Dirch brugte en stor del af året på at restituere sig. Han sagde nej til film, teater, og det vilde rakkerliv til sportshaller og forsamlingshuse.

Ude i horisonten lå Tivlolirevyen og ventede – og den ville han være klar til, så måtte alt andet være ligegyldigt. Og så havde han jo sin spalte I Billed-Bladet, så helt arbejdsløs var han ikke.
Bente hjalp ham med at holde sig i ro. Det blev til en rejse til Brasilien, samt en tur til Grønland, hvor Dirch skulle gøre lidt reklame for sin nyligt udgivne bog, ”Dirchs fiLOsifiKUM”. Under dette besøg blev Dirch budt på en grønlandske delikatesse, mattak – dejligt lyserødt hvalspæk.
Et par TV shows i Tyskland, Holland og Norge blev det også til. I Bremen i Tyskland boede den hollandkse komiker Rudi Carell, og ham besøgte Dirch i selskab med Bente, Josefine og Gorm Lertoft, Dirchs gode ven, der var ansat på DR.
Det var aftalt at Dirch skulle medvirke i et TV-show på direkte TV, med den velkendte rygersketch ”Afholdsrygeren / Bort med tobakken” fra Tivoli revyen året før. Showet blev sendt fra Radio Bremen, og sendt live til 10 millioner mennesker. I lufthavnen blev de bagefter stoppet af toldere – men de ville blot spørge om Dirch ville have en cigaret. (Forstår du ikke komikken i dette optrin, så se ”Afholdsrygeren”…)
Senere optrådte Dirch også med sketchen på Groningen TV i Holland – og her var der de ja vu fra Holstebro Revyen: Den stol Dirch sad på, knækkee sammen under ham.

Dirch var så glad for den gode behandling Rigshospitalets hjerteafdeling havde givet ham, at han senere på året optrådte gratis ved hjertelægernes årlige fest på Hotel Erimitage i Lyngby.
Ellers var det familielivet sammen med Bente der trak. Josefine var flyttet ind hos Dirch og Bente på Zarthmanns Plads, og det hjalp med at holde Dirch fra, at falde i et vandhul, sammen med de sine drukvenner, Henrik sandberg og Klaus Pagh. Det hændte ind i mellem, men slet ikke i samme grad som før.
 
Årets Tivolirevy indeholdt blot fem numre med Dirch. Det var som om man var enige om, at han skulle spares. Men for første gang kunne man se Dirch og Marguerite Viby sammen i hele to sketches. Og så gav man den ellers hele armen i et Dirch Show sidst i revyen – præcis som man havde gjort i Holstebro. Men det virkede.
Dirch var aldrig bleg for at udsætte andre for sine gags og practical jokes, men en aften i Tivolirevyen kom han til at smage sin egen medicin. En kontrollør holdt hver aften døren ned til garderoberne, gjorde honnør, og sagde ”Værsgo’ Hr. Passer”. Dirch takkede med et venligt nik, aften efter aften.
Men en aften ville kontrolløren være morsom. Dørene ind til garderobenre var ens, men imellem var der en anden dør, som lignede de andre, men førte ind til et kosteskab. Klaus Pagh overværede optrinnet, som nok ikke fik den udgang som kontrolløren havde håbet på. For Dirch marcherede lige ind i kosteskabet – og blev noget så ophidset, at han gav den arme kontrollør et ordentligt fur. Dirch kunne slet ikke se det morsomme i situationen. Muligvis kunne det have noget at gøre med, at Dirch, op til showstart, var uhyre koncentreret, og havde sine faste rutine, som han ikke brød sig om, at der blev ændret på. Og det fejlslagne forsøg på at være sjov – som jo faktisk var morsomt – brød denne koncentration. Men det er kun et gæt.

9. november kunne Arthur Jensen fejre sin 80 års fødselsdag – og det skulle naturligvis fejres. Se og Hør havde indbudt til fest i Landsbyen i Lorry, og Dirch blev spurgt om han ikke ville være med til at fejre Arthur Jensen ved at give et nummer. Se og hør havde fået Volmer-Sørensen til at spørge, for der var jo den gamle sag med Dirch og bladet – og så arbejdede han jo for konkurrenten, Billed-Bladet. Festen var godt i gang, men der var stadig ikke dukket nogen Dirch op. Men da John Lindskog, journalist på Se og Hør trak om i gården bag Lorry, for at få lidt frisk luft, stod Dirch derude i mørket.
”Dav, jeg er her. Men jeg skal lige ”orde” lidt. Fem minutter så er jeg der” sagde Dirch med et smil. Han skabte stor glæde med en morsom og sød tale til fødselaren. Men istedet for at tage del i festlighederen, sagde han bagefter pænt farvel, og forlod Lorry sammen med Bente.

I TV blev Dirch kendt for at være kaptajn på det ene hold i DR’s quiz, ”Fup eller fakta” styret med lune og højt humør af Otto Leisner. Men Han var nu ikke den eneste der kunne kvikke programemt op – Dirch så godt ud, havde tabt sig, skåret voldsomt ned på alkoholen, og så altid elegant, frisk og velklædt ud i  programmerne – som han nød at lave.
Og så blev det bare ekstra sjovt, at en af deltagerne på modstanderholdet var anmelderen Svend Kragh-Jacobsen, som havde rost Dirch til skyerne , men ind i mellem også havde fyret en bredside af imod ham. På Dirchs hold var en af deltagerne Maggi Baaring – som sjovt nok havde stået for mange af dekorationerne på ABC teatret.
Tv-seerne og anmelderne var begejstrede for den ”nye” Dirch (og anmelderne plejede ellers altid at være på nakken af Otto Leisner, for hans ”letbenede” underholdning). En af overskrifterne på en anmeldelse af Fup eller Fakta var ”Velkommen hjem”.