1950

ABCDirch og Dirch begår en svensk bommert

1950 markerer ikke blot indgangen til et nyt årti men også begyndelsen på en helt ny æra for Dirch. Ikke nok med at han gifter sig med Sigrid Horne- Rasmussen den 4. marts samme år, på Københavns Rådhus, men i august tager et nyt samarbejde sin begyndelse. Et samarbejde der for altid vil forme Dirch, og række helt ind i det næste årti. Men det kommer vi til.
Først skulle Dirch og Sitter giftes, og det gik ikke stille for sig.  Stig Lommer kendte Sitter fra sine revyer, og den nytænkende revymand havde set Dirch i Fiffer-revyen, og kunne straks se, at der var succes gemt i ham.
Dirch havde  i kådhed en dag , hvor parret gik imed hinanden i hånden på gaden spurgt, om de ikke skulle gifte sig.
Brullypsfesten foregik i Bjørnekælderen. Det var der de to havde mødt hinanden. Aftenen var fugtig, festlig og med indlagt væddeløb ned ad Frederiksberg Alle – med øltønder.
Det er angiveligt også her, Dirch og Kjeld Petersen for første gang duellerer på brandere…
Egentlig ville parret have holdt bryllupsfrokost i Bjørnekælderen, men Stig Lommer havde andre planer, og afholdt en frokost af dimensioner hjemme i privaten på Steen Blichersvej – et sted der senere ville blive flittigt benyttet i forberedelserne til kommende revyer.
Parret kunne tage Lommers gave med hjem til lejligheden i Nikolajgade: Et par gyngestole, med indgraverede navne.
Før Dirch optrådte første gang på ABC, som Lommer omdøbte det tidligere Montmartre til, efter en større renovering tegnet af PH og dekoreret af Bjørn Wiinblad, havde Dirch dog et par andre forestillinger, han var engageret til. Først ”Det bli’r mellem os” på Allé-Scenen med premiere den 17. marts, og dernæst ”Scapins gavtyvestreger” senere samme måned på Skolescenen. ”Dirch Passer fremfører som den forklædte Sylvestre en fantomskikkelse, der vil få huset til at juble og Moliére til at vende sig i sin grav” var ordene fra anmelder Niels Schiørring.

”Kommer De selv med deres stof?”
”Det kan man godt sige, jeg gør  - det er navnlig ideer og indfald og gags. Jeg kan ikke selv skrive replikker, men jeg kan skrive dem om, så de passer til mig. Jeg kan også sige til de andre: Jeg tror det ville være meget sjovere, hvis du vender om på de to ord!”.
Ninka, Politiken 28/5 1967


Og endelig skulle Dirch lige have overstået sin sidste Fifferrevy på Dagmarteatret, før han kunne hellige sig Lommers univers. Selvfølgelig kunne Lommer ikke vente på, at han blev færdig med Fifferrevyen, og lod Ove Sprogøe medvirke da revyen ” Forargelsens vershus” startede, med Dirch som suppleant for Ove. Senere overtog Dirch alle Kjeld Petersens roller i revyen, der – efter godt Lommersk princip – blev omdøbt til først ”Forargelsens sommerhus”, og senere ”Forargelsens Nissehus” da  den stadig gik for fulde huse op mod juletid.
Før i tiden, havde Dirch ved flere lejligheder plejet Stig Lommers hukommelse – teaterdirketøren skulle ikke få lov til at glemme den skæggede afmønstrede matros, der nu cykler rundt som bud, så han løb ”tilfældigt” ind i Lommer ved flere lejligheder i det Københavnske bybillede. Hver gang standsede Dirch Lommer, og spurgte ham høftligt, om han måtte byde på en – rigtig – cigar? Og det kunne Stig Lommer ikke sige nej til. Dirch var altid usædvanlig hurtig til at trille afsted igen. Men Lommer havde bemærket det lange udråbstegn på to hjul, som han spøgefuldt kalder ham.
Det var nu så som så med forargelsen over revyen – ganske vist var både tekster og dansere vovede, men som ”Nationaltidende ” skrev: ”Selv hvor det vittige kunne blive en smule vovet, var der ingen grund til at føle sig flov, over man lo  med”.
Ommøbleringer og omdøbninger af revyer, var en af Lommers specialiteter, der kunne forlænge en revy i nærmest evigheder, med ganske få tilføjelser af nye numre eller omrokeringer.
Sidst i november skulle Dirch spille ”Nordenvinden i ”Et juleeventyr” på Allé-Scenen, men typisk for Lommer, rystede han ikke på hånden. Han skiftede blot spilletid for sin revy, og rokerede numrene omkring, så Dirch uden problemer kunne nå begge dele. Først spillede Dirch på Allé-Scenen, for derefter at spæne over på den anden side af gaden, og fortsætte med revy på ABC. Denne fremgangsmåde blev efterhånden mere regelen end undtagelsen. Udnyttelsen af Dirch var begyndt, og det blev ikke bedre.
Dirch slugte alt hvad han kunne. Han sugede lærdom til sig, og han fortalte senere, Osvald Helmut tog ham i lære i sketchen ”20 spørgsmål til professoren” . ”I sketchen… lærte Kjeld og jeg mere af Osvald, end man kunne lære på 10.000 elevskoler. Osvald var fantastisk. Han kom ikke ind på en scene. Han invaderede den”.
Samtidig med sine teaterengagementer finder Dirch tid til, at lægge stemme til musen Bum i den danske udgave af Disneys klassiker ”Askepot”. Vennen Ove Sprogøe lægger stemme til den anden mus Tim. Det er Nordisk Film der står for fordanskningen, og da det er Erik Balling der er instruktør, bliver opgaven taget meget alvorlig, hvilket indbringer Balling, Ove Sevel og Nordisk Film i Valby, stor ros fra Disney.
Allerede året efter er Nordisk Film ude efter Dirch igen, da de beder ham lægge stemme til Dørhåndtaget i ”Alice i Eventyrland”.