Fra midten af 1950'erne og helt frem til 1970'erne, var Dirch et flittigt benyttet ansigt, i annoncer og reklamer i aviser og ugeblade. i 50'erne og 60'erne stillede han op til snart sagt hvad som helst, men senere blev han mere selektiv i hvad han ville slåes i hartkorn med.
Et gennemgående træk har ofte været, at koble reklamerne sammen med igangværende projekter på teater og film. Som da han stillede op til mere end 30 forskellige lokale annoncer fo Daglbadet Vestkysten i 1954. Eller i 70'erne hvor han og familien reklamerede for Fanta sodavand, og der lige blev sneget en enkelt reklame ind i reklamen - for Guld til præriens skrappe drenge.
Listen er ikke komplet, men giver et godt billede af Dirchs spændvidde.

 

Slap af! - Aarhus 1954

Det var alment kendt, at Dirch gerne tjente lidt ekstra, når han var på turne rundt i landet. Dagene var lange, når man var langt hjemmefra, så hvorfor ikke stille op til fotografering, og tilmed tjene lidt ekstra på det.
I 1954, da ABC teatrets forestilling "Slap af" var på turne, gik forestillingen 32 gange på Casino Teatret i Aarhus. Og nogle driftige folk på Aarhus Stiftstidende benyttede lejligheden til, at anvende Dirch i 32 annoncer, i søndagsudgaven den 4. februar dette år. (Unde rmin gennemgang af avisen, har jeg dog "kun" kunnet finde 10 annoncer på denne dato - men det er stadig mange)
Og som det kan ses, så kunne Dirch bruges til lidt af hvert: Margarine, dæk, ure, dametøj, flyttefirma, øl - kun fantasien satte grænsen. Det var dog mere end man kunne sige om teksforfatterne, der ofte forfaldt til det udvandede "passer" i overskrifterne og teksten.
Fotos fra Det Kongelige Biblioteks mikrofilmsamling.



Slap af! - Esbjerg 1954

Det siges at det var Dagbladet Vestkysten i Esbjerg, der gav Aarhus Stiftstidende ideen til stuntet med de - efter sigende - 32 annoncer. For ugen før, havde Vestkysten i en af deres aviser, haft Dirch med i hele 34 annoncer - alle i forskellige roller. Ligeledes inspireret af at ABC Teatret var på turne med "Slap af!".
Desværre har det ikke været muligt at opstøve disse annoncer. (Endnu!)
Fotos fra John Lindskogs bog "Dirch".



Blandede avisannoncer

Et bredt udsnit af avis- og ugebladsannoncer. Først Dandy tyggegumm, der kvikker bestandig - også når man før den i nøden.
Dernæst en annonce for El-Huset i Søndergade - nummeret er 4041 - men byen ukendt.
Royal madrasser var flittige tila t benytte Dirch i deres reklamer - sædvanligvis med overskriften "Slap a'!", der var som skabt til formålet.
Endelig en VALO reklame -sandsynligvis indrykket i dagblad, d. 10. marts 1957, for det var i det andet show lørdag d. 9. marts, at Kjeld og Dirch optrådte, i den gode sags tjeneste, for at samle penge ind til Ungarnshjælpen.
Det er også om denne anden udsendelse det siges, at udsendelsen ikke var afsluttet til annonceret tid, og at de mange gæster derfor havde et problem med at nå den sidste sporvegn hjem. Men et firma ringede et flot beløb ind, under den forudsætning, at S-tog og sporvogne ville køre til showet var slut, så alle gæster - det være sig publikum, eller folk der var på besøg hos nogen for at se TV (Der jo endnu ikke var så udbredt) kunne komme problemfrit hjem. Dette blev løst - og så kunne showet fortsætte.
Fotos fra forskellige gamle ugeblade samt fra John Lindskogs bog "Dirch".


Anky undertøj

ANKY undertøj - med sloganet Vid-undertøjet, brugte i slutningen af 50'erne eller begyndelsen af 60'erne, Dirch, i en række annoncer for deres herreundertøj. Fabrikken, der slog sig op på kvalitet - var en mindre virksomhed, beliggende i Ikastområdet.
Og som mangen andre efter dem, brugte de Passer-navnet i overskriften: - noget der passer Dem! Understreget - så man var helt sikker på, at alle kunne se sammenhængen mellem overskriften og landets morsomste mand.
Fotos fra ugeblade.


Dipzo maling

Denne sjove og farvestrålende reklame, stammer fra en gang mellem 1958 og 1962-63, hvor Dirch var kæreste med Judy Gringer. I annoncen viser parret gennem en hel stribe billeder, hvor let det er for selv en så fummelfingret person, som DIrch, at male lejligheden, uden at få så meget som en enkelt farvestrålende plet, på det sorte sæt tøj. For malingen er garanteret dryp-fri! Og mens Dirch vil have både sydvest og regnjakke på, forsikrer Judy at malingen er drypfri, og går selv igang med at male slagbænken.
Valg af farve, klares nemt med den nye farveprøvebog med hele 275 farver - med indbygget harmoniskema! Jo, jo - fint skulle det være!
Fotos fra ugeblad.



Vind en bil med Dirch

Et ukendt ugeblad kørte i slut-halvtredserne-startresserne denne konkurrence, hvor man kunne være så heldig at vinde en splinterny bil. Dirch stillede op i 8 forskellige roller, og man skulle så gætte alle 8, for at være med i konkurrencen. Her er vist uge 2 og 3, hvor Dirch hhv. er Christian d. 4 og Hamlet.
Fotos fra ugeblad.


Familien Fanta

At familien Passer var helt fjanted' med Fanta, ver der vist ingen der var i tvivl om, da Fanta indrykkede denne stribe annoncer, begyndelsen af 1970'erne.
Annoncerne viser familien - Dirch, Hanne og Josefine - en hel række forskellige situationer: familien ser TV, hygger i haven, besøger Dirch på filmsettet til Præriens skrappe drenge - men især: Familien hygger sammen.
Der blev også produceret en reklamefilm, hvor Dirch tryller Fanta frem, inspireret af figurerne fra Cirkusrevyen.
Hovedparten af reklamerne blev fotograferet i det Passer'ske hjem, der må siges, at have været en anelse mere farvestrålende end gennemsnittet.
Ud over de viste, skulle der findes i hvert fald en mere, hvor familien klipper julepynt i køkkenet.
Fotos fra avis og ugeblade.



Lama

Det var ikke kun madrasser for Royal, Dirch reklamerede for. Her ses han i en reklame for madrasmærket Lama. Sandsynligvis fra en gang i 1970'erne.
Fotos fra John Lindskogs bog "Dirch".