Nytåret 1950 føjer nok et nyt kapitel i Dirchs unge liv. Sitter havde i forvejen sønnen Peter på fire år, men nytårsaften afslører hun overfor den nu 24 årige Dirch, at han skal være far i løbet af året.

Året starter med nok en Lommer-revy på ABC: ”Så går karusellen”. Revyen kommer til at gå fra midt i januar til langt ind i sensommeren, med enkelte afbrydelser, samt en opsætning på Folkan i Stockholm. Typisk for Lommer, overflyttede han blot forestillingen til et andet teater, hvis han ikke kunne forlænge lejen af det teater han allerede benyttede. Og det var ingen forhindring at det blev et svenskt teater. Revyen blev bare oversat.
Dem der har set nogle af Dirchs svenske film, vil nok være enig i, at han aldrig kom til at lyde rigtig svensk. Men det var Stockholmerne ligeglade med. De valfartede til Folkan, der måtte melde udsolgt, den ene aften efter den anden.
I den danske udgave af ”Så går karusellen” fik Dirch en af sine store succeser, nemlig sin Knud Lundberg-parodi, ”Er du med, Eigil?”, som også fik anmelderne op af stolene. Blot fire timer før generalprøven, fik Dirch stykket manuskriptet i hænderne af Tao Michaëlis. Dirch arbejdede hårdt med at instudere rollen, men det gik natruligvis galt under forestillingen, og Dirch måtte gå helt hen til suffløren og spørge højt: ”Står der virkelig det?” – til publikums store begejstring.

I Politiken skrev Knud Poulsen: ”Dirch har gudhjælpemig lagt endnu en alen til sin imponerende vækst.”
Succesen blev eksportetet – i den svenske version blev Lundberg-nummeret til  ”Er du med, Jepson?”, efter det svenske fodboldlandholds anfører.
Sitter havde også en rolle i den svenske revy, men en uge før hun skulle nedkomme, tog hun tilbage til København. 7. August modtog Dirch den glade nyhed, efter aftenens forestiling, at han var blevet far til en velskabt pige på godt tre kilo og 51 cm. Dorte var kommet til verden.
(I flere biografier angives fødestedet til at være en privatklinik på Hauser Plads. Dette er imidlertid ikke korrekt. Ifølge Dorte Passer selv, var fødestedet en klinik på Rosenørns Allé. Sansynligvis fødeklinikken Fru Nyholms Klinik, Rosenørns Allé nr. 6.)

Men hvor det kørte på skinner for Dirchs karriere, så kneb det anderledes for forholdet mellem Dirch og Sitter. Det var kendt i nabolaget, at der af og til blev råbt højt i Nikolajgade 22. Og råberiet tog efterhånden til. Dirch var kendt for sin konfliktskyhed. Konfliktsky kunne man ikke just kalde Sigrid Horne-Rasmussen. Hun kaldte en spade for en spade, og når Dirchs sløseri og uordentlighed blev for meget, kunne bølgerne gå højt i det lille hjem. Men der skulle gå endnu fem år, før forskellighederne drev de to fra hinanden.
Hvor der var lidt ridser i lakken i forholdet til Sitter, så var Dirchs kærlighed til fodbolden intakt. Efter den store succes med Knud Lundberg monologen, kontaktede Københavns Rundskue Dirch, og tilbød ham at spille med på et stjernehold – et fodboldhold bestående af kendte skuespiller, der skulle spille mod et fodboldhold sammensat af journalister fra hovedstadens aviser og blade.
Dirchs plads på banen var centerhalf. Målet blev forsvaret af Osvald Helmuth,  og nogle af de andre pladser blev besat af Buster Larsen, Poul Bundgaard, Kjeld Petersen, Ole Monty, William Rosenberg , Poul Reichardt og Louis Miehe-Renard.
På filmfronten havde Dirch dette år, som nævnt, nok en Disney tegnefilmsrolle, samt to mindre roller i henholdsvis ”Som sendt fra himlen” og ”Dorthe”.