akt
Polly Greys store, rige overophedede lejlighed

Pause
I den store pause opfordres det stadig ærede publikum til at bese Stig Lommers bare.

Tredje akt
Sammesteds hos den varme enke.
Dirch's numre og rolle
DPs rolle:
Skuespilleren Harry Pinker

Handling og omtale
Sommer i Tyrol
ABC Teatret

Premiere 6/12 1959, opført i alt 101 gange til 6/3 1960.

Stig Lommer præsenterer
Sommer i Tyrol
(Im weissen Rössl)

Tysk oprette af Ralph Benatzky, Hans-Müller Einigen, Erik Charell og Robert Gilbert (In Weissem Rössl)

Sangspillet foregår i det idylliske beliggende gæstgiveri og sommerhotel ”Den hvide hest” i de østrigske alper, nogle år før 1. verdenskrig.

Hold Sommer i Tyrol
Som ansat i gæstgiveriet Den Hvide Hest tillader jeg mig herved høfligst på egne og værtindens vegne at byde de ærede gæster hjertelig velkommen.
Gæstgiveriet er, som meddelt i vore brochurer, med sine 607 senge det ideelle rejsemål for enhver, der trænger til adspredelse og afslapning.
Der er rindende whisky i baren som liger et øjekast herfra, og toiletforholdene er tiptopmoderne.
Hvad angår serveringen bestræber vi os fortsat på at opretholde den høje standard, der har gjort Den hvide Hest berømt, og hvis De trods alt skulle få et eller andet i halsen, overtjeneren f.eks, så tab ikke humøret af den grund.
Med højagtelse
Leopold Brandmayer
født Passer.


Anmeldelse udrag:
Stykket fik fine anmeldelser.
Persongalleri
Medvirkende
Josepha Vogelhuber, værtinde i ”Den Hvide Hest” Grethe Thordal
Overkelner Leopold Brandmeyer Dirch Passer
Micki piccolo Ole ”Per” Neumann
Julius v.Møller, fabrikant Henry Nielsen (Viggo Brodthagen)
Annelise, hans datter Annie Birgit Garde (Beatrice Palner)
Erich Siedler, sagfører Bent Vejlby
Sigismnd Sülsheimer Ebbe Langberg
Professor Hinzelmann Bjørn Puggaard-Müller (Poul Hagen)
Clara, hans datter Lone Hertz (Lone Lindorff)
Kejser Frantz Joseph II Ejner Federspiel
En rejsefører Jytte Abildstrøm
Kathi, kvindeligt postbud Beatrice Palner (Jytte Abildstrøm)
Zenzi, en lille kodriverske Sussi
En dansende dame Judy Gringer
Rita Clair Baletten
4 turister, 4 tyrolere, 4 torvekoner,
4 jodlere, 4 kroværter, 4 badeherrer
Four Jacks.

Sangspil 3 akter af Hans Müller, frit efter Blumenthal og Kadelburgs lystspil af samme navn. Af Hans Müller.
Musik: Ralph Benatsky, indlagte melodier af Bruno Granichstädten, Robert Gilbert og Robert Stolz.
Sangteksterne af Robert Gilbert.
Oversættelse: Mogens Dam.
Iscensættelse: Stig Lommer.
Musikalsk ledelse og instudering: Inger Christrup.
Danse: Rita Clair.
Dekorationer: Maggi Baaring.
Damekostymer: Modesalon, Magasin - Preben Birck - Fru Magda - Fru Hansen og Fru Nielsen.
Herrekostymer: N. Nyström og S. Pelant
Hatte: Fru Tone og Petigas
Dirch's numre
DPs rolle:
Overkelner Leopold Brandmeyer

Handling og omtale
Radioteatret Danmarks Radio
Fuglene


Opført 1/12 1959 (tidligere opført 1/9 1953 og 6/9 1955)
Persongalleri
Medvirkende:
Venneraad, Johannes Meyer
Godthaab, Karl Stegger
Poppedreng, Henning Moritzen
Hærpop, Poul reumert
Korføreren, Henrik Bentzon
En fuglebus, Ingeborg Brams
Iris, Bodil Ipsen
En fugleherold, William Bewer,
En fars søn, Ole Walbom
En stikker, Louis Miehe-Renard
Prometheus, Helge Kjærulff-Schmidt
Poseidon, Svend Bille
Herakles, Kai Holm,
En triballergud, Henry Nielsen
Basileia, Vivi Svendsen
En Slave, Mogens Davidsen
En fuglsoldat Dirch Passer

Komedie af Aristofanes.
Oversat af Otto Gelsted. Musik af Niels Viggo Bentzon og den musikalske ledelse af Eifred Eckart-Hansen.
Instruktion: Edvin Tiemroth.
Dirch's numre
DP rolle: En fuglesoldat

Teater og revy 1960
Handling og omtale
Ej blottet til lyst
ABC Teatret

Danmarkspremiere 20/3 1960.
Opført i alt 67 gange ind til 31/5 1960.

Stig Lommer præsenterer
Ej blottet tillyst.

Et stykke med bart i 3 små velskabte akter
onduleret af Børge Müller,
efter ”Good Nite Ladies” af Cyrus Wood
efter ”Ladies in a Turkish bath” af Avery Hopwood.
Handlingen foregår i Paris.

25 år
- en lang tid som synes kort, når det er med fru Thalia, man fejrer sølvbryllup.
Hun har været en dyr pige, nok den dyreste jeg har kendt, men sikken en pige og sikke hun har kunnet holde en i ånde!
Jeg traf hende i badedragt i Hornbæk den 28. juni i det vidunderlige år 1935 hvor regnen plaskede ned hele juli måned. Det var en glohed aften efter dagens regnskyld, temperaturen i salen var kogende. I pausen forsvandt publikum i klitterne og blev kun modvilligt drevet ind i det dampende kogekar af en teatersal af hotellets ejer, Thomsen, som stormede langs stranden og svingende med en gammel mælkeklokke forkyndte, at nu begyndte de derinde. Det blev en kæmoe succes for os to, Thali og mig, alle fik noget med hjem, navnlig herrerne som gik med friskmalede stolenumre bag på de udadelige smokings, men også mangen en yndig solbrændt pigeryg gjorde reklame for revyen som nummerpige resten af aftenen.
Hele København (225 i alt) var der, for at se og for at ses, klædt til fest, med humøret med hjemmefra, oplagt til at mores og selv at more sig - og det vidunderlige er, at disse 225 stadig den dag i dag, er vores stsamgæster, Thalias og mine.
Jeg vil så gerne have lavet en ”Billedbog for voksne”, men jeg har gudskelov ikke haft tid - jeg får det måske, hvis jeg får lige så store succeser som ”Charleys tante” og ”Den grønne elevator”- samtidig.
Eller to fiaskoer, så jeg, som før i disse 25 år, må til at tegne og fortælle for at holde vægten.
Jeg ville nu gerne, at De i min Billedbog skulle have mødt alle de pragtfulde kunstnere som har forgyldt mit liv (når de altså ikke har kostet mig en formue) men istedet for glæder jeg mig til, at De personligt skal møde vore fire største komikere på ABC og Aveny i 1960: Osvald Helmuth, Peter Malberg, Dirch Passer og Kjeld Petersen, for at ta’ dem i alfabetisk orden.
Der sker næsten altid det, at en jubilæums forestilling falder med et brag - så jeg håber, jeg er helgarderet, når jeg for første gang i 25 år har sæson-planerne i orden med følgende 6 forestillinger:

ABC i aften. Ej blottet til lyst med DIrch Passer.

Aveny 2. påskedag: Peter den store af Paul Sauw, for 1537 gang med Peter Malberg som Balder Svanemose og med Lily Broberg, Ese-marie, Karen Lykkehus, ELse Hvidhøj, Holger Juul Hansen, Henry Nielsen, Arthur Jensen, Bjørn Puggåaard-Müller, Chr. Brochorst, Jørgen Bech og Walt Rosenberg.

ABC September-oktober: A day in the life of.. af Jack Popplewell, oversat og bearbejdet af Børge Müller, En dag med Hr.Petersen - med Kjeld Petersen.

Aveny Oktober-November: Matineer og midnatsforestillinger, ”Mus og mænd” af John Steinbeck med Dirch Passer og Ove Sprogøe

Nytår 1961: revy med Kellerdirk Bros, skrevet af Børge og Arvid Müller.

Må jeg tilføje nogle glade kommentarer til ”Mus og mænd”; til september har Dirch været hos mig i 10 år - 10 dejlige år for os begge og, må jeg måske ha’ lov at sige, for publikum.
Da Dirch for 15 år siden aflagde prøve på de Frederiskbergske Teatres Elevskole, var det som Lennie i ”Mus og mænd” og med Ove SProgøe so George. De to spiller sammen igen på Aveny og i Erling Schroeders iscenesættelse.
Planer er til for at væltes hvis ”Ej blot til lyst” kommer til at vælte nogle af ovennævnte, bliver det kun tidsmæssigt - og det skal det være velkommen til.
Arvid Müller, bror til Børge, aftenenes bearbejder, så det som lystspil i London på bryllupsrejse for over 25 år siden - fætter Aage, osse Lommer, Thrigedirektøre i Odense, så det som farce i Boston for 10 år siden - det har gået i New York i 4 1/2 år - i Chicago i 2 - 67 uger i Los Angeles og 35 uger i Boston - uden Dirch. De har flere mennesker derevre - well, well, well! Men alligevel - håbe har man altid lov til.
Stig og Thalia Lommer
Persongalleri
Medvirkende
Michel Soif Paul Hagen (Jørgen Ryg 18/4 23/5)
Martine, hans kone Christa Rasmussen
Petite, hendes søster Kirsten Saerens
Fru Lamode, deres mor Aase Werrild
Jean Gamin Ove Rud
Brigitte, hans kone Caja Heimann (overtaget af Suzanne Bech 2/5)
Professor Pichon Dirch Passer
Ginette, stuepige hos Soifs May Reimers
Danielle Lise Henningsen
Kiki, massøse Jytte Elga Olga
La Bouche, strpteasedame Judy Gringer
En betjentinde Jytte Abildstrøm

Skuespil af Børge Müller (efter engelsk idé)
Dekorationer: Skjalm P og Stig Lommer
For’ og bagtæppe: M Sasek (tjekkoslovakisk tegner)
Kjoler: Modesalonen ”Magasin”
Herrekostymer: Nystrøm
Strømper: Danlon
Iscenesættelse: Stig Lommer

Handlingen foregår i Paris.
Kunne - sådan set - ligeså godt foregå i København hvis København var den by, den tror, den er.

1. akt:
Hos Martine og Michel med udsigt til Seinen

2. akt: Nat i skønhedssalonen. Åbent hele døgnet.

Pause

3. Akt: Hjemme ved Seinen igen
Hvis der bliver strøget i massagescenerne, er det kun sympatiske strygninger.
Dirch's numre og rolle
DPs rolle:
Professor Pichon

Handling og omtale
Mit søde liv
ABC Teatret - derefter på turné


Premiere 30/7 1960 i Slagelse.
Derefter på turné.

Førsteopførelse på ABC-Teatret 14/8 1960 (Stig Lommers jubilæum.)
Opført i alt 135 gange til 23/10 1960.

Anmeldelser uddrag:
Svend Kragh-Jacobsen, Belringske Tidende:

”Revyens kronjuvel er Dirch Passer. Han har ganske simplet aldrig været eller virket morsommere end nu.... Hans oroginalitet er frappant, hans charme i momenter direkte rørende. Han kan et jeblik kaste sig ud i den vilde knock-out kunst, som han mestrer som ingen anden herhjemme, for det næste med et stille glimt i de naive blå øjne at tage os med en følelse, som griber om hjertet. Han har kun sin igemand på det felt i Danny Kaye. Man kan se ham aften efter aften. Det er stor kunst i den letteste genre, som er så svær, at kun de færreste kan den.”

Stig Lommers 25 års jubilæums-revy. Tekster af Mogens Dam, Børge Müller, Epe, Tao Michaelis, Arvid Müller, Kar de Mumma, Storm P. Poul Henningsen, Poeten (Poul Sørensen).
Lommer har hjulpet med teksterne og Erik Bidsted med trinene. Hans Them spiller.

Rødmende af falsk beskedenhed har jeg overtalt mig selv til at bringe Harald Engbergs hyldestord i Politiken den 7/8 1960 her i programmet.
Deres hengivne
Stig Lommer

Talentet for at klæde revyer på og piger af
Vores fineste forlystelsesråd Stig Lommer har gjort byen morsommere i fem og tyve år.
Af Harald Engberg.


Der er et varmt spil i de mørkebrune øjne. Et sigøjnertemperament trods figurens naturlige tendens til det runde og den fede cigar som vi forbinder med lune, med morsomme mænds godmodighed, som er en myte.
Der er også et blink i dem, Intelligens. Sans. Sans for pointer, for veldrejede piger, for sjov. Denne man kan fare op og fare ud, men han kan også finde hjem og finde på.
I 25 år har Stig Llommer nu hottet på. Han har opført det drama i teattret, som hedder ”En revydirektørs liv”. Han har fornyet dansk revy og slidt fornyelsen af igen, han har tjent formuer og elsket sine fjender og tabt formuer og villet sparke undertegnede anmelder bagi, selv om han udtrykte det endnu stærkere, han har kort sagt haft det sindsoprivende og dejligt.
Hans direktørtid begyndte i disse dage for 25 år siden på Hornbæk Strand, hvor Ludvig Brandstrups intelligente cooptimist.genre fornyede af den unge Lommermed assistance af Tove Wallenstrøm, Børge Rosenbaum, Tudlik Johansen, Sigfred Johansen m. fl. Disse sommerlige succeser fik akaddemikeren i ham til at blive overmodig, fint skulle det nu være. Betty Nansen teatret og Liva, men året efter gik direktøren i gulvet med et brag, fordi det impulsive geni Alstrup fandt ud af, at Thalia græd, når han spillede sin Chaplin-rolle i ”New York” morsomt. Den sommer manglede Stig Lommer sine første 90.000 kroner. Og det var i datidens store kroner.
Men nu viste han, hvad stof han var gjort af. På Dyrehavsbakken og på midnatsshow i Riddersalen tjente direktøren sig igen frem til nye Hornbæksucceser i 40’ernes første år. Fra 1945 tog han i tre sæsoner tre millioner hjem på Tivolirevyerne.
De har været tabt og vundet adskillige gange siden efter de bedste amerikanske mønstre for showbusiness. Lommer kunne gå lige ind i det internationale selskab, hvis han lagde sin medfødste frederiksbergske elskværdighed af. Den mystiske blnading af en primitiv fjællebod og en byggeplads, som siden 1949 har leveret uartig underholdning for viderekomneunder det uskyldige navn ABC teatret, er som et billede på hans rastløse hittepåsomhed. Her i dette forargelsens vershus havde Osvald Helmuth en af sine mange kulminationer, og her fødtes parret Kellerdirk, ikke mindre end to genier på en gang i den nye crazy-komik, som også hører til Lommers fornyelser. Og her førte Lommer sin teori om, at det ikke er nok for en pige at kunne synge, hun må også være dejlig, ud i den nøgneste konsekvens og skabte således et nyt ideal for Hudibras-alderen, en ”Lommer-pige”, hvor sang ikke er det afgørende.
Synd ville det dog være, om Limmers kulinariske sans på dette felt skulle fordunkle hans indsats som revyskaber. Han har vovet at være vovet, fordi han havde humor, sund sans og talent nok til det. Han har i det lange løb også slidt på sine sex-chok, så han selv er klar over, at det er sket. Men lummer har han aldrig været. Hvad han har vist, har været velformet. Forargelsen kommer ikke fra ham. Det var næppe hans skyld, at den intelligente visetekst, som han selv kan lide, havde små kår i tiåret efter besættelsen. Han har altid ønsket, at den, der sang en vise, skulle forstå, hvad der stod i den. Det var hans uheld, at der ofte var så lidt at forstå.
Det er til gengæld hans held, at han fik bærende mandlige kræfter, som kunne arbejde med a minimum af tekst mellem dekorative damer med et minimum af kostume og dog være fuldkommen friske og vidunderlligt morsomme.Det kunne gå galt. Ca. en gang om året har Lommer bebudet, at nu var han træt af at stille til klø hos de idioter, der anmleder, træt af revyen, træt af teatret, i det imndste om sommeren.
Der er ikke ret mange brancher, han ikke med brask og bram er gået over i om formiddagen, for lidt senere på dagen at bebude nye fremstød i Stockholm, i Oslo og på hjemmebane, nye show, nye revyer, rigtige skuespil. For bedst som det var værst, gik det godt overalt, op med Charleys tante og op med tante mamie, ned igen med ”Enken”, op igen i den syvende himmel med en grøn elevator. Selvfølgelig er det umuligt at spille teater, helt umuligt om sommeren, undtagen, hvis man har successe, så er det sevfølgelig en anden sag.
Den uscces ønsker vi ham nu med hans jubilæumskavalkade ”Mit søde liv”, som igen efter de bedste amerikanske mønstre rykker ind fra provinsen for at markere den store juble- og gallaforestilling lørdag nat og følgende dage. Han fortjener succes. Han tager sine ture, men det er ikke rigtigt, som en vred kollega engang sagde om ham midt i en af dem, at han er standens dårligste taber. Han har spillet og tabt, og så tager temperamentet ved ham, men han har altid spillet igen og vundet igen. For han elsker spillet, og han fortjener at vinde det, fordi han altid når han er bedst, laver det, han hr lyst til, ikke det, han tror, ”publikum vil have”. Den gamle stidenterskuespiller har ikke glemt at lege teater. Han vil helst more os med det, der morer ham. Derfor får han de rigitge fiaskoer, men også de rigtige successer. Derfor er der grundtil at tro, at den intelligente revy, som er hanshjertebarn, vil få sin chance igen, efter at godteposen er tømt. Vi glæder os til dagen, idioter eller ikke.

Stig Lommers 25 års jubilæums revy
”MIt søde liv”


Stig Lommer kunne fejre sit 25 års jubilæum som teaterleder og samlede sine skuespillere i en retrospektiv revy ”Mit søde liv” der åbnede med Københavnsk midnatsfestopførelse søndag 14/8 1960 kl. 0 med champagne fra scenen og skovtursfest bagefter i teatrets kælder. Revyen gjorde sig og fortsatte længere end beregnet. Så kom kvalerne hvor Kjeld Petersen sprang fra prøverne på ”En dag med hr...”. Trods gentagne forsøg på at ordne sagerne, revnede forholdet mellem skuespilleren og teatret under fornyet genoptagelse af ”Den grønne elevator”. Kjeld Petersen betalte 50.000 kroner for kontraktbrud og løstes. I hast indkaldtes Kjærulff-Schmidt til redningsaktionen i ”Mr. Pennybacker” som fik tilføjelsen ”vender tilbage”, men ikke var noget solidt redningsanker. Først da Stig Lommer gav Preben Kaas, Geoorggjedde m. fl. chancen for at skrive en kras revy, hvori Kaas og Jørgen Ryg bl.a. lanceredes som nyt par, kom succes’en. Denne ”Værsgo og skyl” holdt længe og fortatte fornyet som ”Anden skylle”mm. I den første skylle var Dirch Passer dog det strålende midtpunkt.
Persongalleri
Medvirkende
Lily Broberg
Ove Sprogøe
Paul Hagen
May Reimers
Judy Gringer
Suzanne Bech

17/10 indlages Kjeld Petersen i forestillingen.

1. akt
Det glade badeliv Lily Broberg, Suzanne Bech, May Riemers, Ove Sprogøe, Paul Hagen
Kropsvisitation Dirch Passer, Judy Gringer
Kammerat med solen Lily Broberg
Revyens skabssketch Suzanne, Paul og Dirch
Hele Skalaen Ove Sprogøe
Fire små mimoser Lily, Suzanne, Judy og May
How jazz was born Dirch
Jeg ved ikke hvo’d’n Lily
Rejsende uden bagage Ove og Paul
Moder Sol Dirch
Direktørernes fødselsdag Lily og Ove

Pause

2. akt
Kolonihaven ”Kronen” Hr. Passer og Fru Broberg
Et spil om en vej Suzanne
I al fotrolighed
Biskoppen Ove Sprogøe
Hovedkasseren Paul Hagen
Afholdspræsidenten Dirch Passer
Damebrevkasseredaktør Lily Broberg
På tæerne May
Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag Dirch
13 øre Paul
Den forhenværende minister for handel, industri og søfart Dirch
En bly viol Lily Broberg
Dirch's numre og roller
DP numre:
Kropsvisitation
Revyens skabssketch
How jazz was born
Moder Sol
Kolonihaven ”Kronen”
I al fotrolighed - Afholdspræsidenten
Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag
Den forhenværende minister for handel, industri og søfart

Handling og omtale
Stig Lommers Latterorgie
(ABC Latterorgie)
ABC Teatret


1960 (Revy)
Persongalleri
Medvirkende:
Kjeld Petersen
Dirch Passer
Judy Gringer
Jørgen Ryg
Lily Broberg
Hennign Hansen
Watson
Helle, June og Jette

Af Preben Kaas, georggjedde, Børge Müller, Povel Ravel, Arne Myggen,
Max Leths orkester med Frank Jensen, Ole Molin, Eric Schmidt og Gorm Lertoft.

Program


To mand frem Kjeld og Dirch
Vi har hørt den før Lily Broberg med orkestret
Efter Vildanden Judy Gringer, Jørgen Ryg
Sur Jørgen Ryg
Karl Nielsen vise Dirch med børn
Haralds hat Judy og Kjeld
Lily og Jørgen og orkestret
De kedelige og de morsomme Passer
Kjeld Petersen
Melodi-Mixers Lily Broberg og Henning Hansen
Fødder Judy
Ih, du forbarmende Dirch og Kjeld
Four smokings Lily med Max, Eric og Ole
Familien Danmark i dag Dirch, Judy, Kjeld og Jørgen
Gem en lille smule sol Henning Hansen
Miss Vandski Miss Lily
En ornd’li’ en Henning Hansen
Nej tak Judy og Jørgen
Ude på bøhlandet Dirch og Lily
Tidens læger Jørgen, Watson, Helle, June og Jette
Talentshow Lily Broberg
Kellerdirk Bros formåskesidstegang i Skandinavien
og... Alle

Hvis vi laver numre med numrene, er det for Deres skyld.
Dirch's numre
DPs numre:
To mand frem
Karl Nielsen vise
De kedelige og de morsomme
Ih, du forbarmende
Familien Danmark i dag
Ude på bøhlandet
Kellerdirk Bros

Handling og omtale
Radio Mercur
2 års fødselsdag
K.B. Hallen


Lørdag den 30. juli 1960

Året før afholdt Radio Mercur fødselsdagsfest i Tivolis Koncertsal, men året efter faldt valget på K.B. Hallen, da der her kunne være plads til 4000 publikummer.

I avisen stod der:
”Den nygifte Otto Brandenburg var så populær, at da alle klappede og trampede i gulvet, kunne han ikke høres i højttalerne.”

Info fra danskradio.dk
Persongalleri
Medvirkende:
Otto Bandenburg
Holger ”Fællessanger” Hansen
Peter Kitter
Los Espanoles
Buster Larsen
Helge Kjærulff-Schmidt
Raquel Rastenni
Lise og Poul Reinau
The Swe-Danes (Alice ”Babs”, Ulrik Neumann og Svend Asmussen)
Preben Neergaard og Buster Larsen
Papa Benny’s Jazzband
Los Paraguayos
Dirch Passer og Mogens Brandt
Jazz Quintet 1960
Preben Uglebjerg
Goerges Ulmer
Gordon Wibelan
Birthe Wilke

Ved mikrofonen: Kjeld Petersen
Ib Glindemans orkester
Walther Bødkers Trio
Dirch's numre
DP numre:
Dirch Passer og Mogens Brandt

Handling og omtale
S.O.S - sømænd og svigermødre Aveny Teatret

Premiere 18/9 1960. Opført 251 gange frem til 30/4 1961.
Dansk førsteopførelse under titlen ”Sømand pas på” på Odense Teater 10/8 1958.

Aveny Teatret
Direktion: Stig Lommer
4. sæson 1960-61
SOS
Sømænd og svigermødre.

Anmeldelser bla
Knud Schønberg, Ekstra Bladet:

”At man skulle komme til at le, som man blev kildet over noget så stendødt som vittigheder om svigermor - oven i købet pumpet op til et teaterstykke på to en halv time. Det er en af de ting, man ville have forsvoret. Man burde naturligvis have regnet med kombinationen Stig Lommer-Drich Passer og indset, at intet er for lavt for dem. De løfter det bare op i et plan, hvor det bliver morsomt, og de er formentlig ikke engang klar over, at det ikke kan lade sig gøre. For det kan det jo ikke. Der kan ikke siges mere om svigermødre, og folkekomediens tid er forbi.”

Kære Stig
Da Phillip King for nogle år siden fortalte mig at han havde planer om at lave et skuespil om svigermødre i jævne omgivelser, forstod jeg, at han desværre ikke var rigtig klog.
Morsomheder om svigermødre holdt op med være morsomme samtidg med Klods Hans gik ind, og hvad angik de ”jævne omgivelser” så var det jo noget, vi traskede rundt i hver dag, og derfor ville vi naturligvis på teatret omgås med grever og baroner, jetpiloter og skibsredere, luksusskøger og hovedrige skuespillere.
jeg kendte forfatteren fra dengang, han skrev at stykke, hvori de otte mandlige hovedpersoner allesammen forklædte sig som katolske præster, og det var da noget man kunne forstå. Men det der emd svigermødre...!
Men naturligivs klarede han det alligevel. Sailor Bewae, der nu hedder SOS, blev en så buldrende succes i London, på teater og på film, at det slet ikke var til at bære, og både lave og høje - De ved hvem jeg tænker på - så stykket og jublede over det.
Det kan godt være, at Phillip King er teaterskrædder, men han syr som en kunstner, hvad han bestemt ikke er - siger han selv!
Mogens Lind

Allerrede ved forrige sæsons afslutning havde Stig Lommer erklæret ikke at ville spille om sommeren. Prøverne på S.O.S. indledtes dog allerede i juni og fortsatte i august, når skuespillerne ikke var på weekendturné’er. Før olympiaden og dens TV-udsendelser sluttede i septtember, blev der ikke premiere. TIl genhæld fik den muntre farce, som Odense teater før havde spillet, succes på Aveny. Gennem 250 opførelser morede den med Dirch Passer og Ove Sprogøe som hovedpar. Den første overkom endog at medvirke i ABC-revyer samtidig. Som en særlig cadeau til sin komiske førstekraft lod Stig Lommer Erling Scroeder instruere Steinbecks ”Mus og mænd”, som Dirch Passer havde lyst til at spille i. Han gav også højst originale udtryk for det rørende, det kærlige og det dumme hos Lennie, men forestillingens heleste præstation leverede Ove Sprogøe som Lennies ven George. Forestillingen vistes udelukkende ved matiné-forestillinger, men trak ikke nok. Interessen ebbede ud, da Dirch Passer og hans publikum helst syntes at ville mødes i det lette spil.
Persongalleri
Medvirkende
Rosa Mideelboe Lily Broberg
Emma Middelboe Jessie Rindom
Dagny Kjær Aase Werrild
Henry Midddelboe Paul Hagen
Peter Jensen Ove Sprogøe
Kanusti Mogensen Dirch Passer
Yvonne Andersen Judy Gringer
Elsebeth (Bitten) Middelboe Lone Hertz
Pastor Krans Emil Hass Christensen

Paul Hagens rolle blev overtaget af Gunnar Lemvigh 5/4.
Ove Sprogøes rolle blev overtaget af Paul Hagen samme dato.

Lystspilfarce af Philip King og Falkland L. Cary. (Watch It, Sailor)
Oversat af Mogens Lind.
Iscensat af Gunnar Lemvigh.
Dekoration Paul Høyrup.

Handliungen foregår i familien Middelboes rækkeshus i Husum.
( I filmudgaven er handlingen rykket til en villa i Helsingør. )

1. akt Kl. 17.15
2. akt kl. 23.30 samme aften
3. akt næste morgen kl. 10.45
4. akt ca. en time senere
Dirch's numre
DPs rolle:
Kanusti Mogensen

 

Teater og revy 1961
Handling og omtale
Mus og mænd
Aveny Teatret


Premiere 8/1 1961.

Opført 23 gange frem til 26/3, udelukkende ved eftermiddags matiné-forestillinger. kl. 15

Urpremiere 23/11 1937, Music Box Theatre i New York. Dansk førsteopføresle 2/9 1939, RIddersalen, København.

John Steinbeck
Mus og Mænd
Skuespil i 6 billeder.
Pause efter 3. billede
Premieren blev udskudt to gange.
Handlingen udspilles i Californien, nær Salinas.

Anmeldelser:
Svend Ercihsen i Akturelt:

”En fint og strengt gennemført præstation i Erling Schroeders iscenesættelse.”

I Berlingske skrev Svend Kragh-Jacobsen:
”Det var overrumplende. Der var øjeblikke, hvor Passer lod os se ned i menneskesjælens infantile dybder. Vi oplevede et mimisk-dramatisk spil, som i øjeblikke var overvældende. Hans udtryksregister er ikke stort, men bag udtrykkende fornam man følelser sene som et barn. Det var lige så betagende, som det var rørende. Aldrig blev der gjort noget for at lave sjov. Dirch Passer var Lennie-rollen i dens dybeste bund, i sit rige og mærkværdige skuespillersind, da han var kommet over de første intonationers besværligheder”.
Dirch gik længe med anmeldelsen i sin tegnebog, og viste den gerne frem.

Harald Engberg, Politiken:
”Det er ikke let for Dirch Passer at blive en anden end netop Dirch Passer. Til at være landarbejderen Lennie, en kraftkarl med et barns mentalitet, en kæmpekrop med kun en funke bevidsthed flakkende dybt inde i kraniet har han fået alle de ydre betingelser forærende. Hanr urimeligt overdimensionerede fremtoning kan se ganske atavistisk ud, men betingelsen er , at den ikke ses i funktion. I øjeblikket hvor han helt slukker under fyret, lader alt liv dø ud i to runde dorske øjne og munde måbe, står Lennie der. Men bare et grin på ansigtet er nok til at kalde Dirch Passer tilbage. Så snart den vældige dynamik i hans korpus udløses, melder hele sættet af mekaniske bevægelser, utrolige grimasser og helt forkerte lyde sig, som får hans publikum til at skrige af grin.”

Dirch græd af glæde over de positive anmeldelser.

Der havde været tre generalprøver, og hver gang lo publikum de forkerte steder. Dirch var knust hver gang. Men det skyldtes til dels at der var uddelt gratis billetter til skolebørn, og at mange havde købt billet, alene for at se Dirch - og for alle var Dirch lig med at skulle more sig.
Anderledes gik det til premieren. Her blev der leet de rigtige steder.

Persongalleri
Medvirkende
George, landarbejder Ove Sprogøe
Lennie, hans ven Dirch Passer
Slim, forkarl Emil Hass-Christensen
Candy, tjenestekarl Olaf Ussing
Forpagteren Gunnar Lemvigh
Curley, forpagterens søn Paul Hagen
Curleys kone Lone Hertz
Carlson, landarbejder Preben Kaas
Whit, landarbejder Jørgen Ryg
Crooks, neger-staldkarl Gunnar Strømvad

Oversættelse Mette Budtz-Jørgensen.
Iscenesættelse: Erling Schroeder.
Dekorationer: Jørgen Espen-Hansen
kostumer: Ester Riis-Hansen.
Trommer: Jørgen Elniff

Lennie i Steinbecks Mus og Mænd var netop Dirchs ønskerolle, og den ville Stig Lommer gerne give ham som matineforestilling, selv om stykket lå uden for det repertoire, han ellers beskæftigede sig med.
Men der skulle hænges i, han skulle være en del af et ensemble, og det var svært. Allerede på elevskolen, havde Dirch haft dyb ulyst til det lange forløb og forarbejder og prøver:
”Jeg kan ligeson ikke lilde at blive herset med - har en følelse af, jo merer man herser med en scene, des mere taber den i værdi. Jeg tror ogå, at hvis man ikke er i stadn til at gøre modstan, er denne hersen farlig. Man løber risiskien for at msite sin personlighed.”
Det var Erling Scroeder der fik til opgave at styre Dirch gennem prøverne. Rollen blev gennegået, Dirch blev til til ro, og tvunget til flere gennemgange af scener, selv om han afskyede prøvearbejdet.
Erling Schroeder:
”Dirch var på sin måde doven. Han troede at man kunne gå ind og ryste det ud af ærmet. Han ville heslt tumle med en figur for sig selv og undgå de pinagtige prøvesituationer, hvor man tvinges til at komme med et bud.”
Ved generalprøven var Dirch elendig til mode og stammede.

Ove Sprogøe:
”Man har sagt, Passer publikum ikke ville tillade ham at spille en alvorlig rolle. Det passer ikke. Men Irma Brandt, der var pressesekretær, fik desværre en lidt for smart ide og inviterede en sinkeklasse med til premieren. Publikum var grebet, men børnene der kendte ham fra film og den skægge reklame for Perletand grinede henrykt Vi andre havde overbevist ham om, at han var god. Det var han nemlig. Så blev han mdt med latter, og det slog ham ud. Da han kom til scenen, hvor Lennie kvæler musen, græd han i flere minutter. En privat grøåd og jeg måtte ruske i ham og sige ”Lennie for helvede hold så op!”. Det kunne jeg heldigvis i rollen som hans ven. Det gik i skred for ham. Pludselig efter tyve forestillinger ringede Stig og sagde ”Nu vil han ikke mere”. Han følte, det gik i koks for ham, og så var han jo sådan indrettet, at han lukkede fuldstændig af.
Og da det begyndte at kede ham, ville han ha’ os andre til at grine på scenen. Det var ilt for ham. Han sagde til mig ude i kulissen, efter han havde kvalt Curlys kone: ”Når du nu går ind til Lone, så e rhun allerede begyndt at lugte”, og så stod han derude og holdt sig for næsen. Da jeg kom ud, var han allerede i garderoben, men jeg gik ned til ham og gav ham alle tiders skideballe”.

Efter 23 forestillinger sagde Dirch stop. For desværre var det kun til premieren (med professionelle venner og bekendt og kolleger) der ikke blev grinet de forkerte steder.
Dirch havde tabt modet, og troen på sig selv, i de seriøse roller. Og han afslog hver gang tilbuddene kom - selv om de gjorde resten af hans liv.

Stig Lommers planlægning gav heller ikke Dirch den arbejdsro han fortjente. Mus og mædn havde premiere 8. januaer 1961 - og allerede 24. februar var der premiere på ”Værsgo og skyl”.
Han arbejdsdag på teatret kunne have knækket de fleste:
Kl. 15.00 Mus og mænd
Kl. 18.30 Værsg’o og skyl
Kl. 19.15 SOS - Sømænd og svigermødre
Kl. 21.30 Værsg’o og skyl
Kl. 22.15 SOS - Sømænd og svigermødre

I dagtimerne var der desuden filmindspilninger og prøver...

Dirch løb frem og tilbage mellem ABC og Aveny Teatret, skiftede kostumer i et væk - og en aften glemte han at fjerne Kanonkongen Lavettis sorte fortand, hvilket kom lidt bag på Judy Gringer i SOS - Sømænd og svigermødre.
Dirch fortalte selv, at han havde engagement hos ikke mindre end 5 filmselskaber.
Og så havde Stig Lommer oveni planer om en midnatsforestilling...
Dirch's numre
DPs rolle:
Lennie

Handling og omtale
Værs’go’ og skyl
ABC Teatret - nr. 1


1. Premiere 26/2 1961.
Opført 103 gange frem til 31/5 1961.

Tillige opført en enkelt gang i Aabenraa, d. 23/5 1061.

Stig Lommer præsenterer
Værs’go’ og skyl
Revy af i dag.

Anmeldelser:
Klaus RIfbjerg i Politiken:

”Dirch Passer i et nyt udbrud af genialitet.... Jeg tager et hårdt tag i mig selv for ikke at blive panegyrisk. Men han er simpelthen fantastisk. Hans tre numre ikke laene bærer revyen, men sprænger den. alle begreber om reaktion og fremskridt opløses og tilbage står hans person, dette moderne fænomen, hvis vanvid er et koncentrat af den højeste elskelighed, hvis absurditet er den sjælebefriende og helt sande mening, han indblæser meningsløsheden. Som entertainer skriver han atter teaterhistorie”..

Jens Kistrup, Berlingske Tidende:
”Og for at være fuldstændig helgarderet har Lommer sørget for at have Dirch Passer som prikken over i’et og stjernen i toppen, sikkerhedsbælte og redningsplanke. Han er ikke bare revyens maskot, han er simpelthen den komiske kulmintation.

I revyen parodiere Dirch daværende minister for søfart og handel, Lis Groes. En rolle der ikke rigtigt huede ham. Monologen var festlig, uden at hænge ministeren ud, men Dirch hadede den. Han brød sig ikke om at gøre grin med andre kendte- de kunne jo ikke forsvare sig. BT første Dirch sammen med Lis Groes og hendes familie, der forsikrede ham, at de ikke tog det fortrydeligt op, men tværtimod morede sig over sketchen. Det hjalp lidt på humøret.
Dirch blev samme år tildelt en æres-Bodil, og modtog prisen i Lis Groes kostuemet. Han fik Bodilen emd ordene: Med så stort talent at have ladet sig misbruge af de danske producenter og i håb om, at han snart måtte få den rolle, der svarede til hans talent. Dirch var både rasende og skuffet - han føte sig bondefanget.
Persongalleri
Medvirkende
Arthur Jensen
Suzanne Bech
Sigrid Horne-Rasmussen
Jørgen Ryg
Preben Kaas
Hans W. Petersen
Poul Müller
Les girls

Tekster: Preben Kaas, Kar de Mumma, Georgjedde og Epe.
Musik: Amdi RIis. Sidespring: Danoësti.

Kostymer: Fruerne Sy Hansen og Tone og Modesalonen, Magasin
Iscenesættelse: Prebenstig Kaaslommer
Sidespring: Danoesti
Musik: Hans Triothem (Hans Thems Trio9 (3 mand)

Første akt:

Teaterdirektørens aftenbøn Sigrid Horne Rasmussen
Jørgen og Preben Ryg og Kaas
Mellem os! Hans W Petersen
Tekniken er perfekt Sitter Horne og Poul Müller
Glad Jørgen Ryg
Martino Martini *** Sidste gang i Skandinavien
Revyens skabsketch Poul Müller, Lise, June, Anetter og Sitter H.
Film: Klimax Film præsenterer sidste bølge optaget både over og under vandet.
BADNING FORBUDT

La’ vær og bli censur!
Produktion; Bahs og Kaas
I trusser og BH Suzanne Bech og B.H.erne
Aldrig om sønda’n Sitter
Kanonkongen Lavetti Dirch Passer

Anden akt:
Tre uger siden Dirch Passer
Skinke Hans W.
Bag disken Sitter
For herrer Jørgen
En duft af Sonning Arthur Jensen
Cocktailbærme Sitter og Poul M.
Situationen i en skal Sitter
The nude look Susse, pigerne og Jørgen
Duet med flue Hans W.
De forurenede Preben
Tidens duft Suzanne Bech
I skilderhuset Dirch
Kirkereklamebureauet ”Aflang og Koksgrå” Smily and Junior and ”The yes and amen sisters”
Der er hun sat’me igen Lis Dirch
Alle Finalerne
Dirch's numre
DPs numre:
Kanonkongen Lavetti (svensk dansk samarb) Dirch Passer
Tre uger siden. Dirch og wow wow pigerne
I skilderhuset (opsnappet på pladsen) Dirch
Der er hun sat’me igen (for ganateret fjerde gang i Skandinavien) Lis Dirch
Alle Finalerne

Handling og omtale
Værs’go’ og skyl
ABC Teatret - nr. 2


1. Premiere 26/2 1961.
Opført 103 gange frem til 31/5 1961.

Tillige opført en enkelt gang i Aabenraa, d. 23/5 1061.

Stig Lommer præsenterer
Værs’go’ og skyl
Revy af i dag
Persongalleri
Medvirkende
Arthur Jensen
Suzanne Bech
Sigrid Horne-Rasmussen
Jørgen Ryg
Preben Kaas
Hans W. Petersen
Poul Müller
Les girls

Tekster: Preben Kaas, Kar de Mumma, Georgjedde og Epe.
Musik: Amdi Riis. Sidespring: Danoësti.

Kostymer: Fruerne Sy Hansen og Tone og Modesalonen, Magasin
Iscenesættelse: Prebenstig Kaaslommer
Sidespring: Danoesti
Musik: Hans Triothem (Hans Thems Trio9 (3 mand)

Første akt:
Teaterdirektørens aftenbøn
Sigrid Horne Rasmussen
Jørgen og Preben Ryg og Kaas
Mellem os! Hans W Petersen
Tekniken er perfekt Sitter Horne og Poul Müller
Glad Jørgen Ryg
Martino Martini *** Sidste gang i Skandinavien
Revyens skabsketch Poul Müller, Lise, June, Anetter og Sitter H.
Film: Klimax Film præsenterer sidste n bølge optaget både over og under vandet.
BADNING FORBUDT

La’ vær og bli censur!
Produktion; Bahs og Kaas
I trusser og BH Suzanne Bech og B.H.erne
Aldrig om sønda’n Sitter
Kanonkongen Lavetti Dirch Passer
The nude look Susse, pigerne og Jørgen

Anden akt:
Tre uger siden Dirch Passer
Skinke Hans W.
Bag disken Sitter
For herrer Jørgen
En duft af Sonning Arthur Jensen
Cocktailbærme Sitter og Poul M.
Situationn i en skal Sitter
De forurenede Preben
Duet med flue Hans W.
Tidens duft Suzanne Bech
I skilderhuset Dirch
Kirkereklamebureauet ”Aflang og Koksgrå” Smily and Junior and ”The yes and amen sisters”
Der er hun sat’me igen Lis Dirch
Alle Finalerne
Dirch's numre
DPs numre:
Kanonkongen Lavetti (svensk dansk samarbejde) Dirch Passer
Tre uger siden. Dirch og wow wow pigerne
I skilderhuset (opsnappet på pladsen) Dirch
Der er hun sat’me igen (for ganateret fjerde gang i Skandinavien) Lis Dirch
Alle Finalerne

Handling og omtale
Værs’go’ og skyl - anden skylle
ABC Teatret - nr. 1

UDEN DIRCH

Premiere søndag 4. juni 1961
Opført 200 gange frem til 20/8 1961.
Derpå 5-dages turne til Odense, Aalborg, Fredericia, Slagelse og Nykøbing F.

Stig Lommer præsenterer
Værs’go’ og skyl
Revy af i dag
Persongalleri
Medvirkende
Lily Broberg
Jørgen Ryg
Lone Hertz
Judy Gringer
Preben Kaas
Marchen Passer
Paul Hagen
Arthur Jensen
Henrik Wiehe

Tekster: Preben Kaas, Kar de Mumma, Georgjedde og Epe.
Musik: Amdi RIis. Sidespring: Danoësti.

Kostymer: Preben Birck, modesalonen, Magasin, fruerne Sy Hansen og Tone
Iscenesættelse: Stig Lommer
Sidespring: Fredbjørn
Musik: Hans Triothem (Hans Thems Trio) (3 mand)

Første akt:
Det er os
Lily, Judy, Lone, Preben, Jørgen, Paul og Henrik
Det er mig Marcehn Passer
Jørgen og Preben Ryg og Kaas
Den halle kasse
1. ansigtsløfning Lily Broberg
2. ansigtsløftning Judy Gringer
Torval Ølslæver Arthur Jensen
Hary Haandbejer Henrik Wiehe
Glad Jørgen Ryg
Tidens undervisningsformer Judy Gringer
FILM BADNING FORBUDT
La vær og bli censur
Produktion: Bahs og Kaas
Preben Kaas
En særlig dag Judy og Jørgen
Tidens kvinder Lily Broberg
D.K.F. Lone Hertz
4 spandske finaler 4 danske herrer

Anden akt
Tante tre og tante fire Lone og Judy
Akt under en hat Paul Hagen
Min Mor Preben
For herrer Jørgen Ryg
Paradiso Fattigfino Lily Broberg og Paul Hagen
En duft af Sonning Arthur Jensen
Tidens læger Jørgen. Preben, Paul, Ulla, Lise og Helle
Adfærdsvanskeligheder Lone Hertz
Kirkereklamebureauet ”Aflang og Kosgrå” Smoky and Junor and ”The yes and amen sisters”
Værs’go og skyl Lily Broberg og alle
Dirch's numre
Dirch var ikke med i denne forestilling.

Handling og omtale
Værs’go’ og skyl - anden skylle
ABC Teatret - nr. 2

MED DIRCH


Premiere søndag 4. juni 1961
Premiere 4/6 1961. Opført 200 gange frem til 20/8 1961.

Derpå 5-dages turne til Odense, Aalborg, Fredericia, Slagelse og Nykøbing F.
Værsgo - og skyl! Anden skylle
Dirch var kun med i forestilling nr. 200.

Stig Lommer præsenterer
Værs’go’ og skyl
Revy af i dag

Stig Lommer fortsatte med at bevare ABC-teatrets om fast revyscene. Han gik ind i teaterråret med ”Anden skylle”, og hans nye refyfolk præsterede endnu en fortsættelse med ”SIdste Skylle!. Den holdt successen fast, om end besætningenskiftede fra tid til anden.Et par trafikulykker blev optakt til hektiske dage på begge de Lommer’ske scener. Dirch Passer kom ud for et trafikuheld, der fra den sidste uge af november nogen tid holdt ham fra scenen, mens Judy Gringer, der også var med, slap lettere over uheldet. På Aveny aflystes en enklet aften, men dubleringer klarede også der hurtigt spillet, som heller ikke gik i stå, da Preben Kaas kom ud for en trafikulykke. I foråret kom der ny forståelese mellemLommer og Kjeld Petersen, da skuespilleren vendte hjem fra ferie på Mallorca og medvirkede i et par velgørenhedsforestillinger. Kellerdirk Bros genopstod fra 15/4 1962 - sidste gang de havde spillet sammen var 25/10 1958 - dog kun for 3 aftener på ABC i første omgang, hvorefter Lommer-personalet gik på turné.
En ny revy forberedtes med Ingeborg Brams, der havde ladet sig engagere til Stig Lommer, idet hun alligevel ikke- som hun havde bebudet det efter at være blevet løst fra Det Ny Teater - ville forlade teaterkunsten. Hun fik nogle specielle litterære numre i revyen ”Holder De af Brams, Passer og Petersen” hvis premiere dog helt blev båret af det genforenede komikerpar, der syntes i ypperste form. Da dderes succes kunne læses i morgenaviserne, var Kjeld Petersen få timer efter premieren død i sit hjem, ramt af en hjertelammelse. Han havde allerede under prøverne haft et par hjerteanfald. Stig Lommer opgav straks videreførelse af forestillingen, og Dirch Passer løstes fra engagement, da han foreløbig ønskede pause i sit teaterarbejde. Stig Lommer gik i gang med at finde nyt personale, idet også Ingeborg Brams efter nogle ugers forløb og kun een aftens optræden, blev løst fra ABC-teatret, som til gengæld engagerede Ebbe Rode til en forestående revy i 62-63.
Persongalleri
Medvirkende
Jørgen Ryg
Preben Kaas
Judy Gringer
Paul Hagen
Dirch Passer
Lily Broberg
Sigrid Horne Rasmussen
Arthur JEnsen
Helle
Ulla
Lise

Tekster: Preben Kaas, Kar de Mumma, Georgjedde og Epe.
Musik: Amdi RIis.

Kostymer: Preben Birck, modesalonen, Magasin, fruerne Sy Hansen og Tone
Iscenesættelse: Stig Lommer
Sidespring: Fredbjørn
Musik: Hans Triothem (Hans Thems Trio) (3 mand)

Første akt:
Jørgen og Preben
Ryg og Kaas
Fandens fødselsdag Dirch Passer
Alt under en hat Paul Hagen
Skolekammerater Lily Broberg
Oh, Danmark Sigrid Horne Rasmussen
Nattens gode gerning Judy Gringer og Dirch Passer
Glad Jørgen Ryg
En duft af Sonning Arthur Jensen
PREBEN Kaas
Alt om dyr Sitter
Hvad er humor? Dirch Passer
Tante tre og tante fire Judy og Helle

Anden Akt
Tre uger siden
Dirch Passer og wow wow pigerne
Paradiso Fattigfino Lily Broberg og Paul Hagen
For herrer Jørgen Ryg
Karl Nielsens vise Dirch Passer
Min mor Preben
Tidens læger Jørgen, Paul, Ulla, Lise og Helle
Talenthow Lily Broberg
Aldrig om sønda’n Sitter
Kirkereklamebureauet ”Aflang og Koksgrå” Smoky and Junior and ”The yes and amen sisters”
Der er hun sat’me igen Lis Dirch
Alle Finalerne
Dirch's numre
DP numre:
Fandens fødselsdag
Nattens gode gerning
Hvad er humor?
Tre uger siden
Karl Nielsen vise
Der er hun sat'me igen
Alle (Finale)

Handling og omtale
Tre timers latter
ABC Teatre
t

I perioden 24/9 - 29/10 1961
opførtes 21 gange et program med prøvede revynumre.

Kære Stig Lommer
Jeg har aldrig troet, der var noget, der hed latterkrampe, men blot rystet på hovedet af det. Men i aftes overværede jeg din revykavalkade, og da de 3 timer var gået, måtte jeg sande ordet latterkrampe. Jeg var ganske ude af stand til at gå rigtig oprejst de næste 10 minutter, og jeg var ikke den eneste.
Jeg er kun en ganske almindelig husmoder fra Nørrebro, som gerne vil varme dig lidt om hjertet med et ar velmente ord.
Venlig hilsen til alle jer på ABC
Ellen Jacobsen, Korsgade 32
Persongalleri
Medvirkende
Lily Broberg
Judy Gringer
Sigrid Horne-Rasmussen
Paul Hagen
Arthur Jensen
Preben Kaas
Dirch Passer
Jørgen Ryg
Ulla, Lise og Helle

Tekster: Preben Kaas, Kar de Mumma, Georgjedde og Epe, Børge Müller, Knud Pheiffer og Poul Henningsen
Musik: Amdi RIis.

Kostymer: Preben Birck, modesalonen, Magasin, fruerne Sy Hansen og Tone
Iscenesættelse: Stig Lommer
Sidespring: Fredbjørn
Musik: Hans Triothem (Hans Thems Trio) (3 mand)

Første akt:
Jørgen og Preben Ryg og Kaas
Nattens gode gerning Judy Gringer og Dirch Passer
Lille lise let på tråd Paul Hagen
Hvad er humor? Dirch Passer
Oh, Danmark Sigrid Horne-Rasmussen
Alle små uartige pigers julemand Dirch Passer
Skolekammerater Lily Broberg
En duft af Sonning Arthur Jensen
Glad Jørgen Ryg
Svend Bunch Balletten
Preben Kaas
Alt om dyr Sitter
Tante tre og tante fire Judy og Helle

Anden Akt
Tre uger siden Dirch Passer og wow wow pigerne
Sik’n en Lily Broberg
Karl Nielsnens vise Dirch Passer
Min mor Preben
Svend Bunch Balletten
Paradiso fattigfino Lily Broberg og Paul Hagen
Aldrig om søndag’n Sitter
Tidens læger Jørgen, Paul, Ulla, Lise og Helle
Talentshow Lily Broberg
Svend Bunch Balletten
Thats how jazz was born Dirch Passer
Preben Preben Kaas
En bryllupsnat Judy Gringer og Jørgen Ryg
En bly viol Lily Broberg
Der er hun sat’me igen Lis DIrch
Alle Finalerne
Dirch's numre
DPs numre:
Nattens gode gerning
Hvad er humor?
Alle små uartige pigers julemand
Tre uger siden
Karl Nielsnens vise
Thats how jazz was born
Der er hun sat’me igen
Alle - finale

Handling og omtale
Når engle elsker
Aveny Teatret


Premiere søndag 1. oktober 1961

Opførelser nr. 229 onsdag 18. april 1962

Når engle elsker
Engelsk skuespil af Hugh Mills (Angels in love)
Persongalleri
Medvirkende i den rækkefølge de kommer
Ole Monty - Furse, hushovmester
Bodil Steen - Sødeste, Lord Fauntleroys mor
Henriette Norsman - Burton, en pige
Henrik Wiehe - Cedric, lord Fauntleroy
Malene Schwarz - Lettice, hans kone
Birgitte Reimer - Violet, grevinde af Chaumont
Olaf Ussing - Molyneux, jarl af Dorincourt
Poul Müller - Sir Pomery Pomery-Jones
Dirch Passer Fotografen Eustace Pommery-Jones

Iscenesættelse: Bjarne Fordhammer og Stig Lommer
Oversættelse: Jens kruuse
Dekoration og kostymeskitser Holger Refn
Damekustyme Preben Birk og Uffe Brydegaard
Herrekostyme I. H. Nyström

Handlingen udspilles i lord Fauntleroys landejendom i nærheden af London, omkring år 1888.

1. akt : Lørdag morgen
2. akt. Lørdag eftermiddag
PAUSE
3. akt: Søndag morgen
4. akt: Søndag eftermiddag
Dirch's numre og rolle
DPs rolle:
Fotografen Eustace Pommery-Jones

Revy 1962
Handling og omtale
Sidste skylle - nu er fanden løs på ABC
ABC Teatret - nr. 0


Premiere 5/11 1961.
Opført 188 gange frem til 18/4 1962.

Derefter turné fra 19/4 1962 (Fredericia) til 20/5 1962 (Hillerød) Hermed opført i alt 244 gange.
(Findes omuligvis også på film.)

(Anden titel til Nu er Fanden løs på ABC)
Kellerdirch Bros spillede sammen i de sidste fire forestillinger som opvarmning til deres comeback.

Nu er fanden løs på ABC
Helvedes succes
Latterorgie
i ustyrligste dunderform
Persongalleri
Medvirkende
Dirch Passer
LIly Broberg
Judy Gringer
Sitter
Arthur Jensen
Preben Kaas
Jørgen Ryg
Malene Schwartz
Svend Bunchers Dancers
Paul Hagen
Ulla, Lise, Helle

24/11 - 4/12 dublerede Luois Miehe-Renard Dirch Passer
24/11 kom Henning Hansen med i forestillingen.

1.akt:
Pigerne og Orkestret
Fandens fødselsdag Dirch
Det sidste kys Lily Broberg
Nattens Gode Gerning Dirch og Judy
Svend Bunck præsenterer sine Dancers
Fremad - indad - opad! Sitter og Arthur Jensen
De kedelige og de morsomme Dirch
Montebello afd. sex Malene Schwartz
Nej tak! Judy og Preben
For herrer Jørgen Ryg
Skolekammerater Lily
Alt om dyr Sitter
Jørgen og Preben Preben og Jørgen

2. akt:
Ude på bøhlandet (Også kendt som: Der er hul midt i spanden) Dirch og Malene Schwartz
Det store uheld Preben Kaas
Sekretær søges Lily, Marlene, Judy, lidt pynt og Jørgen.
Sit down Arthur Jensen
Ay, ay, ay Lily Broberg
”Stof” mangel Svend Bunch Dancers
Fødder Judy Gringer
Radio Mercur Preben Kaas
Familien Danmark idag Sitter, Judy, Paul og Preben
Talentshow Lily Broberg
Tidens læger Jørgen, Paul, Ulla, Lise og Helle
Karl Nielsens vise Dirch Passer
Og - Alle
Dirch's numre
DPs numre:
Fandens fødselsdag (Thøger Olsese, Børge Mïller) Dirch
Nattens Gode Gerning (Børge Müller) Dirch og Judy
De kedelige og de morsomme (Povel Ramel) Dirch
Ude på bøhlandet (Odetta - Kaas - Belafonte) Dirch og Malene Schwartz
Karl Nielsen vise (Povel Ramel, Børge Müller, Dirch) Dirch Passer
og - alle.

Handling og omtale
Nu er Fanden løs på ABC
ABC Teatret - nr. 1


Revideret version af Værs’go og skyl, med numre fra denne revy, samt helt nye og ældre numre.

Premiere 5/11 1961. Opført 188 gange frem til 18/4 1962.
Derefter turné fra 19/4 1962 (Fredericia) til 20/5 1962 (Hillerød) Hermed opført i alt 244 gange.
(Findes muligvis også på film.)

Nu er fanden løs på ABC
Helvedes succes
Lattorgie i ustyrligste dunderform

Kellerdirch Bros spillede sammen i de sidste fire forestillinger som opvarmning til deres comeback.
Persongalleri
Medvirkende
Dirch Passer
LIly Broberg
Judy Gringer
Sitter
Arthur Jensen
Preben Kaas
Jørgen Ryg
Svend Bunchers Dancers
Paul Hagen
Ulla, Lise, Helle

24/11 - 4/12 dublerede Luois Miehe-Renard Dirch Passer
24/11 kom Henning hansen med i forestillingen

Af: Thøger Olesen, Børge Müller, Preben Kaas, John Forsingdal, Mogens Dam, Emil Resen, georgjedde, Povel Ramel, Arvid Müller, Johnny Dankworth, Ka De Mumma, Toni Rodian, Jens Vejmand, Odetta, Belafonte, Mario Martino, Frederick Loewe, Kai Normann, Knud Erik Andersen.

1.akt:
Pigerne og Orkestret

Fandens fødselsdag Dirch Passer
Det sidste kys Lily Broberg
Nattens Gode Gerning Judy Gringer og Dirch Passer
Fremad - indad - opad! Sitter og Arthur Jensen
De kedelige og de morsomme Dirch
Montebello afd. sex Judy Gringer
For herrer Jørgen Ryg
Nej tak! Judy og Preben
Skolekammerater Lily
Alt om dyr Sitter
Jørgen og orkstret (musiklask leg) Jørgen og Preben

2. akt:
Ude på bøhlandet
Dirch og Lily
Det store uheld Preben Kaas
Sekretær søges Lily, Judy, June, lidt pynt og Jørgen
Sit down Arthur Jensen
Ay, ay, ay Lily Broberg
Vi har tre Paul Hagen
På den vej hvor du bor Henning Hansen
Gøngemarch Henning Hansen
Fødder Judy
Radio Mercur Preben Kaas
Familien Danmark i dag Sitter, Judy, Paul og Preben
Talentshow Lily
Tidens læger Jørgen, Paul, Ulla, Lise og Helle
Karl Nielsens vise Dirch
Og Alle
Dirch's numre
DPs numre:
Fandens fødselsdag (Thøger Olsese, Børge Mïller) Dirch
Nattens Gode Gerning (Børge Müller) Dirch og Judy
De kedelige og de morsomme (Povel Ramel) Dirch
Ude på bøhlandet (Odetta - Kaas - Belafonte) Dirch og Malene Schwartz
Karl Nielsen vise (Povel Ramel, Børge Müller, Dirch) Dirch Passer
og -alle.

 

Handling og omtale
Nu er Fanden løs på ABC
ABC Teatret - nr. 2


Revideret version af Værs’go og skyl, med numre fra denne revy, samt helt nye og ældre numre.

Premiere 5/11 1961. Opført 188 gange frem til 18/4 1962.
Derefter turné fra 19/4 1962 (Fredericia) til 20/5 1962 (Hillerød) Hermed opført i alt 244 gange.
(Findes muligvis også på film.)

Nu er fanden løs på ABC
Helvedes succes
Lattorgie i ustyrligste dunderform

Kellerdirch Bros spillede sammen i de sidste fire forestillinger som opvarmning til deres comeback.
Persongalleri
Medvirkende
Dirch Passer
LIly Broberg
Judy Gringer
Sitter
Arthur Jensen
Preben Kaas
Jørgen Ryg
Malene Schwartz
Svend Bunchers Dancers
Paul Hagen
Ulla, Lise, Helle

24/11 - 4/12 dublerede Luois Miehe-Renard Dirch Passer
24/11 kom Henning hansen med i forestillingen

Af: Thøger Olesen, Børge Müller, Preben Kaas, John Forsingdal, Mogens Dam, Emil Resen, georgjedde, Povel Ramel, Arvid Müller, Johnny Dankworth, Ka De Mumma, Toni Rodian, Jens Vejmand, Odetta, Belafonte, Mario Martino, Frederick Loewe, Kai Normann, Knud Erik Andersen.

1.akt:
Pigerne og Orkestret
Fandens fødselsdag Dirch Passer
Det sidste kys Lily Broberg
Nattens Gode Gerning Judy Gringer og Dirch Passer
Svend Bunch præsenterer sine Dancers
Fremad - indad - opad! Sitter og Arthur Jensen
De kedelige og de morsomme Dirch
Montebello afd. sex Malene Schwartz
Nej tak! Judy og Preben
For herrer Jørgen Ryg
Skolekammerater Lily
Alt om dyr Sitter
Jørgen og Preben (musiklask leg) Jørgen og Preben

2. akt:
Ude på bøhlandet Dirch og Malene
Det store uheld Preben
Sekretær søges Lily, Malene, June, lidt pynt og Jørgen
Sit down Arthur
Ay, ay, ay Lily
”Stof”mangel Svend Bunch Dancers
Fødder Judy
Radio Mercur Preben Kaas
Familien Danmark i dag Sitter, Judy, Paul og Preben
Talentshow Lily
Tidens læger Jørgen, Paul, Ulla, Lise og Helle
Karl Nielsens vise Dirch
Og Alle
Dirch's numre
DPs numre:
Fandens fødselsdag
Nattens Gode Gerning
De kedelige og de morsomme
Ude på bøhlandet
Karl Nielsens vise
Og

Handling og omtale
Nu er Fanden løs på ABC
ABC Teatret - nr. 3


Revideret version af Værs’go og skyl, med numre fra denne revy, samt helt nye og ældre numre.

Premiere 5/11 1961. Opført 188 gange frem til 18/4 1962.
Derefter turné fra 19/4 1962 (Fredericia) til 20/5 1962 (Hillerød) Hermed opført i alt 244 gange.
(Findes muligvis også på film.)

Nu er fanden løs på ABC
Helvedes succes
Lattorgie i ustyrligste dunderform

Kellerdirch Bros spillede sammen i de sidste fire forestillinger som opvarmning til deres comeback.
Persongalleri
Medvirkende
Dirch Passer
LIly Broberg
Loius Miehe Renard
Judy Gringer
Sitter
Arthur Jensen
Preben Kaas
Jørgen Ryg
Svend Bunchers Dancers
Paul Hagen
Ulla, Lise
Helle
Henning Hansen

24/11 - 4/12 dublerede Luois Miehe-Renard Dirch Passer
24/11 kom Henning Hansen med i forestillingen

Af: Thøger Olesen, Børge Müller, Preben Kaas, John Forsingdal, Mogens Dam, Emil Resen, georgjedde, Povel Ramel, Arvid Müller, Johnny Dankworth, Ka De Mumma, Toni Rodian, Jens Vejmand, Odetta, Belafonte, Mario Martino, Frederick Loewe, Kai Normann, Knud Erik Andersen.

1.akt:
Pigerne og Orkestret

Fandens fødselsdag Dirch Passer
Det sidste kys Lily Broberg
Nattens Gode Gerning Judy Gringer og Dirch Passer
Sangen har vinger Henning Hansen
Fremad - indad - opad! Sitter og Arthur Jensen
De kedelige og de morsomme Dirch
Montebello afd. sex
Judy Gringer
Nej tak! Judy og Jørgen
For herrer Jørgen Ryg
Skolekammerater Lily
Alt om dyr Sitter
Jørgen og orkestret (musiklask leg)
2. akt:

Ude på bøhlandet Dirch og Lily
Atombombevise Loius Miehe Renard
Sekretær søges Lily, June, Juy, lidt pynt og jørgen
Sit down Arthur
Ay, ay , ay Lily
Vi har tre Paul Hagen
På den vej, hvor du bor Henning Hansen
Gøngemarch Hennign Hansen
Fødder Judy
Natosoldat Louis Miehe Renard
Familien Danmark i dag Sitter, Judy, Paul og Jørgen
Talentshow Lily
Tidens læger Jørgen, Paul, Ulla, Lise og Helle
Karl Nielsens vise Dirch
og Alle
Dirch's numre
DPs numre:
Fandens fødselsdag
Nattens Gode Gerning
De kedelige og de morsomme
Ude på bøhlandet
Karl Nielsens vise
og

Handling og omtale
Nu er Fanden løs på ABC
ABC Teatret - nr. 4


Revideret version af Værs’go og skyl, med numre fra denne revy, samt helt nye og ældre numre.

Premiere 5/11 1961. Opført 188 gange frem til 18/4 1962.
Derefter turné fra 19/4 1962 (Fredericia) til 20/5 1962 (Hillerød) Hermed opført i alt 244 gange.

(Findes muligvis også på film.)
Nu er fanden løs på ABC
Helvedes succes
Lattorgie i ustyrligste dunderform

Kellerdirch Bros spillede sammen i de sidste fire forestillinger som opvarmning til deres comeback.
Persongalleri
Medvirkende
Dirch Passer
LIly Broberg
Loius Miehe Renard
Judy Gringer
Sitter
Arthur Jensen
Preben Kaas
Jørgen Ryg
Svend Bunchers Dancers
Paul Hagen
Ulla, Lise, Helle,
Henning Hansen

24/11 - 4/12 dublerede Louis Miehe-Renard Dirch Passer
24/11 kom Henning Hansen med i forestillingen.

Af: Thøger Olesen, Børge Müller, Preben Kaas, John Forsingdal, Mogens Dam, Emil Resen, georgjedde, Povel Ramel, Arvid Müller, Johnny Dankworth, Ka De Mumma, Toni Rodian, Jens Vejmand, Odetta, Belafonte, Mario Martino, Frederick Loewe, Kai Normann, Knud Erik Andersen.

1.akt:
Pigerne og Orkestret

Fandens fødselsdag Dirch Passer
Det sidste kys Lily Broberg
Nattens Gode Gerning Judy Gringer og Dirch Passer
Louis Miehe Renard
Fremad - indad - opad! Sitter og Arthur Jensen
De kedelige og de morsomme Dirch
Montebello, afdeling sex Judy Gringer
Nej tak! Judy og Preben
Politibetjent Louis Miehe Renard
Sangen har vinger Henning Hansen
Skolekammerater Lily
Alt om dyr Sitter
Preben (Musikalsk leg) og orkestret

2. akt:
Ude på bøhlandet Dirch og Lily
Det store uheld Preben Kaas
Sekretær søges Lily, Judy, June, lidt pynt og Paul
Sit down Arthur Jensen
Ay, ay, ay Lily
Vi har tre Paul Hagen
På en vej, hvor du bor Henning Hansen
Gøngemarch Henning Hansen
Fødder Judy
Radio Mercur Preben Kaas
Familien Danmark i dag Sitter, Judy, Paul og Preben
Natosoldat Louis Miehe Renard
Talentshow Lily
Tidens læger Paul, Preben, Ulla, LIse og Helle
Karl Nielsens vise Dirch
OG Alle
Dirch's numre
DPs numre:
Fandens fødselsdag
Nattens Gode Gerning
De kedelige og de morsomme
Ude på bøhlandet
Karl Nielsens vise
Og

Handling og omtale
Holder De af Brams, Passer og Petersen
Turné og ABC Teatret


Premiere onsdag muligvis 23/5 1962.

Opført en gang på ABC, da Kjeld Petersen døde på premierenatten.

Materialet blev testet i fire forestillinger under turneen med "Nu er fanden løs på ABC", i forårsmånederne. bl.a i Odense, Herning, Nykøbing Falster og Hillerød.

Anmeldelser:
I BT skrev Inge Dam:
”Revyens kunst kræver en ganske særlig disciplin, en beherskelse, et mådehold midt i postyret, en fornemmelse af netop denne aftens særlige publikum - det ved Dirch Passer og Kjeld Petersen alt om.
I crazygenren er Kjeld og Dirch mageløse. Foruden med henrykkelse, ser man dem dyb respekt og beundring”.

Svend Kragh-Jacobsen i Berlingske Tidende:
”Skulle det virkelig være rigtigt at dette bliver sidste gang vi får Kelledrdirk Bros at se? Det nægter vi simplethen at tro på. Så vild komik og så vanvittig en form for humor kan man ikke uden videre sætte punktum for, et vandfald der river alt med sig, og hvor det kun gælder om at flyde med latterstrømmen”.

Knud Schønberg i Ekstra Bladet:
*I de kommende ti dage kan man glæde sig - og jeg mener bliver splittertosset af henrykkelse - over Kellerdirk Bros syttende, men langt fra sidste afskedsforeastilling. De bliver morsommere og morsommere. Man sidder mørbanket tilbage og husker ikke et ord af, hvad de har sagt. Her er et par rigt begavede kunstnere, som kaster sig ud i det rene pjat uden at degradere sig ved det. Hvad de laver er hul i hovedet, men det er stadig kunst.”

Især numemret ”Femkaldelser” stod Kjeld of Dirchs hjerte nært. De havde selv fundet på nummeret, der handled eom forskellige typer skuespillere, der kom ind på scenen, for at sole sig i publikums gunst. Ikke altid på så heldig en måde. Især Kjeld Petersen udgave af en skuespiller, der kaldes på scenene igen, mens kongen er i salen, var Dirch begejstret for.
Kjeld Petersen havde haft hjerteproblemer i både Odense, Herning og især i Hillerød.
Efter premieren på ABC, havde Kjeld det dårligt, og tog hjem. På vejen hjem besøgte han et par værtshuse, mødte en dame som tog med hjem. Og det var hende der tilkaldte ambulancen, da han efter hjemkomsten fik det dårligere. Kjeld Petersen døde i ambulancen på vej til hospitalet.

Efter Kjelds begravelse, begik Stig Lommer en dumhed under gravøllen. I et øjebliks kådhed sagde han bl.a. ”Mange puds har han spillet mig, men det her er sgu det værste!”
Det var for meget for Dirch, der forlod selskabet. Forlod ABC og Stig Lommer.
De næste 5 år spillede han kun med i tre teaterstykker. Og vendte først for alvor tilbage til scenen med Cirkusrevyen 1967.
Til gengææld spyttede han film ud på samlebånd - 29 film på 5 år!
Persongalleri
Medvirkende
Ingeborg Brams
Kjeld Petersen
Dirch Passer

Max Leths orkester med Frank Jensen, Ole Molin, Eric Schmidt og Gorm Lertoft.
Forfattere: Børge Müller, Povel Ramel, Stig Carlson, Arnulf Øverland, H. C. Andersen, Carl Ewald, Preben Kaas, Amdi RIis, Ole Krøyer, Paludan-Müller.

1. akt:
To mand frem Kjeld og Dirch
Skolekammerater Kjeld og Dirch
Kjeld Petersen
Karl Nielsen vise Passer
Angående Damer Kjeld
Ih, du forbarmende Dirch og Kjeld
Digte Ingeborg Brams
Sneglen og rosenhækken Ingeborg Brams
Øllebrød Ingeborg Brams
My fari Lady Ingeborg Brams
- Vidunderfuldt
- Bare vent Mr. Higgins
- Ord - ord
- Jeg kunne danse nu
Med Kjeld og Dirch

2. akt.
Ude på bøhlandet Ingeborg og Dirch
En ornd’li’ en Kjeld Petersen
De kedelige og de morsomme Dirch
Danselærerinden Ingeborg Brams
De vrede unge mænd Kjeld og Dirch
Adam Homo Ingeborg Brams
Moster Ingeborg Brams
Kellerdirk Bros for måskeallersidstegang i Skandinavien - Kjeld og Dirch
og Alle 3
Dirch's numre
DP numre:
To mand frem
Skolekammerater
Karl Nielsen vise
Ih, du forbarmende
Ude på bøhlandet
De kedelige og de morsomme
De vrede unge mænd
Kellerdirk Bros for måskeallersidstegang i Skandinavien
Og

Handling og omtale
Første gang Dirch tilbyde engagement i cirkus. 1962

Albert Schumann fra Cirkus Schumann, tilbyder Dirch at optræde i Cirkus-Bygningen i København.
Måske var det modet der manglede. Måske var det Kjeld Petesen død, der blokerede. I hvert fald blev det aldrig til noget.
Persongalleri
Ukendt
Dirch's numre
Ingen

Teater 1963 - Et helt år uden Dirch medvirkede i teater og revy
Teater og revy 1964 og 1965
Handling og omtale
Søndag i New York
Folketeatret - nr. 1


Danmarkspremiere 1/9 1964. Opført 138 gange frem til 23/2 1965

Anmeldelse uddrag:
Knud Engberg i Politiken:

”Efter at Dirch Passer så længe har udstykket Dirch Passers talent til folkefilm, var det morsomt at se ham igen i levende live på enscene.

Folketeatrets oftest givne forestilling i sæsonen 1964/65 blev efterårets amerikanske lystspil ”Søndag i New York” som trods samtidig hård konkurrence fra filmen over Krasnas tekst, holdt sig på plakaten i Nørregade til sidst i februar med fine huse. For første gang var Dirch Passer gæst hos Bjørn Watt Boolsen. Hans uimodstålige komiske udstråling og kejtede, godlidende charme i rollen som den noget naive Mike Mitchell der kommer ud for usandsynlige hændelser under et weekend ophold i New York, skaffede Folketeatret den solide tilstrømning, som to-forestillingens-politiken er betinget af.

”Mors Dirch"
Af Knud Poulsen


En gang i sommer bragte det store, ansete, velunderrettede nordsjællandske venstreblad, Frederiksborg Amts Avis na artikel, der hed ”Dirch Passers mor fortælller -”.
Jeg læste den ikke men så den opreklameret ved badestranden, hvor jeg lå og småfrøs, og i byerne, hvortil jeg var sendt på indkøb. Hvor jeg end kom i denne strenge sommer med højtryk fra Azoererne, der ustandseligt forplantede sig til lavtryk over Kattegat og dets kyster, stødte mit øje på den grønne avisplakat, som med enorme bogstaver forkyndte, at nu tog Dirch Passers mor bladet fra munden og sagde sandheden om sin berømte søn.
Som sagt: Jeg læste den ikke, det kunne have ødelagt for meget for mig. Jeg ville hellere forestille mig indholdet. Hvordan var Dirch som lille? Har han overhovedet været lille? Var han allerede dengang et almindeligt og naturligt barn, eller blev han det først senere?
Der er mange spørgsmål der står åbne, når man ikke har læst artiklen, og det er bedst, at det er sådan. Jeg er vis på at Dirch har været en god søn, og at fru Passer har været en god mor, og at der måske stak et stykke af en godhjertet spilopmager i dem begge, dengang de var drenge, men jeg vil ikke have det ind med skeer. Der er også en vis sandsynlighed for, at han er beskeden og altid har været det, og at han ikke har rystet på hænderne af benovelse, fordi han hver morgen skal barbere Dirch Passer efter at have lagt ham i seng et par timer tidligere. Han tager det utvivlsomt helt roligt og uimponeret; hvad andet skal han gøre? Men jeg bryder mig ikke om beskedne maganter; det virker anstødeligt og hovent på mig, hvis de, der har meget, lader, som om de har lidt. Det er populært, men det er ubehageligt.
Der er selvfølgelig den mulighed, at Dirch Passers mor har fortalt det store, ansete, velunderrettede nordsjællandske venstreblad, at Dirch var en skidt knægt, der voldte sin mor mange bekymringer og tævede sine små søskende, men muligheden er meget svag. Jeg har aldrig læst sådan en artikel; ifølge dags- og ugepressen er alle sceniske berømtheder uimodståelige og hjertens brave, ydmygt underordnende sig det levende digterord: Irmaaroma for eksempel, og hvorfor skulle Dirch være en undtagelse, hvorfor skulle han være den selvforherligende bandit, vi så længe har tørstet efter?
Næ, han er sgu’ nok en flink fyr og har været det fra barnsben og til i dag.
Det falder mig ind, at jeg muligvis bør notere, at direktionen af dette teater og redaktionen af dette program, har anmodet mig lave et interview med Dirch Passer og til formålet har tilbudt føre os sammen, så at jeg kunne spørge og han svare.
Jeg svarede nej.
Jeg har en gang for år tilbage lavet et interview med Dirch, og da sagde han ikke noget. Det vil sige, han sagde: ”Goddag, vil du have en whisky?”, og det var gode, venlige ord. Lidt senre spurgte han, om jeg ville have en til, men elelr sagde han ikke noget.
Vi tilbragte et par hyggelige timer sammen, og jeg satte pris på hans tavshed, der absolut ikke var udtryk for overdreven benovelse, men snarere for en fuldt forståelig lede ved at skulle agere hjertevindende og munter i interviewform. Så vi talte hverken om hans kunst og idealer, og han forskånede mig også for at hævde, at sammenlignet med alle mulige andre regnede han sig ikke for noget.
Derimod tilrådede han mig at se en film, hvori der var nogle gags, man kunne lære noget af. Han demonstrerede dem for mig.
Selvfølgelig kunne jeg godt lave et interview med Dirch, men så måtte han ikke selv være til stede, så måtte jeg forestille mig ham og lade ham give alle de svar, hans publikum ventede af ham men med den lille drejning der giver hele perspektivet. Vi skal nemlig være imødekommende over forpublikum, men ikke underdaninge; vi lever af det, men vi er ikke i deres brød.
Men hellere hengive mig til sådan en fiktion, kunne jeg, nu da jeg allgevel ikkr aner, hvad hans rigtige morhar fortalt om ham i det store, ansete, med hendes moderlige ømhed og myndighed tolke, had ligger mig på hjerte:
”Dirch - Dirch for syv satan, hører du?
Du er snart så gammel, i slutningen af trediverne, at du må have lov til at gøre hvad du vil, men i mine øjne bliver du aldrig andet end en lille - ja, ja, symbolsk forstået - snottet knægt. Jeg har båret dig under mit hjerte, dit lange rær, vorherrebevar’s. Fordi jeg holder af dig, som kun en mor gør det, på trods af fornuft og rimelighed, kan jeg tilgive dig alt, fjorten hundrede soldaterfarcer og otteogtyve hundrede reklamefim, men jeg har født dig til at stå på en scene. Er du med på den, din lømmel?
Men,der er du jo - endelig - oppe på scenen igen. Min dreng! Min store dejlige dreng, mors Dirch - kom i mine arme - og i mine.
Knud Poulsen

Billetpriser fra 1 kr (Balkon 5. række side) til 18.50 kr (Orkesterplads 1.-8. række) Naturligvis var garderoben iberegnet disse priser.
Persongalleri
Medvirkende
Ole Wegener - Adam Taylor
Marinne Wésen - Eileen Taylor
Dirch Passer -Mike Mitchell
Gyda Hansen - Altmuligkvinden
Jørgen Bechk - Altmuligmanden
Claus Nielsen - Russel Wilson

Marianne Wésen rolle blev overtaget af Charlotte Ernst fra 3/12 1964.

Lystpil i to akter af Norman Krasna (Sunday in New York Urpremiere på Cort Theatre, New York, 29/11 1961)
Oversat af Klaus RIfbjerg
Iscenesættelse: Bjørn Watt Boolsen.
Dekorationer: Espen-Hansen
Scenemester: Erling JEspersen
Teatermaler: Bo Hedenmo
Belysningsmester: Michael Madsen
Regissør: Henning Hermansen
Suffløse: Inger Bolvig
Kostumiere: Sonja Aggergreen
Kostumer fra: Magasins MOdesalon
SKuespillerportrætter: Mydtskov

Handlingen udspilles en sommer-weekend i New York

1. billede Telefonkiosk kl. 9.40
2. billede Adam Taylors lejlighed kl. 10.00
3. billede En Fifth Avenue bus kl. 15.00
4. billede En trafikhelle kl. 15.05
5. billede En bås i Longchamps resturant kl. 15.15
6. billede En biograf kl. 17.00
7. billede Lejligheden kl. 19.00
8. billede Lejligheden ca. en halv time senere

PAUSE

9. billede Taylors lejlighed kl. 19.30
10. billede En japansk restaurant kl. 20.00
11. billede Ferrarien kl. 20.15
12. billede Lejligheden kl. 22.00
Dirch's numre
DPs rolle:
Mike Mitchell

Handling og omtale
Søndag i New York
Folketeatret - nr. 2


Danmarkspremiere 1/9 1964. Opført 138 gange frem til 23/2 1965.

" Mors Dirch"
Af Knud Poulsen

En gang i sommer bragte det store, ansete, velunderrettede nordsjællandske venstreblad, Frederiksborg Amts Avis ena rtikel, der hed ”Dirch Passers mor fortælller -”.
Jeg læste den ikke men så dne opreklameret ved badestranden, hvor jeg lå og småfrøs, og i byerne, hvortil jeg var sendt på indkøb. Hvor jeg end kom i denne strenge sommer med højtryk fra Azoererne, der ustandseligt forplantede sig til lavtryk over Kattegat og dets kyster, stødte mit øje på den grønne avisplakat, som med enorme bogstaver forkyndte, at nu tog Dirch Passers mor bladet fra munden og sagde sandheden om sin berømte søn.
Som sagt: Jeg læste den ikke, det kunne have ødelagt for meget for mig. Jeg ville hellere forestille mig indholdet. Hvordan var Dirch som lille? Har han overhovedet været lille? Var han allerede dengang et almindeligt og naturligt barn, eller blev han det først senere?
Der er mange spørgsmål der står åbne, når man ikke har læst artiklen, og det er bedst, at det er sådan. Jeg er vis på at Dirch har været en god søn, og at fru Passer har været en god mor, og at der måske stak et stykke af en godhjertet spilopmager i dem begge, dengang de var drenge, men jeg vil ikke have det ind med skeer. Der er også en vis sandsynlighed for, at han er beskeden og altid har været det, og at han ikke har rystet på hænderne af benovelse, fordi han hver morgen skal barbere Dirch Passer efter at have lagt ham i seng et par timer tidligere. Han tager det utvivlsomt helt roligt og uimponeret; hvad andet skal han gøre? Men jeg bryder mig ikke om beskedne maganter; det virker anstødeligt og hovent på mig, hvis de, der har meget, lader, som om de har lidt. Det er populært, men det er ubehageligt.
Der er selvfølgelig den mulighed, at Dirch Passers mor har fortalt det store, ansete, velunderrettede nordsjællandske venstreblad, at Dirch var en skidt knægt, der voldte sin mor mange bekymringer og tævede sine små søskende, men muligheden er meget svag. Jeg har aldrig læst sådan en artikel; ifølge dags- og ugepressen er alle sceniske berømtheder uimodståelige og hjertens brave, ydmygt underordnende sig det levende digterord: Irmaaroma for eksempel, og hvorfor skulle Dirch være en undtagelse, hvorfor skulle han være den selvforherligende bandit, vi så længe har tørstet efter?
Næ, han er sgu’ nok en flink fyr og har været det fra barnsben og til i dag.
Det falder mig ind, at jeg muligvis bør notere, at direktionen af dette teater og redaktionen af dette program, har anmodet mig lave et interview med Dirch Passer og til formålet har tilbudt føre os sammen, så at jeg kunne spørge og han svare.
Jeg svarede nej.
Jeg har en gang for år tilbage lavet et interview med Dirch, og da sagde han ikke noget. Det vil sige, han sagde: ”Goddag, vil du have en whisky?”, og det var gode, venlige ord. Lidt senre spurgte han, om jeg ville have en til, men elelr sagde han ikke noget.
Vi tilbragte et par hyggelige timer sammen, og jeg satte pris på hans tavshed, der absolut ikke var udtryk for overdreven benovelse, men snarere for en fuldt forståelig lede ved at skulle agere hjertevindende og munter i interviewform. Så vi talte hverken om hans kunst og idealer, og han forskånede mig også for at hævde, at sammenlignet med alle mulige andre regnede han sig ikke for noget.
Derimod tilrådede han mig at se en film, hvori der var nogle gags, man kunne lære noget af. Han demonstrerede dem for mig.
Selvfølgelig kunne jeg godt lave et interview med Dirch, men så måtte han ikke selv være til stede, så måtte jeg forestille mig ham og lade ham give alle de svar, hans publikum ventede af ham men med den lille drejning der giver hele perspektivet. Vi skal nemlig være imødekommende over forpublikum, men ikke underdaninge; vi lever af det, men vi er ikke i deres brød.
Men hellere hengive mig til sådan en fiktion, kunne jeg, nu da jeg allgevel ikkr aner, hvad hans rigtige morhar fortalt om ham i det store, ansete, med hendes moderlige ømhed og myndighed tolke, had ligger mig på hejerte:
”Dirch - Dirch for syv satan, hører du?
Du er snart så gammel, i slutningen af trediverne, at du må have lov til at gøre hvad du vil, men i mine øjne bliver du aldrig andet end en lille - ja, ja, symbolsk forstået - snottet knægt. Jeg har båret dig under mit hjerte, dit lange rær, vorherrebevar’s. Fordi jeg holder af dig, som kun en mor gør det, på trods af fornuft og rimelighed, kan jeg tilgive dig alt, fjorten hundrede soldaterfarcer og otteogtyve hundrede reklamefim, men jeg har født dig til at stå på en scene. Er du med på den, din lømmel?
Men, der er du jo - endelig - oppe på scenen igen. Min dreng! Min store dejlige dreng, mors Dirch - kom i mine arme - og i mine.
Knud Poulsen

Billetpriser fra 1 kr (Balkon 5. række side) til 18.50 kr (Orkesterplads 1.-8. række) Naturligvis var garderoben iberegnet disse priser.
Persongalleri
Medvirkende
Ole Wegener - Adam Taylor
Marinne Wésen - Charlotte Ernst - Eileen Taylor
Dirch Passer -Mike Mitchell
Gyda Hansen - Altmuligkvinden
Jørgen Bechk - Altmuligmanden
Claus Nielsen - Russel Wilson

Marianne Wésen roller blev overtaget af Charlotte Ernst fra 3/12 1964.

Lystpil i to akter af Norman Krasna (Sunday in New York Urpremiere på Cort Theatre, New York, 29/11 1961)
Oversat af Klaus RIfbjerg
Iscenesættelse: Bjørn Watt Boolsen.
Dekorationer: Espen-Hansen
Scenemester: Erling JEspersen
Teatermaler: Bo Hedenmo
Belysningsmester: Michael Madsen
Regissør: Henning Hermansen
Suffløse: Inger Bolvig
Kostumiere: Sonja Aggergreen
Kostumer fra: Magasins MOdesalon
SKuespillerportrætter: Mydtskov

Handlingen udspilles en sommer-weekend i New York
1. billede Telefonkiosk kl. 9.40
2. billede Adam Taylors lejlighed kl. 10.00
3. billede En Fifth Avenue bus kl. 15.00
4. billede En trafikhelle kl. 15.05
5. billede En bås i Longchamps resturant kl. 15.15
6. billede En biograf kl. 17.00
7. billede Lejlighedne kl. 19.00
8. billede Lejligheden ca. en halv time senere
PAUSE
9. billede Taylors lejlighed kl. 19.30
10. billede En japansk restaurant kl. 20.00
11. billede Ferrarien kl. 20.15
12. billede Lejligheden kl. 22.00
Dirch's numre
DPs rolle:
Mike Mitchell

 

Handling og omtale
Lille far skildpadde
Radioteatret
- Danmarks Radio

Udsendt 11/6 1965. 3. del af sommerserien ”Danmarks dejligst”. Tildigere udsendt 28/11 1951
Persongalleri
Medvirkende
Hanne - Gotte Toksvig
Far - Gunnar Lauring
Mor - Beatrice Bonnesen
Onkel - Karl Stegger
Huslægen - Albert Luther
Psykiateren - Olaf Ussing
Direktøren - Johannes Meyer
Momsem - Rasmus Christensen
En Stemme - Dirch Passer

En uskyldig hverdagshistorie af Soya. Instruktion Kai Wilton.
Dirch's numre
DPs rolle:
En stemme

Handling og omtale
Særforestilling i KB Hallen.
3000 tilskuere.


4 november 1965
Persongalleri
Ukendt
Dirch's numre
Første nummer var ”Karl Nielsen” som han måtte begynde på 3 gange, da han blev afbrudt af klapsalver.
Fra publikum lød en stemme” Vi har sgu’ ikke glemt dig!”

Teater og revy 1966
Handling og omtale
Fredagskoncert.
Det var på Nørrebro

Nørrebros Teater

Optaget 18/2 1966 på Nørrebros Teater.

Vi genopliver for en aften mindet om Nørrebros Teater i Frederik Jensens regeringstid omkring århundredskiftet. Forfatteren Knud Poulsen præsenterer de snart forglemte tekster og melodier, der i to generationer var på alles læber.
Persongalleri
Medvirkende:
Knud Poulsen
Grethe Mogensen
Poul Bundgaard
Gunnar Lemvigh
Dirch Passer
Underholdningskoret
Radiounderholdningsorkestret
Grethe Kolbe
Dirch's numre
Dirch Passer medvirker med følgende numre:
Lattervisen
Morgensang
Madens pris
Konen er på landet
Vi vil så gerne 8 dage på landet

Handling og omtale
En fod i hånden
Folketeatret


Premiere 10. marts 1966
161 forestillinger frem til 31. december 1966.

Den 16. september 1966 (forestilling 67) har der formentlig været udskiftning af en skuespiller.

Originaltitel: Chi ruba un piede é fortunato in amore.
Italiensk skuespil af Dario Fo.

Dario Fo
så selv forestillingen en aftenog selv om han ikke forstod et ord dansk, var han alligevel imponeret:
”Denne Dirch Passer er slet ikke skabt til mit univers. Han er ikke en gang skuespiller. Han er en kraftpræstation, et naturfænomen. Ikke en gang i Italien har jeg set noget lignende. Mamma mia!”
Persongalleri
Medvirkende
Birgitte Price Dafne
Dirch Passer Apollon, taxachauffør
Freddy Koch Læge
Karl Stegger Apollons ven
Marianne Tønsberg / Lillian Tillegreen Sekretær
Ove Sprogøe Entreprenør
Paul Hagen Ingeniør
William Kisum Betjent
Ove Sprogøe
Karl Stegger


En fod i hånden
komedie i 2 akter af Dario Fo.
Oversættelse: Jørgen Hartmann-Petersen
Instruktion: John Price
Dirch's numre og rolle
DPs rolle:
Apollon / taxachauffør

Handling og omtale
Danmarks turne med sit one man show. (Sammen med Basse Bertram)

Efteråret 1966.
Vinter/forår 1967.

Povl Sabroe var konferenciere ved flere af de haloptrædender Dirch optrådte med rundt om i landet. Og han forsømt eikke muligheden for at lokke Dirch med tilbage til revyen.
Dirch afslog høfligt men bestemt hver gang.

Optrådte bl.a. ved fest på Lorry.
Optrådte bl.a. en måned på Kystens Perle, hvor han altid sluttede showet af med at smide en lagkage i hovedet på Basse Bertram.

Men komikerne var rusten. Han var kun en sidebemærkning, til en glad aften.
En anmelder skrev: ”De dolkede deres helt i åbenmundet tavshed.”

Desværre forlangte han et skyhøjt honorar, så det var kun større haller med plads til mange publikummer, der havde råd til at sætte ham på plakaten.
Og det var ikke altid af det gode, for meget af Dirchs mimik gik tabt i de store haller, til ærgrelser for halvdelen af publikum.

Det spidsede til i Hanstholm, en september dag i 1966. Der var fest i Hanstholm Hallen pga. af havneindvielse, og stemningen var høj og våd. Dirch kunne slet ikke få publikums opmærksomhed, og bad endda publikum om de ikke kunne holde deres kæft - bare i ti minutter.
Uden held. Halvvejs i tredje numemr opgav han og forlod scenen.
Dirch fortalte senere, at han havde været rasende, og svor han aldrig ville optræde til sådan et arrangement igen.
Persongalleri
Medvirkende
Dirch Passer
Basse Bertram
Dirch's numre
Ukendt

Handling og omtale
Velgørenhedsarranagement for Evnesvages Vel i Lorry.

Efteråret 1966.

Povl Sabore - Den Gyldenblonde - var manden der fik hentet Dirch tilnbage på scenen, efter Dirch i en årrække havde betragtet sig selv som et stykke drivtømmer.
Men Dirch var nervøs - for det var jo et come-back - atlså: Forfra igen.
Dirch ville genre vise Povl Sabroe hvad han kunne - hvad dagsformen stod til - og sendte et par billetter til Ingrid og Povl Sabroe.

Det de så var ikke godt - en af Dirchs få store fiaskoer. Numrene var ikke gode, stemningen var halvmat - og da de bagefter kom ned i garderoben for at hente Dirch, var han forduftet. Han skulle ikke engageres nogen steder - det var slut - punktum finale. Han var færdig.
Heldigvis kunne Povl Sabroe se talentet bag fiaskoens gardin. Han var sikker på at Dirch ville stråle på en rigitg scene i de rette omgivelser.

Dirch jokede selv med at man skulle udtale hans efternavn på fransk...
Persongalleri
Medvirkende
Dirch Passer
Dirch's numre
Ukendt

Teater og revy 1967
Handling og omtale
Cirkusrevyen 1967 Dyrehavsbakken
CIRKUSTELTET, Dyrehaven, Klampenborg


Premiere 19. maj 1967.

Revyen filmatiseret - de sidste to shows. Merry Film og Poul Sabro. Revyen forkortet med ca. 30 minutter. Premiere 22. september 1967.

Uddrag anmeldelser:
Knud Schønberg i Ekstra Bladet:

”Det store spørgsmål var jo, om han kunne leve op til myten om sig selv som Danmarks morsomste mand. Om der overhovedet ville være andet end maneren tilbage, overdrivelserne, overspillet. For sandheden er jo, at Dirch Passer de sidste fem år sjældendt har været helt så morsom, som han ifølge overleveringen skulle være. På teatret har han ikke været rigtigt hjemme, fordi han befinder sig skidt ved at skulle gentage sig selv, og i grunden er uimodtagelig for instruktion. På film har hans anarki sjældendt slået igennem. Og den tv-film, der var Danmarks bidrag til Montreau, viste Dirch Passer i en krise, desperat arbejdende på at overbevise sig selv og os. I lat hvad han har lavet i de sidste år, har der været glimt af geni, men også dyb usikkerhed med hensyn til virkemidler. Der var altså gode grunde til at være nervøs fær premieren på Cirkusrevyen. Så snart han stod på scenen, blev nervøsiteten afløst af netop den spænding, der står om den usædvanlige debut. Det var en afdæmpet Passer, en nuanceret Passer, en Passer, der næred eomsorg for ikke at tromle sine medspillere ned, en Passer, der ikke overdøvede sine egne tekster. Hukommelsen er ikke til at stole på, og jeg vil ikke påstå, at Dirch Passer i Cirkusrevyen var en større komiker end den Dirch Passer, der var 50 procent af Kellerdirk Bros i ABC. Men han viste nye sider af sit geni.”

Jens Kistrup skrev i Berlingske Tidende:
”I aftes vendte vores største revykunstner tilbage.. han er en hel revy, en hel Cirkusforestilling og en hel Dyrehavsbakke for sig selv. Han er sit eget nummer, sit eget show, sit eget orkester og sin egen akrobatiske ballet. Hans komiske geni og hans fuldkommen surrealistiske galskab, hans ustyrlige uberegnelighed og hans helt stilfærdige næsten rørende menneskelighed bryder tilsyneladende alle dramatiske, fysiske og psykologiske love. Han er et fænomen og en fabel, han er et dyr, man ikke kan definere. Aftenen er og bliver Dirch Passers. Han er dens sol og dens stjerne, dens storm og dens stille, dens eksistensberettigelse og dens redningsplanke, dens vimpel og dens sikkerhedsnet, dens karussel og dens luftgynger, dens motor og dens propel, dens revy og dens cirkus. Passer er hjemme igen. Det er Cirkusrevyen også”.

I 1967 lykkedes det for den gyldenblonde at lokke Dirch Passer ud på Bakken. Det var ikke nemt, ifølge Povl Sabroes erindringer:
Og han havde også flere betænkeligheder. Han vidste at Dirch kunne gå hårdt til de våde varer.
Dirch fortalte bl.a. Sabroe hvorfor han ikek havde lyst til at optræde i Cirkusrevyen: ”Jeg tør ikke. Jeg kan ikke. Jeg kan ikke spille Hamlet eller Ophelia, Jeg kan ikke en gang spille en fuld mand. Det virke rikke ægte. Jeg kan heller ikke synge viser. Jeg er håbløsi en mpderne revy. Syg humor, det er ikke mig. Jeg kan skrige af grin , når en fyr falder i en bananskræl - men først i det øjeblik jeg ved han ikke har brækket benet. Jeg er god til at filme. Det giver tryghed, for hver scene kan tages om, Og filmene fylder jo biograferne. Også selv om de ikke er så gode. Så jeg kan sige, at jeg aldrig har ladet en fiassko der giver overskud, stige mig til hovedet!”

Dirch ængstedes for at spille revy igen. Han havde ikke spillet revy siden de lykkelige år med Kjeld Petersen. Jeg ville ikke give op. Jeg aftalte et møde med Dirch. Han kom ikke. En nat sad jeg og hans impressario Sven Borre og ventede på ham. Afgørelsen skulle træffes. Der kom ingen Dirch.
”Spiller ingen rolle ” sagde jeg til Sven Borre. ”sagen er afgjort. Her er mit tilbud”. Jeg lagde et stykke papir. ”Det går Dirch ind på.” Det gjorde han. Han ringede et par dage efter og accepterede, g foreslog Sabroe, at han engagerede Basse Bertram - for ham skulle Dirch smide en lagkage i hovedet på. ”Det gør jeg altid!” sagde DIrch.
Sabroe hyrede Preben Kaas, til at få styr på Dirch, der var tydeligt nervøs. Kaas kopierede Lommer, hvor han og Dirch lå på gulvtæppet og rablede vitser af sig, der så blev nedskrevet.
Men først skulel Kaas have pillet nog´le grilelr ud af Dirch, der torede han skulle være højtråbende og småplat i Cirkusteltet på Bakken.
Selv Dirch overbevinsing om, han ikke kunne synge en vise, fik Kaas manet i jorden.
I en skuffe lå en gammel vise ”Hvem har du kysset i din gadeedør”, og den skullle Dirch synge sammen med Daimi, hvilket Dirch modvilligt gik med til.
Og resten er vist det man kalder historie. På premiereaftene stod publikum og klappede - i et kvarter.

Da Dirch havde læst Jens Kistrups smukke anmeldelse ringede han til Povl Sabroe midt om natten, og bad ham hilse Preben Kaas. I Dirchs øjne havde de to reddet hans liv, og han nu vidste, at revy var hans fremtidige liv.
Revyen blev så stor en succes, at publikum i bunkevis gik forgæves, og det fik Preben Kaas til at indspille revyforestillingen som film. Den blev lige så stor en succes om revyen.

Dirch skrev i et brev til en avis, om sit comeback, og de fine anmeldelser:
”I har reddet mig. Jeg er den lykkesligst mand på jrden, nu da jeg ved med bestemthed, at revyen er mit fremtidige felt.”

I 1976 fortalte Elga Olge til Lotto Ludwig i Aktuelt:
”Er der viser ud har sagrt nej til?” spurgte Ludwig.
”Ja, ”hvem har du kysset i din gadedør”. Hvert år når Cirkusrevyen skulle begynde prøverne, blev den halet frem af arkivet. Men i mange år blev den droppet igen.”

Velkommen
Godaften allesammen og hjerteligt velkommen til årets Cirkusrevy, der er min 12. på Dyrehavsbakken.
Dusinet fuldt er ganske vist et lille åremål, der blegner ved siden af Københavns 800 års jubilæum. I de 800 år har forlystelseslivet i hovedstaden udviklet sig således, at byens eneste store ommerrevy spilles uden for kommunens grænser - i Dyrehaven.
Vi føler naturligvis dette som en ekstra forpligtelse til at sætte alle sejl til for at nå det høje mål: at more folk i de to timer de tilbringer i teltet.
Netop nu oplever den klassiske showrevy verden over en renæssance. Cirkusrevyen har altid været i pagt med tiden og med publikum ved at veksle mellem gammeldags revy i moderne stil og moderne revy i gammeldags stil.
I år har vi overladt til en fagmand fra det traditionsrige Fredriksberg, Preben Kaas, at forene de folkelige revytraditioner med mdoerne musicaleffekter, og vi har som en synlig fornyelse sløjfet orkestergraven, og sat Jørn Grauengaar og hans musikere på scenen, så de kan indgå som et aktivt led i revyen.
Fra fodboldbanerne har vi hentet det unge scoringstalent Dirch Passer, og fra landets Tivolier og somemrstævner har vi hjemkaldt Lily Broberg. For første gang optræder øjeblikkets nye film- og revystjerne Daimi i Cirkusrevyen, og af gode kendinge genses Preben Marht, Ole Søltoft og Jytte Abildstrøm.
Fra UAstralien har vi importeret et balletkorps, der med stor succes har gæstet alle verdensbyer: The Rudas Dancers, og vor amerikansske ven Gene Nettles har som sædvanlig ydet koreografisk assistance, ikke mindst ved finalerne.
Atså velkommen!
Den Gyldenblonde.


Preben Kaas
Det er ingen debutant, der i år rykker ind som instrukør i Cirkusrevyen. Preben Kaas har sat adskillige revyer op hos Stig Lommer, og efter han selv overtog ABC teatret i fjor, har han fortsat derude som altmuligmand: dirketør, instruktør, skuespiller, forfatter, sufflør, påklæder og belysningsmester. Han har således tilegnet sig en rig erfaring siden han i 1956 startede i Cirkusrevyen som Vesterbros provo nr. 1, med visen ”Jeg har et meget vanskeligt sind”, en højst misvisende karakteristik, da Preben Kaas er et usædvanligt omgængeligt væsen, som det er svært at bringe ud af balance. Men til alt held hjælper omstændighederne ham nu og da til det.
Forhåbentlig vil årene ikke ægge en dæmper på hans temperament, men give ham nye muligheder for at udfolde det i forlystelseslivet, enten det sker i fjernsyn eller på film eller på teatret. FOr Kaas er stress en livseleksir, og han strør dag og nat om sig med ideer, der næppe var opstået, hvis han som andre overholdt normla arbejdstid.
Her har tegneren Irek Werner gengive ham med en skarpladt mikrofon i hånden, og således bevæbnet er Kaas en alvorlig trussel mod ro og orden. Til glæde for os andre.
Persongalleri
Medvirkende:
Dirch Passer
Lily Broberg
Ole Søltoft
KLaus Pagh
Jytte Abildstrøm
Preben Mahrt
Daimi
Agnete Bjørn
The Rudas Dancers ( Evelyn Jago, Jill Rosalin Alder, Jo Ann Alder, Coralyn May Davis, Chris Ella Lardner, Sherryn Lynn)
Perry.

Carl Nielsen afløste Preben Mahrt.

Den Gyldenblondes Revy.
Revyshow i to akter. Iscenesat af Preben Kaas.
Balletinstruktion af skuespillere og finaler: Gene Nettles.
Filmoptagelse: Frank Poulsen.
Kostumer: Jean Voigt
Lily Brobergs kostumer: Preben Birck
Herreekvipering: Falkenberg og Willy Nevers
Strømper: Danlon fra Nærum Nylon
Hatte: Arne Kreutzer. Make up: Lene Ravn
Kapelmester: Jørn Grauengaard. Musikere. Poul Godske, Perry Knudsen, Mogens Landsvig og Svend Erik Nørregaard
Tekster: Erik Leth, Poeten, Kar de Mumma, Ib og Tue, Preben Kaas og Den Gyldenblonde, Flash.
Musik: Sven Gyldmark, Kjeld Bonfils, Jørn Grauengaard m.fl.
Dekor: Tom Reimer, udført af Melchior Hansen og Juel Berg.
Direktion: Povl Sabro.
Sceneopbygning: Torben Schroll
Facade: Rex Skilte
Foto: Rigmor Mydtskov, Steen Rønne
Teltel leveret af H. B. Hsnen & Co., Aarhus
Redaktion og tilrettelæggelse af programmet: Sylvester Hvid.

1, akt
Det rene teater Dirch Passer og Lily Broberg
(Film: Frank Poulsen)
En rose sprang ud Ole Søltoft
Balletten fra Sydney præsenterer sig The Rudas Dancers
De 3 ustødte Klaus Pagh, Jytte Abildstrøm, Ole Søltoft
Den farlige trafik Dirch Passer, Ole Søltoft, Preben Mahrt, Daimi, Klaus Pagh
T.V. mareridtet Lily Broberg
En værre een Daimi og Perry
Moms-dag Ole Søltoft, Jytte Abildstrøm, Klaus Pagh
Brudens mor Agnethe Bjørn og Lily Broberg
Ugen ekko Dirch Passer - Jens Otto Krag (polititikse stememr ved Carl Nielsen. Film: Frank Poulsen)
Muntre Musikanter Hele personalet

10 minutters pause

2. akt
Opgør i sundet
Lily Broberg, Preben Mahrt, Klaus Pagh og Jytte Abildstrøm
Automatisk Ole Søltoft
Det persiske tæppe går for balletten fra Sidney The Rudas Dancers
Sonny Boy Dirch Passer og Perry
Et rigtigt eventyr Daimi
Chefen til middag Lily Broberg, Klaus Pagh, Agnethe Bjørn, Dirch Passer og Preben Mahrt
Dansen er mit liv Jytte Abildstrøm og Ole Søltoft
Der er få minutter igen Lily Broberg
Hvem har du kysset i din gadedør Dirch og Daimi
Can Can a la Margrethe The Rudas Dancer og hele personalet.
Dirch's numre
DPs numre:
Det rene teater
Den farlige trafik
Ugen ekko
Muntre Musikanter
Sonny Boy
Chefen til middag
Hvem har du kysset i din gadedør
Can Can a la Margrethe

 

Handling og omtale
Annie get your gun
Falkoner Teatret


Premiere tirsdag 26. december 1967.
Gik til Marts 1968.

Anmeldelse udrag:

”Annie get your gun” blev en solid succes. Dirch spillede høvding Sitting Bull, en lille rolle.

Hul i ho’de af Jørgen Ryg
Det er ikke fordi jeg er ude på at blive Butler hos Preben Kaas - endsige Annie, Men alligevel! Her ku’ han gå og lune sig i skyggen af mit talent - og hva’ så? Han styrter sig ud i millionrisiko - bare, fordi han blev lun på Annie.
Hul i ho’det i disse tider, hvor ikke én af de mange sløve padde, som engang udgjorde teatrets publikum, rigitigt gider lette deres oprindeligt dertil indrettede - tegnebog. Selvfølgelig virker det formildende, at Preben ikke selv viser sig i forestillingen. Det har han skuespillere til. Men derfor kan den jo godt ende med ham som tyr - siddende - i gældsfængsel! Hvis et sådant da er genoprettet i dette, forhenværende velfærdssamfund. Sker det, ska jeg være der med en sav. Vi skal gi’ den hele armen. Det bli’r sgu mægtigt. For os.
MEn tros alt: fra din gamle ven og krigskammerat skal der lyde et stort... (fortsættres i næste nr.)

Kære Preben - kære vovehals
Se - jeg er jo ikke helt ukendt med ANNIE GET YOUR GUN efter 400 forestillinger på den store, verdensberømte sangsecene - nej, det var ikker La Scala ved den lejlighed, men Nørrebro Teater. At det siden blev en slags Scala, Det ny, har for så vidt intet med sagena t gøre - mig bekendt! Det var dengang, der var virkelig sjov i Ravnsborggade. Det fld med smukke kvinder, slanke mænd og helt eventyrligt skønne stemmer - på mandssiden!!
Det var dengang, jeg var i stand til på en sæson at sllide tre Annier op. Nu skal der jo nok lidt længere tid til, selv om jeg holdes fint i træning i ”balletten”.
Men din ungdoms overmod er ”dengang” øjensynligt glemt.
I hvert fald hører jeg til min ubeskrivelige forundring, at du har fundet en amerikaner, der ikke kan et ord dansk, til at spille min glansrolle som Frank Butler! Ja, undskyld jeg siger det, men: du havde da fået emget mere for pengene, hvis du havde taget mig. Det er selvfølgelig muligt, bevares - at mr. Holliday’ er helt udmærket men - hånden på hjertet - det er da uomtvsteligt, at jeg bedre kunne fylde Falkoner Centrets store scene!
Nå, til gengæld er Annie sikkert et fund til rollen, og hun har jo ham, den lange - hvad er det nu han haedder? - til at hjælpe sig. Ham, hun kyssede i gadedøren hele sommeren. Så kan de jo ikke være helt fremmede for hinanden.
Til slut blot dette: Jeg læser med bekymring at du selv har sat i scene. Nå - det kan jo gå godt alligevel - måske? Og hvis alt skulle glippe, så sæt blot Grethe Thordahls og mine gamle plader på, så går den nok 400 gange til!
Din kærlige uegennyttige ven
Poul Bundgaard

Da Annie skød asken af min cigaret
- af Bro Brille

Buffalo Bill var altid spændt på at læse, hvad han havde oplevet.
ANNIE GET YOUR GUN er simpelthen den mest strålende teateroplevelse. Og tænk hvor forbløffende der er, at hadlingen er taget direkte ud af det virkleige liv. Så godt som.
Jeg glemmer aldrig mit sidste møde med Buffalo Bill. Det var på en prinsesse-rejse til Amerika. Jeg havde gjort en afstikker til Colorado, og da sidder her i Saloonen med en Bloody-Mary i hånden og en adnen Mary på skødet, kom min kollega Edward Z. C. Judson, der under mærket Ned Buntline skrev bagsiden på New York Weekly og skyllede en Prærie Oyster ned uden at blinke, skønt de rogså var sennep i den.
- Har du lyst til at hilse på Bill? sagde han. Jeg vidste det var Buffalo Bill han talte om. Han sagde nemlig aldrig andet end Bill. Navnet havde han selv opfundet, for i virkliegheden hed Buffalo Bill nemlig William Frederick Cody. Vi tog tilløb gennem svingdørene, og sprang direkte op i sadlen, og så gik det i galop til Bills Ranch.
Bills gensynsglæde var stor, men han glemte mig hurtigt, og trak NEd Buntline ned i stolen og spurgte spændt: Hvordan går det mig på torsdag? I sidste kapitel stod jeg over for ”Røde SKalp”, da jeg opdagede, at der kun var en patron tilbage i bøssen. Så stod der ”fortsættes i næste numemr”. Jeg har ikke kunnet sove for spænding. - Du klarer den Bill!
- Åh, i guder på de evige jagtmarker, hendåndede han. Jeg er lykkelig. Jeg har netop planlagt en tourne til Europa med Buffalo Bill Original Wild West Show. Vi skal optræde for Kejser Wilhelm. Ham med den kodle arm.
Henne i hjørnet lød der nu et voldsomt ræb efterfulgt af en gaben så høj, at jeg følte jeg stod ved randen af Vesuvs kæmpekrater. Det var ”Siddende Tyr”, der netop var vågnet op og fattede flasken hvorpå der stod ”Fuselfri Fire Water”. Jeg havde under alt dette slet ikke lagt mærke til, at endnu en person var trådt ind i stuen. Der lød et skarpt smæld efterfulgt af en melodisk latter. Det var Annie. Jeg sad med cigaretten mellem mine læber, Hu hvade skudt asken af.
- Bravo, brølede Bill. Selt ikke værst.
Prøv om du også kan skyde gløden af.
Hjertet hoppede lidt i mit bryst. Ikke fordi hun skulle skyde gløden af cigaretten, for jeg vidst, Annie var sikker på hånden. det var mere det, at Annie godt kunne få ram på en mand. Hun var - set emd datidens øjne - meget voveligt klædt. Jeg kunne i al fald ikke få øjnene væk fra Annie, der havde så korte skørte, at de gik mindst 2 centimeter ovenfor hælen. Man kunne snildt se hele hendes fod. Det virkede stærkt. I næste sekund sagde det svip, og hu havde skudt gløden af cigaretten, mens den sad mellem mine læber.
- Det var edder komisk, sagde Bill. Den skal du prøve med Kejser Wilhelm.
Jeg tændte ikke flere cigaretter den aften, men siden fik jeg at vide, at hun virkelig havde prøvet skuddet mog kejseren. Havde hun ramt forkert var megen ulykke undgået.
Det blev sent den aften. Annie brød dog tidligt op. Hun skulle ud at danse med en mand ved navn Frank Butler. Ned og jeg slap godt hjem, skønt sheriffen var ude med balloner, og vi frygtede for at miste ridekortet.
Siden har jeg dvælet ved Buffalos grav i Colorado, og jeg mindes ofte Annie Oakley. Hendes navn lever så stærkt, at hun er gået over i amerikansk salng. Enfribillet, er en Annie Okley. Den skyder vej gennem alt. Det er ret betgenende. Hun kunne bruges som kvindelig sporvognskonduktør. Uden at rejse sig kunne hun skyde hul i en omstigningsbillet selv om passageren stod på forperronen.

* David Holliday - vi husker ham fra ”West Side Story” som en vellydende og fascinerende Toni. EN amerikansk - men meget engelsk - efter at have spillet på de fleste af Londons scener - og nu sit dansk - han har lært sproget på rekordtid - for at spille son store rolle som Frank Butler, uden ar hans medspillere skal gå glip af deres stikord.
Persongalleri
Medvirkende
Bjørn Puggaard-Müller Buffalo Bill - oberst William F. Cody
Daimi Gentle Annie Oakley
David Holliday Frank Butler
Dirch Passer Siddende tyr
Holger Vistisen Mac, Regisør
Lily Broberg Dolly Tate
Marianne Kjærulff-Schmidt Mrs. Potter
Marteng Nielsen Togmanden
Mogens Brandt Pawney Bill
Pia Pallesen Mrs. Clay
Rikki Septimus Wild Horse
Ulf Pilgaard Buffalo Bill’s manager, Charlie Davenport
William Kisum Hotelejer Forster Wilson
Minnie, Annies søster
Jessie, Annies søster
Lille Jake, Annies bror
Nellie, Annies søster

Samt 20 dansere og 19 sangere.
Vedbæk Garden og Helsingør Garden.

Af Dorothy Fields og Herbert Fields
musik af Irving Berlin
oversat af Mogens Lind
oversat af Lilian Ellis
sange af Viggo Barfoed

Instruktion Preben Kaas samt Poul Due
Koreografi: Kikki Septimus ass. Britt Bendixen
Scenografi: Tom Reimer
Udført på Ungdommens Teaters værksted under ledelse af Niels Eisel
Malerarbejde: Walther Rasmussen
Damernes kostumer: Mogens Eriksen
Herrernes kostumer: Lurits Falkenberg
Overregisør: Poul Kühn
Musi arrangere af Ole Høyer
Musikalsk ledelse: Jørn Grauengaard
Dirch's numre og roller
DPs rolle:
Sitting Bull

 

Revy 1968
Handling og omtale
Cirkusrevyen 1968 Dyrehavsbakken

1968 (revy)

Anmeldelse udrag:
Herbert Steinthal i Politiken:

”Dirch Passer står atter på revyscenen. Ah, hvor det luner. Tak. Det ansigt alene. Sikken oplevelse. Et helt landskab som fuldstændig overrumplende kan veksle fra det fynske, så blide hjelmlige, til vildt fremmedartede, uudgrundelige farlige egne. Dertil er røsten. Ikke bare vildt opspilede Passer-brøl, som i aftes under ouverturen gik gennem marv og ben, men alle modulationerne, der nu fremtræder i artistisk raffinerede afskygninger, fra styrke 12 til det næsten uhørlige, ja, selv stumheden, den ganske overvældende. Næsten intet synes at være overladt til tilfældighederne, til improvisationens form. Det er den store bevidst arbejdende revykunstner, vi her møder.”

Cirkusrevyen 1968
I sin nyeste film ”I den grønne skov” lader Klaus Rifbjerg den uge heltinde, en syngepige i ”Bakkens hvile”, drømme om at ende sin karriere som primadonna i et virkeligt kunsttempel, Cirkusrevyen. Vi takker for komplimenten.
Rifbjerg, der jo er en romantisk natur, betegner selv sin film som en moderne vaudeville. I samme ånd bør vi vel i år kalde revyen for et gammeldags sommerspil.
Revyen er faktisk, som det hedder i et af de moderne refræner ”hverken både det ene eller det andet”. Hverken cirkus eller revy, hverken venstre eller højreorienteret, hverken Fiol eller Foliere Bergere, hverken løjer eller lngkål, men både langkål og løjer, både revy og variete, både show og musical, både fest og farver, kort sagt, sommershow for alle pengene.
Cirkusrevyen har i år søgt den vanskelige balance mellem tradition og fornyelse. Ved Dirch Passers indtræden i mangen er hovedvægten blevet lagt på sketches og overdådige optrin, og ved engagement af de berømte franske fægtere fra Lido i Paris og den australske ”Las VEgas Ballet” håber vi at have tilføjet den danske morskab en international kolorit.
I fordums tid var eb vise eller to nok til at løfte en revy frem til succes. Nu skal helst ethvert nummer være en attraktion, en oplevelse, en udfoldelse af humør og farver.
Vi har ikke af den grund glemt viserne. Tværtimod. Daimi vil atter i år som revyernes førstedame anslå sommerens festlige og populære toner.
Ingen har formentlig ventet af os, at vi ville bringe et højtideligt bdskab til menneskehede søgt at opnå det tore ogvanskelige mål for alle revyskabere: ”at skænke Dem en glad aften”.
God fornøjelse
Den Gyldenblonde


Dirchs gage for en aften i Cirkusrevyen, var to kroner pr. publikummmer - det blev til mere end 2500 kr pr. aften - dette kan roligt ganges med 10-12 gange i nutidskroner.
Dirch og Ulf høstede stor jubel for deres ”Duel på brandere”. Ulf og Dirch blev det nye revy-par, den store aldersforskel til trods.
Persongalleri
Medvirkende
Daimi
Ole Søltoft
Dirch Passer
Kirsten Walther
Jytte Abildstrøm
Ulf Pilgaard
KLaus Pagh
Las Vegas baletten (Margaret Bridges, Geraldine Grear, Elisbaeth Garrett, Magda Krasznai, Anette Calpy, Lorraine Beunett og Alan Clancy)
Les Trois Mousquetaires
Magda

Den Gyldenblondes Revy
Revyshow i 2 akter
Iscenesat af Preben Kaas
Assisterende koreograf: Britt Bendixen
Kapelmester: Jørn Grauengaard
Kostumer: Jean Voigt - og Holger Voigt-Petersen
Dekorationer: Tom Reimer
udførat Melchior Hansen, Malersalen, Skovshoved, og Walthr Rasmussen
Make Up: Lene Ravn
Suffløse: Britta Nørgaard
Revyen er forfattet af: Preben Kaas og en Gyldenblonde med viser af Erik Leth, Mette Madsen og Epe samt bidrag af Kar De Mumma, Beppe Wolgers, Ove Magnussen og Paul Arland.
Musik: Svend Gydmark, Kjeld Bonfils, Aage Stentoft og Jørn Grauengaard
Scenemester: Freddy Gråkjær
Jørn Grauengaards orkester (Poul Godske, Perry Knudsen, Svend Erik Nørregaard, Rostock Jensen)
Belysningsmester: Hans Henning Petersen
Overregissør: Leif Andersen
Teatersnedker: S. Nordstedt
Facade: Rex Skilte
Foto: Rigmor Mydtskov og Steeen Rønne
Teltet leveret af H. B. Hansen & co., Aarhus

1. akt
Kommer her i teatret
Alle
Børnesnak Daimi og Ole Søltoft
Gør det selv Dirch Passer, Kirsten Walther og Jytte Abildstrøm
Den nye Daimi
Køb dansk Ole Søltoft
Lektion 22: Stoppestedet Ulf Pilgaard
Las Vegas Balletten
Sprogkursus Ulf Pilgaard, Klaus Pagh og Dirch Passer
Lav et bankkup Kirsten Walther
Striptease Madamoiselle Jytte e Framboise (Jytte Abildstrøm)
Vuggesang Daimi
Et folkeeventyr Dirch Passer
Toledoklinger Les Trois Mousquetaires
Toledoklange Alle

10 minutters pause

2. akt
Las Vegas Balletten

Brevet Dirch Passer
Hov-hov... en ny nationalsang Ole Søltoft
Olympisk Leg Dirch Passer og Klaus Pagh
Agnes? Jytte Abildstrøm
Børnenes LSD Daimi, Kirsten Walther, Ulf Pilgaard, Ole Søltoft, Klaus Pagh og Magda
Columbine Kirsten Walther
Pølsesnak Ulf Pilgaard
Frisindede ægtepar Kirsten Walther, Klaus Pagh, Jytte Abildstrøm og DIrch Passer
Det skal der fan’me en dame til Daimi
Duel på brandere Dirch passer og Ulf Pilgaard
Lad det boble Alle
Dirch's numre
DPs numre:
Kommer her i teatret
Gør det selv
Sprogkursus
Et folkeeventyr
Toledoklange
Brevet
Olympisk Leg
Frisindede ægtepar
Duel på brandere
Lad det boble

 

Handling og omtale
Engagement umiddelbart efter Cirkusrevyens ophør
Hamburger Börs, Stockholm

One-man show

1968

Dirch blev engageret til Hamburger Börs, og han fortalte selv den svenske presse hvorfor:
”Konsten för en komiker är inte så mycket att hitta nya vitser, som att hitta en ny publik til dom gamle”.
Men Dirchs gamle vittigheder prellede af på stockholmerne. Der havde heller ikke været ordentlig forberedelsestid. Han stod henne i et hjørne, på en lille scene. Publikum var spisende, og bordene dækkede med drinks - mens Dirch svedte tran over stoffet, der faldt til jorden.

Hanne Passer fortæller om Dirchs svenske fiasko:
”Det var så forfærdeligt. Han ville overhoevedet ikke uden for hotellet og han klamrede sig til mig som en druknende. Hvis vi ikke lå i sengen, lå han ude i badekarret og postede koghedt vadn over sig. Han var rigtig syg”.
En af Hannes forretningsforbindelser løste den gordiske knude med de magiske ord:
”Det er noget lort Dirch. Ved du hvad, nu går du hen og siger op”:
Og det gjorde Dirch - øjeblikkeligt. Og bagefter var han den gode gamle, glade Dirch igen - som en skoledreng der lige har fået ferie.
Persongalleri
Dirch Passer
Dirch's numre
Ukendt

 

Revy 1969
Handling og omtale
Cirkusrevyen 1969 Dyrehavsbakken

1969 (revy)

Anmeldelse udrag:
Jørgen Budtz-Jørgensen i Jyllands-Posten:

”Det er umuligt at nævne ordet succes uden straks at sige Dirch Passer. Han er et fænomen, et show for sig, og han er også i år så barok, så fuld af gags, og så uhyrlig grinagtig, at man kapitulerer betingelsesløst.”

Et af Cirkusrevyens bedste numre er Den russiske kovn. Nummeret blev til ved en tilfældig
hed. Ved en af de sidste prøver, havde Preben Kaas endnu ikke fået færdiggjort teksten til finalenummeret. I stedet sang Dirch ”russisk” til melodien - hans eget russiskelignende kaudervæslk. Det skete tit, at Dirch lavede den slags numre under prøveforløbet - og det kunne være et katalog eller en telefonbog han sang eller læste højt fra.
Men ved denne prøves sad Henrik Sandberg nede i salen og ventede på Dirch, og da han bagefter mødte DIrch, sagde han:” Du er tosset, hvis du ikke bygger den figur helt op”. Jørn Grauengaard skrev en balalajka - og resten er historie. Og var, i følge Dirch - pærelet.
Han lyttede til østeuropæsike plader og film, og byggede videre på tonen i sprogene. Og derfor var nummeret også forskelligt fra aften til aften. Det gik fint i revyen.
Men en gang havde Otto Leisner fået ham overtalt til at komme med i programmet ”Pladeparaden”, hvor han skulle mime til nummeret ”Volapyk”, hvor Dirch synger skralde-fransk Men hvad skulle han synge? For Dirch havde ingen jordisk chance for at kunne huske, hvad han havde sunget, den dag pladen blev indspillet. Det var ren improvisation.
Problemet blev løst, ved at Dirch sang med ryggen til, og med underansigtet dækket af en avis...

Cirkusrevyen 1969 blev især kendt for Dirchs monolog ”Mudderkliren”. Danmarks Radios fugleekspert. Svend Kaulberg, hyrede Preben Kaas som konsulent, og resultatet blev en mildest talt uforglemmelig monolog.
Dirch var meget opmærksom på, at monologen ikke gjorde grin med ornitologer. Og resultatet blev da også både morsomt, poetisk og vidunderligt skævt.

Cirkusrevyen 1969
Vi fejrer i år en slags jubilæum. Det er den 35 Cirkusrevy, vi præsenter. Vi vil ikke prale med at have skre vet et stykke kulturhistorie, endskønt vi i dag ligesom Benneweiss’ elefanter føler suset ved at befinde os under den højre kulturministers varetægt.
Da Cirkusrevyen startede, og endnu i 1956, da undertegnede fik sin bevilling, betragtede alle forlystelser som et kriminelt anliggende og sorterede derfor under Justitsministerie.
Flytningen fra forbryderverdenen til kulturen har ikke forhidnret, at myndighederne ser med samme foragt på underholdningsbranchen som før, og i modsætning til hvad tilfældet er i kulturlande som Sverige og Holland, har belagt teatre og cirkus med en humørdræbende moms.
Vi vil dog efter evne stryge kulturen af os og lade humøret udfolde sig lige så frit og uhæmmet som i den første Cirkusrevy, hvor skuespillerne for første gang ville lege cirkus, hvor en pragtfuld stald af Holger Bjerre-piger erstattede hestedressuren, og hvor Osvald kom kravlende fra tilskuerpladsen ind i manegen og råbte: ”Kalder I det særkus?”
Det varede ikke længe, før den eneste mindelse om cirkus blev teltet. Allerede i anden sæson blev revyen flyttet fra manegen op på en scene, og i dag er Cirkusrevyen en veritabel skueplads for Københavns eneste store sommerrevy. Vi har atter i år kastet os ud i en utilgivelig ødselshed til trods for, at vi også har en regering at forsørge.
Herude i den grønne skov holder vi traditionerne i ære, modtagelig for alle de fornyelser, der teknisk og kunstnerisk dukker op. Men målsætningen, som det jo hedder i dag, er stadig den samme: En gemytlig aften i den grønne skov.
Den Gyldenblonde.
Persongalleri
Medvirkende
Dirch Passer
Ulf Pilgaard
Preben Kaas
Daimi Gentle
Morten Grunwald
Lene Larsen
Lily Broberg
Jørn Grauengaard
Perry Knudsen

Den Gyldenblondes revy.
Revyshow i 2 akter.
Iscensættelse: Preben Kaas sekunderet af Poul Due.
Koreografi: Kjeld Noack.
Kapelmester: Jørn Grauengaard.
Dekor: Tom Reimer.
Revyen er udformet af Preben Kaas og Den Gyldenblonde med viser og bidrag af Epe, Kar de Mumma, Ib og Tue samt Paul Arland.
Musik: Sven Gyldmark, Kjeld Bonfils, Aage Stentoft, Jørn Grauengaard og Poul Godske
Grauengaards orkester:
Poul Godske, Rostock Jensen, Jørn Grauengaard,
Perry Knudsen og Svend Erik Nørregaard

Revyens numre bl.a.:

Den russiske klovn Dirch Passer
Mudderkliren Dirch Passer
Det piner på Ulf Pilgaard
Hokus pokus Dirch Passer og Daimi
Musikken var af Gyldmark
Vores trafikproblemer Dirch Passer, Morten Grundwald og Ulf Pilgaard
Rengøringskonerne på Amalienborg Daimi og Lily Broberg
Pascifisten Morten Grundwald
En ordentlig een Preben Kaas
Så er vi dernede igen Preben Kaas, Dirch Passer og Ulf Pilgaard
Dirch's numre
DP numre bl.a.:
Den russiske klovn
Mudderkliren
Hokus pokus
Vores trafikproblemer
Så er vi dernede igen

 

Handling og omtale
Halvanden times grin

Oktober November 1969

Bla. Folkets hal, Aarhus, Holstebrohallen, Tønder Hallen,
Provinsturne med Ulla PIa, Eddie Skoller og Jørn Grauengaards orkester.

Klog af skade, var det ikke kniv og gaffel-optrædender,men regulære shows. Turneen blev en stor succes.

Eddie Skoller blev hyret ind som ”fyld”. Shovet manglede tyve minutter i at vare så længe som det lbev lovet på plakaten, og Østergaard og Stangerup, der var impresario for showet, var blevet så begejstret for Eddie Skollers optræden , at de tilbød ham at udfylde de manglende tyve minutter. Eddie SKoller takkede begejstret ja. Ifølge Eddie Skollers biografi, spurgte Dirch, da han blev forelagt at de havde hyret Eddie Skoller: ”Hvem er hun?”.
Da de optrådte i Folkets Hus i Aarhus, anmeldte Aarhus Stiftidenes Ove Pedersen showet. Forestillingen fik fine anmeldelser - især Dirch. Men da Eddie Skoller havde optrådt på Stakladen i Aarhus, blot tre uger før, skrev anmelderen. ”hvad med lidt fornyelse?”
Det gjorde Dirch temmelig fortørnet. Dirch skulle introducere Eddie Skoller på et tidspunkt i showet, og de følgende dage medbragte han avisen, og læste op af anmeldelse. Derefter sagde han, at hvis vi andre skulle forny hver tredje uge, ville vi aldrig udvikle noget som helst - selv havd ehan numre med, hvoraf flere var mindst tre år gamle. Derefter sluttede han af med: ”Døm selv. Mine damer og herrer byd velkommen til Eddie Skoller!”
Dette glemte Eddie Skoller aldrig Dirch for - og det nedte faktisk med at anmelderen måtte skrive en beklagelse i avisen.

Showet bedstod af Jørn Grauengaards orkester, med Grauengaard på gutar, Perry Knudsen på trompet, Poul Godske klaver, Svend Erik Nørregård på trommer, Gert Rostock på bas og Ulla Pia på sang, og så Dirch og Skoller som underholdere.
Efter showet var det tid til natmad og øl, indenDirch skulle i byen. Eddie Skoller fortæller, at han aldrig havde oplevet en som Dirch, der kunne drikke en flaske whisky i løbet af natten, stå op om morgenen, spise morgenmad, spille fodbold (hvis det var muligt) og derefter gå i dampbad. Dirch rørte ikke en dråbe spiritus i løbet af dagen eller før forestillinegn. Dette kunne de andre slet ikke leve op til, så det måtte skiftes til, at gå ud med DIrch om aftenen, efter showet.
Efter optræden i Aarhus, mente Dirch at lyden godt kunne være bedre. De benyttede de forskellige steders egne lydanlæg, så hvad gjorde Dirch? Han troppede op på politistationen i aarhus, og klagede over ”lyden i Danmark”.

Efter et show i Holstebrohallen, mente Dirch, at det nu var tid at gøre noget ved lydproblemet så han tog en taxa til Struer, købte brød hos den lokale bager kl. 5 om morgenen, og bankede derefter på hjemme hos B&Os direktør, for han måtte da kunne gøre noget ved lyden.

I Tønderhallen, skulle de lave show for 1500 bloddonore, der var inviteret som tak for blod. Under Eddie Skollers del, gik strømmen i hele hallen, dette gav naturligvis en vis panik hos teknikere i hallen.
Hvad var der sket? Jo, Dirch var såmænd gået ud i forhallens kiosk for at få en sodavand, før det blev hans tur, men kioskadamen havde et mindre høreproblem, og kunne ikke forstå hvad han sagde, for larmen inde fra hallen.Så hun slukkede for hvad der var hovedafbryderen til hallens lyd. Dirch fik sin sodavand, hun en autograf, og så tændte hun igen.

Eddie Skoller husker tilbage på turneen med stor glæde, ikke mindst fordi han lærte Dirch at kende, både for hans gode og mere besværlige sider, men frem for alt som en kærlig mand og professionel kunstner, med et format, meget få kommer i nærheden af. Dirch betroede til Eddie Skoller, hvor vanskeligt det havde været for ham, at blive taget alvorligt som skuespiller, efter oplevelsen med ”Mus og mænd”, hvor publikum lo på de forkerte steder. Dette skar ham i hjertet, og han forsøgte sig aldrig igen med karakterroller. Og så fik Skoller dette råd af Dirch: Optræd aldrig på afbud!

Fra Eddie Skollers biografi ”Det er næsten som at ha’ været der selv”.

Persongalleri
Showet bedstod af Jørn Grauengaards orkester, med Grauengaard på gutar, Perry Knudsen på trompet, Poul Godske klaver, Svend Erik Nørregård på trommer, Gert Rostock på bas og Ulla Pia på sang, og så Dirch og Skoller som underholdere.
Dirch's numre
Ukendt

 

Revy 1970
Handling og omtale
Cirkusrevyen 1970 Dyrehavsbakken

Premiere 14. maj 1970

Anmeldelse udrag:
Herbert Steinthal i Politiken:
”Dirch Passer i syv numre er alene mere, end man har lov til at forlange for billetprisen”.

Svend Kragh-Jacobsen i Berlingske Tidende:
”Topmanden er endnu en gang Dirch Passer som uimodståelig kunstne og ustyrlig komiker, der med svimlende sikkerhed styrer sine vanvidsudbrud og udfolder sin elskeligste charme gennem sketch efter sketch. Man stønner i stolen under hans bedste numre og morer sig overdådigt i selv de svagere.”

B.T.:
”Dirch Passer, dette store revymenneske, der fylder et revytelt - og ville gøre det samme i et cirkustelt - denne kæmpe på brædderne, en astronaut mellem muldvarpe har i sit firrygende klovnetalent en dimension af vægtløshed, noget helt overrumplende, afsindigt og rørende. Man tror, man kender ham, når han affyrer sine råb eller alder være med at gøre det, alligevel overrasker han gang på gang.”

Cirkusrevyen 1970
Velkommen i teltet!

Det trækker op til en jubelsommer. Det er i år 300 år siden, Christian den Femte skabte Dyrehaven, og det er 15 lidt mere beskedne år sien, Frederik den Niende, de Venders og Gothers, gav undertegnede kongelig bevilling til at drive Cirkusrevyen.
Selve Cirkusrevyen fejrer i år 35-års jubilæum, iet den første premiere fandst sted 29. maj 1935. Jeg husker endnu den hjertelige modtagelse, jeg som anmleder fik af revyens elegante direktør, Oscar Holst, der stod uden for teltet iført stråhat, hvidt sommerdres og rød knaphulsnellike.
Cirkusrevyen har haft tre direktører i de 35 år. Oscar Holst nåede at sætte 19 pragtrevyer op. Han elskede udstyret. Efter ham fulgte Ib Schønberg, der stod for Cirkusrevyen i tre ualmindelig vellykkede sæsoner.
Som den store, folkelige revy har Cirkusrevyen i høj grad søgt at følge med tiden, men har overholdt den traditionelle forpligtelse: altid at skænke publikum en glad aften. Det er et stort mål at sætte sig: at more publikum i stive to timer, men det er i årernes løb lykkedes ved hjælp af kunstnere som Osvald, Liva, Victor Borge, Ludvig Brandstrup, Elga Olga, Birgitte Reimer, Bodil UDsen, Marguerite Viby, Lily Broberg, Buster Larsen og Preben Neergaard.
Jeg går nu med lyseblå forventninger ind i min 15. sæson. Takket være populære revykræfter med DIrch Passer i spidsen og en effektiv revymand som instruktør, Preben Kaas, regner jeg med at kunne sikre københavnerene og byens gæster den festlige aften i skoven, som de har krav på.
Og så kaster ti dejlige Bluebell-skønheder fra Paris en international glans over foretagendet. Rigitg god fornøjelse.
Den Gyldenblonde

Igen i år har Preben Kaas sat Cirkusrevyen i scene, og midt under forberedelserne fik han en Bodil i tilgift til Daimi, Malene og Ann-Mari, som en velvillig direktion havde tildelt ham i forvejen.
Netop i dette forår fyldte Preben 40 år, og det unge mennekse havde allerede på det tidspunkt en glorværdig fremtid bag sig. Han er som skuespiller gået fra scces til succes såvel på teatret som på skærmen og lærredet, og han har som iscenesætter ikke blot sat en række herlige ABC-revyer op, men også givet flere moderne musicals den rette kolorit.
Som teaterdirektør har han indhøstet den værdifulde erfaring, at enhver showsucces giver penge i kassen. Men en udsøgt foragt for udgifterne præsnterede han på Falkonercentret en så overdådig fremførelse af ”Annie get ypur gun”, at det kostede ham en lille formue, men han synes stadig, at det er nogle af de penge han har govet bedst ud.
Med samme mod og dødsforagt genåbnede han i fjor Avenyteatret ,ed det resultat, at Kulturministeriet omsider har besluttet sig at hjælpe Stig Lommer med det s bevarelse.
Preben Kaas kender som ingen anden revyatmosfæren i Dyrehaven. Han gik i 1956 som den fødte provo ind på scenen og vandt sympatione ved at synge ”Jeg har et meget vanskeligt sind”. Men i virkeligheden har han et ualmindeligt hyggeligt og festligt gemyt, en egenskab, der gør ham kvalificeret til at rykke ind som teaterchef på Bakken.
Persongalleri
Medvirkende
Dirch Passer
Ulf Pilgaard
Ole Søltoft
Klaus Pagh
Malene Schwartz
Ann-Mari Max Hansen
Daimi
Bluebell-baletten ( Dianne Baylie, margaret Cudworth, Cheryl Frassa, Sally Jarvis, Karen Miles, Maureen Owen, Pamela Parent, Deborah Prout, Boni Lynn og Jette Roberts. Captain: Maureen Owen)

Den Gyldenblondes Revy
Revyshow i 2 akter

Iscenesat af Preben Kaas
Sekunderet af Poul DUe
Bluebell-balletten
Instruktrice: Miss Bluebell, fra Lido, Paris
Kapelmester: Jørn Grauengaard
Kostumer: Svend Pieler og Kirsten Anthoonsen
Herreekvipering: Willy Nevers
Dekorationer: Tom Reimer
Udført af Walther Rasmussen
Medvirkende koreograf: Britt Bendixen
Make up: Lene Ravn
Suffløse: Sonja Reichle
Revyen er udformet af Preben Kaas emd viser og bidrag af Epe, Povel Ramel, Preben Kaas, Paul Arland og Den Gyldenblonde.
Musik: Aage STentoft, Kjeld Bonfls, Jørn Grauengaard og Povel Ramel
Scenenmester: Freddy Graakjær
Belysningsmester: Hans Henning Petersen
Overregissør: Leif Andersen
Teatersnedker: S. Nordstedt
Foto: Hans Jørgen Bach
Teltet leveret af H. B. Hansen & Co. , Aarhus
Jørn Grauengaards orkester:
Jørn Grauengaard, Poul Godske, Perry Knudsen, Svend Erik Nørregaard og Mads Vinding.

1. akt
Besøg fra Mars
Dirch Passer (Tegnefilm af Bent Barfod)
Besøg fra Paris Bluebell-Girls
Herremoderodet Ulf Pilgaard, Ole Søltoft og Klaus Pagh.
Ung lykke Ann-Mari Max Hansen
En ungdomsoprører Malene Schwartz
Natkoncert Dirch Passer
Det ændrer sig ikke Klaus Pagh
To gange Ironside Dirch Passer, Daimi, Malene Schwartz, Ole Søltoft, Ulf Pilgaard, Klaus Pagh og Ann-Mari Max Hansen
Fra den lyse side Ole Søltoft
På en bivogn Daimi, Ulf Pilgaard - københavns sporveje
Charleston Bluebell-baletten
På billedbånd Malene Schwartz (Miss Lyd)
Det må være en kulmule... Dirch Passer
Alt godt fra havet Alle

10 minutters pause

2. akt
Piger på viften

Bluebell-baletten
To hund lang... Daimi og Dirch Passer
Det ligger i luften Ulf Pilgaard
Cavling-Roman Malene Schwartz
Fagenes fest Ole Søltoft
Gruppesex Daimi
Forloren skildpadde Dirch Passer og Klaus Pagh
Hen til klaveret Ulf Pilgaard
Tutta-fans Daimi, Malene Schwartz og Ann-Mari Max Hansen
Stjerneskud Dirch Passer og Ulf Pilgaard
Tak for i aften Alle

Besøg fra Mars har muligvis også titlen ”Rumfærd-Enke” (Emil Marott, Dansk Revy)
Dirch's numre
DPs numre:
Besøg fra Mars
Natkoncert
To gange Ironside
Det må være en kulmule...
Alt godt fra havet
To hund lang...
Forloren skildpadde
Stjerneskud
Tak for i aften

 

Teater og revy 1971
Handling og omtale
Solstik
Klaus Pagh Turnéen


Premiere 26. januar 1971
Forestillingen spillede i 60 byer - i alt 75 forestillinger.

Optaget og vist som spillefilm i biografen, under titlen Solstik på badehotellet.- premiere 24/8 1973
Aage Stentoft og Mogens Dams musikalske farce havde premiere på Apollo Teatret i 1952 og er siden jævnligt spillet på danske scener og ofte omarbejdet. Astrid og Bjarne Henning-Jensen filmatiserede den allerede i 1953. I 1971 turnerede Klaus Pagh med en udgave af stykket, som Preben Kaas kraftigt havde bearbejdet. Psykiateren dr. Graas rolle var f.eks. stærkt udvidet. Klaus Paghs filmversion er slet og ret en affotografering af en opførelse i Herning Hallen af denne udgave. Der er ikke anført nogen manuskriptforfatter. Foruden at spille dr. Graa ses Dirch Passer også som filmfotograf blandt publikum. En fortekst beklager filmens ringe tekniske.

Dirch medbragte vennen Palle Leverpostej, på en del af turnéen, som anstandsdame - og til at fylde op med den daglige brander.
Under turnéen var Dirch tydeligt påvirket af, at ægteskabet med Hanne Passer, slog revner, hvilket betød voldsomt drikkeri efter aftenenes forestilling(er), og en enkelt uheldig episode med en dame.
Persongalleri
Medvirkende
Portieren Ulf Pilgaard
Viggo / Vibeke Daimi
Teodor Winther/ Teddy Winther Klaus Pagh
Dr. Grå Dirch Passer
Mona Miller Lisbeth Lundquiest Steen
Eva Linde
Lise Lotte Norup
Solstikpigerne
Irene Poller
Susanne Breuning
Margret Wihlander
Åse Petersen

Klaus Pagh Tourneen præsenterer:
Solstik

Revy musicalen SOLSTIK
frit bearbejdet af Preben Kaas
Sangtekster: EPE
Musik: Aage Steentoft og Amdi Riis
Instruktion: Klaus Pagh
Ved klaveret Finn Ledgaard
Scenemester: Freddy Gråkjær
Handlingen udspilles på Fiskeby baehotel.

Kære publikum!
Tak for i aften. Jeg håber, De har benyttet en af de få chancer, man har til virkelig at more sig, hvis De ikke har, så er det også Deres egen skyld.
I alle tilfælde bliver De ikke fri for mig. De får en chance til at more Dem, idet jeg i næste sæson kommer igen i latterfarcen ”Harvey” om manden hvis bedste ven er en stor hvid kanin på to meter med Jørgen Ryg i hovedrollen.
På hjerteligt gensyn
Klaus Pagh
Dirch's numre
DPs rolle:
Nervelæge Graa

 

Handling og omtale
Cirkusrevyen 1971 Dyrehavsbakken

Premiere 14/5 1971. Opført 143 gange til 30/8 1971.

Anmeldelse udrag:
Jens Kistrup skrev i Berlingske Tidende:

”Den geniale klovn.
Hans komik er ikke til at beskrive. Men en af dens hemmeligheder består i, at han forenern egeneskaber, som normalt ikke kan forenes. Han er løssluppen - og stilfærdig. Han er larmende - og diskret. Han e rud over alle grænser og alligevel fuldkommen behersket. Han er crazy og blød - næsten blid. Det totale vanvid går hånd i hånd med noget melankolsk, ja ligefrem rørende. Inde i klovnen er der et menneske, der ligesom beder om, at hen eller anden vil tage sig af det. Bag alle særhederne og snurrighederne og de barokke gags er der hjertelighed, som bevirker, at kontakten med publikum sluttes med det samme. Den suveræne komiker er også et lille barn, der har brug for,a t vi sidder dernede og passer på ham. Han er flink ved os, og vi er flinke ved ham. Vi har noget sammen. Det er i stadig højere grad på denne gensidighed Dirch Passers overdådige og uimodståelige klovnekunst hviler. Hvad, han siger, er ikke så vigtigt. Det er ikke hans tekster der er skægge. Det er måden, han siger dem på. Det er alt det, han får ud af dem. Og når bare kontakten med publikum er i orden, er det også temmeligt ligegyldigt, hvem han har kontakt med oppe på scenen.”

Knud Schønberg i Ekstra Bladet:
”For mig er Dirch både det første og det sidste i den forestilling. Han er et geni, en digter,og han står i forbund med englene. Dirch Passer er en fuldstændig original skabende kunstner, som præsterer det kunststykke hvert år at blive bedre, end hanvar året før. Hans tekster er i år ikke bedre end hans tekster i fjor og forfjor, det er min fornemmelse, at de er lidt ringere. Men hans fabuleringsevne vokser og vokse, og den lethed, hvormed han gør alting, vokser med. Han er hele tiden overraskende, og deri er der noget stimulerende og ophidsende.”

Cirkusrevyen 1971
Velkommen i teltet.

Bøgen er sprunget ud - det er jeg osse - med begge ben i et dejligt job, der hedder Cirkus Revyen.
Deter ikke noget nyt for mig at være med i Cirkusrevyen - Jeg stod første gang på scenen i 1941 i et børnetalentshow, og vandt en æske chokolade - og jeg har jo også været ansat som skuespiller i Povl Sabroes dejlige direktøtis - ja, jeg har sågar skrevet og sat iscene herude i de senere år... men det med også at administrere, lede, ansætte.. nå, ja, det har jeg også prøvet før men... hvor er det egentlig jeg vil hen???
Jo! Det dejlige ved Cirkus revyen er den glade stemning af afslappede menensker på begge sider af rampen der hver aften får teltet til at boble af latter. Afslappet - fordi publikum ved, at her kan de trygt sætte sig ned og få det de har lyst til netop den aften - underholdning, der i et par timer får dem og deres tanker væk fra en ordinær hverdag. Afslappet - fordi alle på scenen ved, at deres kræfter og talent går til et godt formål.
Og den stemning skal jeg altså passe på - hæge om og nære. Jo, det var der jeg ville hen.
Jeg lover Dem, kære publikum, at jeg vil gøre alt hvad jeg kan for ikke at svigte Deres tillid og det samme lover jeg mit personale.
Cirkusevyen skal vedblive at være glædens og latterens blafrende tempel. - Kom ind og slap af venner - så skal jeg nok la’ være med det.
Preben Kaas

Preben Kaas hyrede en mand, der skulle sørge for, at Dirch mødte op til prøverne på Cirkusrevyen. Forholdet til Hanne Passer knagede gevaldigt, og Dirch søgte trøst - ikke på den sædvanlige dødsrute, men rundt omkring i byen. Så manden kom på hårdt arbejde med at støve Dirch op.
Dirch og Poul Bundgaard kom til at spille sammen i Cirkusrevyen, og fattede straks sympati for hinanden. Og det betød også at Bundgaard blev drillet uhæmmet af Dirch på scenen. Der var ikke noget bedre, end hvis Dirch kunne hyle Poul Bundgaard ud af den.

Desværre var Poul Bundgaard også årsag til, at Dirch kom på tværs af et inviteret testpublikum der skulle agere testdukker for en stribe numre. Et af numrene var Drich som skulle intrioducere Poul Bundgaard for publikum. Og smatidg skulle Dirh lære Poul at være morsom. SKetchen var ironisk og slt instuderet, men den faldt totalt til jorden hos publikummet, der bare mødte Dirch med en mur af tavshed, når han gik på scenen med andre af atenens numre. Herefter blev revyen ændret.
Persongalleri
Medvirkende
Daimi
Lily Broberg
Poul Bundgaard
Birgit Lystager
Dirch Passer
Ulf Pilgaard
Preben Kaas
Teen Singers
The Noel Hickam Dancers - Las Vegas Balletten

Preben Kaas præsenterer Cirkus Revyen 1971
af Epe, O.K. Jensen, Myggen, Poul Arland, Aage Stentoft, Kjeld Bonfils, Poul Godske, Jørn Grauengaard og Preben Kaas.
Iscenesættelse: Preben Kaas
Instruktørassistent: Poul Due
Koreograf: Gene Nettles
Koreografi ass.: Britt Bendixen
Kapelmester: Jørn Grauengaard
Dekorationer: Tom Reimer
Udført af Walther Rasmussen
Kostumer: Willy Nevers, Svend Pieler og Anne Mari Lie Kaas m.fl.
Suffløse: Evy Rasmussen
Scenemester: Freddy Graakjær
Belysningsmester: Hans Hennign Petersen
Overegissør: Leif Andersen
Teatersnedker: S. Nordstedt
Foto: Jesper Stormly
Teltet leveret af: H. B. Hansen & Co, Aarhus.

1. akt
Goddag - så klapper vi
Teen Singers og Las Vegas Balletten
Velkommen Preben Kaas
Nu du er kommet herud Lily Broberg, Daimi, Birgit Lystager, Dirch Passer, Ulf Pilgaard og Poul Bundgaard.
Las Vegas Balletten The Noel Hickam Dancers
Soldaterkammerater Lily, Daimi, Birgit - og resten af hæren.
Malerne Krag Ulf Pilgaard
Det er skønt Daimi
Kom i kondi Lily Broberg
Kirkelig TV-forening Dirch og Poul
En ny og sørgelig vise Birgit Lystager
Opfordring til Dem Lily Broberg
Det virker mistænkeligt Ulf Pilgaard
Mord i Danmark Poul Bundgaard og Teen Singers
Det må være en kartebolle Dirch
Så springer vi ud Alle

10 minutters pause

2. akt
Las Vegas Balletten
The Noel Hickam Singers
Kristina Birigit Lystager
Måske Teen SIngers
TV-2x2 Lily, Poul, Daimi og Ulf
Kommunikationsbesvær Dirch og Ulf
Las Vegas Balletten The Noel Hickam Dancers
Livet er meget værd Lily Broberg
De træder på mig Ulf Pilgaard
Nr. 3 fra venstre Daimi, Teen Singers og Las Vegas Balletten
Ved De hvad jeg tror? Lily Broberg
Så skønt det lille nul er Poul Bundgaard
Humørmanden Dirch
Så ka’ De godt stikke af Alle
Dirch's numre
DPs numre:
Nu du er kommet herud
Det må være en kartebolle
Kommunikationsbesvær
Humørmanden
Så ka’ De godt stikke af
Kirkelig TV-forening

 

 

Handling og omtale
Verdens bedste Karlsson - og verdens værste frøken Buk...
Det Ny Teater


Premiere 16/10 1971. Opført 39 gange til 2/1 1972.

Verdens bedste Karlsson og verdens værste frøken Buk...
Dirch Passer, som de senere år hovedsageligt havde helliget sig film og revy. gæstede nu Det Ny Teater som en usandsynlig og grotesk figur, frøken Buk i den svenske børnekomedie - som dog også fik mange voksne tilskuere - ”Verdens bedste Karlsson, sæsonen før spillet på Aalborg Teater.
Teaterårbogen 1971-72
Persongalleri
Medvirkende
Verdens bedste Karlsson Ole Søltoft
Frk. Buk Dirch Passer
Lillebror Lars Kümler
Bjarne René Grøtner
Bitten Lone Kaas
Far Henrik Wiehe
Mor Birthe Bockhausen
Kristoffer Kenneth Rosenberg
Camilla Tanja Rosenberg
Palle Allan Thomsen
Fille Leo Glaesner
Rulle Steen Glaesner

Birgitte Bruun spillede rollen som Bitten fra 6/12 - 12/12 1971.

Erik Back spillede rollen som Fille fra 6/12 - 12/12 1971.

Dansk første opførelse 10/1 1971, Aalborg Teater under tiltlen ”Karlsson på taget”.
Svensk skuespil af Astrid Lindgren. Oversættelse: Paul Hammerich. Iscenesættelse: Klaus Pagh. Koreografi: Gene Nettles. Artisnumrene: Helmuth Schou. Karlssons vise: Robert Arnold og Ole Nezer.
Scenografi: Tom Reimer.
Dirch's numre
DPs rolle:
Frøken Buk

 

Teater og revy 1972
Handling og omtale
Cirkusrevyen 1972 Dyrehavsbakken

Premiere 12/5 1972. Opført 168 gange til 3/9 1972.
Revyshow i 2 akter. 11 forestillinger pr. uge.

Anmeldelse udrag:

Revyen fik fine anmeldelser

Jens Kistrup i Berlingske Tidende:

Har man sagt C, så må man også sige D. Har man sagt Cirkusrevyen, må man også sige Dirch Passer. Han er vores største, måske eneste komiske geni. Det ved vi. Og deet bliver mere og mere klart, at det er i de rene nonsensnumre som dem i Cirkusrevyen, han udfolder sig friest og mest fantastisk. En komik ud over alle grænser og på trods af alle fornuftens love. En komik, der på en gang er det vildelste vanvid og dog rummer en menneskelighed, uden hvilken det hele ville være spildt ulejlighed. Dirch Passer er som komiker og kovn et fænomen uden sidsestykke. Han kan kun sammenlignes med sig selv.”

Herbert Steinthal i Politiken:
”Og så var der ham - Dirch Passer. Nu er han nået så vidt, at det næsten er umuligt at beskrive ham. Aldrig har han været så overdådig frodig, helt ud i det absurde lysende af genialitet. En verdenskomiker.”

Cirkus Revyen 1972
Kære publikum

Velkommen til Cirkusrevyen 1972
Vi har gået og øvet os på bare at få Dem til at grine, for det trænger folk til i dag. Værs’go’ og grin!
Tak fordi De kom og endnu en gang velkommen
Preben Kaas

Dirch fortsatte linjen fra Mudderkliren, Kulmulen og Kartebollen. Denne gang var blevet privatdetektiv.

En aften under generalprøverne, røg Puol Bundgaard gennem scenengulvet. Det var nu ikke hans størrelse der gjorde det, men sufflørkassen var til reparation, og der va smidt et stykke krydsfiner hen over hullet. Poul Bundgaard kommer lidt for tæt på kanten, trådte op på pladen, som knækkede sammen under ham, så han røg ned i hullet. Der stod Poul Bundgaard, kun med hovedet stikkende op af scenegulvet. Da Dirch havde tjekket at Bundgaard ikke var kommet til skade, kommenterede han tørt: ”Nå, der fik Poul Bundgaard sit gennembrud!”.

Præcis som under sidste års Cirkusrevy, gjorde Dirch alt hvad han kunne, for at lave spas med Poul Bundgaard, når de var på scenen.Men en dag fik Poul Bundgaard hævn. EN aften stod han ude i kulissen, og spiste et stykke smørrebrød, mens Dirch var på scenen. Efter forestillingen klagede Dirch til Preben Kaas (direktør for Cirkusrevyen) over det forstyrrende madspiseri, og Kaas var nødt til at fyre Poul Bundgaard. Det var der nu ikke noget nyt i - det gjorde Preben Kaas jævnligt.
Ved næste forestilling havde Preben Kaas fremsat en stol, som Poul Bundgaard kunne sidde og spise st smørrebrød på - men senere blev der en aften, stillet et veldækket bord op, hvor en tjener serverede hummer og champagne for Poul Bundgaard. Alt sammen i kulissen, så publikum ikke kunne se hvad der foregik.
Dirch frøs, og stod blot og stirred eud i kulissen - og så brød han sammen af grin. Men Poul Bundgaard var slet ikke færdig - for han flyttede hele menageriet ind på scenen, hvor han sad og spiste færdig, mens Dirch måtte kæmpe - med både grin og nummeret - til publikums store jubel.
Sådan en omgang går ikke upåtalt hen - og allerede næste aften hævnede Dirchs sig. Poul Bundgaard havde lidt problemer med en vise, og måtte have hjælp fra suffløsen. Men denne aften sad Dirch i sufflørkassen - maskeret som luciabrud. Poul Bundgaard kæmpede med visen, men måtte næsten opgive, da Dirch begyndte at stikke skilte op fra sufflørlkassen.
Første skilt sagde: ”Det står der ikke”. Den næste: ”Det står der heller ikke!” Og på den sidste: ”Du er for gammel - UD!”. Publikum forstod ingenting - før Lucia-Dich stak hovedet op fra sufflørkassen.

Cirkusrevyen 1972 var ligeledes revyen hvor landets statsministerfrue, Helle Virkner, spillede vovet Nyhavnsluder. Under en anden vise, blev hun også udsat for Dirchs og Ulf Pilgaards drillerier. Helle VIrkner skulle fortælle en vovet vits, men hver gang gik de to ind på scenen, stillede sig foran HElle Virkner, gik lidt ned i knæ, og stirrede alvorligt på hende. Det slog Helle Virkner ud af den gang på gang, og i løbet af den sæson fik hun fortalt vitsen til ende 8-10 gange. Der var dog en enkelt aften, hvor hun hankede op i sig selv, fik fortalt vitsen, uden så meget som at blinke, og det slog Dirch så meget ud af kurs, at han glemte sin næste replik.
Persongalleri
Medvirkende
Helle Virkner
Malene Schwartz
Jette Roberts
Dirch Passer
Poul Bundgaard
Ulf Pilgaard
The Golden Girls Ballet.

Tekster: EPE. O.K.Jensen, Myggen, Poul Arland, Preben Kaas.
Musik: Aage Stentoft, Kjeld Bonfils, Poul Godske, Jørn Grauengaard.
Iscenesættelse; Preben Kaas. Instruktørass. Poul Due
Koreografi: Noel Hickham og Jette Roberts.
Dekorationer: Tom Reimer. Udført af Walther Rasmussen
Kapelmester: Jørn Grauengaard.
Kostumer:Willy Nevers, Anne Mari Lie Kaas, Svend Börje m.fl.
Suffløse: Evy Rasmussen
Scene emster: Freddy Graakjær
Belysningsmester: Hans HennignÅPetersen
Overregissør: Laif Andersen
Teatersnedker: S. Nordstet
Proceniet: Bjørn Viinblad
Teltet leveret af: H. B. Hansen & co., aarhus

1. akt
Velkommen i det grønne
Hele personalet
The Golden Girls Ballet med Jette Roberrts
Tre opfattelser Dirch passer og Poul Bundgaard
Vi to Helle Virkner og Malene Schwartz
13 stole Ulf Pilgaard
Ja eller nej? Poul Bundgaard
Las Joglers
En tur til Mallorca Fritz og Erik
Min fistriløjerkok Ulf Pilgaard
Super supermarked Helle Virkner, Malene Schwartz, Poul Bundgaard og Ulf Pilgaard
Privatdetektiven Dirch Passer
Nyhavn 300 år Helle virkner, Malene Schwartz, Fritz og Erik og alle de andre

10 minutters pause

2. akt
The Golden Girls Balle
t med Jette Roberts
Den dresserede mand Helle Virkner og Dirch Passer
Lene Bro m.fl. Malene Schwartz
A/S Bedstemors Bag Helle, Malene, Ulf, Poul og Dirch
Det var nok dengang Poul Bundgaard
Så er der afgang Ulf Pilgaard
Der var en gang et Life Show Malene Schwartz
ih, jamen, altså Helle Virkner
Hikkerup Poul Bundgaard
Humørmanden Dirch
Finale Alle
Dirch's numre
DPs numre:
Velkommen i det grønne
Tre opfattelser
Privatdetektiven
Den dresserede mand
A/S Bedstemors Bag
Humørmanden
Finale

 

Handling og omtale
I bogen om Holstebro Revyens historie fortæller Holstebro Hallens daværende dirketør, Ernst Trillingsgaard, om en episode, hvor han efter et gæstespil af ”Sommer i Tyrol” i 1972, inviterer Dirch Passer på natmad.
Det var tilsyneladende her, kimen til det fremtidigde arbejde blev lagt - men jeg har ikke kunnet finde oplsyninger om denne turne.

Muligvis er det et gæstespil fra Falkoner, der har været i Aalborg og Holstebro mm.
Men jeg har ikke kunne få det afklaret...
Persongalleri
Ukendt
Dirch's numre
Ukendt

 

Revy 1973
Handling og omtale
Cirkusrevyen 1973 Dyrehavsbakken

Premiere 18. maj 1973 (revy)
Opført ind til 1. søndag i september 1973.

Anmeldelse uddrag:
Svend Kragh-Jacobsen i Berlingske Tidende:

”Endnu en gang er Dirch Passer hele Cirkusrevyen. Overvældende. Urkomisk. Der er momenter, hvor hans udfoldelse virker, som rinder hans morskab fra komikkens urkilder.”

Svend Erichen, Aktuelt: ”Dirch Passer er 47 år. Men ellers er han tidløs. Endvidere er han hævet over almindelige menneskelige begreber og syner, fordi han det ene øjeblik ligner en menneskeabe, det næste øjeblik et menneskeligt spædbarn. Jeg tænker ikke he rudelukkende på hans babynummer i årets Cirkusrevy. Men det er ellers udmærket egnet til et forsøg på en analyse af hans egenart som komisk geni, vi ikke har haft magen til og heller ikke kan opspore andre steder på kloden. Dirch er ikke bare n baby i dette nummer, han er også udyr. Barbar og menneskespire, en slags animalsk humanist, der gennemeskuer verden og især de voksne med indtrængende skarphed...”

Revyens helt store nummer var ”Op å då” - eller Kæmpebabayen - eller Hoppegyngen - som den også bliver kaldt.
Der er lidt uenighed om hvordan sketchen kom til verden - John Lindksob beskriver et forløb i sin biografi, og Jakob Steen Olsen og Rikke Rottensten fortæller en lidt anden version i deres biografi om Preben Kaas.
Vi tager sidste version først:
”Preben og Dirch sidder en aften i pejsestuen på Trente Mølle (Preben Kaas gård). De er ved kaffen efter amden en lille cognac er det også blevet til. Pludselig får Dirch ondt i storetåen. Rigitg ondt. ”Av!” siger han og fortsætter ”Jeg vil bæææres!” Preben ser på ham: ”Der er den! Du skal være baby i Cirkusrevyen. Du skal simpelthen være baby!” siger han.
Dirch går straks med på ideen, og arbejdet emd numemret starter allerede der ved pejsen, inden Dirch skal køre tilbage til København. Preben bliver siddende og skriver. Det meste af natten. Han skriver som en vanvittig, og sender monologen ”Op å då” til Dirch næste morgen, inden han selv går i seng.
Dirch er øjeblikkeligt begejstret...”.

Lindskogs version lyder:
”I foråret (1973) havde Dirch og Preben som sædvanlig en række natlige seancer, hvor de lå på gulvtæppet hjemme hos Dirch på Rosbæksvej og kiggede op i loftet, mens de rablede brandere af sig. En nat var Dirch så træt at han sagde til Preben: ”Mig skal op og sååve. Mig er dræt!”. Preben rejste sig og begyndte at få Dirch på benene, og haævvejs oppe kom det så fra Dirch: ”Op og då. Dor dreng!” Dirch gik op og sov, mens Preben kastede sig over skrivemaskinen. Danmarks mest berømte revy-baby så dagens lys den nat”.

Cirkusrevyen 1973
Kære publikum! Kære danskere!
Jamen, er det ikke herligt - vu har vi endelig fået et parti, vi alle kan gå ind for.
Et parti der bryder med lovfuskeriet, embedsmandsvældet og den vanvittige skattejungle.
H U M Ø R P A R T I E T
X ved liste HA!
Ingen indtægter under 100 millioner skal betale indkomstskat.
Folk skal ikke gå på arbejde hvis e ikke hvil.
Arbejdsgiverne skal ikke udbetale gager, hvis de ikke gider.
På den måde foår vi ingen unødvendige udgifter - men kun indtægter fra turirster, der kommer til landet for at se, hvordan fan det kan lade sig gøre.
Folk kan gøre lige hvad de vil - det bli’r de i godt humør af - og humørpartiet har vi manglet alt for længe i vort land.
Men det råder humørpartiet bod på.
Vi griner af det hele.
X ved liste HA. Kaas eller kaos!
Preben Kaas

Hoppegyngen / Op å då / Kæmpebabyen bliver til en aften, hvor Dirch og Preben har fået lidt ekstra ind under vester, og Dirch siger: Jeg vil bææææres. Kaas griber ideen, og med lidt hjælp fra et gammel Bill Cosby nummer, får han strikket et nummer sammen - og resten er historie.
Som reklamegimmick starter Kaas Humørpartiet - der faktisk får 12.000 medlemmer den sommer. Men selv om Kaas kontaktes for at gå i valgforbund, er og bliver partien kun et reklamestunt. Der er dog enekelte politikere, der i vrede, returnere deres billetter til revyen.
Persongalleri
Medvirkende
Dirch Passer
Lily Broberg
Poul Bundgaard
Claus Ryskjær
Jane Thomsen
Jørn Grauengaard
Perry Knudsen
Birger Longholz
Ove Sprogøe

Gæsteoptræden
John & Birger.
Dansetruppen Brazil 73

Da Dansetruppen Brazil 73 forlader revyen før tid, træder Ove Sprogøe til, med stor succes.

Instruktion
Preben Kaas
Tekst
Ewald Epe
O. K. Jensen
Arne ’Myggen’ Hansen
Paul Arland
Aage Stentoft
Musik
Kjeld Bonfils
Poul Godske
Poul Due
Jørn Grauengaard
Tekst
Preben Kaas
Koreografi
Noel Hickman
Kapelmester
Jørn Grauengaard
Dekorationer
Tom Reimer
Dirch's numre
DPs numre: bla
Op å då
Jeg vil gerne se på en vits
Vi stiller om til Christians borg

 

Revy 1974
Handling og omtale
Cirkusrevyen 1974 Dyrehavsbakken

Premiere 17. maj 1974

Preben Kaas præsenterer
Cirkusrevyen 1974
af EPE, Myggen, Poul Arland, Kjeld Bonfils, Poul Godske, Leif Plenov, Jørn Grauengaard og Preben Kaas.

Anmeldelse udrag:
Jens Kistrup i Berlingske Tidende:

”En af hemmelighedern ved hans succes som revyskuespiller er, at han er blevet trofast over for singenre. Han har aldrig svigtet komikken. Han har i alle sine forvandlinger og forklædninger alrig svigtet sig selv.”

Dirch & Cirkus revuen 1974
Kære allesammen - tak fordi I kom, og velkommen til Cirkus Revyen 1974.

Der er noget særligt ved denne Cirkus Revy i år - programmet er blevet dyrere, og det er der selvfølgelig en grund til - men en god grund - det er ikke noget program!
Det er en hilsen til alle Dirchs fans - fra nogle af Dirchs fans, et lille ” kan du huske dengang”blad - dengang da Danamrks største komiker gennem tiderne havde femogtyve års jubilæum i smil.
Når man er direktør for et foretagnedne, hvor dette sker - og det er undertegnede jo - vil man hellere end gerne skrive noget stort, smukt og taknemmeligt (og intet ville være nemmere formig) - men - Det har alle de andre allerede gjort (blad venligst frem). De har brugt alle de superlativer, der findes i det danske sprog. De har fortalt om Komikeren, Geniet, Mennesket, og hvad er der så tilbage til den stakkels direktør at gribe til?
Jeg kunne selvfølgelig skrive en sang - men det går nok heller ikke - får så sidder De jo bare og synger den forestillingen - hvilket kan være meget generende for sidemanden, og sådan set også for Dirch - hvis han er på scenen samtidig.
Nej, jeg er på den. For jeg ville så gerne - han fortjener det - tænkt at stå på en scene hver aften (så godt som) i femogtyve år og få folk til at græde af grin - (også de medvirkende) det er sku’ da godt gjort!
Jeg sender ham et telgram!
Nej, jeg ringer til ham!
Hvad med et brev - med frimærket på skrå?
Nej, jeg ved han sender alle sine breve ind til Svend Borre. Blomster får han ikke - whisky hr han jo - han ryge rikke - og han har sikkert spist, lige inden han gik hjemmefra.
??????

Nu ved jeg det!!
Jeg kan noget som mange andr eikke kan.
Jeg vil gå ned i hans garderobe lige efter forestillingen. Denvil være fuld af mennesker, der siger tak for i aften - og han vil selv stå midt i mylderet - der er nemlig altid een, der har sat sig på hans stol - lidt distrait vil han høre på de glade stemmer - så smiler vi lige til hinanden og nikker --- og så ved Dirch godt, hvad det var jeg ville sige.
Kærlig hilsen
Preben Kaas

P.S.
Tro nu ikke at jeg har glemt alle de andre - dem elsker jeg lige så højt.

Dus med Dirch (uddrag af Dirchs klumme i Billed Bladet)
Som ganske ung faldt det næsten altid i mit lod at skulle skydes midt på scenen i allerførste akt og måtte ligge død til tæppefald. En dag blev jeg spurgt, hvordan det var at ligge der. - Åh, svarede jeg, det er ganske morsomt. Jeg ligger og spiller dam med suffløse...
Har du hørt om disse apperater, der afslører, når en mand lyver, spurgte Jørgen Ryg sofitskraberen Ulf Pilgaard. - Hørt om, vrissede Ulf - jeg er gift med en af dem...
under en turne rundt til landets mange kroer sammen med Preben Kaas var en vis hr. Bundgaard meget nervøs, da han for første gang skulle synge en helt ny sang.
- Tag dig ikke af det, sage Preben til Poul. Før du begynder, skal du bare tage en dyb indanding.Så kan du slet ikke se piúblikum...
Gourlevemanden John Price var forldeninde på en af disse retsauranter, hvor servitricerne er topløse. Han blev så befippet, at han bad om en gang oksekål med spidsbyst.

Dirch og kritikken
Den revy der er Dirch Passer
af Jens Kistrup

Bag de komiske masker elsker folk også mennesket Dirch Passer.

Prøv at beskrive Dirch Passer.
den går ikke. Hvordan beskriver man den rene komik?
Det er den, Dirch passser har dyrket i sine 25 som revyskuespiller. Ofte sammenmed andre, oftere alene.
Han går i ens stor bue uden om den egentlige satire. Og selv hvor han er mest stilfærdig, bliver han aldrig sentimental. Der er noget rørende over ham, men ved det rørstrømske sætter han grænsen. Hvis man græder, er det af grin.
En af hemmeighedern ved hans succes som revyskuespiller er, at han er blevet trofast over for sin genre. Han har aldrig svigtet komikken. Han har i alle sine forvandlinger og forklædninger aldrig svigtet sig selv.
Det ved det publikum, han altid har været på bølgelænge med. Dirch Passer popularitet skylde sikke alene, at han er Danmarks morsomste mand - og i revy efter revy, film efter film har junnet tage konkurrence op med sig selv og sit ry. Den skyldes også, at folk elsker manden bag de komiske masker. Det befriende ved hans komik ligger i, at man så godt kan lde ham. Dirch Passer har sit eget specielle fortrolighedsforhold til det danske folk, som ingen dansk revyskuespiller før ham har haft.
På ABC teatret hos Stig Lommer opøvede han den teknk, der forener et maksimum af komisk karikerende overdrivelse med et pianissimo, der ligesom uforvarende er slupper ind ad bagødren. Det tyste og tavse midt i stormvejret. Antydningens kunst midt i den overtydelige opforstørring af alle plastiske, mimiske og fonetiske virkelmidler. Groft, stærk, men aldrig vulgært.
På ABC-teatret opstod det berømte partnerskab med Kjeld Petersen - Kellerdirk Bros - men også det med årene merer og emre suveræne mesterskab i det koiske solo-nummer, den komiske figur, hvis menneskelige træk får et næsten mytisk format. Husker De hans Lis Groes og hans kanonkonge? Husker De hans jazz-ekspert i ”How jazz was born”? Husker De ham i visen om Karl Nielsen
Det var dette i bogstavelig forstand enestående solisttalent, Dirch Passer udnyttede og udviklede, da han i 1967 efter fem års pause vendte tilbage til revyen - det vil sige: Til Cirkus revyen. Uden at forklejne hans partnerskab med Daimi og Poul Bundgaard - det er denne næsten storm P’ske evne til via karrikaturen at skabe en figur, der har været det bærenden i hans sæsoner på bakken. Og det hvad enten han bevægede sig tilnarre og særlinge, som f.eks, Ornitoglogen med mudderklirren eller greb helt tilbage med mudderkliren eller greb helt tilbage til Barndommesn og vores fælles urtid, som den ikke aboslut uskyldige bay: op å då
Dirch Passer har længe været og er i stadig højere grad blevet en revy i evyen.
Den er sjovere end de fleste.

Dirch & gyldenblonde tider på Bakken - Miraklet Dirch
af Den Gyldenblonde

Dirch er ubeskrivelig. Et mirakel af modsætninger.
Han er klovn og alvorsmand.DUsinmenneske og tusindkunstner. Geni og gøgler. Gigant og baby. Fabeldyr og farmand. Republikaner og royalist. Vagabond og bedsteborger.
Alene navnet viser hans spændvidde. En Dirch, de rkan åbne alt fra dåseøller til jomfrubure, fra ssparebøsser til kassesucceser. Og en Passer. der både kan lave tossestreger og indramme sine fantasier i de mest indtagende cirkler.
Dirch, der endnu er et barn (Man bliver frst voksen, når man fylder 50) er født i tyrens tegn den 18. maj 1926, og selv om han i sommer er jubilar, har han endnu ikke løbet hornene af sig. Hverken på scenen eller udenfor. De 25 år har ikke gjort ham sevbevidst eller successikker. Han er indtil premieren et bundt af nerver, og det er vel sandsynligt at selv spanske tyre dirrer, når de gør deres entre i arenaen og ved, at toreadoren har spidset deres kårer. Jeg troede oprindeligt at Dirch havde sådan en tillid til sit naturtalent, at han altid kunne gå på scenen med den sikkerhed, det giver at vide, at man til enhver tid er bedre end sit manuskript. Mendet tjener ham til ære, at han er selvudslettende og beskeden, næsten blufærdig overfor sin kunst og ydmug over for sit publikum. Han er reverenter talt skidenervøs, indtil han får det første vidnesbyrd om , at nu gik det indfald eller den brok lykkeligt hjem.
Det er selvfølgelig hans egen skyld, at forventningerne er så store. Han skal ustandseligt leve op til sit publikums udfordringer, og de er hverken større eller mindre end hans egne. Han kan selvfølgelig, hvis det kniber, tage tilflugt til et gammelt trick, men gør det nødigt. Tænk om tilskuernne skulle have den samme gode hukommelse. Dirch har en fordel frem for mange adnre i samme metier. Han har tæft, han har flair, har har smag og en veludhviklet sans fro, hvad der gør sig. Han ved også at vil en kusntner have folk til at græde, må han selv græde, og vil han have dem til at le.
Dirch er det festligste menneske at arbejde sammen med. Han er kommediant til fingerspidserne og kan øjeblikkeligtg se, hvilke muligheder der er i entekst. Desværre falder hans syn ikke altid sammen med direktørens. Denne er ofte af den formening, at Dirch kan forgylde hvadsomhelst. Men Dirch selv føler, at der er en begrænsning. Han vil nødigt synge en vise, og når man indvenderm at netop han ville være manden til det, henviser han til andre, der efter hans mening meget bedre kan. Han siger (i hvert fald grumme nødigt) vittigheder om politikee og slet ikke om kongehusets medlemmer. Ikke et ondt ord om Prisn Henrik. Han kan ikke forsvare sig. Det er nok så værdifuldt at lade sig inspirere af almenmenneskelige emner, og når man har oplevet Dirch som kæmpebaby, giver man ham soleklart ret.
Dirch er på hjemmebane i revyen og heldigvis ikke så naiv, at han lytter til de kulturpersoner, der gerne vil se ham i noget seriøst, kongeligt eller klassisk. Selvfølgelig kunne Dirch gøre sig i et drama af Shakespeare eller en tragedie af af Strindberg, men det er der også andre, der kan, hvorimod ingen kan måle sig med Dirch som komiker. Han er uovertruffen i sin originalitet, og selv i hans mest fantastiske figurer er der midt i komikken tragiske glimt, der vidner om hans dybe menneskekundskab.
Dirch tager humoren dybt alvorligt. Han vender og drejer hver lille pointe, til den lyser som et pletskud. Han kan gruble i timevis over en brok, som hans barber har skænket ham, og som han brænder af iver efter at pøve på publikum.Kan den gå? spørger han ofte forinden. Svarer man: Den er håbløs! redesigner han den omgående: Godt, vi lader den gå retur til barberen.
Det ærgrede Dirch en tid, at der hver aften under hans monolog om mudderkliren drønede en ruteflyver hen over teltet. Men da han en aften pludselig så i vejret og sagde: Aha en trækfugl fra Tjæreborg!, brød publikum ud i latter, og nu ærgrede det Dirch de følgende aftener, når der ingen trækfugle dukkede op.
Dirch er utrolig påligtopfyldende når en revy er i gang. En sommer fik han først en byld i øret, senere en i halsen, der voldte ham frygtelige smerter. Lægen ville have, vi skulle aflyse, og jeg var naturligvis villig, hvis Dirch ønskede det. Men han holdt ud. Kun sjældendt har jeg set ham før en forestilling vandre op mod teltet med tungsindige skridt, og da jeg een gang spurgte ham: Er der noget der trykker dig?, svarede han mut: Min bartender forstår mig ikke.
Da jeg ikke reagerede, udbrød han omgående med et smil: Dit bæst, du kendte den!

Digt til Dirch
Vi elsker vor Dirch
når ved midsommertid
du får kassen og teltet i skov’n til at svulme
med dit verdenstalent
som har futtet og brændt
fra ABC, hvor der begyndte at ulme.
Vi skatter dig højt - osse statetn - gud bedder
med opstopperbarm som en skøn trusseredder.
At du blir her til lands,
Sankte Hans, Sankte Hans,
kan kun skyldes, at du blæser båd’ Dollaren og AMrken et stykke
vi - fra bagmænd’nes felt
bag teater - og telt
og bag bio - Vi takker og ønsker Os hjerteligt tillukke!
Stig Lommer

Dirch og naturen
af Thomas Rosenberg

Dirchs revy-trip i naturens verden har vel nok sat sine spor i publikums bevidsthed i højere grad end nogen ornitolog eller botaniker fagligt turde drømme om med nok så epokegørende opdagelser. De må på forhånd se sig slået af revy-klassikerne: ”Mudderkliren”, ”Kulmulen” og ”Kartebollen”. Selv om det var fagkundskab på højeste plan, der hjalp Dirch igennem opdagerfærden i naturens verden. Resultatet kunne eksperterne selvfølgelig ikke just genkende fra nogen fagbog. Men de så, de lo, og overgav sig totalt under Dirchs specielle møde med naturen. Og blev adskillige erfaringer rigere hvad dette naturfænomen i menneskelig art angår.
Radioens ornitolog-ekspert Svend Kaulberg var den første, der lagde ekspertise til Dirchs første figur som ornitolog i Preben Kaas’ ”Mudderkliren”. Hans forhåndsskepsis blev totalt fejet til side ved mødet med DIrch. Han kunne føje helt nnye dimensioner til sin opfattelse af kustneren Dirch Passer.
- Man kan ikek adnet end holde af ham. Han var det diametralt modsatte af, hvad jeg havde ventet. I stedet for en dominereden person, fandt jeg et hjetevarmt menneske. Og siden har jeg nydt Dirch Passer som kunstner helt anderledes.
Ornitologer ville han ikke gøre grin med, sagde han. Selv om det ikke manglede på forslag og opbakning fra publikum, Han ville skabe en figur med poesi. Og det syntes jeg var usædvanligt smukt i en tid, hvor hjertevarme ellers er en mangelvare.

Dirch - en komikers fødsel.
Af Ove Sprogøe

Der var engang, da Dirch ikke var ”så s t o o or”. Der var en gang da Dirch ”kun” var altmuligmand på en Hamlet-tourne. Han var osse på scenen, men vistnok ikke som Hamlet (Her er en god ide: Få Dirch til at spille Hamlet, og sæsonen er hjemme).
Nå, der var engang, da Dirch begyndte. Der var engang, da Dirch valgte at gøre Danamrk til et sjovere land: han ville være skuespiller. Og for at blive det, måtte han give smagsprøver på sit talent. Og for at kunne det, måtte han have en til at hjælpe sig. Og det blev mig. Så, sådan set står Danamrk i stor taknemmelighedsgæld til mig.
Nå, en skidt med det,
Dicrh ville prøve lykken på Frederiksberg teaters elevskole. Rollerne var LEnnie i ”Mus og mænd” og en genert elsker i et fransk lystspil ”Hjertet har sine grunde”. Hvad de strenge dommere syntes om Lennie fik jeg aldrig at vide, men midt i scenen med den generet elsker (jeg spillede elskerinden), blev Dirch født som komiker, for man lo og lo og lo, for ikke at sige skreg af grin nede i mørket.
Nok holdt jeg meget af Dirch, men så morsom syntes jeg nu heller ikke han var (den dag). Nå, men vi gik hjem. Dirch kom på elevskole and the rest i not silende. Og her kunne historien godt slutte og mine læsere ville være temmelig desorienterede. Men nu kommer pointen. Og det er en pointe, der faktisk først kan videregives i disse frisindede pornotider: En dag langt senere spurgte jeg nysgerrigt Erling Schroeder, hvorfor de dog havde leet så meget af Dirch, da han aflagde prøven. ”Det skal jeg såmænd sige dig, min dreng”, sagde Erling Schroeder, ”i og for sig var prøven nydelig, men rigtig komisk blev den først, da Dirch som den generte førsteelsker, på grund af sin egen private generthed, midt i de mest ømme kærlighedserklæringer sad med sin hånd godt nede i lommen og hyggede sig med sine gaver for at stive sig af” -
Ja, så lidt skal der til! En erotisk komiker var født, et venskab blev startet - så det var en dejlig dag.
Og nu er han ”så s t o o o r”.
Kære Dirch. Det ville have været nok at skrive, at jeg elsker dig, for det gør jeg - meget. Men nu vil jeg slutte med det: Jeg elsker dig.
Tillykke og tak for alt
Din Ove


Dirch og fodbolden
Vennen og fodboldeksperten John Hansen om Stjernehodlets Dirch

Go’ det er han, spørg bare B93.
Jeg blev opfordret til at skrive lidt om Dirch som fodboldspiller i anledning af jubilæet - Puh ha - det er jo en mammutopgave, selvom han sidste år var ”baby” i Cirkusrevyen.
Dirch som skuespiller og komiker - ja, det er jo alene en kæmpe sportspræstation, hvad teknik, taktik, udførelse og kondition angår. Resultatet set med tilskuernes øjne, kender vi jo alle: den ene toppræstation efter den anden.
Men Dirch som kammerat - ja, her kommer ”kæmpebabyene” atter ind i billedet. For han er ligeså god og hjælpsom en kammerat, som han er stor. Altid klar til at gøre en ven en tjeneste. Med risiko for selv at blive udnyttet.
Dirch som fodboldspilleren. Her vil man jo nok tænke - er det ikke mere show, enddet har med fodbold at gøre? OK. Når Dirch er på fodboldbanen, er der sjov og glade dage. Men lad mig slå fast med syvtommersøm - han er fatisk også god til at spille fodbold. Om han var blevet professionel fodboldspilelr i Italien, hvis han havde valgt det i stedet for teatervejen, skal jeg lade være usagt. Men god det er han. Spørg bare i B 93.
Dirch havde haft flere oplagte chancer til at score mål, men hans skud var lidt for høje den dag, og alle havnede over målet. Folk begyndte at råbe og pifte ad ham, og på et tidspunkt følte han trang til at sætte tingene lidt på plads. Han stillede sig op midt på banen og råbte med en gevaldig røst: - Sig mig, er I ikke klar over, at der altid er ”overskud” når Dirch Optræder?
Hjerteligt tillykke
John Hansen


Dirch og gratulanterne
En vis Hr. Passer har i de senere år generet mig en gang om ugen i Billed-Bladet - nu er det min tur til at sige noget...
Tak for det, Dirch - det ga’ reklame - jeg er blevet ansat ved Statens prøvespisnings institut - alt det forbrugernes forhåbentligt kasserer, får jeg lov til at spise, og jeg har fuldstændig frie hænder - bare jeg ikke synger ved bordet.
Din visse ven, Poul Bundgaard
Vi vil gerne sende en hilsen til Dirch Passer, og samtldig benytter vi lejligheden til at sende en hilsen til søens folk, Færøerne og Grønland, familien i Frankrig og Constantin - hvor han end befinder sig.
Margrethe den 2/5 1974

Kære DIrch Passer
Vi håber inderligt, at De i deres jubilæums-revy får den største succes De nogensinde vil få i Deres karriere. Ddet vil glæde os overordentligt meget om Cirkus Revyen ved hr. Preben Kaas - vil få udsolgt hver aften.
Skatrevæsenet i Rødovre Kommune (Preben Kaas kommune)
Ps: Vil De ikke nok for kommunens skyld gøre dem umage!


Mr. Passer
Those tapes you send me can save me - thank you - even the judge was laughing.
Nixon - president maybe

Zygtiwnnnijk homwuyys gkiryss jfheuiamsb kdjrhe
Kosygin (Ps undskyld skriften)

Fødselarbrev til Dirch
af Liny Broberg
Kære DIrch

I alle de år jeg har været så heldig at spille sammen emd sig, er der et spørgsmål, som folk landet over har stillet mig: Hvordan kan De lade være med at grine, når De er på scenen med Dirch?
Og jeg kan her svare: At det kræver års træning ikke at at gøre det. Men det der får folk til at spørge, er vel, at du hver aften virker, som om dine vittigheder lige var fundet på til netop DET publikum, der sidder i salen den aften. Kun vi der arbejder sammen emd dig,er vidende om det store forarbejde der ligger bag: Hvordan du vender og drejer hver lille replik, så den bliver rigtig.
At spille sammen emd dig, er en ny oplevelse hver gang. Måske er prøven det allermorsomste.Ingen kan som du spille en sketch på hundrede forskellige måder. Hver dag nye forslag, nye vitser. Og passer en vitiighed ikke til dig selv, deler du den med glæde ud til dine partnere. Du er et fint menenske og en god kammerat , Dirch.
Jeg kan huske den premiere, hvor vi skulle starte revyen. I vores nummer, var der en vits om ngole tændstikker. Den var meget vigtig, fordi vitsen skulle gentages flere gange i revyen. Inden premieren gik vi ud i foyeren, og jeg var rystende nervøs. Du sagde bare: Se på mig, jeg er fuldksommen rolig.
Så gik vi på scenen. Da du skulle tage tændstikæsken op af lommen for at tage en tændstik, rystede du så meget på hænderne, at du vendte bunden i vejret på æsken med alle tændstikkerne.
Det va det, jeg med dit eget udtryk ville kalde ”uventet støtte”. FOr selvfølgelig reddede du situationen med at sige: - Ja vi er rigtigt pås tikekrne i aften.
Og det håber jeg du bliver ved med at v ære.
Tillykke Dirch.
Lily Broberg


Malene Schwartz:
Sådan opfatter jeg Dirch

Kjeld og Dirch perioden, TV-optræden, filmarbejde, og par i Cirkusrevyen - Malene Schwartz kender gennem år Dirch som han er, båd som menneske og kunstnere. Og summen af erfaringer er een stor kærlighedserklæring:- Jeg fornemme DIrch som et sky, men meget ømt og sødt menneske. Han er bare fantastik. Jeg kan bedst illustrere det med følgende historie:
Dirch optrådte i et af Cirkus revyens numre som vagabond med høj hat og rose i knaphullet. Umiddelbart efter nummeret stak han hovedet indenfor i min garderobe - først rosen, så hattten - og endelig DIrch. Ved det umidddelbare syn af rosen, undslap det mig uvilkårligt lidt skuffet: Åh, jeg troede at du havde blomster med til mig:
- Nu er man måske ikke selv god nok mere, løde det halvfornærmet, men absolut spøgefuldt fra Dirch.
Da han efter finale og fremkaldelser atter kom tilbage til min garderobe, stod der en stor buket roser på mit sminkebord. Se, det kalder jeg et varmt og sødt menneske.

Dirch og filmen
En filmproducers drøm om Dirch i drømmefilm
af Tomas Rosenberg

Drømmefilmen med Dirch vil altid spøge i tankerne hos filmproduceren Henrik Sandberg, privat ven og inspirator gennem femten års samarbejde med Dirch Passer. Men drømmefilmen bliver aldrig til noget. For drømmene omfatter alle de scener, hvor Dirch for allerede standsede kameraer udfoldede hele sit rige improvisatoriske talent. Geniet i improvisatorisk kunst.
Filmproduceren Henrik Sandberg siger selv om femten års oplevelser med mennesket og skuespilleren Dirch:
- Han har alle de dyder og fejl et rigtigt varmt og spændende menenske skal have. Man forbløffes over hans fantastiske opfindsomhed, og den alvor og respekt hvormed han går til opgaverne. Indfaldene er så mange, at de ni tiendedel må skæres fra. Som menneske er en af Dirchs mange søde sider: han er aldrig bange for at forære en medspiller en af sine egne gode pointet. Men man skal være varsom med at lægge Dirchs roller fast på forhånd. Første optagelse er som regel den bedste. Bliver rollen for gennemprøvet, mister han interessen. Til gengæld kommer det første udspil så overrumplende for både fotograf og medspillere,a t de totalt hyles ud af den. Men det er ikke blot kombinatione af improvisatioen og alvorligt arbejde, der er enestående. Han skaber en mægtig god arbejdsstemning på en charmerende måde.
Privat er Dirch anderledes. Ikke så morsom som mange tror. Men først og fremmest hyggemennekse, der nyder sin slårol og mrgensuttern.På scenen giver han så meget af sig selv, at han nyder anonymiteten på sine ferier. Når han i Schweitz vinder sportspræmier i curling, er han ikke NAVNET DIrch Passer. Han forklarer sig for alverden på uforståeligt schweitzer-tysk. Ingen siger ham imod.
Unde ren fælles ferie i Schweitz var Snadbergs nærmeste nabo en schweitzertysker ved navn Sutter - Dr. Sutter. Dette navn inspirerede i den grad Dirch til at komme hver morgen på slaget otte, når manden gik. Blot for at kunne sige: ”Morgen-Sutter!”

Fra Dirchs revydebut i Fifferevyen for 25 år siden.
Her startede DIrch og Danamrks længste hyl.
Den gan havde Dirch succes i revyens bedste vise, med omkvædet:
Vi skal aldrig gøre det mere.
Men Dirch gjorde det igen og igen, altså det med successen.
I dag er Dirch Ubetinget Danmarks største komiker, skuespiller og og klovn af verdensformat.
Venlig hilsen og tak fra en anonym publikummer.
Persongalleri
Medvirkende
Arne Hansen
Dirch Passer
Poul Bundgaard
Lisbeth Dahl
Malene Schwartz
Ellen Winther Lembourn
Gert Günther
Lollipos
The Clown Stríppers Ballet

Iscenesættelse: Preben Kaas ass og suffløse: Evy Rasmussen
Koreografi: Annet Walter
Kapelmester: Jørn Grauengaard
Dekorationer: Tony Reimer udført af Walther Rasmussen
Kostumer: Svend Börje og Anne Marie lIe Kaas
Habitter: Willy Nevers
Scene,ester: Freddy Graakjær
Belysningsmester: Hans HEnnig Petersen
Overegissør: Leif Andersen
Teatersnedker: S. Nordstedt
Prosceniet: Bjørn Wiienblad
Teltet leveret af H. B. Hansen & CO. Aarhus.

1. akt
Stor velkoms
t Hele Personalet
Tredivernes sang Malene , Ellen Lisbeth
Klovnerne Balletten
Pø Pøm Ellen
Hos ELse Dirch, Arne, Gert
Der er ingen røvere Lisbeth
T.V. Avisen Dirch, Poul, Arne
Der er noget løs Malene
Hartling og Co. Arne, Chrsitian
Vi elsker Carmen Ellen, Poul
Babyen (Hoppegyngen) Dirch

10 minutters pause

2. akt
Skat på sort snak
Poul, Arne
Af og på Belletten, Gert, Lollipos
Små bitte skridt Lisbeth
Den store meditation Alle
Han stod op hver morgen Gert, Lollipops
Firmafesten Arne
Natalie Lind Malene
Tændstikæsken Poul
Hold Danmark Rent Malene, Ellen, Lisbeth
Jubel Dirch + alle

Dirch meddeler en chokeret Preben Kaas, at det er sidste sæson i Cirkusrevyen. Hårdt presset af Hanne Passer, der har meddelt Dirch, at det er Cirkusrevyen eller hende. Der stad malet SKILSMISSE med neonbogstaver. Hanne Passer bliver bakekt op af Sven Borre, der mener at man kun skal være samme sted i fire år. På dette tidspunkt havde DIrch været i Cirkusrevyen i otte år.
Preben Kaas var ked af Dirchs opsigelse, men dog mand nok til at afslutte parløbet med maner. Dirchs 25 års jubilæum blev fejre på Bakken. Afskedsgaven fra Kaas var en ny sketch med kæmpebabyen - nu med lillesøster.
Hver aften hyldede publikum Dirch med et ildhav af stjernekeastere - han takkede til gengæld med et potpourri, der indeholdt numre som ”Sonny Boy”, Karl Nielsen”, ”Kanonkongen”, ”How jazz was born”, ”moder Sol”, ”Hul i spanden” og ”Mudderkliren”.

Dirch forsvandt fra Cirkusrevyen, og tog til Holstebrorevyen året efter - hvilket kunne mærkes på Bakken. Cirkusrevyen fik fine anmeldelser, men publikum svigtede.
Dirch's numre
DPs numre: bla
Stor velkomst
Hoppegyngen
FIngernummeret
Hos Else
T.V. Avisen
Den store meditation
Jubel

 

Teater og revy 1975
Handling og omtale
Stamherren
ABC Teatret


Premiere søndag 12. januar 1975
Spillede ialt 165 gange.

Anmeldelse udrag:
Knud Schønberg i Ekstra Bladet:

”Den fortabte søn kommer hjem efter 13 års udlændingehed, større end da han rejste. Dermed er ABC igen det morsomste teater i byen... Dirch er en digter på scenen, den mest fabulerende skuespiller, vi har. Giv ham så den teaterpokal.”

Svend Kragh Jacobsen, i Berlingske Tidende:
”Han holder sit publikum fast i hvert sekund, han er på scenen, selv når han stønner med fru Alving ”Dette bæres ikke”, så træt man end er af at le, så bæres det gerne. Som det uægte barn Amorius Darling er han midtpunkt i de tossede forviklinger og må gennemsine specialer: Dame- og babydklædning. Det første i gigantformat, det sidste i matrostøj. Begge så gode som nogen sinde men - hvad man alligevel skattede højest - Dirch Passer helt uimodståelig som sig selv i førsteakten. Hans entré i lilla - blev ikke blot tiljublet, men var al denne jubel værd. Man skreg, klappede og stønnede, mens han tromlede frem og tilbage over den brede scene. Al publikums darling”.

Robert Naur i Politiken:
”Dirch Passer er hinsides beskrivelse i denne rolle. Han digter teater for os med hele sit enorme og totalt kontrollerede korpus, han trækker latteren ud af den blå luft. Han er en side, den lattervækkende side, af teatrets væsen durket til fuldkommenhed.”

Kære publikum!
Velkommen i teatret og tak for en pragtfuld sæson 74-75. Vi har med ”Kaktusblomsten”, ”Afdøde Jonsen” og ”Stamheren” bevist, at teaterinteressen blomstrer som aldrig før. Måske er det fordi vi synes det samme som publikum - at det skal være morsomt og underholdende at gå i teatret.
Denne sæson har været én stor latterbølge, der kulminerede med ”Stamherren”. På næstsidste side præsenterer vi det ny repertoire for sæson 1975-76 på ABC og Aveny Teatret.
På festligt gensyn og ogd fornøjelse
Klaus Pagh

Dirch Passer som Amoprius Darling
Det hele startede med, at Dirch Passer og jeg tog til Oslo for at se ”Den spanske flue” på Nationalsecenen. Jeg havde i længere tid tid plaget Dirch Passer om at komme hjem til ABC, men vi var enige om, at hvis han skulle her tilbage, måtte det være med brask ogbram, for ikke at ødelægge de skønne minder om ”Charles tante”, ”Kellerdirk” og mange andre vidunderligeoplevelser fra Stig Lommers tid. Da der ikke fandtes nogen åbenlys rolle til Dirch i ”Fluen”, gik jeg hjem og læste 6 andre stykker af samme forfatter og standsede med et skrifg af fryd, da jeg læste ”Stamherren”, for her var en rolle, skræddersyet til hans talent og ynde.
Velkommen til Amorius Darling
Klaus Pagh
Persongalleri
Medvirkende
Theodor Abildgaard , godsinspektør Jørgen Ryg
Mathilde, hans kone Tove Bang (Jessi Rindom)
Henny, deres datter Sonja Oppenhagen
Prof. Valdemar Weber, hendes mand Ulf Pilgaard
Helga Lüders, forfatterinde Christiane Rohde
August Welling, landsretssagfører Per Pallesen
Amorius Darling, professorens stedsøn Dirch Passer
Anne, husassisten hos professoren Lisbeth Dahl

Stamherren
Farce i 3 akter af Franz Arnold og Ernst Bach.
Oversat af Axel Breidahl.
Instruktion og nybearbejdelse: Klaus Pagh
Scenografi og kostumer: Hans Christian Molbech

Lys og lyd: Leif Jul
Regissør: Ivar Baungaard
Souffløse: Bente Askjær
Frisør: Knud Jædig
Herrekostumer: Kiki Seedorff Hoppe, Carsten Hennié, Ole Glæsner
Dame kostumer: Birgith Lindblad
Hatte og lampeskærme: Solveig Juul
Teaterforlag: Arvid Englind AB, Stockholm
Fotos: Peter Pagh og Torben Lyngby
Program og annoncer: Richard Stangerup
Tryk: Lassen og Stiedl Bogtrykekri A/S
Produktion: Kalus Pagh - Danish Film and Theatre Production Ltd. i samarbejde med Tivoli Teatret.

Teatret forbeholer sig ret til ændringer i program eller rollebesætning.

I Stamherren var der en scenen, hvor Per Pallesen sætter sig på en bænk, sammen med Jørgen Ryg og Dirch Passer. Per Pallesen skulle sige en bestemt replik i det han sætter sig, men aften efter aften gik det galt. Han knækkede sammen af grin, og fik aldrig sagt sin replik. En aften rejste Dirch sig, gik hen til sufflørkassen, tog manuskriptet, og smed det i skødet på Per Pallesen med ordene: Så læs det!
Dirch's numre og rolle
DPs rolle:
Amorius Darling

 

Handling og omtale
Holstebro Revyen 1975 Holstebro Hallen

Premiere 24. juli 1975

Spilleperiode: 24. juli - 30. august

Anmeldelse udrag:
Politiken:

”Holstebro Revyen 1975 er blevet en stor og festlig succes med John Martinus som revy-højdepunkt og Dirch Passer som meget morsom. Men det hele er udsolgt..:”

Vejle Amts Folkeblad:
”Landets mest udsolgt revy.”

Fra forskellige aviser:
”Tendens til mavekrampe”
”En serie latterorkaner”
”Tamme tekster”.
”Dirch Passer trækker det store læs. Men det er John Martinus, der i sit The Kresten Poulsgaard Show fik den store succes - og sit endelige gennembrud i revyfagets svære kunst”

Flemming Koch i Jyllands Posten:
”Dirch Passers revyfacon nærmer sig efterhånden det geniale. Hver detalje han laver er gennemtænkt, så tilfældig og let den ene hånd kan se ud, hver bevægelse - og sikken en plastik - er nøje udregnet, men rammen er ikke mere snæver, end at der bliver plads til herlige improvisationer. Oven i det hele kommer så en personlig udstråling, en iderigdom, en frodighed og et lune, der er enestående i dansk revy i dag. Men man skal have øjne og øren vidt åbne, for der er mange detaljer at få med. Dirch Passer stiller ikke blot krav til sig selv, også sine tilhørere. Han skal faktisk ses mange gange.”

Fyens Stiftstidende:
”Genialt klovneri
"
Gad vide om han kunne få Jydsk Telefons fagbog, spalte 61 om bedemænd, til at lyde grinagtig. Man skal være meget blasert for ikke at blive kåd i hans selvskab. Han kan det hele.”

Filmindslag/diasshow ”Dirch-napperne” er fremstillet med velvillig assistance fra flyvevåbnets Redningstjeneste og Klose Kraner m.fl.
( Peter Pagh )

I bogen om Holstebro revyens historie fortælles det:
Ernst Trillingsgaard havde podet Dirch med ideen om at optræde i Holstebro, nogle år før. Det endte i en fugtig natmad, hvor talen faldt på at Dirch, efter fem år i Cirkusrevyen (Så samtalen må have foregået i 1972), gerne ville prøve at have sommerferie. Samtalen udviklede sig, Trillingsgaard tilbød sommerhus ved vestkysten, og snakken gik videre.
Næste dag fandt Trillingsgaard sedler i sit jakkesæts lommer, hvor der stod at 1975 ville passe fint til samarbejde. Men da aftenen havde været særdeles fugtig, var Trillingsgaard usikker på, hvor meget han og Dirch kunne huske fra aftenen.
Kort efter skrev han et julekort til Dirch, hvor han sluttede af med et på gensyn i 1975.
Dirch nytårskort til Trillingsgaard sluttede med: Jeg glæder mig til 1975.

Ernst Trillingsgaard fra Holstebro-Revyen, måtte grave dybt i lommerne for at få Dirch til Holstebro. 5000 kr pr aften og dertil et ”hemmeligt” sommerhus i Fjand, hvor Dirch kunne bo i fred fra pressen og krigen med Hanne Passer - langt borte fra København.
Det var dog nær gået galt under forhandlingerne, hvor Ernst Trillingsgaard havde medbragt Holstebros socialdemokratiske borgmester, Kaj K. Nielsen. Dirch var ikke begejstret for Socialdemokraterne, og fik rodet sig ud i en politisk diskussion med borgmesteren. Men situation blev reddet.
Det kan godt ske sommerhuset var hemmeligt, og at det var ligeså hemmeligt, at Dirch havde sin nye kæreste Bente Askjær med - men Se og Hør fik alligevel opsnuset historien. Til Dirchs store fortydelse. Han ville gerne skåne datteren Josefine for al virakken.

Da københavnerpressen kaldte Dirchs flytning fra hovedstaden til provinsen, for kidnapning, blev der lavet en film/diasshow, hvor Dirch fanges i København. Han spærres inde i en stor trækasse, der søsættes fra Bellevue, passere Kornborg, hvor de hilser på en russisk ubåd, herefter blev den landsat på Kås Bredning fløjet med helikopter til Lindtoorp Flyveplads, hvor Klose Kraner hentede kassen, og satte den ved Holstebro Hallens bagindgang. Herefter gik tæppet, og afslørede kassen på scenen, som Dirch sprang ud af.
Ved generalprøven gik det glat. Dirch havde nye glatte laksko på, gled på scenen, og faldt i orkestergraven. Dirch kom ikke noget til, men til gengæld havde klarinetisten Arne Sørensen næsten fået revet det ene øre af.
Han røg afsted på skadestuen, for at få øret syet på, og nåede retur, inden generalprøven var slut. Arne Sørensens tørre kommenentar til episoden var. ”Gør han det hver aften?”
Ved premieren aftenen efter gentog sceneriet sig - bortset fra, at Dirch var meget mere forsigtig, og listede stille hen mod scenekanten, hvor han, efter planen, skulle fyre morsomheder af.
Men istedet brød Dirch sammen i latterkrampe - for nede i orkestergraven sad hele orkestret - iført styrthjelme.

16. marts 1975 skrev Otto Ludwig - Lodvig - en artikel i Aktuelt om , hvilket stof landets revykunstnere helst ville optræde med.
Dirch svarede:
”Jeg optræder af princip aldrig med aktuelt stof. Det kan nemlig være farligt. Jeg husker en bemærkning af Børge Müller før premieren på Apollo Revyen 1945, da Hitler lige var død: Satans, der røg det vers.
Og sidste år i Tivolirevyen havde Axel Strøbye en vise om Kissinger og hans piger samt en om Nixon. Midt under revyen giftede Kissinger sig og Nixon gik af.
Jeg har aldrig prøvet at bestige tinderne. Hvis jeg selv skulle lave en monolog om en bejergbestiger, ville jeg gøre det. Men jeg holder mig ved jorden.”
Den greb Lodvig, og skrev en monolog om en bjergbestiger ti Dirch. Den blev pudset af den Gyldenblonde og Preben Kaas. Man får blandt andet at vide, hvad en bjergbestiger skal gøre, hvis han er faret vild:
”Man går ind til bageren og køber to Matterhorn. Så kan man læse ppå posen, hvor man er.

Revyen var iøvrig udsolgt, men hvad gør man så? Man bygger lidt om, så der blev plads til 100 publikummer mere - pr. aften. Belægningsprocenten blev således 105% - og endelig gav revyen overskud. Som året efter - i 1976, hvor Dirch også var trækplaster.

Under revyesn sidste aften, kom en mand ved et af de forreste borde, i ren begejstring, til at smide et par skiver rugbrød fra det veldækkede bord, op på scenen.
Dirch bukkede sig ned, samlede skiverne op, og sagde:
”Min herre, jeg vil gøre opmærksom på, at det ikke er ”Svanesøen”, vi spiller med i. Men nu vil jeg tage brødet med ud til værten og gøre ham brødflov”:

Et af de få pressearrangemeneter, som Dirch deltog i, var et løb på Skive Travbane, skulle Dirch føre feltet op til start. Men han var ikke helt tryg ved situationen, sådan en hest er et stærkt dyr, så han foreslog selv, at han kunne føre feltet op til start - på cykel. Og sådan blev det.
Og så tilbragte Dirch en del fritid på golfbanen i Råsted.

Dirch holdt meget af de mere stille stunder, hvor han blev invitret med til Jegindø, hvor Ernst Trillingsgaard trådte sine barnesko. I fødehjemmet tog Irma og Laurids imod Dirch - men uden at falde på halen - han blev modtaget som enhver anden. Og da Dirch ytrede ønske om en tur på havet med en af fiskekutterne, skulle det lige drøftes først - men så fik Dirch naturligvi et ja. Så efter en revyaften stod Dirch og Ernst Trillingsgaard på kutteren i Struer. Dirch havde sørget for rigelige forsyninger fra Laksens køkken: smørrebrød, øl og brændevin. De to gik først i land næste morgen.

Dirch flygtede til sommerhuset i Fjand, og lagde samtlige danske journalister og fotografer på is. Selv dem han havde haft et samarbejde med i gennem årene. F.eks. kørte Bro Brille fra Ekstra Bladet 350 km forgæves. Han fandt en låst dør, og efter han havde skubbet sedler ind under døren, fik hen blot denne seddel retur: ”Farvel. Dirch”.

En let sommerunderholdning af Robert Arnold, Poul Hammerich, Carl Viggo Meincke, Gyda Hansen, Preben Kaas, Børge Jørgensen, Anker Hansne, Paul Arland, Joker, Klaus Pagh, Dirch Passer, Lodvig, Den Gyldenblonde, Torben Kjær, Hans-Ole Nielsen, Tom Wielke, Ole Nezer.

Så lykkedes det endelig at få Dirch Passer til at spille revy i provinsen. Han har nu i en årrække været det store trækplaster på københavnske revyscener, sidst i Cirkusrevyen. Men nu ville han til det jyske, og han valgte Holstebro-revyen. Ingen tvivl om, at han nok skal få salen til at koge af latter, som han iøvrigt har gjort tidligere på sine turneer til Holstebro.
Dirch er intet mindre end et komisk geni. I en tid med teaterkrise og biografkrise er hans navn nok til at sætte alt på den anden ende. Han her medvirket i mere end 100 danske spillefilm, og i de seneste år har han også været producent på en række film. Også som manuskriptofrfatter har han gjort sig gældende.
Dirch Passer fik sin skuespilleruddannelse på Frederiksberg Teaters elevskole i 1946-47, men meget hurtigt kom han ind på den komikse bane, og så var hans fremtid beseglet. Han var med i Knud Pheiffers revyer på ABC, og på samme teater var han hovedkraft fra 1950 til 62. Danned epar med Kjeld Petersen en årrække og var senere på Bakken i Cirkusrevyen. Er nu med som skæg mand i Holstebro-Revyen.
Persongalleri
Medvirkende
Beatrice Palner
Linda, Lilli og Tina Holmer
John Martinus
Gyda Hansen
Internationale artister:
Tysk komiker Wasta.
Bugtaleren Gigi Loreen (Kenny)

Instruktion Klaus Pagh
Koreografi: Gene Nettles
Kostumer: Amor
Scenemester: Bent Holm
Lyd: Erik Holm
Regissør: Tommy Møller
PR-chef: Torben Nyland Christensen
Belysning: Steffen Holm og Kr. Madsen
Artist booking: Paul Arland.
Bent Clausens Show- og danseorkester
Arne Sørensen, Bent Clausen, Hans P. Dahl, Roar Eskesen (optræder på programemt men blev inden premieren udskiftet med Jes R. Jørgensen) og Hans Lindy.

1. akt
Ouverture
Bent Clausens orkester
Dirch-Napperne Alle
Vi har ham Alle
Teatertosset Dirch og Gyda
Kenny og kaninen Gigi
Hvis du tør det John
Gatsby Lilli, Linda og Tina
Frisindet par Beatrice, Gyda og Dirch
Artisten Gentleman Jack Wasa
Stakkels Amanda Gyda
Dirch på toppen (Bjergbestigeren) Dirch
Alle på toppen Alle

2. akt
Klingeling Lilli, Linda og Tina
Dirch kavalkade Dirch
Smugler Gyda
Fransk visit Dirch, John, Wasta og Kenny
Hjemmegående husmor Beatrice
The Poulsgaard show John
Lille frække puser Dirch
Finale Alle
Dirch's numre
DPs numre:
Dirch-napperne (alle)
Vi har ham (Alle)
Stjerner i revyen (alle)
Teatertosset (DP og Gyda)
Frisindet par (Beatrice, Gyde og DP)
Dirch på toppen (Bjergbestigeren)
Alle på toppen (alle)
Dirchs Kavalkade
Fransk visit (DP, John, Poul og Kenny)
Lille frække puser
Finale (Alle)

 

 

Handling og omtale
Holstebro Revyen 1975
Frederiksborghallen / Hillerød


Premiere 24. juli 1975
Gæstespil i Frederiksborg Hallen 4.-6. september 1975

En let sommerunderholdning af Robert Arnold, Poul Hammerich, Carl Viggo Meincke, Gyda Hansen, Preben Kaas, Børge Jørgensen, Anker Hansne, Paul Arland, Joker, Klaus Pagh, Dirch Passer, Lodvig, Den Gyldenblonde, Torben Kjær, Hans-Ole Nielsen, Tom Wielke, Ole Nezer.

Så lykkedes det endelig at få Dirch Passer til at spille revy i provinsen. Han har nu i en årrække været det store trækplaster på københavnske revyscener, sidst i Cirkusrevyen. Men nu ville han til det jyske, og han valgte Holstebro-revyen. Ingen tvivl om, at han nok skal få salen til at koge af latter, som han iøvrigt har gjort tidligere på sine turneer til Holstebro.
Dirch er intet mindre end et komisk geni. I en tid med teaterkrise og biografkrise er hans navn nok til at sætte alt på den anden ende. Han her medvirket i mere end 100 danske spillefilm, og i de seneste år har han også været producent på en række film. Også som manuskriptofrfatter har han gjort sig gældende.
Dirch Passer fik sin skuespilleruddannelse på Frederiksberg Teaters elevskole i 1946-47, men meget hurtigt kom han ind på den komikse bane, og så var hans fremtid beseglet. Han var med i Knud Pheiffers revyer på ABC, og på samme teater var han hovedkraft fra 1950 til 62. Danned epar med Kjeld Petersen en årrække og var senere på Bakken i Cirkusrevyen. Er nu med som skæg mand i Holstebro-Revyen.
Persongalleri
Medvirkende
Beatrice Palner
Linda, Lilli og Tina Holmer
John Martinus
Gyda Hansen
Internationale artister:
Komikeren Wasta.
Bugtaleren Gigi Loreen.

Instruktion Klaus Pagh
Bent Clausens Show- og danseorkester
(Jørgen Grauengaards Orkester)
Koreografi: Gene Nettles
Kostumer: Amor
Scenemester: Bent Holm
Lyd: Erik Holm
Regissør: Tommy Møller
PR-chef: Torben Nyland Christensen
Belysning: Steffen Holm og Kr. Madsen
Artist booking: Paul Arland.

1. akt
Ouverture
Bent Clausens orkester
Dirch-Napperne Alle
Vi har ham Alle
Teatertosset Dirch og Gyda
Kenny og kaninen Gigi
Hvis du tør det John
Gatsby Lilli, Linda og Tina
Frisindet par Beatrice, Gyda og Dirch
Artisten Gentleman Jack
Stakkels Amanda Gyda
Dirch på toppen (Bjergbestigeren Dirch
Alle på toppen Alle

2. akt
Klingeling
Lilli, Linda og Tina
Dirch kavalkade Dirch
Smugler Gyda
Fransk visit Dirch, John, Wasta og Kenny
Hjemmegående husmor Beatrice
The Poulsgaard show John
Lille frække puser Dirch
Finale Alle
Dirch's numre
DPs numre:
Dirch-napperne (alle)
Vi har ham (Alle)
Stjerner i revyen (alle)
Teatertosset (DP og Gyda)
Frisindet par (Beatrice, Gyde og DP)
Dirch på toppen (Bjergbestigeren)
Alle på toppen (alle)
Dirchs Kavalkade
Fransk visit (DP, John, Poul og Kenny)
Lille frække puser
Finale (Alle)

 

Handling og omtale
Holstebro Revyen 1975
Svebølle Hallen


Premiere 24. juli 1975
Gæstespil i Svebølle Hallen 7. september 1975

En let sommerunderholdning af Robert Arnold, Poul Hammerich, Carl Viggo Meincke, Gyda Hansen, Preben Kaas, Børge Jørgensen, Anker Hansne, Paul Arland, Joker, Klaus Pagh, Dirch Passer, Lodvig, Den Gyldenblonde, Torben Kjær, Hans-Ole Nielsen, Tom Wielke, Ole Nezer.

Så lykkedes det endelig at få Dirch Passer til at spille revy i provinsen. Han har nu i en årrække været det store trækplaster på københavnske revyscener, sidst i Cirkusrevyen. Men nu ville han til det jyske, og han valgte Holstebro-revyen. Ingen tvivl om, at han nok skal få salen til at koge af latter, som han iøvrigt har gjort tidligere på sine turneer til Holstebro.
Dirch er intet mindre end et komisk geni. I en tid med teaterkrise og biografkrise er hans navn nok til at sætte alt på den anden ende. Han her medvirket i mere end 100 danske spillefilm, og i de seneste år har han også været producent på en række film. Også som manuskriptofrfatter har han gjort sig gældende.
Dirch Passer fik sin skuespilleruddannelse på Frederiksberg Teaters elevskole i 1946-47, men meget hurtigt kom han ind på den komikse bane, og så var hans fremtid beseglet. Han var med i Knud Pheiffers revyer på ABC, og på samme teater var han hovedkraft fra 1950 til 62. Danned epar med Kjeld Petersen en årrække og var senere på Bakken i Cirkusrevyen. Er nu med som skæg mand i Holstebro-Revyen.
Persongalleri
Medvirkende
Beatrice Palner
Linda, Lilli og Tina Holmer
John Martinus
Gyda Hansen
Internationale artister:
Komikeren Wasta.
Bugtaleren Gigi Loreen.

Instruktion Klaus Pagh
Bent Clausens Show- og danseorkester
(Jørgen Grauengaards Orkester)
Koreografi: Gene Nettles
Kostumer: Amor
Scenemester: Bent Holm
Lyd: Erik Holm
Regissør: Tommy Møller
PR-chef: Torben Nyland Christensen
Belysning: Steffen Holm og Kr. Madsen
Artist booking: Paul Arland.

1. akt
Ouverture
Bent Clausens orkester
Dirch-Napperne Alle
Vi har ham Alle
Teatertosset Dirch og Gyda
Kenny og kaninen Gigi
Hvis du tør det John
Gatsby Lilli, Linda og Tina
Frisindet par Beatrice, Gyda og Dirch
Artisten Gentleman Jack
Stakkels Amanda Gyda
Dirch på toppen (Bjergbestigeren Dirch
Alle på toppen Alle

2. akt
Klingeling Lilli, Linda og Tina
Dirch kavalkade Dirch
Smugler Gyda
Fransk visit Dirch, John, Wasta og Kenny
Hjemmegående husmor Beatrice
The Poulsgaard show John
Lille frække puser Dirch
Finale Alle
Dirch's numre
DPs numre:
Dirch-napperne (alle)
Vi har ham (Alle)
Stjerner i revyen (alle)
Teatertosset (DP og Gyda)
Frisindet par (Beatrice, Gyde og DP)
Dirch på toppen (Bjergbestigeren)
Alle på toppen (alle)
Dirchs Kavalkade
Fransk visit (DP, John, Poul og Kenny)
Lille frække puser
Finale (Alle)

 

Handling og omtale
Stamherren
ABC Teatret - nr. 2
1975

Spillede 10 gange i Viborg


Kære publikum!

Velkommen i teatret og tak for en pragtfuld sæson 74-75. Vi har med ”Kaktusblomsten”, ”Afdøde Jonsen” og ”Stamheren” bevist, at teaterinteressen blomstrer som aldrig før. Måske er det fordi vi synes det samme som publikum - at det skal være morsomt og underholdende at gå i teatret.
Denne sæson har været én stor latterbølge, der kulminerede med ”Stamherren”. På næstsidste side præsenterer vi det ny repertoire for sæson 1975-76 på ABC og Aveny Teatret.
På festligt gensyn og og fornøjelse
Klaus Pagh


Dirch Passer som Amoprius Darling
Det jele startede med, at Dirch Passer og jeg tog til Oslo for at se ”Den spanske flue” på Nationalsecenen. Jeg havde i længere tid tid plaget Dirch Passer om at komme hjem til ABC, men vi var enige om, at hvis han skulle her tilbage, måtte det være med brask ogbram, for ikke at ødelægge de skønne minder om ”Charles tante”, ”Kellerdirk” og mange andre vidunderligeoplevelser fra Stig Lommers tid. Da der ikke fandtes nogen åbenlys rolle til Dirch i ”Fluen”, gik jeg hjem og læste 6 andre stykker af samme forfatter og standsede med et skrifg af fryd, da jeg læste ”Stamherren”, for her var en rolle, skræddersyet til hans talent og ynde.
Velkommen til Amorius Darling
Klaus Pagh


Stamherren skulle spille ti forestillinger i Viborg. Klaus Pagh havde flere gange sagt til DIrch: Husk nu at læse på rollen i sommer. Og DIrch svarede lige så mange gange: Ja, ja!
Men det blev aldrig til noget, for vi havde spillet den så mange gange at den måtte da sidde fast...
Men den første prøveaften sad Dirch nede i salen og ventede på at han skal på scenen, et godt stykke inde i forestillingen. Han gør sig klar, går om bag scenen, kommer ind på stikordet, og siger: Far... Far... Far...
Han går ud igen. Og kommer ind igen: Far...
Der skete bare ikke mere. Han kunne simplethen intet huske. Prøven slutter brat, med at alle bliver sendt hjem, og især en får besked på at kunne det hele til næste aften.

Fuldstændigt udsolgte huse i Virborg.
Dirch og Bente boede ikke i Viborg, men valgte at indlogere sig på Silkeborg Bad.
(Bente Askjær i John Lindskogs ”DIrch”)
Persongalleri
Medvirkende
Theodor Abildgaard , godsinspektør Jørgen Ryg
Mathilde, hans kone Jessie Rindom
Henny, deres datter Sonja Oppenhagen
Prof. Valdemar Weber, hendes mand Ulf Pilgaard
Helga Lüders, forfatterinde Christiane Rohde
August Welling, landsretssagfører Per Pallesen
Amorius Darling, professorens stedsøn Dirch Passer
Anne, husassisten hos professoren Judy Gringer

Stamherren
Farce i 3 akter af Franz Arnold og Ernst Bach.
Oversat af Axel Breidahl.
Instruktion og nybearbejdelse: Klaus Pagh
Scenografi og kostumer: Hans Christian Molbech

Lys ug lyd: Leif Jul
Regissør: Ivar Baungaard
Souffløse: Bente Askjær
Frisør: Knud Jædig
Herrekostumer: Kiki Seedorff Hoppe, Carsten Hennié, Ole Glæsner
Dame kostumer: Birgith Lindblad
Hatte og lampeskærme: Solveig Juul
Teaterforlag: Arvid Englind AB, Stockholm
Fotos: Peter PAgh og Torben Lyngby
Program og annoncer: Richard Stangerup
Tryk: Lassen og Stiedl Bogtrykekri A/S
Produktion: Kalus Pagh - Danish Film and Theatre Production Ltd. i samarbejde med Tivoli Teatret.
Dirch's numre og roller
DPs rolle:
Amorius Darling

 

Handling og omtale
En gang i perioden mellem 1975 og 1980 optrådte Dirch og Bente Askjær for 300 danskere i Bangkok.

De medbragte selv rekvisitterne derud, og Bente var medspiller, med en enkelt replik eller to.
Blandt andet havde de en stor bakke med yoyo’er, som DIrch skulle beruge til et nummer. Men da Bente skulle komme ind med bakken, var yoyoerne væk.

DIrch: Hvad kalder man kokken her på hotellet, når han bliver bange: Bang’ kok!
Persongalleri
Dirch Passer
Bente Askjær
Dirch's numre
Bl.a. et yoyo-nummer

 

 

Handling og omtale
Stig på
Falkoner Teatret


Premiere 11. december 1975
En kæmpe Lommer-fiasko - spillede kun 8 gange, og kostede Lommer spidsen af en jetjager.

Anmeldelse udrag:
Robert Naur, Politiken 12/ 12 1975:

”Dirch og Dirch og det bare ingenting... en del Dirch i et frådende hav af ingenting...han er med i elleve af forestillingens tyve numre, og det er for lidt. For ”Stig på” skvatter sammen hver eneste gang, han er ude at tørre sveden af panden... Tyve piger som ingenting kan ud over, hvad naturen har lånt dem for et kortere åremål”.

En kærlighedserklæring til Dirch fra Stig Lommer
Jeg elsker ham højt!
Rent platonisk.
Vi er ikke bøsser. Det tror jeg nu heller ikke, noget levende væsen, af hvilket køn det end måtte være, på denne endnu forholdsvis grønne jord vil antage os for.
Hvis vi var, ville vi stå frem og sige det, i radio, i ugebladene, eller som brudepar - som rette ægtefolk at være - i TV.
Nu er det moderne. Ogganske naturligt. Selvfølgelig.
Selv om disses naturlige unaturlighed godt kan virke lidt trættende, nr den udarter.
Man møder dem overalt i verden, de vrimler frem, man har udnertiden fornemmelsen af at stå på en øde ø, helt forkert disponeret.
Og midt i det hele med fødderne solidt plantet i det danske, står Dirch, denne klippe, jordbunden, men ragende højere op end alle firmamentets strålende stjerner, som indbydende blinker tilham, uden at han så meget som gider skele til dem, dette geni som, hvis han ville, kunne blive et verdensnummer, men som er lykkelig over at fylde huset i Holstebro - salen med latter og kassen med penge - til direktionen, denne lagkageekvilibrist som altid rammer lige i panden, dette univers hvilende i sig selv, dette unikum af talent.
Det er Dirch, det er dejligt.
Jag har altid set op ham. Helt naturligt. Han er 193, og jeg er 173. Undskyld denne lidt dumme vits, men Dirch ville ku’ li den; han elsker ”brokker”.
Første gang jeg mødte ham, så han såd’n ud. Han var cykelbud, stod der med sit lidt generte varme smil.
”Om han måtte byde teaterdirektøren på cigar?”
”Gerne!”
Og væk var han. Et langt udråbstegn på to hjul.
Det skete flere gange på de mærkeligste steder, det e rikke for at sige en vits igen; han passede mig op, altid høflig og altid med en cigar oven i købet en af de dengang så sjældne rigtige.
Vi springer let og elegant frem til sommeren 74.
Sven Borre, Dirchs økonomiske bodyguard ringer og spø’r - fra Dirch - og fra Mogens Lichtenberg, direktør for Falkonercentret, om eg kunne tænke mig at sætte alle tiders største show-revy op på dette 2059 pladsers store teater, tegne dekorationer, kostumer, skrive, instruere og procudere dette gogantforetagende, jeg, måske ikke gamle men så dog, som det hedder i dag, ungdommelige rentier og folkepensionist, som på det tidspunkt forlængst havde overladt både ABC og Aveny til Det Danske Teater og Klaus Pagh.
Jeg sad på en ø midt i det fynske øhav.
Jeg betænkte mig i 3 sekunder; mine tanker fløj tilbage til det karrygule gulvtæppe på Steen Blichers vej 14, 2000 - F. Det havde i sene nattetimer været den faste grund for ABC revyernes bedste Kellerdirch-numre.
Havde det endnu bærekraft, skulle det igen som et flyvende tæppe få Dirchs og mine sindsyge ideer og indfald til at flyve højt - eller dybt at falde?
Ikke det sidste - Gu’ ville det ej!
Ikke med DIrch i dag.
Han var så ung dengang for 20-30 år siden, han drak så meget dengang; han kunne komme op på 14 gule citronvander på en aften - dennegang vil det nok blive l-i-d-t mere spirituøst..
Der røg det frste sekund.
Det andet gik med tanken om ABC små intime succes-revyer kontra mine fiasko-revyer i Tivoli, men som den gamle rotte, søde sjæle benævner mig, tænkte jeg på ”My fair lady”, ”West side story”. Hvad skabte deres kolosale succeser på Falkoner: De overdådige udstyrnumre ”Ascottvæddeløbsscenen” i ”Ladyen” og de fantastiske dansenumre i ”Storyen”? Hånden på hjertet. Husker De ikke lige så godt eller måske bedre de intime scener, sangene og duettern med Eliza og Higgins for slet ikke at tale om ”Maria Maria”!
Så stod Dirch for mig, der, alene på scenen i en spot ”men oven over alting stråler Moder Sol”. Stille, helt intimt. Her indskød Sven Borre, at der måske var mulighed for at få SUsese Wold med, som jeg lige havde haft mit livs måske største og i hvert fald dejligste succes med på salig Kystens Perle.
Der røg det sidste sekund - et stort JA - uden betænkning - men på den betingelse, vi måtte ud i verden, Las Vegas, New York, London, Paris. Det kom vi, og DET ble’ en tur, ska’ jeg si’ Dem.
En anden gang.
Jeg har mødt Dirch igen, en mere moden Dirch, et større mennesker, ingen vits, alvorligt ment, det mest hjælpsomme menenske, en far for mig på turen, vågen for livet, måske den af os alle tre, Sven Borre, han og mig, som stærkest satsede alt, turde gå alene ud om natten i New York når Sven og Jeg gik med hinadne i hånden, nydende ikke at ha’ pressen emd under dynen, væk fra ”Dejlige Danmark”.
Jeg syn’s pludselig, jeg er kommet for meget i forgrudnen i denne artikel, det e rkun for at danne baggrund for Dirch. Jeg kan aldrig blvie andet og har aldrig været andet. Han skal administreres som alt andet i denne verden, forretning, teater, film, anmeldlser for at nævne de vigtigste faktorer inden for kunstens verden i den rgtige rækkefølge.
Man kan ikke iscenesætte et født geni, skabt deroppe fra, men man kan måske vejlede det, dæmpe det - af og til - til fælles glæde.
Jeg elsekr ham, når han bliør stille, hans formidable mimik, hans forbavsede blik på publikum, når en ”brok” sidder, dette landskab af et ansigt, med alle livets utallige afskygninger, hans tusind måder at gå på, hans ballon på en scene, hans gode smil når hans eget JEG skinner igennem revy-figuren.
Jamen for fanden, jeg elsker ham også, når han brøler af sine lungers fulde kraft: FA-AR , MOAR, som sidst her i ”Stamherren” på ABC, så det er et under det gamle papteater står endnu; denne ENER som vælter alt, denne keglekonge som ikke selv er tila t vælte.
Gud være lovet, vi har Dirch - i disse tider.
Jeg tro, at samme gud vil være glad for, jeg nævner ham; jeg tror, han vil sidde deroppe og nyde Doirchs renfærdige komik. Og nu vi er oppe i de højere luftlag, så lad mig slutte med det fromme ønske,at revyen ikke bare må blive en kineser der sa’ fut, men en nytårsknallert der ry’r til himmerls med en hale af fulde huse.
Åndslivt, for at bruge et stort ord, må ikke blive fattigere i Danmark end det, herren hjælp os, er i dag.

Falkonerteatret 1975-76
Stig Pocket
(Stig Lommer)
proudly presents:
STIG PÅ!
(Step on it)
Show time (Sjov time) In TOwn by Lommer & Trampe (The Tramp)
Featirung the Star of the North:
Susse Wold
(MIss Violence)
Gladly urrounded (omringet) by The Four Falcones
Lene Maimu - Walt Rosenberg
Niels Hinrichsen - Doug Cruthcfiled
and
WANTED
bu police an public. The one and only
DIRCH (Dørk) PASSER
and his ond and (DUck) only hour and one minute one man show
Accompanied by his Georgeous Female Body Guards:
Lene Funder - Hanne Lyngfeldt
Britte Michaelsen - Vivi Rau (Whauw!)
And introducing a swinging stepping Stripping chorus:
The Twenty Falconettes (Falconisserne)
Light music by Max Light (Leth)
an his entire (fuldkomne) Orchestra.
You have never seen anything quite like this!

Dirch forsøgte, mere eller mindre bevidst, at holde afstand til Stig Lommer, som han anså at være en af årsagerne til Kjeld Petersen alt for tidlige død. Sven Borre forsøgte flere gange at sætte et forsoningsmøde i stand, men hver gang udeblev Dirch.
Hanne Passer inviterede Stig Lommer og hans kone Norma til middag. Hvordan det har hængt sammen med, at Dirch havde et forhold til Bente Askjær, er næsten ikke til at hitte rede i. Men det er i hvert fald hanne Passers skyld, at den gamle gnist mellem Lommer og Dirch brød ud i lys lue.
Og Lommer havde store planer: intet mindre end revyen over alle revyer - bygget op over Dirch.

Falkoner Centret skulle danne rammen om revyen. Der skulle bygges gennemsigtige plaxigladbroer over publikum hvor smukke dansepiger skulle promenere. Og så skulle Dirch forsøge sig med en ny og mere elegant stil.
Det er ikke for meget at sige, at Stig Lommer opførte sig som et barn i en legetøjsbutik, og intet var for stort for ham. Men resultatet stod ikke helt mål med ambitonerne. Preben Kaas blev indkaldt i sidste øjeblik, for at rette op på forestillingen.
John Lindskog skirver i sin bog:
”Forestillingen var en stor gang makværk. Publikum sad med rædsel og så op på pigerne, der med strudsefjer promenerede oppe på de intermistiske plexiglasbroer. Det var næsten alt, hvad de gjorde. Kun få af dem var professionelle dansere. Stig (Lommer) syntes, det kunne være sjovt at få en ballet, der mest bestod af landets kendteste fotomodeller, bl.a. Hanne Lyngfeldt, men de var åbenbart bange for at skvatte ned i hovedet på premierepublikummet. Fire af dem var allerede blevet sat af, fordi de led af højdeskræk. Forestillingen havde 20 numre, hvoraf Dirch var med i de 11. Men der blev ikke grinet ret meget, og efter den store pause sænkede der sig en hørm af håbløshed over den store sal. Der var naturligvis blomster og fremkldelser, men også en meget mat stemning....
Dirch efterlod sig komplette bøger med udklip fra aviserns anmeldelser helt fra debuten i 1944. Men under 1975 er de rkun anmelldelser fra ”Stamherren”. Dirch magtede ikke at sætte anmeldelserne fra ”Stig på” ind i sine scrapbøger, for de var nogle af hans karrieres dårligste.”

Arrangørerne tabte omkring 3 millioner kroner på showet, og Preben Kaas
svar til Falkoner Centrets dirketør, Mogens Lichtenberg, da han spurgte hvad de skulle gøre, opsummere fint den opgivende stemning: ”Ja, luk for helvede!”
Persongalleri
Medvirkende
Dirch Passer
Susse Wold
Lene Maimu
Niels Henrichsen
Walt Rosenberg
Dough Crutchfield
Lene Funder
Hanne Lyngfeldt
Britta Michaelsen
Vivi Rau
Benthe Waasted
Falconissserne

Instruktion Stig Lommer
Musik; Bent Fabricius Bjerre (Kjeld Bonfils)
Musikalsk arrangement: Max LEth
Tekstbidrag af: Paul Hammerich, Preben Kaas (E. R. Hugget)og Johannes Møllehave.
Danse: Britt Bendixen - Gene Nettles
Kostymer: Falkonerteatrets skræddersal under ledelse af Fru Tone og Suste Oldeburg
Herrekostymer: Villy Nevers
Hatte: Per Hansen
Scenemester: Ejner Jensen
Belysningsmester: Ole Alexandersen
Tonemester: Niels Falskbæk
Maskinmester: Gunnar Sørensen
Regissør: Evy Rasmussen
Teatermaler: Helmuth SPengler
Fotografier i programmet: Per Kruse
Iscenesættelse, dekorationer, kostymer, plakat, program mm: Stig Lommer
Direktion: Mogens Lichtenberg
Underdirektør: H. Spengler
Teatersekretær: Kaj Christensen

Program
C’est Nostalgique
Susse Wold i spidsen for hele revyen
Sensi Dirch Passer
Vinduescarmen Susse og alle cigarerne
Buller og mig Dirch, Walt og Buller
I min ensomhed i høet Susse
Jensen i maven Dirch
Love Story Niels i kjole, Dirch med tournure og Max med harmonika
Dirchs scrapbog Lene Maimu interviewer Dirch

Pause uden pause


Hjem fra Las Vegas Dirch and his body guards
Me and my shadow Frank, Sammy, Niels og Doug
Digtet til København Dirch under byens tage
Hold Up Susse og Dirch
Pyt med det Susse og Dirch
Seksdagesløbet Niels
Det RENE gøgl Dirch og hans gøglertrup
Exotique Doug med Benthe Waasted og exotøserne
Artistique Dirch og Lene Maimu
Image Susse
Stig af Alle + 20 herlige, højbenede Hindsgaulhusmoderafløsere
Dirch's numre
DPs numre:
C’est Nolstalgique -Susse Wold i spidsen for hele revyen
Sensi
Buller og mig - Dirch, Niels og Buller
Jensen i maven
Frisørsalonen - Dirch, Nielse, Lene Maimu og Funder, Hanne Lyngfeldt, Britta Michaelsen, Marianne Høgsbro
Dirchs scrapbog - Lene Maimu interviewer Dirch
Hjem fra Las Vegas - Dirch and his body-guards
Hold Up - Susse og Dirch
Pyt med det - Susse og Dirch
Det RENE gøgl - Dirch og hans gøglertrup
Strip-tease - Dirch
En-mands-teater - Dirch
Artistique (loppecirkus) - Dirch og Lene Maimu

 

 

Revy (og radio) 1976
Handling og omtale
Holstebro Revyen 1976 Holstebro Hallen

Spilleperiode: 22. juli - 18. september
Turné: 23. september - 26. oktober

Anmeldelse udrag:
Succes for DIrch og alle de andre
Med ”de andre” mente Politiken landets øvrige sommerrevyer. Ellers er alle overskrifterne her fra premiereomtalen i Holstebro i lige så mange aviser:
- Amin var en forbier - men ellers er Dirch på toppen.
- Så er det Passer-tid igen.
- Dirch store Holstebro-aften.
- DIrch Passer bærer årets Holstebro-revy.
- Holstebro-revy en succes - men Amin-rolle skal væk.
- Guld til Dirch i Holstebro.
- Dirch, Dirch , Dirch, Dirch.
- Dirch Passer - det er bare King Crazy.
- Revykongen Dirch bærer den hjem.
- Dirch stjal billedet.
- Dirch Passer succes i Holstebro.
- Dirch og Elga Olga er i fin form i år.

Knud Schønberg:
”Holstebrorevyen begynder og ender med Dirch Passer. Der er ikke andet at rejse efter, men han er rejsen værd, som der står i Michelin.”

Ebbe Mørk:
”Man vender hjem med følelsen af et vidunderligt one-man-show.”

Rimus i Jyllands Posten:
”Bonden bagved ploven
fuglene i skoven
jomfruen i alkoven
under sig højligt
tænk, Dirch bli’r 50!
Koen spørger oksen:
Tror du han bli’r voksen?
mens han blandt jyske venner
tager en spids
og oven over alting
stråler Dirch tilfreds.”

Jyllands-Posten:
”Den sidste halve time er forrygende og skrubskør, så man er ved at få ondt i maven af grin. Indimellem kan nummeret minde om noget af det bedste fra de svundne Kellerdirk-dage.”

Dirch Passer

I fjor lykkedes det at få Dirch Passer til at spille revy i provinsen. Han har i en årrække været det store trækplaster på københavnske revyscener, sidst i Cirkusrevyen. Men han ville til det jyske, og han valgte Holstebro-revyen. Ingen tvivl om, at han nok igen i år skal få salen til at koge af latter, som han iøvrigt har gjort tidligere på sine turneer til Hosltebro.
Dirch Passer er intet mindre end et komisk geni. I en tid me dteaterkrise og biografkrise er hans navn nok til at sætte alt på den anden ende. Han har medvirke ti mere end 100 danske spillefilm, og i de seneste år har han også været producent på en række film. Også som manuskriptforfatter har han gjort sig gældende.
Dirch Passer fik sin skuespilleruddannelse på Frederiksberg Teaters elevskole i 1946-47, men meget hurtigt kom han ind på den komiske bane, og så var hans fremtid beseglet. Han var med i Knud Pheffers revyer på ABC, og på samme teater var han hovedkraft fra 1950 til 62. Dannede par med Kjeld Petersen en årrække, og var senere på Bakken i Cirkusrevyen. Er nu med som skæg mand i Holstebro-revyen.

Atter var Dirch trækplaster i Holstebro Revyen 76. Allerede i april var de rudsolgt til 16 af forestillingern i Holstebro, og pressen gættede på, hvad revyen skulle have som indhold. Man forsøgte forsigtigt med gisninger. Ville Dirch optræde med stof fra fiaskoen ”Stig på” i Falkonercentret?
Det var den første vinterrevy i København i mange år. Og forestillingen var egentlig ganske glimrende. Dirch optrådte blandt andet som vicevært i en grosserer-mave, og SUsse Wold viste i en vise den ægte vare i form af et par særdeldes velproportionerede bryster.
Men mon ikke det var københavnernes manglende omstilling til revy om vinteren, der var afgørende for fiaskoen?
Stof derfra kom der ikke med i Holstebro.
På den anden side: I et Flemming Koch-interview i Jyllands-Posten citerede Dirch selveste Liv Ullmann i forbindelse med fiaskoen:
- Fiaskoer er såmænd ikke så slemme. De glæder en masse mennesker.
(Holstebri Revyenes historie, ”Gør han det vher aften?”, Olaf Sielemann)
18. maj samme år, fyldte Dirch 50. En avis havde fået vennerne til at gratulere. Efter lidt pres skrev Ove Sprogøe:
”Der var en gang - og det e rrigtigt sandt - da du stod i Frederiksberg Allé i marineuniform - en rigtig, ikk en teater og spurgte mig, om du skulle fortsætte som skuespiller, når du var færdig i marinemilitæret. Du gav mig fsktisk lov til at afgøre, om Danmark skulle kunne regne sin tidsregning i: før eller efter DIrch. Jeg svarede - heldigvis for mig og for Danmark: Selvfølgelig kal du fortsætte. Ergo kan mit fødsesldags til lykke til dig også blive et tillykke til mig selv (Fordi jeg svarede rigtigt) og et til lykke til hele Danmark, fordi du valgte at fortsætte som skuespiller i Danmark.”
I et fødselsinterview med Georg Andresen fra Aarhus Stiftstidende blev Dirch spurgt:
Du har ofte luftet en drøm om at forsøge lykken som klovn. Hvad med den?

”Jeg er kommet ind i en periode i mit liv, hvor jeg kun vil gøre det, jeg har lyst til. Kommet ned i et arbejdstempo, hvor jeg føler spilleglæde. Det er ikke enhver skuespiller beskåret - at føle spilleglæde - men det der, der sammen med helbredet, er det vigitigste af alt. Det e rrigtigt, at jeg har drømt om - og også haft tilbud fra Cirkus BEnneweiss om - at spille klovn. Tænkt på det stuuuure nummer med Jørgen Ryg og Preben Kaas. Et helt klassisk ført klovnenummer næsten uden rekvisitter”.
Året efter drog Dirch med Benneweiss på landevejen som klovn.

I begyndelsen af juli skulle Dirch have været en tur Skagen, hvor Stig Lommer var på kombineret ferie- og arbejdsopphold. Lommer skulle have assisteret Dirch med instuderingen af nogle numrene. Men Stig Lommer blev ramt af et hjerteslag på Skagen Fiskerestaurants tribunegulv under premieren på et program der skulle have kørt hele juli ud. Danmarks største revymand fik en ønskedød, konstaterede aviserne efterfølgende . Stig Lommer blev 69 år.
I stedet pudsede Dirch formen af ved Vedersø, hvor han havde sommerhus. Til BT sagde han:
”Jeg glæder mig til at fyre en salve af mod Ugandas vilde præsident og gadefejergeneral. Min uniform bliver den samme som jeg bruger i filmen ”Piger i trøjen”. Der skal bare lige købes nogle guld-eupauletter. Så ligner jeg den pigeglade neger.”
Og guld eupauletterne kostede hallens sekretær,Irma Christensen, flere dages søgen i samtlige butikker i Holstebro. Til sidst fandt hun båndene, der skulle sys på som striber på Amins bukser, hos en installatør. Border til lampeskærme viste sig, at være det, der kom nærmest.
Dirchs datter Dorte fik ideen til sketchen om Ugandas diktator Idi Amin. Det var Preben Kaas der forfattede teksten, og faxede den til Vestjysk Bank i Holstebro.

Slutningen på første akt var sketchen ”Chefen kommer til middag”. På premiere aftenen var Dirch lige ivrig nok, da han skulle demonstrere, hvorledes man drikker snaps af et fyldt ølglas i en slurk. Han lagde nakken tilbage med det resultat, at stolen kom ud af balance og brasede sammen under ham. Han tog en gulvtur, men da han atter var kommet på benene, greb han resterne af stolen og vred et stoleben af. Da han stod med det ene stoleben var det, han stillede årets spørgsmål:
- Er der en politiker til stede?

En aften tabte Dirch en paryk - hvortil han hurtig undskyldte:
”Jeg troede ellers jeg havde klæbehjerne!”.

Kort før premieren optrådte Holstebro-Revyen i Politikens ”At Tænke Sig”
”Sal og tribune: Dirch Passer meddeler fra Holstebro, at selv om det bliver en lagkagerevy, kan Mugge roligt komme til premieren.
(De fleste vil nok erindre episoden, hvor Dirch klaskede en lagkage i hovedet på Mugge, hofreporter på Se & Hør)
Persongalleri
Medvirkende
Dirch Passer
Elga Olga
John Martinus
Lone Helmer
Lizzie Varencke

Gæsteartister:
Yan Swahn - komisk musikalsk svensker
Alex - tysk entertainer. Violinspillende akrobat.
Romeo & Julia - to puddelhunde uden synlig dressør.
Mc Gic - komisk illusionist.

Instruktion John Martinus
Tekst: Bingo, Preben Kaas, Robert Arnold, Hans Ole Nielsen, Eric Stórel, E. R. Hugget (Kaas), John martinus, Ida og Bent From, Myggen, Joker, Paul Arland, Poul Hammerich, Leif Plenov.
Scenografi: Tom Reimer
Kostumer: Amor
Scenografi: Tom Reimer
Teatermaler: Erik Broberg
Scenenmester: Bent Holm
Lyd: Erik Holm
Belysning: Steffen Holm
Regissør: Allan Lauridsen
Revy- og danseorkester:
Bent Clausens orkester: Herbert Zierler, bas, vibrafon, og harmonika - Hans Lindy, trompet - Bent Clausen, piano og kapelmester - Jes R. Jørgensen, trommer - Arne Sørensen, Sax og klarinet.

1. akt
Ouverture
Bent Clausen orkester
Åbning 76 Alle
Sort humor (Amin) Dirch Passer
Anderledes Elga Olga
Snydeprinsen John Martinus
I teatret Dirch, Lone, Lizzie
Lars Elga Olga, John
Av Lone Helmer
Romeo og Julie Alex Summer
Komisk mimik Yan Swan
Chefen til middag Dirch, Elga Olga, Lone, Lizzie, John

Pause

2. akt
Lidt, mere, meget Elga Olga, Lone, Lizzie
Alex med violinen Alex Summer
På lørdag Lizzie Varencke
Teknisk uheld Elga Olga, Dirch, John
To fra luften Lone, Lizzie
Udvalgsrejser John Martinus
Før og nu Lone Helmer
Fest i gaden Elga Olga
Hokus-Pokus Dirch Passer
Finale 76 Alle
Dirch's numre
DPs numre:
Åbning 76 (alle)
Amin / Sort Humor (DP)
I teatret (DP; Lone og Lizzie)
Chefen til middag (DP, Elga Olga, Lone, Lizzie, John)
Kommunikation (DP, John)
Hokus Pokus

 

Handling og omtale
Holstebro Revyen 1976
Turneprogram


Turné: 23. september - 26. oktober

Opført til 18 september 1976 i Holstebro Hallen
Derpå tourné til, Hillerød (Frederiksborg Hallen)
Storcentret City 2 i Høje Tåstrup.
Gørlev - Hønghallen eller Gørlevhallen
Middelfart, Lillebæltshallen
København - Tivoli (lukket forestilling for LAMA)
Munkebo - Munkebohallen (lukket forest.)
Roskilde- Roskildehallen (lukket forest.)
Svendborg - Svendborghallen
Odense -Fyens Forum
Aabenraa - Sønderjyllandshallen
Ravnsborg Hallen, Køge
- m.fl.
Finale 17. oktober på Bornholm.

Dirch Passer
I fjor lykkedes det at få Dirch Passer til at spille revy i provinsen. Han har i en årrække været det store trækplaster på københavnske revyscener, sidst i Cirkusrevyen. Men han ville til det jyske, og han valgte Holstebro-revyen. Ingen tvivl om, at han nok igen i år skal få salen til at koge af latter, som han iøvrigt har gjort tidligere på sine turneer til Hosltebro.
Dirch Passer er intet mindre end et komisk geni. I en tid me dteaterkrise og biografkrise er hans navn nok til at sætte alt på den anden ende. Han har medvirke ti mere end 100 danske spillefilm, og i de seneste år har han også været producent på en række film. Også som manuskriptforfatter har han gjort sig gældende.
Dirch Passer fik sin skuespilleruddannelse på Frederiksberg Teaters elevskole i 1946-47, men meget hurtigt kom han ind på den komiske bane, og så var hans fremtid beseglet. Han var med i Knud Pheffers revyer på ABC, og på samme teater var han hovedkraft fra 1950 til 62. Dannede par med Kjeld Petersen en årrække, og var senere på Bakken i Cirkusrevyen. Er nu med som skæg mand i Holstebro-revyen.
Persongalleri
Medvirkende
Dirch Passer
Elga Olga
John Martinus
Lone Helmer
Lizzie Varencke

Gæsteartister:
Yan Swahn - komisk musikalsk svensker
Alex - tysk entertainer. Violinspillende akrobat.
Romeo & Julia - to puddelhunde uden synlig dressør.
Mc Gic - komisk illusionist.

Instruktion John Martinus
Tekst: Bingo, Preben Kaas, Robert Arnold, Hans Ole Nielsen, Eric Stórel, E. R. Hugget (Kaas), John martinus, Ida og Bent From, Myggen, Joker, Paul Arland, Poul Hammerich, Leif Plenov.
Scenografi: Tom Reimer
Kostumer: Amor
Scenografi: Tom Reimer
Teatermaler: Erik Broberg
Scenenmester: Bent Holm
Lyd: Erik Holm
Belysning: Steffen Holm
Regissør: Allan Lauridsen
Revy- og danseorkester:
Bent Clausens orkester: Herbert Zierler, bas, vibrafon, og harmonika - Hans Lindy, trompet - Bent Clausen, piano og kapelmester - Jes R. Jørgensen, trommer - Arne Sørensen, Sax og klarinet.

1. akt
Ouvertur
e Bent Clausen orkester
Åbning 76 Alle
Sort humor (Amin) Dirch Passer
Anderledes Elga Olga
Snydeprinsen John Martinus
I teatret Dirch, Lone, Lizzie
Lars Elga Olga, John
Av Lone Helmer
Romeo og Julie Alex Summer
Komisk mimik Yan Swan
Chefen til middag Dirch, Elga Olga, Lone, Lizzie, John

Pause

2. akt
Lidt, mere, meget
Elga Olga, Lone, Lizzie
Alex med violinen Alex Summer
På lørdag Lizzie Varencke
Teknisk uheld Elga Olga, Dirch, John
To fra luften Lone, Lizzie
Udvalgsrejser John Martinus
Før og nu Lone Helmer
Fest i gaden Elga Olga
Hokus-Pokus Dirch Passer
Finale 76 Alle
Dirch's numre
DPs numre:
Åbning 76 (alle)
Amin / Sort Humor (DP)
I teatret (DP; Lone og Lizzie)
Chefen til middag (DP, Elga Olga, Lone, Lizzie, John)
Kommunikation (DP, John)

 

 

Handling og omtale
ABC teatret

19. december 1976

Søndag formiddag sendte DR live med publikum fra ABC på P3. Gorm Lertoft producerede en stribe DIrch Passer Shows.
Premieren var 19. december kl. 10.

De findes i dag på 6 LP’er.
Blandt gæsterne var en række af Dirchs venner: Ove Sprogøe, Preben Kaas, Lisbeth Dahl, Bjørn Puggaard-Müller, Ole Monty, Jørgen Ryg, Ghita Nørby.
Hvert shov begyndte med at at Ulf Pilgaard fik det glatte lag af Dirch.
Dirch skrev selv det meste, og det var en skønsom blanding af vitser fra brokkassen og morsomme sketches.
Musikken var med Max Leths orkester.

Det var Dirchs ven, radiomanden og musikeren Gorm Lertoft, der fik ideen til disse shows.
Der var en række faste figurer: Dr.Monty (Ole Monty).
Et fast indksag var Brokkassen. Dirch, Gorm og Ulf Pilgaard mødtes nogle dage før i Radiohuset på et kontor, og så sad de i et par timer og fyrede brokker af. De bedste røg med i udsendelsen.
Persongalleri
Blandt gæsterne var en række af Dirchs venner: Ove Sprogøe, Preben Kaas, Lisbeth Dahl, Bjørn Puggaard-Müller, Ole Monty, Jørgen Ryg, Ghita Nørby.
Hvert shov begyndte med at at Ulf Pilgaard fik det glatte lag af Dirch.
Dirch skrev selv det meste, og det var en skønsom blanding af vitser fra brokkassen og morsomme sketches.
Musikken var med Max Leths orkester.
Dirch's numre
Mange...

 

Cirkus og revy 1977
Handling og omtale
Cirkus Benneweis
På turné i hele landet


19. april 1977 (Cirkusforestilling)

Anmeldelse udrag:
Knud Schønberg fra Ekstra Bladet, så klovnerierne flere gange den sommer, og skrev:

”Sandheden er stadig den, at det ikke lykkede Dirch Passer at blive cirkusklovn på en sommer, selvom han inden i sig et sted, og selv om han er blevet mere poetisk, mindre paniks klovn... Det er en interessant proces, og Dirch Passer har altid været et interessant fænomen, Også arbejdet med stoffet er interessant. Jeg tror, der er mere klovn i Dirch Passer end i nogen anden i Danmark uden direkte sammenligning måske siden August Miehe. Og jeg tror Eli Benneweis ved det”.

Politiken:
”Dirch er dårlig. Så er det sagt. Sammen med Preben Kaas og Birger Jensen er han det komiske slagnummer i Benneweis’ cirkustelt, og dette - tilsyneladende oplagte - påfund viser sig i manegen at være en fatal misforståelse...
Cirklen inden ofr pisten er det sværeste sted i verden at optræde, men det har Dirch og Co åbenbart ikke villet eller kunnet indse, og det lyser ud af deres entreer, at de ikke har arbejdet seriøst med tingene. Dirch kan, det ved vi, men dette nummer skriger på mangel af instruktioen.”

Det er mere end 7 år siden den samlede danske presse, opfordrede Dirch Passer til at overføre den russiske klovn til cikrusmanegen - Nu er han her sammen med vennerne Preben Kaas og Birger Jesen.

I et helt år havde Dirch glædet sig til at skulle være god gammledags klovn i cirkus. Han ville have en pause fra revyen, - og nok især haller, omrejsende tivolier og andre steder hvor han havde dårlig erfaringer med publikum.
Eli Benneweiss havde inviteret Dirch, Preben Kaas og Birger Jensen med, så de kunne lave et klovnenummer.
Dirch:” Jeg halvde altid ønsket mig at være klovn i et cirkus. Ægte gammeldags klovn. Helt klassisk, næsten uden rekvisitter.Sådan et nummer er min drøm. Og så kommer Eli Benneweiss og tilbyder mig det. Jeg får endda penge for det. Er det ikke herligt?”

Desværre gik Dirchs drømme om at være rigitg cirkusklovn galt. Dirch og Kaas havde arbejdet på deres nu klovnenummer - men de havde aldrig sat deres ben i en manege, men kun arbejdet hjemme i Dirchs kælder eller på Preben Kaas’ fynske gård.
Der blev arbejdet hårdt for sagen i manegen, men jo mere publikums reaktion udeblev, desto mere desperate blev de tre klovne i manegen. Finalen skulle være et stort lagkagenummer, men i stedet for flødeskum blev der anvendt barberskum. Og det sved i øjnene. Dirch styrtede ud af manegen, og nægtede at lade sig fremkalde

Efter premiereforestillingen var der efterfest på Slotskroen i Hillerød, men Preben Kaas røg en tur på skadestuen for at få skyllet øjnene.
Dirch dukkede ikke op til fremkaldelsen. Men tog direkte hjem.
Det gik op for de tre skuespillere, at cirkusliv ikke var så romantisk som troet. Og det minimale liv i campingvognene blev efterhåanden for emget. Dirch og Bente opgav hurtigt campingvognen, og sov på hoteller under turneen. Og efter kun 28 dage kastede Preben Kaas håndklædet i ringen, og bad om at blive løst fra sin kontrakt.
Preben Kaas:
”Et er, at vi havde fiasko, men miljøet var mig en pestilens. Benneweis var helt ok. Men man færdes i mudder til anklerne, der var heste og lugt o g folk, der blev dårligt behandlet. Det er så pauvert. Ind og smile i manegen og tilbage i vognen og sy de løse pailetter på. Vejret er dårligt. Du fryser, du er våd”.
Dirch holdt stædigt ved - nu havde han jo givet sit ord. Og Bente og Eli Benneweiss til at muntre ham op. Men der var skuffelse over Preben Kass udeblivelse. Eli Benneweis skar klovnenummeret ned til et kvarter
og så lykkedes det faktisk for Dirch, at tabe 20 kg den sommer - takket være Bente.

Benneweis Jubilæumsprogram 90 år
Benneweis præsenterer jubilæumsprogrammet:
Cirkus så hatten passer
Persongalleri
Medvirkende
Nelly Jane Benneweis
Sonny Benneweis
Matilde
Wendy
Cata Polen
Les Chabres
Familien Munoz
Kim og Miller Benneweis
Salvador
Jule og Bubi
Lily Yokoy
Dirch Passer
Birger Jensen
Preben Kaas
Lee Pee Vill

Program:
Cirkusouverture

Velkommen Nelly Jane byder velkommen i cirkus
Sonny Benneweis fremfører ædelt fuldblod
Matilde Kontorsionist
Wendy Smukke hvide duer
Cata Polen Springbrædt
Les Chabres Hunderevue
Familien Munoz på slap line
Benneweis elefanter Kim og Miller Benneweis

Pause - 15 minutter - med mulighed for at bese staldene

Salvador
Ruller til tops
Jule & Bubi Klovner fra DDR
Cata Polen Stangekvilibrister
Lily Yokoy Pigen med guldcyklen
Dirch & co. Nu skal vi ha’ det morsomt
Lee Pee Vill and the magic company
Le grand finale Alle

Sprechttalmeister: Nelly Jane Benneweis
Produktion Familien Benneweis
Information: Nelly Jane
Fotografer: Arne Magnussen, Bent Rej m.fl.
Programredaktion: Leif Alring
Grafik: Kjeld Møller
Kostumer: Hofer, Wien, Keld Rex Holm, John agency, København.
Kapelmester Preben True Christiansen
Dirch's numre
DPs numre:
Dirch og Co. (Preben Kaas og Birger Jensen)
Nu skal vi ha’ det morsomt
Le grande Finale

 

Handling og omtale
Efterår 1977 - vinter 1978

Dirch og Bente Askjær, tog, sammen med Jørn Grauengaard på sin egen one-mans turne.
Bente var regissør, suffløse, påklæder, medspiller osv.
Turneen omfattede diskoteketer, idrætsfester, foreninger, kroer mm. Dirch turnerede rundt både 3 og 4 dage om ugen i vinterperioden.
En gang skulle de optræde i en idrætshal, og alle var fulde ud over alle grænser. De gennemførte deres show under megen larm og tumult, men da de var færdige, havde pakket alt ned - og var klædt om - lød det et sted i salen: ”Hvornår mon Dirch Passer kommer?”. Dirch og Bente var skrækslagne for at løbe ind i disse overrisled emennesker, og flygtede ud gennem nogle små vinduer i omklædningsrummet.

Et andet show var på en kro. Bente stod fopr rekvisitterne, og hun skulle gå fra omklædningen, til scenen, gennem et stort tomt lokale. Hun havde lige fået nyt kostume: blå kedeldragt og blå cowboystøvler, som var meget høje og glatte. HUn skulle balancerer med en bakke fyldt med yoyoer. Bente gjorde sig klar - men fær hun vidste af det, sad hun på det glatte gulv.. Bakken røg hen ad gulvet - ligeså gjorde alle yoyoerne . Og det lød endnu højere end da hun faldt.
Hun humpede ind på scenen til en grinende Jørn Grauengaard og Dirch, der naturligvis ikke kunne lade være at komme med kommentarer.
Publikum morede sig naturligvis.
Persongalleri
Dirch Passer
Bente Askjær
Jørn Grauengaard
Dirch's numre
Numre bl.a.
Yoyo-nummer

 

Revy 1978
Handling og omtale
Tivolirevyen 1978 • Glassalen i Tivoli

Premiere 4. juni 1978

Anmeldelse udrag:
BT:

”Ryg og Passer - et studie i elskelig komik
Dirch skal være velkommen tilbage i sit domæne : revyscenen. Hans tumleplads, hans kravlegård, hans tronstol. Efter cirkusmanegens uartikulerede råb er det velsignet at møde den stille, fornemme komiker.”

Efter den noget lunke oplevelse med Cirkus Benneweiss, var det ingen sag for Aage Stentoft, at overtale Dirch til at medvirke i årets Tivoli Revy. Sven Bore, Dirch impressario, var en skrap forhandler, og fik ham og Dirch med på halvpart i revyen. Billetpriserne fik en tak opad - men satte alligevel belægningsrekodr med 99,8% hver aften. Selv ståpladserne var udsolgt.

Tivoli Revyen 1978
For første gang i lange tider står Dirch Passer atter på en revyscene og med et væld af morsomme gags og numre, der giver denne frodige kunstner rig emuligheder for at demonstrere sit enestående lune og smittende humør. Efter at have fornememt duften af cirkusmanegens savsmuld kikkede han lidt på verden udenfor Danamrk, og det er tvivlsomt, om han tidligere i sin strålende karriere har været mere ivrig efter at være med i en revy end netop nu til sommer. Revyens kunstart passer ham - den kalder på alle hans vidstspændende talenter og på revyscenen har han fejret sine største triumfer. Det kan kun blive et festligt gensyn - en ny udfordring: Velkommen tilbage til revyen, Dirch!
Jørgen Ryg kan slet ikke tænke sig at forlade Tivoli Revyen, hvor han har haft nogle af sine store glansnumre og største succeser. Jørgen Ryg er en mester ud i monologen, hvor han med sidste sæsons ”Pensionisten” slog alle rekorder. Også i denne revy folder han sig ud i sin favnende, fangende hunoristiske form, som kun han kan til fuldkommenhed. Men Jørgen Ryg skal ikke blot ”monologe”. Han og Dirch Passer danner for første gang par i en revy, og mon ikke det er sommerens oplevelse. Dirch og Jørgen. En fuldtræffer? Nej - to pletskud!

Bendt Reiner og Poul-Kristian har gjort Danny-Drags til et internationalt nummer af format. Det er fjerde år i træk, de er med i Tivoli REvyen, og de har denne gang hvert sit solonummer, og som noget helt nyt danner de sammen med Dirch Passer enTerzet som de tre små piger i Schuberts ”Jomfruburet”....

Tivolirevyen 1978 er ingen satire over aktuelle emner, men først og fremmest skabt for at more og underholde på en festlig og fornøjelig måde.

Især nummeret "Bort med tobakken" høstede jubel, og Dirch optrædte med nummeret i dansk Tv, men også i Norsk Tv, med komikeren Arne Opsahl, samt i Holland, og Tyskland, med komikeren Rudi Carrell.
Persongalleri
Medvirkende
Dirch Passer
Jørgen Ryg
Eva Rydberg
Bendt Reiner, Poul-Kristian (Danny Drags)
Ingrid Bucholtz
Finn Nielsen

Iscenesættelse: Gordon MArsh - Drich Passer
Dekorationer: Kai Rasch udført af Jan Løwert
Kostumr: Designet af Ves Harper og udført af Helle Clevin, Kirsten Rasmussen, Willy Neves og Erik Taarup.
Forfattere og komponister:
Gösta Bernhard, Ib Boye, Epe, Bjarne Lisby, Niels Jørgen Steen, Aage Stentoft og Carl-Erik Sørensen.
Kapelmester: Niels Jørgen Steen
Orkester: Perry Knudsen, Torben Munk, Svend-Erik Nørregaard og Gert Rostock.
Lys og lyd: Ole Alexandersen
Scenemester: Bjarne Weinreich
Regissør: Søren Hellerup
Frisør: Karin Åse
Påklæder: Keith Jones
SUfflør: Bente Askjær
Program: Gunnar Nu Hansen
Foto: Mogens Dalgaard

Program:
Sommerens par
Dirch Passer og Jørgen Ryg
Pantomimen har ordet Jørgen Ryg, Eva Rydberg, Bendt Reiner, Poul-Kristian, Finn Nielsen og Ingrid Bucholtz
Sig noget Columbine Dirch Passer
På krogen Finn Nielsen, Bendt Reiner og Poul Kristian
Paven og kunsten Dirch Passer og Jørgen Ryg
Litteraturens creme fraiche Poul-Kristian
Bort med tobakken Dirch Passer og Finn Nielsen
Pludselig en dag Bendt Reiner
Krutska Eva Rydberg, Ingrid Bucholtz og Finn Nielsen
Min kone vil skilles Jørgen Ryg
Mesterdanserne Ingrid Bucholtz, Finn Nielsen, Eva Rydberg, Dirch Passer og Bendt Reiner
Quickies Ingrid Buchholtz, Jørgen Ryg, Finn Nielsen
Jomfruburet Dirch Passer, Bendt Reiner, Poul-Kristian
Operasangerinden Eva Rydberg
Dirch og Jørgen Passer og Ryg
Finale Alle
Dirch's numre
DPs numre:
Sommerens par
Sig noget Columbine
Paven og kunsten
Mesterdanserne / Skånemesterskabet i latinamerikanske danse
Bort med tobakken
Dirch og Jørgen

 

Handling og omtale
Ind i mellem revyerne tog Dirch på mindre opgaver i provinsen.
I april måned 1978 var han f.eks. trækplaster ved åbningen af udstillingen ”hus - have- ferie-fritid” i aalborg Hallen. Der blev taget et meget berømt billede af Dirch, som hopper i et fyldt badebassin.
De fleste mente nok, at det var lidt spild af Dirchs talent - men som han selv sagde, med skjult henvisning til en episode, da han en anden gang var i Aalborg:
”Hver gang, jeg er i Aalborg , falder jeg i ... så kan jeg lige så godt selv hoppe.”
Persongalleri
Dirch Passer
Dirch's numre
Ukendt

 

Handling og omtale
Luk øjnene og tænk på noget andet
Mercur Teatret


instruktion Preben Kaas / Ebbe Langdal

Dirch begyndte på prøverne i november 1978, men en blodprop i hjertet satte en stopper for Luk øjnene og tænk på noget andet. For første og sidste gang blev han nødt til at aflyse en forestilling. Lægerne frarådede ham det på det kraftigste,
Uden Dirch går Poul Bundgaard, er erstattes af Louis Miehe Renard Preben Kaas, vil spille rolle selv, men den overtages af Holger Perfort. Spies er bekymret for projektet, men Lisbeth Dahl forsvarer Preben Kaas, selv om han er så syg, han knapt kan gå op ad trappen i Mercur Teatret.

Stykket har premiere i januar 1979 - uden Dirch - nu med titlen Luk øjnene og tænk på fædrelandet, men anmelderne er skånselsløse. Berlingskes Jens Kristrup kalder stykket for ”Mercur Teatrets hidtil bedste stykke - så kan De lægge i det, hvad De vil”. Ekstra Bladet er mere hård i munden: Knud Schønberg skriver: ”Den mest tumbede forestilling i byen hedder ”Luk øjnene og tænk på fædrelandet ”og går i Mercur Teatret.” Stykket kører med 50% belægning...

Kilder: Preben Kaas - Det blir vinter førend man aner, Jakob Steen Olsen og Rikke Rottensten, Peoples pres, Dirch, Jan Lindskog, Aschehoug, Dirch Passer, Ole Sønnichsen, Gyldendal.
Persongalleri
Dirch Passer blev syg, og måtte opgive at spille rollen.
Dirch's numre
Dirch kommer aldrig til at optræde med stykke.

 

Revy 1979
Handling og omtale
Efter udgivelsen af ”Dirch fiLOsofiKUM i 1979, skulle Dirch optræde for dnasker eog på en skole for danske og grønlandkse børn i Grønland.
En forimiddag i Godthåb sad Dirch og skrev autografer i bogen, til alle der havde købt den.

Dirch og Bente var blandt inviteret hjem til Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt.
En anden aften var der arrangeret festmiddag til ære for Dirch på hotel Grønland, hvor han og Bente boede.
Festmåltiden bestod af kilovis af Mattak på is - lyserødt hvalspæk.
Persongalleri
Dirch Passer
Bente Askjær
Dirch's numre
Ukendt

 

Handling og omtale
Tivolirevyen 1979
Glassalen i Tivoli


Premiere 22. juni 1979

Marguerite og Dirch første gang sammen på en revy-scene.
Salig Ludvig Holberg lærte danskerne at le - og siden har denne lykkelige evne sammen med smilet, humoren og lunet heldigvis været værdifulde bestandele i de flestes daglige færden.
Revyernes opgave er at få smilet frem, at underholde og få ”det højtærede publikum” til at have det dejligt og at føle alle problemer kompletligegyldige.
For syvende gang lader den erfarne Aage Stentoft en sommerrevy gå over scenen udelukkende med dette formål. At få folk til at le - smile - at more sig. Men det kan kun gøres, hvis man har skuespillere, der mestrer den svære kunst at underholde. Det har Tivoli Teatret.
I aften møder De alle de stjerner, som for tiden lyser klarest på revyens stjernehimmel, og dermed indtager Tivoli-Revyen atter en fremtrædende plads i den vidunderlige haves aftenliv.
Dansk Teaters evigunge Marguerite Vuby med det gnistrende og smittende humør er for første gang sammen med Dirch passer på en revy-scene.
Dette fantatiske humørfyldte kvindemenneske, som i sidste sæson tegnede sig for en enorm succes som Miss Tweed i ”Mord på menuen” på Alléscenen. Vi har elsket hendes sålænge vi kan mindes. Dette tilsyneladende uopslidelige livsstykke med den beundringsværdige disciplin og forbilledlige respekt for arbejdet i rampelyset, hvilket er en af årsagerne til hendes utallige og stadige succes. Marguerite Viby er blevet fejret og hædret og hyldet, og kaskader af ros er bruset mod hende, og i Tivoli-Teatret vil hendes revykunst atter fejre triumfer. Marguerite Viby har i sit lange og indholdsrige teaterliv fået mange hædersbevisninger, men mon ikke tre legater har glædet hende særligt, nemlig Liva Weels, Olaf Poulsens og Johanne Louise Heibergs. I de tre navne ligger en sjælden anerkendelse.
Alli i Tvoli Teatret har glædet sig til samarbejdet med Marguerite Viby. Dirch Passer ikke mindst. Han havde i forrige sommers revy en tantastisk succes med Jørgen Ryg og Eva Rydberg. Han erobrede scenen og publikum med sit specielle lune og enestående komik. Nu folder han siog ud med MArguerite Viby som partner. Det bliver sommerens - nej, årets par. Utroligt at de ikke har fundet sammen før. Den usædvanlig flittige Dirch har også flere solonumre, som understreger hans rene og stærke kunst.
Claus Ryskjær er vendt tilbage til revyen i Tivoli, og han er mere end velkommen. Med si omfattende talendt og sjældne evne til at løse en hvilkensomhelst opgave er han et fund på en revyscene. Han har en udstråling som fanger og begejstrer. Han hører ubestridt til toppen i den svære revykunst.
Ole Søltoft tætbyggede skikkelse er ny i Tvoli. Han har de sidste år vndret fra succes til succes inenfor Thalias mange kunstarter, og hvad enten han synger eller spiller komedie bliver det gjort med talent og med kvalitet som varemærke. Han er frodig og effektfuld. Han vandt mange sporer i TV-teatret.

Velkommen til Tivoli Revyen 1979. For mere end 100 år siden blev den første revy opført herinde. En let og munter forestilling. Således er det stadigvæk. På scenen møder de atter kun smil og humør.
Det er ingen politisk revy. Den er hverken til højre eller venstre. Den behandler på humoristisk vis de begivenheder og situationer, der har præget tilværelsen i den senere tid.
God fornøjelse.
Gunner Hansen
Persongalleri
Medvirkende
Marguerite Viby
Dirch Passer
Claus Ryskjær
Ulla Jessen
Ole Søltoft
Britt Bendixen balletten:
Maj-Britt Lassen
Linda Laursen
Jeanne Boel
Britta Michaelsen
Lene Løvendahl

Tivolirevyen 1979
Kapelmester: Max Leth
Iscenesættelse: Axel Strøbye
Koreografi: Britt Bendixen
Forfatter og komponister: Epe, Ib Boye, Carl Erik Sørensen, Dirch Passer, Max Leth, Aage Steentoft.
Orkester: Niels-Henning Ørsted Pederser, Ole Molin, Bjarne Rostvold
Dekorationer: Poul Arnt Thomsen, Otte Nielsen, Kirsten Lind og Kai Rasch.
Margurite Vibys kostumer kreeret af og udført hos Nette Ørnbak. Dirch Passers kostumer leveret af Villy Nevers. Øvrige kostumer af Marcella, Hanne Andreasen, Amorin og Erik Taarup.
Politikernes hoveder udført af Else Steen Pedersen
Regissør: Preben Ploug
Scenemester: Freddy Graakjær
Lys og Lyd: Gert Pedersen
Sufflør: Bente Askjær
Frisør: Bente Ladager
Sekretær: Tove Martens
Påklædere: Pia Kjær, Tina Christiansen

Program:
Ouverture
Max Leths orkester
Marguerite byder velkommen
Sol og regn Marguerite Vuby og Dirch Passer
Jogging Britt Bendixen Balletten
Knotten Ole Søltoft
Punk Margurite Viby og Britt Bendixen balletten
Kommunehospitalet, seng 104, gang 6 Klaus Ryskjær
Snibby Airline Dirch Passer, Ulla Jessen, Ole Søltoft, Claus Ryskjær, Britt Bendixenballetten m.fl
Ked af at være glad Ole Søltoft
Hos optikeren Marguerite Viby og Dirch Passer
Opera Ulla Jessen og Ole Søltoft
Ta’ et nyt trin Britt Bendixen balletten
Dirch Show Dirch Passer, Ole Søltoft, Claus Ryskjær, Britt Bendixen balletten
Jeg har elsket jerMarguerite Viby
Finale Alle
Dirch's numre
DPs numre:
Sol og regn
Snibby Airline
Hos optikeren
Dirch Show
Finale

 

Handling og omtale
I 1979 besøgte Dirch den hollandskafødte komiker Rudi Carrel, der var bosat i Tyskland. Dirch og Bente besøgte ham i hans kæmpevilla uden for Bremen. Her skulle der en aftlae om et live TV-show på plads. Dirch skulle sammen ed Rudi Carrell, opføre rygesketchen om den stakkels mand der er stoppet med at ryge.
Optagelserne blev lavetpå Radio Bremen. Dirch skulle spille på tysk - og prøverne gik fint.
Der skulle sendes direkte for 90 millioner mennesker. Men det gik godt.

Senere blev samme sketch opført på Hollandsk TV - Groningen TV. OGså en stor Succes. Heroplvede Dirch hvad han havde oplevet i Holstebro Revyen få år før: En stol brasede sammen.
Dirch kom ikke til skade, og alle lo da de troede det var en del af nummeret.
Persongalleri
Dirch Passer
Rudi Carrel
Dirch's numre
Afholdsrygeren

 

Handling og omtale
Dirch var taknemlig for den goe behandling han havde fået på Rigshospitalet. Så da hjertelægerne holdt deres årlige fest på Hotel Eremitage i Lyngby, takkede Dirch dem, ved at optræde gratis for dem.
Persongalleri
Dirch Passer
Dirch's numre
Ukendt

 

 

Handling og omtale
Lorry
Arthur Jensen 80 års fødselsdag, arrangeret af Se & Hør


9.november

Der var med bævende knæ, man vented epå Dirch om aftenen - for var den gamle strid mellem ham og Se & Hør glemt? Og så arbejdede han jo på BilledBladet.
Der gik noget tid - og der kom ingen Drich, men da man åbnede døren til gården, stod Dirch derude i mørket. Han skulle lige ”orde” lidt, før han han gik på scenen med en sød og morsom hyldest til Arthur Jensen. Men han deltog ikke i nattefesten, men sagde pænt farvel og gik med Bente.
(Dirch - John Lindskog)
Persongalleri
Dirch Passer
Dirch's numre
Ukendt

 

Revy 1980
Handling og omtale
Tivolirevyen 1980
Glassalen i Tivoli


Premiere 12. juni 1980

Anmeldelse udrag:
Jens Kistrup
Berlingske Tidende

PASSERS ØJEBLIK
Den stor komiker er genial som Kim Larsen, men Tivoli Revyen er mere mindealbum end moderne morskab.
Dirch Passer som Kim LArsen - det er Tivolirevyens ganiale øjeblik.
Det er som at se Eiffeltårnet spille Rådhustårnet. Det er en kopi og en karakteristik, Men det er også en parodi, en karikatur, et portræt i overstørrelse. Det er en kunstner, der kryber ind i en anden kunstner - helt ud i mimikken, det åbne gorillagab, den rytme o kroppen, det er også tidens rytme.
Og det er netop det fine ved Dirch Passers Kim LArsen-nummer. MEd al sin komiske vægt bliver det et satirisk signalement af en tidsalder og af en antion, det moderne ”pjækkeland”, som teksten taler om - det selvmorderiske slaraffenland - hvor alt er tilladt. kort sagt Danmark.
Nummeret bliver en salgs irnosik kærlighedserklæring der tillige indeholder en tydelig distance. En ældre entertainers kæelighedserklæring til en yngre entertainer. I dette geniale øjeblik næsten identiske - deri ligger nummerets virkning og ide.
Der er ved at blive traditon for, at når Dirch Passer er med i en revy, så handler anmeldelsen kun om Dirch Passer. Det burde denne anmeldelse også gøre. Dirch Passer optræder desuden som opfinder af en maskine, der omsætter latter til energi - det giver anledning til mange vandede vittigheder, der får fylde og format, når Dirch siger dem.
Han er den vulgære dansker, der har slået sig ned som ”politisk flygtning” ved Costa del Sol. Og han er et fabeldyr af en tjener hos den adelige overklasse, somskatterne er ved at gøre til fattige husvilde på deres egne slotte.
Her burde anmeldlesen slutte - med en hyldest til Dirch Passer og med en beklagelse af, at han ikke bliver brugt bedre, når han nu er disponibel. Men alt det er sagt før. og hvad der er at sige om revyen som helhed - ja, det er også sagt før. Det er simpelthen en dårlig revy.
Den er Aage Stentoft afsked med Tivoli. Ved premieren takkede han publikum i tale og sang, hvorpå Dirch Passer udråbte et leve for ham. Men sin artistiske levedygtighed demonstrerede Aage Stentoft ellers kun i det potpourri over hans gamle melodier, der indledte aftenen. Bare de nye tekster havde haft samme niveau - man kan ligefrem tale om et kulturfald inden for den dansske revy.
Det retrospektive blev yderligere understreget af Jørgen Rygs come back i en variation af et gammelt nummer: Pensionisten Valdemar på feriekoloni. Identifkatione med figuren var næsten for fuldkommen til at være morsom.
Lily Broberg måtte nøjes med en dårlig jogge-vise men tog delvis revanche som Erhard og Spies i det indledende potpourri. Ulf Pilgaard gjorde det ud for en hel TV-avis med kendte kommentatorer - den aften jorden gik under. Og Sonja Oppenhagen var med sin velopfragne uartighed en appetitvækkende tillægsgevinst. Men også hun er bedre værd.
Britt BEndixen havde herset med balletten, så den føltes som provinsens Danmarks svar på ”A Chorus Line” - den, vi ikke fik at at se. Og Max Leth spillede til. Men hvad ville aftenene have været uden Dirch Passer? Flip, flot - åh, Gud, men ikke godt.

Knud Schønberg i Ekstra Bladet:
”Det er vist sivet ud, at Dirchs Kim Larsen-figur med Kim Larsens tekst er revyens topnummer. Ingen tvivl om det. Dirch har afluret alle Larsen noder og unoder, og spm den omhyggelige skuespiller han er, kan han gøre det med små midler, selv om nummeret er pumpet op til utrolige højder.”

Hvad ville den skønne gamle have være uden en sommerevy?
Det er ottene år i træk, den garvede teaterdirektør Aage STentoft præsenterer en revy, hvortil han har sikret sig eliten af skuespillere på det danske revymarked med det ene formål at bringe folk i godt humør, få folk til at slappe af og tilbringe nogle glade stunder glemmende de mange problemer, som 80’erne er startet med og som trækkes ned over hovedet på de fleste af os. NU måske mere end tidligere gælder de gamle ord: en sund latter er god medicin.
Dirch Passer har fundet sig tilrette på Tevoli_Teatrets scene. Det er tredje sommer i træk denne frodige humørgigant med den helt enestående sans for komik buldrer ind på scenen og demonstrerer sit vidstpændende talent, der ikke blot er underholdning i verdensformat men i høj grad nærmer sig det geniale indenfor den uhyre vanskelige branche. Dirch er en elskelig revykunstner. Et varmt menneske somsprudler af lyst til at glæde og more andre. Og det gør han så bare.
Persongalleri
Medvirkende
Dirch Passer
Lily Broberg
Britt Bendixen
Jørgen Ryg
Ulf Pilgaard
Sonja Oppenhagen
Max Leth
Britt BEndixen balletten:
Lene Løvendahl, Jytte Fryd, Britta Michelsen, Jeanne Boel, Ann Hjort, Linda Laursen.

Kapelmester MAx Leth
Iscenesættelse: Klaus Pagh
Koreografi: Britt Bendixen
Forfattere og komponister:
Prik, Ib Boye, Tommy Kenter, Arne Forchammer, Klaus Pagh, Kim Lrsen, Freddy Albech, Jane Aamund, Vagn Lindstrøm, Dirch Passer, Mefisto, Max LEth, Aage Steentoft m.fl.
Max Leths Orkester: Mads Vinding, Ole Molin, Bjarne Rostvold.
Dekorationer: Ingolf Bruun.
regissør: Erik Svenningsen
Scenemester: Preben Ploug
Lys og lud: Jesper Kyndal og Tommy pedersen
Billetchef: Alice Boel
Kostumer: Kenth Fredin
Suffløse: Bente Askjær
Hatte: Per Hansen
Frisør: Else aaup
Program: Gunnar Nu Hasnen
Fotos: Mogens Dalgaard

Program:
Stentoft-potpourri
Alle
KFUM/K Sonja Oppenhagen og balletten
Sidste nyt Ulf Pilgaard
Hvad koster del sol? Lily Broberg, Ulf Pilgaard, Sonja Oppenhagen og Dirch Passer
Præsentation Balletten
Mit navn er Dot Sonja Oppenhagen
Opfinderen Dirch Passer
Arme RIddere Ulf Pilgaard, Sonja Oppenhagen, Lily Broberg og Dirch Passer
Dance, dance, dance Balletten
Jogge Jogge Lily Broberg
Pjækkeland Dirch Passer
Valdemar på feriekoloni Jørgen Ryg
Finale Alle

Stentoft - potpourri:
Dit hjerte er i fare Andresen - Hyp lille Lotte - Henne om hjørnet nede i kælderen - Månestrålen - Jeg har aldrig kysset andre - Kone, kællingen, madammen - Tante Ahathe - De sidder som de skal de to - Degnesn vise - Hvorfor lligner kvinden en avis? - Luften var 15, pigen var 16 - Den mellemste køje - Havnen - og flere endnu...
Med tekster i revideret udgave.
Dirch's numre - og sidste aften
DPs numre:
Stentoft potpouri
Hvad koster del sol?
Opfinderen
Arme RIddere
Pjækkeland
Finale

Dirch falder om på scenen d. 3. september kort før forestillingens bagyndelse. Han dør samme aften på Københavns Kommunehospital.

Allerede ved sæsonens begyndelse havde Dirch flere besvimelsesanfald, når han kom fra scenen efter revyens absolut mes tberømte nummer: Pjækkeland - Kim Larsen-nummeret.
Ifølge Dirch selv, gik han hver aften hen til Max Leth, for lige at høre, hvordan melodien var til nummeret.
Jane Aamund fortæller om, hvordan Dirch svedte efter at have sunget Pjækkeland, så der lå en hel lille sø under ham.
Dirch havde kæmpet med nummeret, men sagde selv, han ikke rigitigt kunne nå Kim Larsen. Han var hele tiden nogle centimeter foran ham. Og så var Dirch ubehagelig til mode over at skulle karikere Kim Larsen, da han var kommet til at holde af hma, under deres arbejde med sangen.
Trods publikum og anmeldere rosende ord, så var Dirch ikke tilfreds. Og han kæmpede med nummeret, tabte pusten. Det var i det hele taget et mareridt.
Efter 14 dage blev Dirch dårlig til en forestilling, og blev sendt til undersøgelse i en ambulance. Der blev ikke fundet noget alarmerende - og som den store showmand Dirch var, fortsatte han. Og over sommeren gik det faktisk bedre.
Ulf Pilgaard: ”Han får det bedre og bedre og han føler sig rigtig godt tilpas i løbet af sommeren. Revyen kører for fulde huse og vi har det skidesjovt. Og han er virkelig i sit es.... Vi kommer ind i august måned og det bliver pludseligt sådan noget tungt vejr. Tordenagtigt og lummert ad helvede til. Og jeg kan se at Dirch bliver enormt besværet af det. Som om han ikke kan få luft. Og han bruger mange kræfter på det Larsen-nummer. Han bruger også en forkert teknik. Han hyperventilerer meget...jeg kan ikke huske om vi snakkede om det, men jeg bemærkede det.... Men det kører, og det kører, og vi når helt hen til den 2. september 1980. Og pludselig går det galt. Kim Larsen - nummeret er det sidste nummer, inden vi kommer ind til finalen alle sammen.
Så griber Dirch pludselig fat i bagtæppet, fordi han er lige ved at besvime. Jeg ved ikke, om han når at blive færdig med nummeret, men han går i hvert fald ud, og jeg kan tydeligt huske, hvordan han sætter sig på en stol ude i kulissen, og så sidder han bare der og siger: Satans! Satans! Satans! Satans!
... der bliver igen ringet efter en ambulance. Og denne gang vil han sgu ikke med. Tværtimod bliver han skidesur over, at der er blevet ringet efter den, og så vidt jeg husker tager han en taxa sammen med Bente Askjær til Rigshospitalet.... Han tog en taxa ind til Riget og blev undersøgt, og så fik han lov til at tage hjem. Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg fatter det ikke den dag i dag. Han fik lov til at tage hjem.
Næste dag stod det igen på forsiden. Så da jeg kom ind til revyen, og gik gennem haven med de små springvand oppe fra H.C. Andersen husets indgang, troede jeg simpelthen det var løgn... Der var sort af jourrnalister og fotografer.
Jeg møder Dirch uden.. og så havde han sådan nogle glasagtige øjne. Mærkeligt matte, var de... man kunne kun sige, det her er galt, du skal hjem, mand! Hvad laver du her? Og jeg sagde: ”Dirch altså, for fanden!”
Aage Stentoft havde været med inde aftenen før, og siden er der opstået den myte, at han tvang Dirch til at gå på scenen. Det e ret fantastisk og utroligt ondskabsfuldt, at sådan noget kan opstå. Jeg stod selv lige ved sidena f, og jeg hørte Aage Stentoft sige: JEg vil under ingen omstændigheder have, at du går på scenen, hvis ikke du selv føler du kan klare det. Det vil jeg simplethen ikke have!” Det var hvad han sagde til Dirch.
Men Dirch siger så”Jamen jeg vil selv!”...
Så blev det vedtaget, at han (Dirch) skulle gå ind foran tæppet. Jeg gør mig klar ned ei garderoben, og Dirch går op, og pludselig ser jeg Sonja Oppenhagen komme stormende ned ad trapperne... ”Dirch er faldet om! Dirch er faldet om! Og jeg for op.
Dirch havde stået kalr foran tæppet i kulissen lige ved siden af scenemesteren. Pløk, som vi kaldte ham. Så siger Dirch til ham: Pløk, kan du ikke lige bede lysmanden om at sætte mere lyd på?... og det var det sidste han sagde, Så snakt han still om, bagover, og faldt sammen oven på Pløk, som nærmest måtte kravle ud under det kæmpe menneske.”
(Fra bogen Barndomsvenner)

Bente Askær fortæller i Jon Lindskogs bog ”Dirch” om tiden op til og under Cirkusrevyen 1980:
”Da vi så småt skulle begynde at tænke på Tivolirevyen 1980, syntes jeg det var på høje tid, at Dirch begyndte at forny sig.. Jeg syntes han skulle følge med tiden, og foreslog ham, at kontakte Kim LArsen for en snak om et pang-nummer.Dirch tygged epå ideen i nogle dage, og sagde det var ok. Vi fik fat i Kim, og han ville komme hjem til os en af aftenerne.
Han kom sammen med en af sine venner, Thomas Grueog havde medbragt instrumenter som de stilled eop i vores køkken...Josefine og jeg måtte simelthen nive os i armen, for at mærke om det virkleig var sandt, at Kim Larsen spillede i vores køkken.
Kim kom igen nogle uger senere, denne gang alene og på cykel. De snakekde videre, spillede og sang. Så sgad eKim han var vild emd vores ilkepuder i sort og hvid der forestillede klavetangenter. Dirch gik hen og samled epuderne sammen”Her, de er dine”. Kim blev overrasket og glad. Og så cyklede han hjem med dem og skrev visen ”Pjækkeland” til Dirch.
...I Glasalen startede prøverne på revyen g alt skred frem som planlagt... man blev enige om, at Dirch simplethen skulle være Kim Larsen. Tøjet og parykken blev fundet, og det var faktisk uhyggeligt, som Dirch kom til at ligne Kim. Dirch kunne overhovedet ikke lide at komme så tæt på et andet menneske,og så oven i købet skulle parodiere ham. Det blev en publikumssucces, men det kom til at koste dyrt, rigtigt dyrt. Jeg skulle aldrig være kommet på den idé.
den 3. september begyndte som en sensommerdag skal gøre. Sol fra en skyfri himmel og masser af fuglesang. Nattens uhyggeligheder var endelig omme. Aftenen før havde være frygtelig. Dirch havde været på scenen i en monolog som havde en meget snærklet tekst. Men den aften havde den simplethen været volapyk. Intet var forståeligt og jeg kæmpede for at finde et stikord til at lede ham på rette vej igen, men det var svært (Bente ASkjær var sufflør på Tivolirevyen). Han talte sort. Publikum klappede, da han stoppede sin talestrøm, men det var måske mest i taknemlighed over, at mareridtet var stoppet for alle.
Bedre blev det ikke, da Dirch senere kom ind som Kim Larsen i Pjækkelandsvisen....han syntes ikke at Kims oprigtighed og kunstneriske ærlighed skulle karikeres. Og så syntes han heller ikke, at han ignede ham. Det virkede bare så undelrligt, på alle os andre, fordi visen var morsom, og han lignede Kim på en prik. Og også fordi det var Kim selv, der havde skrevet den. Men netop fordi Dirch ikke kunne lide visen, havde han også haft svært ved at lære den.
Vi havde terpet den iegnnem, også efter premieren. Ikke nok med det. Jeg havde med store bogstaver skrevet hvert vers på store papstykker. Det sad jeg så med ned ei sufflørkassen og viste ham.
Men sangen den aften blev et amreridt. Dirch vendt eop og ned på alle linjerne, på alle ordene. Pludselig vaklede han baglæns, greb fat i bagtæppet, og gled ned på gulvet med mikrofonen i sin hånd.Tavse mennensker sad i salne.... Så rejste jeg mig op, mens jeg kastede sufflørkassens tag fra mig, ned på 1. række og hoppede op på scenen. Jeg råbte om hjælp til mikrofonerne i loftet, og teknikerne kom løbende fra kulissen, og ved fælles hjælp fik vi Dirch ud....
Dirch blev hentet af en ambulance og kørt på Hvidovre hospital, og da forestillingen var færdig, tog Sonja Oppenhagne og jeg derud, og vi fik lov til at få Dirch med hjem. Vi var meget rystede over aftenenes oplevelse...
Og nu var det så endelig morgen. Dirch sov roligt ved siden af mig...tankerne hvirlvede rundt i hovedet på mig, men et eller andet sted, var jeg sikker på, det nok skulle gå.Der var jo kun få dage tilbage af revyen...
Det allerbedste ville jo selvfølgelig være, hvis Dirch ville stoppe med at spille med det samme, men det ville jeg ikke kunne være mand for at overbevise ham om...
Dirch var endelig stået op. Han sad i sin lyserøde morgenkåbe ved sit elsekde skrivebord og havde talt i telfon med nogle forskellige fra teatret. Men ingen af de ansvarlige havde åbenbart foreslået Dirch at stoppe, mens legen var god.
...Vi kørte aftsed til hospitalet, hvor Dirch blev undersøgt...alt så ud som det plejede, så der var ingen grund til at aflyse resten af forestillingerne, mente sagkundskaben... jeg foreslog at han sprang Kim-sangen over, men fik ikke noget svar.
...ved femtiden gik Dirch som han altid gjorde det, i sauna og brusebad. Så bagefter op i et utroligt varmt karbad. Et afstressende ritual. Så kørte vi i Tivoli...
Dirch var hurtigt klædt om i sit åbningskostume, den lilla klovnedragt. Han gik op og ned ad gangen, mens han ”ordede” replikkerne for sig selv....Da det ringede 3. gang gik jeg ned i sufflørkassen og gjorde mig klar...fra min lave jøjde kunne jeg hele tiden se de medvirkendes fødder...det undrede mig at balletpigerne for frem og tilbage.Det var yderst udesciplineret, at de sådan drønede rundt, når Dirch skulle have ro. Mens jeg tænkte det, løb det mig pludselig koldt ned ad ryggen. Jeg styrtede ud af sufflørkassen, ned ad gangen til den store garderobe....Fuldstændig hvid i ansigtet kom Sonja Oppenhagne styrtende. Nej, det går slet ikke. Forstår I det ikke snart. Hun sagde en masse mere, som jeg ikke hørte. Jeg hørte kun ambulancens tuden ude fra haven. Dirch var faldet om - igen.
Sonja og jeg løb med hinanden i hånden ud gennem Tivoli, op til hovedindgangen for at få en taxi.”Kommunehospitalet, hurtigt!”
Der satte vi os, i den store gennemgangshal, midt på gulvet, med ryggen op imod en hvid kold søjle...så kom der fem hvidkitlede læger imod os” Desværre, deres mand er død!”!

John Lindskog skriver:
”Den skæbnesvange aften nåede revyen slet ikke at komme i gang...På Kommunehospitalet kæmpede lægerne, men det var omsonst. Kl 21.20 blev Dirch erklæret død...
Hjertelægen Peter Schnoor var medarbejder på Rigshospitalets hjerteafdeling, da Dirch døde...
”Der var meget kritik af professoren (A. Tybjerg Hansen) men han havde ingen mulighed for at se hvad der ville ske- Selvfølgelig havde han advaret, for han vidste, at Dirch havde et dårligt hjerte og var stresset...Jeg tror Dirch døde, fordi hans hjerte simplethen gav op. Hans meget store spiritusindtag gennem mange år, var mere end hjertet kunne klare. Lukkemusklen var slidt op.”

I Ole Sønnichsens biografi ”Dirch Passer” beskrives det således:
”Sanheden var, at familien hele dagen havde forsøgt at overtale ham (dirch) til at aflyse forestillingen og blive hjemme på sofaen.
”Jeg sagde helt klart til ham, at jeg ikke syntes, at han skulle gå på scenen. Faktisk blev jeg så desperat, at jeg sagde til ham, at hvis han elskede mig, så ville han ikke gå på scenen. Men jeg kunne ikke stå mål med 2000 publikummer, der havde købt billet til den aften”, siger Bente Askjær, der kapitulerede og gav sig til at bage ananaskage til ham. Samtidig bestilte hun og Josefine Passer en stor buket blomster, som han skulle have overrakt på scenen, når aftenens forestilling var godt overstået.
Også Ragnhild Passer ringede til sin søn fra lejligheden i Dragør og tryglede ham om for en gangs skyld at smide sin ordholdenhed over bord.
”Jeg kan huske hvert et ord af samtalen. Jeg sagde til ham: Dirch tænk på dig selv. Tænk på børnenene og tænk på Bente og på mig. Hold nu op og meld dig syg. Du skal undersøges ordentligt. Du skal holde ferie. Det haster”, forklarede hun i Billed-Bladet.
kl 19.30 skulle alle være klar til endnu en forestilling, men Dirch Passer bad først revydirektør Aage Stentoft om lov til at gå på scenen og tale til publikum.
”Jeg stikker lige hovedet indenfor tæppet, før vi begynder og siger, at publikum ikke skal tro, de er kommet for at se en syg mand” sagde han, iført det klovnekostume, der var en del af åbningsnummeret i revyen.
Stentoft nikkede ja til ideen, og Dirch Passer gjorde sig klar. Men noget var helt glat. For på vej ind på scenen, sagde han til scenemesteren, at han skulle få lysmanden til at sætte mere lys på scenen. Men der var allerede masser af lys på scenen. Det var simpelthen Dirch Passers eget lys, der var ved at rinde ud - og sekunder efter faldt han om i armene på Lily Broberg ude bagved scenen. Her lå han livløs og stirrede op i kulissen.
Derpå blev alt kao. Folk råbte, nogen ringede efter en ambulance og Ulf Pilgaard kom stormende op fra sin garderobe og løb direkte op på scenen.
”Er der en læge til stede?” spurgte han febrilsk.
Publikum grinede bare - og troede d et var en del af revyens åbning.
”Jamen det er alvor”, råbte Pilgaard desperat ud over scenenkanten.
Så sprang et par læger op nede i salen, og kom ud bagved for at hjælpe Dirch Passer ind til ambulancen ankom.
Samtidig måtte Aage Stentoft gå på scenen og meddele publikum, at der var problemer.
”Dirch mødte glad og veloplagt op i aften, men nu er jeg bange for at han ikke kan gennemføre forestillingen. Hvis I vil have tålmodighed fem minutter. Det er jo ikke meningen at I skal gå forgæves. Vi kan ikke gennemføre forestillingen i normal form, men.. ja, I skal i hvert fald nok få billetpengene tilbage, hvis det hele må aflyses,” forklarede han tydeligt chokeret.
Lidt efter kom han ind igen:
”Nej, vi aflyser forestillingen totalt. Jeg håber I vil have forståelse for situationen”, lød beskeden. Derefter begyndte publikum chokeret at forlade salen.
Ude bag scenen var stemningen ophidset:
”Det er også dig og dine forpulede penge,” skreg Bente Askjær rasende til Aage Stentoft, inden hun og veninden Sonja Oppenhagen løb gennem haven for at følge efter ambulancen til Kommunehospitalet i taxa.
Den dag i dag mener Bente Askjær , at Aage Stentoft var den eneste der kunne have forhindret Dirch Passer i at gå på scenen.
”Aage Stentoft kunne nemt have stoppet det. Dirch ringede til ham i løbet af dagen, og da kunne Aage bar ehave besluttet, at festen stoppede. Men jeg fornemmede helt klart på Dirch, at han også havde lagt vægt på, at der jo var udsolgt,” siger Bente Askjær.
Daimi forstår godt hendes vrede.
”Selvfølgelig var der ikke nogen, der slog ham ihjel. Men jeg kan godt forstå, at der e rnogen, der er bitre på age Stentoft. Han vidste godt, at DIrch ikke kunne sige nej, og derfor skulle han have gjort det. Jeg blev sgu selv så rasende på Aage, at jeg i flere år nægtede at synge hans sange,” fortæller Daimi.
Hjertespecialisten Tybjerg-Hansen var allerede på Kommunehospitalet, da ambulancen ankom med Dirch Passer. I næsten halvanden time kæmpede han for at redde komikerens liv, men lidt over 21 var det slut. Dirch Passer blev erklæret død - og Danmark havde fået lidt mindre at grine ad.”

Mandag d. 27. Marts 2006 i Blinde og Svagtseenes Audio Klub, fortalte tidligere radiomedarbejder ved Radio Mercur (medarbejder 1958-62), Preben Ploug om sine oplevelser på radiostationen.
Preben Ploug blev efterfølgende scenemester på Folketeatret og senere på TIVOLI Revyen, og det var ham, der var scenemester, og som Dirch faldt hen over, da Dirch faldt om på TIVOLI Revyens scene 3. September 1980.
Preben Plougs version af hændelsesforløbet, er en anelse anderledes end en den version hvor Dirch beder om at få mere lys på - “fordi hans eget lys var ved at rinde ud”, som det så dramatisk lyder flere steder. Preben Ploug husker episoden således:
“Der skete jo det i den revy, at han havde et Kim Larsen nummer som var formidabelt. Men han var så bange for det - og han var selv så utilfreds med det, og han var så nervøs for det nummer hver aften. Og lige fra første prøvedag der havde han det dårligt med det. Og det var sådan, at han gik med en håndmikrofon, han ville ikke have mikroport for han hadede mikroportere, fordi en gang i et vigtigt nummer, svigtede en mikroport. Så han ville have en mikrofon med snøre på.
Så jeg sad ude hver dag og førte snøren - han dansede frem og tilbage på scenen, og der skulle hele tiden være stram snøre - jeg sad hver dag og førte snøre for ham - til sidst så følte jeg fa’me at det var en navlestreng jeg havde fat i, for når han lå og dejsede om for den anden ende af den - han faldt om , to aftener i træk faldt han om, under nummeret, hvor vi bare lod tæppet gå - og så var han frisk igen, og blev kørt på hospitalet og blev undersøgt, og der var ikke noget. Det var hjerteflimmer osv. osv.
Den dag han døde, der kom han ind. Jeg stod nede i Søcafeen og fik en øl før forestillingen. Og der kom han ned, som han altid gjorde, og sagde hej. Og så kom han, og “Preben”, siger han så, “Jeg vil godt ind og sige et par od, inden tæppet går”.
“Nå!” Sagde jeg så. “Hvorfor det?”
“De skal ikke tro det er en syg mand de skal se. Jeg går ind og fyrer en vits af!”
“Okay!” Siger jeg, “så kom op til mig på anden ringning!”
Og jeg ringede anden gang, og så kom han op til mig, og vi stod ude i sceneforkanten, hvor fortæppet går ind, der stod vi sammen. Jeg ringede 3. Gang, og de andre kom op, og jeg aftalte med ham: “Hvad vil du have af lys? Vil du have en følgespot, eller vil du have fuldt blus?”
“Følgespot!” Siger han så. Jeg har headset på, og kalder op til belysningsmesteren, “vær klar med en følgespot, i Kongens side, når jeg siger til. Dirch skal lige sige et par ord!”. “Ok!” Lød det der oppe fra.
Så er der folk på scenen, vi gør klar til forestillingen, og jeg standser orkestret…”Nu begynder i kraftedemig ikke at spille før Dirch har været inde!” Og sådan noget…
Så siger jeg: “er du klar, Dirch?” Og Ja, det var han. Så siger jeg “Følgespot”. Gung! Så stod følgespotten der. Det kan man se lige inden for tæppet….
Så sagde Dirch. “Nej, jeg går fa’me ikke ind i det begravelseslys!”
Det er det sidste den mand har sagt. Den tænker jeg tit på.
Så sagde jeg: “Fuldt lys!” .. og i det øjeblik der kom fuldt lys på, så tog han fat om mig, og så sank han sammen - og han var jo stor og tung - så jeg lå kvast under ham. Og så kom de andre heldigvis farende, og fik løftet ham af, og Sonja Oppenhagen, tror jeg, kom med en plastikpose om munden på ham..
Og Ulf gik foran tæppet og spurgte om der var en læge til stede, og der var heldigvis en hjertelæge i salen. Men der var ikke noget… der var han færdig… det….
Tilhører: “Vidste du godt det?”
Næh. Jeg vidste ikke han var færdig. Han var jo kollapset et par gange før. Brandstationen ligger lige på en anden side af gaden, og de var ret hurtigt inde i haven, ambulancen.
Han var i klovnekostyme, og da de kørte med ham, da lå han med benene ude. De kunne ikke lukke døren. Det var dybt tragisk, ikke.
Så kørte de så afsted med ham, og kort tid efter fik vi så at vide, at han var afgået ved døden.
Og så gik der jo druk i den… Jeg tror Lily Broberg om jeg, drak en hel flaske snaps….
Der havde jeg sendt folk hjem… beklager… de kunne henvende sig i billetkontoret i morgen og få pengene… osv….

I TV2 Nords smukke portræt af Josefine Passer - ”Dirchs datter - en del af noget større” - fortæller Josefine hendes version af hvad der skete den 3. september 1980:
Hun var ikke klar over at hendes far var syg, og det var DIrch heller ikke selv. Alt var som det skulle være, men lægerne sagde dog, at han kørte sig selv for hårdt. Bente askjær var (kærligt) rasende over han ikke tog en time out. Men som Dirch havde vist så mange gange før, havde han ikke evnen til at sige nej. Han havde en dyb kærlighed tilsit publikum. De havde glædet sig til det i en måned, og så ville DIrch ikke være den der ødelagde deres aften.
Josefine havde ofte været med i Tivoli revyen om aftenen, men netop denne dag var hun træt, og havde mange lektier hun skulle have lavet, så hun var blevet hjemme.
Hun sad hjemme og ventede på at Dirch og Bente kom hjem, men der kom ingen. På et tidspunkt ringer hun til Rigshospitalet, for at høre om de skulle have haft besøg af hendes far. Men det havde de ikke. På Rigshospitalet opfordrer de Josefine til, at ringe til Kommunehospitalet, for at høre, om de skulle have haft besøg af Dirch.
Josefine ringer til Kommunehospitalet. Der bliver hun stillet om i et væk, men ender til slut med, at få en overlæge i røret. Det har været ved 23 - 23.30 tiden. Han fortæller hende, at Dirch havde været der, og at han desværre døde kl 21.15. Josefine bare skreg i telefonen.
Alt havde været kaos, så ingen havde husket at ringe til Josefine. Herefter ringer hun til sin morfar, og fortæller at hendes far er død, og om han ikke vil komme og hente hende. Hvilket han gør. Da de ankommer har hendes mormor dækket op med te og ostemadder.

Endelig beskriver Malin Lindgren i bogen ”Dirch” aftenen således:
”Kl. 21.20 opgav lægerne på Kommunehospitalets intensivafdeling kampen for Dirch Passers liv.
I radioavisen kl. 22 og tVs sidste nyhedsorientering kom meddelelsen om dødsfaldet. Det udløste en fælles fornemmelse af forladthed.
Josefine sad alene hjemme og ventede på Zarthmannsplads, da Sven Borre ringede, og inden han havde sagt noget, råbte hun. ”Far er død - jeg ved det”. Kort efter kom hendes morfar og mormor og hentede hende.
Nede i Vallø kom Hanne Passer hjem efter svampetur med et par venner og lukked eop for radioen. Bagefter ville hun bare være alene. Sad oppe hele den nat, og drak al den rødvin, hun havde i huset...
På Vodroffsvej var Sigrid Horne-Rasmussen og hendes mand ved at slukke efter et TV-program om Roosevelt. Da de havde hørt tv-visen, gik Sitter ud i køkkenet g sad længe alene.
Dorte Passer og hendes mand var i Rom, inviteret af Dirch. De fik først meddelelsen næste dag.
Judy Gringer var gået tidligt i seng i sin lille lejlighed i Studiestræde og vidste ingenting, før hun blev ringet op af en journalist.
På Zarthmannsplads sad Ulf Pilgaard og Sven Borre hos Bente. De var så chokerede, at de endnu ikke kunne fortælle morsomme og glade historier om Dirch...
- Og samtidig satte Andes Bodelsen, der en gang havde kaldt Dirch for Danmarks ringeste skuespiller, sig til skrivemaskinen i sit arbejdsværelse på kvisten i det engelske rækkehus i Klampenborg og skrev en nekrolog om Danmarks store komiker, der også var en af vor tids største og originaleste artister i ordeste videste forstand.
”Passer sled sig op. Han sparede andre, sårede ingen, glædede et helt bette land gennem et stort arbejdsliv. Sig selv sparede han åbenbart ikke. Vi vil savne ham, men både i vores private erindringer, og i den fælles erindring, der hedder film og fjernsyn, har vi ham heldigvis endnu.”
Til Belringske Tidende skrv Jens Kistrup: ”Han var ubeskrivelig, uforlignelig, uerstattelig. Hvor vil vi komme til at savne ham... Vi føler aller, der er noget, vi har mistet.”

Det er tydeligt at der er mange udlægninger af den skæbnesvangre revyforestilling i Tivoli 3. september 1980.
Nogle husker sikkert forkert. Andre har justeret lidt på historien, gjort den et lille nøk bedre, for hver genfortælling. Og så er der dem der overleverer begivenheden efter at have hørt den af andres mund.
Der er uneighed om hvem DIrch faldt over, da han sank sammen bag fortæppet - selv dødstidspunktet er man ikke enige om.
Den mest sandsynlige version er nok, at Dirch sank sammen oven på scenemester Preben Ploug, efter at have bedt om mere lys - og ikke ”det begravelseslys” fra følgespottet. Altså ikke noget med ”mere lys, fordi Dirchs eget lys var ved at rinde ud..!”
Ligeledes ringede Josefine Passer selv til kommunehospitalet - og fik ikke det dramatiske opkald af Sven Borre, hvor hun skriger at hun ved hendes far er død, som Malin Lindgren så farverigt beskriver.
Og dødstidspunktet er nok 21.15, som flere kilder beretter - og ikke 21.20.

Men uanset hvordan de tilstedeværende og venner og familie husker aftenen, så blev resultet det samme:
Dirchs lys slukkedes lidt over kl. 21.
Danmark var et stort smil fattigere.


Dirch blev begravet på Dragør kirkegår, i stilhed, ved en enkel ceremoni. Kisten blev båret af Josefine, Ulf Pilgaard, Ove Sprogøe, Sven Borre, Gorm Lertoft og Bentes far.
Derefter kastede alle en rose ned i den åbne grav, som en sidste hilsen til Dirch.

 

Forestillinger der aldrig blev til noget - 1981...
Handling og omtale
Bellevue Teatret - 1981 To mand høj

Efter sæsonen 1980 forlod Aage Stentoft Tivolirevyen, derefter skulle Klaus Pagh overtage revyen.
Dirch . Ulf Pilgaard og Claus Borre, havde fået lyst til at lave deres eget show, året efter, sommeren 1981, skulle de leje Bellevue Teatret, og opføre deres eget shov der.
Det så de begge meget frem til - det ville blive en helt ny epoke i deres liv.
Men det satte Dirchs død i 1980 desværre en stopper for.

Dirch Passer til Politiken, 1980:
”Man skal forny sig. Det her kan ikke undgå at få en ny stil... I USA er det ikke usædvanligt at to komikere optræder sammen. Der skal vi måske hente noget stof og fordanske det. Jeg tror, at man ligesom har indbygget en femårs plan indeni. Fra Vorherres side. Med tiden kommer man ind i en viderudvikling med sig selv. Om man tør gøre noget. Så er det man skal skifte scene og prøve noget andet. Nogle andre udfaldsvinkler, der gør arbejdet frugtbart. Og selv om man ikke gør det, så skal man have det i sig, at man har lyst til det. Derved kommer man alligevel til det. Nu har jeg i tre sæsoner stået med mit eget stof, og det har siddet i øjet hver gang, faktisk. Så er det blot at rulle videre på Bellevue.”
Persongalleri
Dirch Passer
Ulf Pilgaard
Dirch's numre
Aldrig opført

 

 

Handling og omtale
Dirch og Victor Borge mødtes flere gange, og de blev enige om, at når kalenderne passede sammen, så skulle Dirch komme til USA og gæsteoptræde i et Victor Borge show.
Persongalleri
Dirch Passer
Victor Birge
Dirch's numre
Aldrig gennemført